Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2709098_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
708443
Dato
17-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 11. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 81
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 81:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren i brevet af 1. maj 2023 til
Folketingets Socialudvalg skriver: ”Jeg er således blevet bekræftet i, at jeg har
videreformidlet tallene vedrørende seksuelle overgreb i barn- og ungdommen
korrekt i forhold til, hvad der står i selve artiklen.”, når det fremgår i to artikler i
Berlingske: ”Efter talstrid om vold mod børn holder minister fast: Flere børn
skal anbringes”, bragt den 9. maj 2023 og ”Socialministeren erkender fejl i tal
for voldtægter af børn: »Der står forældre og værge på mit papir«” bragt den 6.
maj 2023, at ministeren erkender, at de tal, ministeren oplyste fra Folketingets
talerstol, er forkerte?
Svar:
Jeg har på talerstolen præsenteret tal fra en videnskabelig artikel, der
efterfølgende viste sig at indeholde en mindre formidlingsmæssig fejl, hvilket
jeg har redegjort for i et brev oversendt til Socialudvalget d. 1. maj (vedlagt).
Det er selvfølgelig beklageligt, at der er videregivet en oplysning fra en
videnskabelig artikel med en mindre formidlingsmæssig fejl. Men den
videnskabelige artikel er trykt i et fagligt tidskrift og er fagfællebedømt af
forskere inden for samme felt (peer reviewed).
Jeg vil runde af med at citere én af forskerne bag den videnskabelige artikel,
Ask Elklit, der på baggrund af Berlingskes kritiske artikler sendte nedenstående
læserbrev, som blev bragt i Berlingske d. 8. maj:
”Berlingskes leder 29. april taler med store ord om, at socialministeren spiller
tallotteri om seksuelt misbrug af børn. Det er svært at se at det skulle være
tilfældet. Tværtimod virker det som om, at Berlingske har travlt med at puste til
en lille fejl i sin kamp mod ministeren. Hermed er Berlingske i gang med at
afspore den vigtige debat om tvangsanbringelse, som avisen er engageret i.
For det er kendsgerning, at 1,9 procent af danske børn bliver udsat for
voldtægt. Disse overgreb begås af forældre, familiemedlemmer og andre tæt
på familien. At ministeren så taler om forældre og værger i stedet for forældre,
bedsteforældre, stedforældre og onkler, ændrer ikke ved substansen: at der er
begået overgreb mod 2 procent.
1
L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm., om den beskrevne formidlingsmæssige fejl kommer fra den videnskabelige artikel eller fra ministeriets fejlagtige fortolkning af denne
2709098_0002.png
Når den specifikke gerningsperson psykologisk set er af mindre betydning,
skyldes det, at mange børn oplever et dobbelt svigt, fordi forældrene vælger
ikke at tro på, at morfar kan have gjort det, barnet fortæller om, eller de ikke
reagerer på en ændret adfærd og prøver at finde ud af, hvorfor deres datter
ikke længere vil besøge ham.
Ministeren har ret i substansen. Berlingskes leder puster sig op over en
minimal fejl. Jamen, hallo, hvis debatten er vigtig, hvorfor så ikke komme ind i
kampen og begynde at se på, hvad de misbrugte børn har brug for?”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1 - Nøgletal om udsatte børn og unge
Bilag 2 - Følgebrev til Socialudvalget
2