Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2709134_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
708861
Dato
17-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 12. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 83
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 83:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12. maj 2023 fra Danske
Handicaporganisationer, jf. L 93 – bilag 11.”
Svar:
I brev til Folketingets Socialudvalg fra Danske Handicaporganisationer
fremhæves der fem punkter, som jeg her vil kommentere.
Til det første punkt vedr. skelnen mellem funktionsnedsættelse og udsathed, så
er jeg er enig i, at fordi et barn har funktionsnedsættelse, er det ikke
ensbetydende med, at barnet eller familien er socialt udsat. Der kan være
væsentligt anderledes udfordringer og behov for andre former for hjælp og
støtte i sådanne familier.
Derfor har vi også tydeliggjort de særlige forhold for handicapmålgruppen i
lovforslaget. Når det er sagt, vil jeg dog også gerne pointere, at barnets lov skal
kunne rumme alle børn og unge med behov for hjælp og støtte. Også de
familier, hvor støttebehovet kan skyldes en blanding af sociale problemer og
udfordringer med afsæt i en funktionsnedsættelse hos barnet.
Med lovforslaget skal vi understøtte kommunerne i at være opmærksomme på
betydningen af en eventuel funktionsnedsættelse hos barnet. Men det er lige
så vigtigt at der er fokus på alle de udfordringer, som har betydning for barnet,
så eventuelle sociale problemer heller ikke overses.
Fokus er at sikre den bedst muligt indsats for barnet med barnet langt mere i
centrum end tilfældet er i dag. Uanset om problemerne har rod i en
funktionsnedsættelse, i sociale problemer, eller i en kombination af faktorer.
Til det andet punkt vedr. børn og unge med funktionsnedsættelses stemme i
egen sag kan jeg fremhæve, at vi med barnets lov foreslår en række nye
rettighedsbestemmelser. Det drejer sig bl.a. om retten til at anmode om at få
suspenderet samvær, og retten for børn ned til ti år til at kunne anmode om at
være anbragt barndommen ud. Disse rettigheder vil omfatte
alle
børn og unge,
som er eller bliver anbragt uden for hjemmet, uanset årsagen hertil.
1
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om henvendelsen af 12/5-23 fra Danske Handicaporganisationer
2709134_0002.png
Men der er også et særligt hensyn, man skal tage for børn og unge med
funktionsnedsættelser. Jeg ved f.eks., at Autismeforeningen er bekymret for
konsekvenserne af, at børn med autisme, som ikke selv kan vurdere, hvad der
er bedst for dem, kan finde på at bede om at blive fjernet hjemmefra, fordi de er
i konflikt med forældrene. Derfor er det i bemærkningerne til lovforslaget
adresseret, at kommunerne skal sikre, at barnets anmodninger tillægges
passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed,
herunder visse funktionsnedsættelser. Og det vil selvfølgelig også i sidste ende
være kommunen, der træffer afgørelsen, ud fra en samlet vurdering af, hvad
der er bedst for barnet.
Forslaget om at nedsætte aldersgrænsen for barnets klageret til 10 år vil gælde
de afgørelser, hvor barnet i dag har klageadgang fra 12 år. Det gælder bl.a.
støttende indsatser (i dag: forebyggende foranstaltninger), anbringelse,
hjemgivelse og samvær og kontakt under en anbringelse.
Til det tredje punkt vedr. inddragelse af specialviden og bekymring om
anbringelse af børn med uopdagede funktionsnedsættelser, fordi
funktionsnedsættelsen kan misforstås som manglende forældreevne, kan jeg
tilkendegive, at det har været et fokus under udarbejdelsen af lovforslaget. Vi
har haft et særligt fokus på at tydeliggøre de særlige forhold for
handicapmålgruppen, hvor vigtigheden af, at kommunerne er opmærksomme
på ”usynlige” handicap som autisme og ADHD bl.a. er understreget.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, at tegn på mistrivsel, som
eksempelvis skolevægring, bør give anledning til overvejelser om, hvorvidt der
er behov for at afdække grundlaget for adfærden, herunder afdække om
adfærden skyldes eksempelvis en opmærksomhedsforstyrrelse som autisme
eller ADHD.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil vi indføre specialeplanlægning på
den højt specialiserede del af handicapområdet, netop for at skabe tryghed for
mennesker med handicap, der har behov for en højt specialiseret indsats.
Specialeplanlægning skal sikre, at vi får en samlet og let tilgængelig viden om
handicap og om den bedst mulige indsats, så vi sikrer, at indsatsen og
afgørelserne ikke skal afhænge af den enkelte sagsbehandlers egen viden og
forståelse om det enkelte handicap.
Til det fjerde punkt vedr. bekymring for forældre med handicap, vil jeg gerne
understrege, at det fremsatte lovforslag ikke lemper på de betingelser, der
gælder i forhold til at gennemføre en adoption uden samtykke. Forslaget flytter
alene tidspunktet for, hvornår beslutningen om bortadoption kan træffes. Det er
således fortsat et krav, at forældrene varigt skal være ude af stand til at drage
omsorg for barnet. Jo tidligere i barnets liv en afgørelse om bortadoption
træffes, jo større krav stilles til dokumentationen for den manglende
forældreevne. Det forhold, at en forælder har nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, og derfor har behov for f.eks. praktisk hjælp til at varetage
forældreskabet, betyder ikke i sig selv, at forælderen er uden forældreevne.
En anbringelse af et barn uden for hjemmet uden samtykke kræver, at der er
åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade. Og der skal være en begrundet formodning om, at problemerne
ikke kan løses under barnets eller den unges ophold i hjemmet. Det er
indgribende at anbringe et barn uden samtykke, og derfor er der også nogle
klare retssikkerhedsmæssige garantier. For det første træffes afgørelsen af
kommunens børn og unge-udvalg, hvor der sidder en dommer for bordenden.
2
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om henvendelsen af 12/5-23 fra Danske Handicaporganisationer
2709134_0003.png
Beslutningen træffes af to medlemmer valgt af og blandt
kommunalbestyrelsens medlemmer, en dommer og to 2 pædagogisk-
psykologisk sagkyndige. Derudover kan afgørelsen fra børn og unge-udvalget
påklages til Ankestyrelsen af sagens parter – det vil sige
forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år.
Ankestyrelsen foretager i disse sager en fuld prøvelse af, om der er grundlag
for anbringelsen uden for hjemmet uden samtykke.
Til det femte punkt om evalueringen af børnene først kan jeg meddele, at der i
forbindelse med evalueringen skal ses på erfaringerne med de nye rammer for
indsatserne til socialt udsatte børn og unge og til børn og unge med
funktionsnedsættelse.
Det endelige evalueringsdesign er endnu ikke fastlagt. Det er dog klart, at
barnets lov vil komme til at spille en væsentlig rolle i evalueringen af den
samlede reform. Herunder er det forventningen, at forhold vedr. børn og unge
med funktionsnedsættelse vil indgå i relevant omfang fsva. indsatser, hvor der
kan være snitflader mellem målgrupperne og erfaringerne med et fælles
regelsæt.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
3