Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2704198_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
699671
Dato
10-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 21. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 23
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 23:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20. april 2023 fra FBU
ForældreLANDSforeningen, jf. L 93 - bilag 6.”
Svar:
FBU ForældreLANDSforeningen har fremsendt en række konkrete forslag til
ændringer af forslaget til barnets lov (L 93). En række af disse forslag og
ønsker, herunder forslag som ligger ud over aftalen om Børnene Først og de
økonomiske rammer for aftalen, er tidligere fremsendt som høringssvar til
barnets lov og er derfor behandlet i høringsnotatet til forslaget til barnets lov.
Det gælder bl.a. ønsker og forslag vedrørende afdækning, forældrestøtte og
forældrehandleplan, samvær, hjemgivelse og adoption uden samtykke. Disse
forslag og ønsker kommenteres ikke yderligere i dette svar.
FBU ForældreLANDSForeningen ønsker at tydeliggøre forældrenes ret til at
medvirke i forløbet, når et barn eller en ung har behov for støtte efter barnets
lov. Det mener jeg ikke, at der er behov for, idet
forældremyndighedsindehaveres rettigheder som part i deres barns sag følger
af de almindelige regler i forvaltningsloven.
I forhold til foreningens ønsker om krav til bl.a. dokumentation i forbindelse
med en afdækning eller børnefaglig undersøgelse og til, hvordan forældre og
børn kan få indsigt i og indflydelse på det skriftlige materiale, der ligger til grund
for en afgørelse, skal jeg bemærke, at reglerne i barnets lov skal ses i
sammenhæng med både reglerne i lov om retssikkerhed og administration bl.a.
om mulighed for at medvirke ved behandlingen af egen sag og
kommunalbestyrelsens oplysningspligt samt de almindelige forvaltningsretlige
regler og principper om bl.a. indsigt i egen sag og notatpligt, som følger af
forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Foreningen ønsker også, at kommunerne skal kunne iværksætte indsatser på
baggrund af en screening. Hertil kan jeg oplyse, at der bl.a. kan iværksættes
rådgivning og tidlige forebyggende indsatser m.v. på baggrund af en screening,
ligesom screeningen kan være afsæt for, at der iværksættes foreløbige
støttende indsatser sideløbende med, at kommunen afdækker eller undersøger
barnets, den unges, familiens eller de kommende forældres behov.
1
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om henvendelsen af 20/4-23 fra FBU ForældreLANDSforeningen
2704198_0002.png
Foreningen mener, at den foreslåede § 69, stk. 1, om hvornår der skal ske
overvejelse om adoption, er en udvidelse i forhold til anbringelser med
samtykke. Hertil kan jeg gøre opmærksom på, at det også fremgår af de
gældende regler i servicelovens § 68 d, at kommunen skal overveje adoption i
forbindelse med en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med samtykke
efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, hvor det må antages, at barnet eller den
unge vil være anbragt i en længere årrække. Der er dermed ikke tale om nye
regler i forhold til anbringelse med samtykke.
I forhold til foreningens bekymring i forhold til inddragelse af børn og unge i
beslutninger om adoption skal jeg henvise til, at reglerne om børn og unges
rettigheder, herunder § 5 i barnets lov om barnets ret til indflydelse og pligten til
at tilvejebringe barnets eller den unges holdninger og synspunkter, gælder alle
bestemmer i barnets lov, og herunder også bestemmelserne om overvejelse
om og indstilling til adoption. Derudover følger det af adoptionsloven, at et
barn, der er fyldt 12 år, normalt skal give samtykke til adoptionen, og at der
normalt skal foreligge oplysninger om barnets holdning til adoptionen, hvis
barnet er yngre end 12 år.
I forhold til ForældreLANDSforeningens bekymring over formuleringen ’navnlig’
i lovforslagets § 70, stk. 2, om indstillinger til børne- og ungeudvalget om
adoption uden samtykke kan jeg henvise til lovforslagets bemærkninger. Det
fremgår heraf, at indsættelsen af ordet ’navnlig’ skal tydeliggøre, at der ikke er
tale om en udtømmende opremsning. Det fremgår videre, at hvis en barnets
plan, ungeplan eller forbedringsforløbet ikke er udarbejdet på tidspunktet for
indstillingen, skal denne efter færdiggørelsen eftersendes den myndighed, der
på det tidspunkt har sagen under behandling. Jeg mener dermed, at det sikres,
at planen indgår i behandlingen af en sag om adoption uden samtykke.
I forlængelse heraf skal jeg understrege, at det er byretsdommeren i børne- og
ungeudvalget, der har ansvaret for at påse, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til,
at der kan træffes en afgørelse i sagen. Det bemærkes, at dommeren også kan
beslutte, at der skal indhentes flere oplysninger eller foretages yderligere
undersøgelser som et led i udvalgets behandling af en sag.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2