Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2704422_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
704149
Dato
10-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 2. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 48
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 48:
”Vil ministeren give eksempler på udfordringer i en familie, der kan aktivere
beredskaber til opsporing og forebyggelse af ekstremisme, negativ social
kontrol og æresrelaterede konflikter jf., den foreslåede § 15, stk. 3?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at beredskabet som følger af § 15, stk. 3, vil
skulle understøtte, at en konkret sag, hvor der er viden om eller bekymring for,
at et barn eller en ung har været udsat for negativ social kontrol,
æresrelaterede konflikter eller er i risiko for ekstremisme, vil blive behandlet
kvalificeret i kommunens institutioner m.v. samt i kommunens forvaltning, jf.
specielle bemærkninger til den foreslåede § 15, stk. 3.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 15, stk. 3,
kan jeg endvidere oplyse følgende om udfordringer relateret til æresrelaterede
konflikter, negativ social kontrol og ekstremisme:
”Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der kan opstå i
kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor individets rettigheder og
trivsel begrænses af hensyn til kollektivets ære og omdømme. Kollektivet kan
både udgøres af den nære familie, af den udvidede familie og af netværket,
hvoraf dele kan være bosiddende i andre lande.
For at beskytte eller genoprette kollektivets ære og omdømme anvendes en
række handlinger til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd.
Handlingerne omfatter negativ social kontrol, trusler, udøvelse af forskellige
former for vold (fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk, digital og stalking), drab,
kvindelig omskæring, tvangsægteskaber og udlandsophold, der er til skade for
barnet eller den unges sundhed og udvikling, f.eks. genopdragelsesrejser.
Negativ social kontrol anvendes oftest om handlinger, som et fællesskab
anvender til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd i henhold t il
fællesskabets normer.
Negativ social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som begrænsning af
individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv, herunder
1
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om udfordringer i en familie, der kan aktivere beredskaber til opsporing og forebyggelse af ekstremisme, negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
2704422_0002.png
socialt liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job, fastholdelse i
uønskede relationer og gennem isolation og overvågning. Negativ social
kontrol kan have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for
straffelovens definition på psykisk vold.
Når reguleringen og/eller sanktioneringen medfører begrænsning af individets
rettigheder, trivsel eller alderssvarende udvikling bliver den negativ. Negativ
social kontrol anvendes i æresrelaterede konflikter, men kan også anvendes i
eksempelvis ekstremistiske miljøer.
Børn og unge, som er sårbare over for det fællesskab og tilhørsforhold, som et
ekstremistisk miljø kan tilbyde, eller som vokser op i ekstremistiske familier
eller miljøer, kan være socialiseret til et bestemt verdensbillede, til manglende
empati over for bestemte grupper eller sågar til at udøve vold eller anden
kriminalitet for at leve op til familiens eller gruppens ønsker. Det kan påvirke
barnets eller den unges trivsel og udvikling i en negativ retning. For at beskytte
børn mod ekstremisme er det derfor afgørende, at fagprofessionelle dels har
tilstrækkelig viden om ekstremistiske miljøer i bred forstand, dels har viden om
risikofaktorer og børns mistrivsel ved at vokse op med ekstremisme, så der kan
arbejdes forebyggende med at styrke børns trivsel, resiliens og
modstandskraft.
Ekstremisme er ofte karakteriseret ved manglende respekt for andre
menneskers frihed og rettigheder, manglende respekt for institutioner og
beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati, forenklede
verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller
samfundsforhold ses som truende, en lukkethed omkring miljøet eller gruppen,
som skaber et stadigt mere udtalt opfattet modsætningsforhold mellem �½os�½ i
miljøet eller gruppen og �½dem�½, de forestillede fjender – ofte stort set alle uden
for miljøet samt ønsket om at skabe et mere �½ordnet�½, �½rent�½ eller �½retfærdigt�½
samfund. Ekstremisme har en række negative konsekvenser, herunder kan
forsimplede fjendebilleder og forvrængende opfattelser af verden være til
skade for børn og unges demokratiske dannelse, at blive udsat for hadsk eller
forulempende adfærd eller selv være en del af et fanatisk, marginaliseret eller
stærkt kontrollerende miljø er til skade for menneskers sociale trivsel, og
endvidere kan vold, trusler, hærværk og andre hadmotiverede forbrydelser
være åbenlyst til skade for den enkelte og for samfundet.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2