Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3866
Doknr.
702044
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 27. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 34
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 34:
”Hvordan vil ministeren sikre, at forældre, der ellers gerne vil samarbejde med
kommunen og har barnets tarv for øje, ikke skræmmes fra at søge hjælp eller
lade deres barn anbringe, såfremt kommunen også i sager om anbringelse
med samtykke skal overveje adoption?”
Svar:
Som det også fremgår af mine samtidige besvarelser af SOU alm. del
spørgsmål 32 og 33, skal kommunen også efter de gældende regler overveje
adoption i forbindelse med en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med
samtykke efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, hvor det må antages, at barnet
eller den unge vil være anbragt i en længere årrække. Der er dermed ikke tale
om nye regler på dette område.
Det er afgørende, at kommunerne sætter ind så hurtigt som muligt med støtte,
hvis de bliver opmærksom på et barn, der har brug for hjælp. Med barnets lov
er der, som i serviceloven, en lang række støttemuligheder, herunder tidligt
forebyggende indsatser eller støttende indsatser til barnet, den unge eller
familien, ligesom der kan ydes forskellige former for støttende indsatser til
kommende forældre. Der kan desuden træffes afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet, når en anbringelse er nødvendig. Endelig er adoption i nogle
tilfælde den rigtige hjælp for et barn.
Vurderes det, at en adoption vil være den bedste løsning for et barn, skal det
altid først afdækkes, om forældrene vil give deres samtykke til adoptionen. Vil
de ikke det, så kan en adoption gennemføres uden samtykke, hvis kravene
hertil opfyldes. En adoption uden samtykke kan for det første gennemføres,
hvis det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til varetage
omsorgen for barnet.
Der kan også ske bortadoption uden samtykke, hvis der er tale om et barn, der
er anbragt i plejefamilie, og barnet har fået en sådan tilknytning til plejefamilien,
at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under
hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation
til sine forældre. I sådanne situationer vil barnets plejeforældre kunne adoptere
barnet.
1