Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2705422_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 6299
Doknr.
698642
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 20. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 14
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 14:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan ministeren mener, at Børnene Først-
aftalens formulering om, at ”Aftalepartierne bemærker, at
forældrehandleplanerne også er vigtige i ikke-obligatoriske
sager” forventes
afspejlet i praksis, samt hvordan det afspejles i loven?”
Svar:
Efter gældende regler i serviceloven skal forældre til et anbragt barn eller en
ung have tilbuddet om en handleplan, hvis der iværksættes støtte til
forældrene. Den nye bestemmelse i Barnets lov § 77 fastslår, at når der
iværksættes hjælp eller støtte til forældre i forbindelse med en anbringelse, vil
kommunen i alle tilfælde være forpligtet til at udarbejde en særskilt plan for
denne støtte.
Behovet for at udarbejde en forældrehandleplan er blevet vurderet til at være
særligt stort i sager, hvor et barn eller en ung er anbragt uden samtykke på
grund af omsorgssvigt, og hvor der er søskende i husstanden. Her er behovet
særligt stort for at sætte målrettet ind med hjælp til hele familien og til at
arbejde målrettet med forældrene, herunder også for at understøtte et bedre
samarbejde om indsatsen samt trygt og stabilt samvær. Som udgangspunkt
har kommunen således en pligt til at udarbejde en forældrehandleplan i alle
sager, hvor kommunen iværksætter hjælp eller støtte til forældrene i
forbindelse med en anbringelse af deres barn, medmindre det er åbenlyst
unødigt at udarbejde en forældrehandleplan. I sådanne tilfælde vil kommunen
dog være forpligtet til at begrunde, hvorfor der ikke udarbejdes en plan for
støtten til forældrene.
Forældrehandleplanen vil så vidt muligt skulle medvirke til at løse de
problemer, som har været årsag til anbringelsen, med henblik på at støtte
forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel
hjemgivelse eller i at have samvær med barnet eller den unge under
anbringelsen.
Det er ligeledes eksplicit anført i lovforslagets § 103, stk. 4 om samvær og
kontakt med forældre og netværk under anbringelsen, at kommunen under
hensyn til barnets og den unges bedste skal understøtte, at forældrene kan
spille en positiv rolle i barnets eller den unges liv. Kommunen har i denne
1
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvordan Børnene Først-aftalens formulering om, at Aftalepartierne bemærker, at forældrehandleplanerne også er vigtige i ikke-obligatoriske sager forventes afspejlet i praksis
2705422_0002.png
forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets eller den
unges hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og
anbringelsesstedet.
Ud over bestemmelserne i lovforslagets kapitel 7, som omhandler hjælp og
støtte til barnets forældre, er der i Barnets lov generelt et fokus på, at
forældrene indgår i håndteringen af barnets konkrete udfordringer og behov.
Det fremgår indledningsvist af lovforslagets formålsbestemmelse af § 2, stk. 4,
at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i
samarbejde med familien, specifikt forældrene, og med dennes medvirken. I
tilfælde af, at dette ikke er muligt, skal kommunen begrunde det over for
barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2