Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2704451_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
705954
Dato
10-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 4. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 64
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 64:
”Vil ministeren fremsætte et ændringsforslag, så det fremgår klart af den
foreslåede § 43, stk. 4, at private også kan drive døgninstitutioner på linje med
kommuner, regioner og som selvejende institutioner, og i benægtende fald vil
ministeren da yde teknisk bistand til et sådant ændringsforslag med tilknyttede
bemærkninger?”
Svar:
Jeg skal henvise til min besvarelse af L 93 spm. 47, hvor det fremgår, at private
leverandører, som ikke er oprettet som selvejende institutioner, helt som i dag,
vil kunne oprette og drive anbringelsessteder i form af børne - og ungehjem
efter reglerne i Barnets lov. Det er således ministeriets opfattelse, at der på
dette område herved er sikret overensstemmelse med de gældende regler i
serviceloven.
På den baggrund finder jeg ikke anledning til at fremsætte et ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
SOU L 93 svar på spm. 47
1