Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2705436_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 6299
Doknr.
698642
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 20. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 6
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren
i forlængelse af den del af debatten under 1.behandlingen af
lovforslaget, der vedrørte udeståender fra Børnene Først
bekræfte, at der
indkaldes til politiske drøftelser om
1) nytænkning af efterværn,
2) kvaliteten i anbringelser, herunder både på døgninstitutioner og
opholdssteder
samt i plejefamilier og 3) en ny børne- og familierådgiveruddannelse -
samt oplyse om tidshorisonten for indkaldelsen til drøftelserne?”
Svar:
I aftalen om Børnene Først indgår der, foruden Barnets Lov, en række vigtige
spor ift. at styrke indsatsen for udsatte børn og unge og deres familier
grundlæggende. Jeg er utrolig optaget af, at vi får løftet indsatsen samlet set,
så udsatte børn og unge og deres familier kan få den nødvendige hjælp. Derfor
kommer vi til at have drøftelser i aftalekredsen bag Børnene Først i takt med, at
arbejdet med de forskellige spor skrider frem. Når det er sagt, kan jeg ikke på
nuværende tidspunkt lægge mig fast på, hvornår det bliver. Det vigtige for mig
er, at vi får tænkt os godt om og lavet nogle kloge løsninger, der tager højde for
de forskellige udfordringer, der er på området.
Nedenfor er en kort status på de forskellige elementer, der spørges til.
Som en del af aftalen om Børnene Først blev det besluttet at se på, hvordan
efterværnsområdet kan nytænkes. I den forbindelse blev der iværksat et større
analysearbejde, som er offentliggjort, der har været afholdt temamøder med
ordførerkredsen bag aftalen og der er kommet en række input fra centrale
aktører og fra politisk side. Jeg mener, at vi nu skylder os selv og ikke mindst
de unge, det handler om, at få et godt overblik over den viden, vi nu har fået,
og overveje relevante bud på løsninger, før den videre proces kan fastlægges.
Med aftalen om Børnene Først er der afsat midler til en kvalitetsramme, der
skal højne kvaliteten på døgninstitutioner og opholdssteder. Det blev desuden
aftalt, at den konkrete udmøntning af midlerne skulle ske på baggrund af
evalueringen af det specialiserede socialområde og de politiske forhandlinger
om indførelse af en specialeplanlægning på det specialiserede socialområde.
1
L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om indkaldelse til politiske drøftelser om nytænkning af efterværn, kvaliteten i anbringelser m.v.
2705436_0002.png
Disse forhandlinger startede op under den tidligere regering, men der nåede
ikke at blive indgået en aftale som følge af udskrivelsen af folketingsvalg. Den
nuværende regering har sat et mål om at indføre specialeplanlægning på den
højt specialiserede del af handicapområdet, hvilket også fremgår af
regeringsgrundlaget. Jeg vil give Socialudvalget en melding om regeringens
opfølgning på målet om at indføre specialeplanlægning
herunder processen
for udmøntning af midlerne fra Børnene Først.
Med aftalen om Børnene Først blev det desuden besluttet at nedsætte en
arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde ”en model for en ny børne-
og
familierådgiveruddannelse, som giver socialrådgivere specialiserede
kompetencer i børns rettigheder og samtaler med børn og udsatte
familier”.
Arbejdsgruppens formål er således at komme med et oplæg til en eller flere
modeller for, hvordan en ny børne- og familierådgiveruddannelse kan se ud
mht. rammer, finansiering mv. På baggrund af arbejdsgruppens oplæg skal vi
fælles i aftalekredsen drøfte, om der skal oprettes en ny børne- og
familierådgiveruddannelse, og hvordan den i så fald skal finansieres.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at der afholdes ca. hvert halve år statusmøder
med ordførerne fra partierne bag aftalen om Børnene Først. Formålet er at
aftalekredsen løbende er opdateret på arbejdet med udmøntningen af aftalen. I
den forbindelse får ordførerkredsen en samlet oversigt over status på
initiativerne i aftalen herunder på de ovennævnte områder. Det er min
forventning, at næste statusmøde bliver afholdt omkring sommer 2023.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2