Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2724093_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
716476
Dato
15-06-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 1. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 140
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 140:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor børn og unge fremover skal tilbydes
behandling for f.eks. traumer og mistrivsel af fagpersoner, der ikke er underlagt
offentligt tilsyn? Og vil ministeren redegøre for, hvad man som borger gør, hvis
man har behov for at klage over sin behandling, når behandleren ikke er
underlagt tilsyn? Der henvises til ministerens ændringsforslag om § 41 i
barnets lov.”
Svar:
Efter § 41 i Barnets lov vil børn og unge, der er fyldt 12 år, have ret til at
opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut i regi af
civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehavers samtykke.
Med denne bestemmelse styrkes børnenes og de unge muligheder for hjælp
markant, eftersom gældende lovgivning ikke i samme udstrækning tillader, at
børn og unge på egen hånd kan opsøge og modtage behandling uden deres
forældres samtykke eller indblanding.
Det er alene autoriserede psykologer, som er underlagt et tilsyn af
Psykolognævnet. Derfor medfører bestemmelsen, at der ikke vil være tilsyn
med den pågældende behandler, hvis en civilsamfundsorganisation vælger, at
behandlingen skal varetages af en psykolog uden autorisation eller en
psykoterapeut.
Der er imidlertid intet til hinder for, at den enkelte civilsamfundsorganisation af
egen drift kan vælge at lade en autoriseret psykolog varetage behandlingen
frem for en psykolog uden autorisation eller en psykoterapeut. Yderligere kan
den enkelte civilsamfundsorganisation omvendt vælge at lade en psykolog eller
psykoterapeut varetage behandlingen, men under supervision af en autoriseret
psykolog. Med bestemmelsen får den enkelte civilsamfundsorganisation
således større frihed til selv at tilrettelægge den målrettede behandling af børn
og unge.
På baggrund af denne bestemmelse, er det vigtigt at fastslå, at
civilsamfundsorganisationers adgang til at tilbyde og varetage behandlingen af
børn og unge, ikke er en pligt. Pligten til at yde den fornødne hjælp, støtte og
behandling til børn og unge tilfalder fortsat kommunen, der pr. 1. januar 2024
er underlagt bestemmelserne i Barnets lov.
1
L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om, hvorfor børn og unge fremover skal tilbydes behandling for f.eks. traumer og mistrivsel af fagpersoner, der ikke er underlagt offentligt tilsyn
2724093_0002.png
Kommunen skal efter § 32, stk. 1 i Barnets lov, træffe afgørelse om en eller
flere støttende indsatser, når det må anses for at være af væsentlig betydning
af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Efter § 32, stk. 1,
nr. 5, kan kommunen træffe afgørelse om familiebehandling eller behandling af
barnet eller den unge. Hertil fremgår det af § 37 i Barnets lov, at i tilfældet af, at
et barns eller en ungs forældre ikke samtykker til behandlingen af barnet eller
den unge, kan kommunen træffe afgørelse om denne behandling selv uden
samtykke fra barnets eller den unges forældre.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2