Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
702025
Dato
10-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 26. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 30
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD), Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 30:
”Vil ministeren fremsætte et ændringsforslag om, at børn og unge også kan
anmode om hjemgivelse, ligesom de kan anmode om at blive anbragt, og i
benægtende fald, vil ministeren da yde teknisk bistand til et sådant
ændringsforslag med tilknyttede bemærkninger?”
Svar:
Børn og unge, der er anbragte, kan altid anmode om at blive hjemgivet fra en
anbringelse. Kommunen vil skulle lytte til barnet og overveje, om det giver
anledning til at tage stilling til, om der er grundlag for at hjemgive barnet.
Hvis barnet er fyldt 15 år gælder en pligt for kommunen til at træffe en egentlig
afgørelse om anmodningen om hjemgivelse, når der er tale om en anbringelse
med samtykke, hvilket følger af, at barnet fra det 15. år skal samtykke til
anbringelsen, hvis denne skal være frivillig.
Med Barnets lov videreføres gældende ret herom. Det følger således af
lovforslagets § 99, at indsatser efter §§ 32, 46 og 47 skal ophøre, når formålet
er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18
år, medmindre barnet skal i efterværn, jf. § 120.
Derudover følger det af § 100, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse
om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 3, forud for
hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter §§
46 eller 47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke
skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen af, om et barn eller en ung
skal hjemgives, skal indgå, om hjemgivelsen vil være til barnets eller den
unges bedste.
Kommunen skal fastsætte længden af hjemgivelsesperioden, som kan være op
til 6 måneder. Fastsættelsen af længden skal ske under hensyn til, at
overgangen bliver så skånsom som muligt for barnet.
Jeg mener således ikke, at det er nødvendigt at foretage ændringer i
lovgivningen.
1