Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2704436_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
704151
Dato
10-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 2. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 49
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 49:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren vil sørge for, at der i forbindelse
med evalueringen af Barnets lov vil blive indskrevet et fokus på
konsekvenserne af loven for børn og unge med handicap?”
Svar:
Det fremgår af aftalen om Børnene Først, at den samlede reform af området
skal evalueres, så vi sikrer, at intentionerne også bliver realiseret i praksis. Det
fremgår også af aftalen, at der i forbindelse med evalueringen skal ses på
erfaringerne med de nye rammer for indsatserne til socialt udsatte børn og
unge og til børn og unge med funktionsnedsættelse.
Det endelige evalueringsdesign er endnu ikke fastlagt. Det er dog klart, at
barnets lov vil komme til at spille en væsentlig rolle i evalueringen af den
samlede reform, herunder er det forventningen, at erfaringerne med det fælles
regelsæt for børn og unge med funktionsnedsættelser og socialt udsatte børn
og unge vil blive belyst.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1