Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3866
Doknr.
702044
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 27. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 41
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 41:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken mulighed børnene har for at komme i
kontakt med kommunen uden for almindelig åbningstid?”
Svar:
Hvis et barn eller en ung står i en situation, hvor de har akut brug for hjælp,
eller hvis de ønsker at gøre kommunen opmærksom på andre børn og unge,
der kan have brug for hjælp, er det muligt at kontakte kommunen og underrette
om sig selv eller andre på alle tidspunkter af døgnet.
Derudover er der også mulighed for at kontakte Ankestyrelsen telefonisk uden
for almindelige åbningstider, hvis en situation er akut.
Med Barnets lov foreslås desuden en pligt for kommunalbestyrelsen til at sikre
en synlig og lettilgængelig indgang målrettet børn og unge på kommunens
hjemmeside. Her vil det være naturligt, at der f.eks. kan fremgå oplysninger
om, hvordan de unge kan komme i kontakt med kommunen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1