Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2723329_0001.png
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 125
Offentligt
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils
talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samråd om lovforslag om Barnets
lov
Tirsdag d. 30. maj kl. 8:15 - 9:45
FT værelse 1-133 (Christiansborg)
Ca. 22 min.
Besvare samrådsspørgsmål A - G
Socialudvalget (åbent samråd)
Samrådsspørgsmål A
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvordan lovforslaget om
Barnets lov vil sikre, at børn og unge får et bedre børneliv?
Samrådsspørgsmål B
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvordan det i
forbindelse med lovforslaget om Barnets lov sikres, at børn og unge
bliver bekendt med deres rettigheder?
Samrådsspørgsmål C
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, om ministeren mener,
at lovforslaget om Barnets lov lever op til den politiske aftale Børnene
Først?
Samrådsspørgsmål D
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvordan ministeren i
forbindelse med lovforslaget om Barnets lov vil sikre, at kommunerne
overholder loven, og vil ministeren i den sammenhæng tilkendegive, om
ministeren mener, at den gældende lovgivning bliver overholdt og fulgt i
dag?
Samrådsspørgsmål E
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, om ministeren mener,
at børn får flere rettigheder, eller at retssikkerheden øges, hvis ikke
afgørelser kan påklages?
Samrådsspørgsmål F
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvorfor ministeren
flyttede udvalgsbehandlingen af ændringsforslagene til Barnets lov over
1
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
i ministeriet og dermed udelukkede flere partier fra at deltage i
udvalgsbehandlingen?
Samrådsspørgsmål G
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren truede tilstedeværende
partier med at smide dem ud af aftalen Børnene Først, hvis de stillede
ændringsforslag, som aftalekredsen ikke var enig i?
Det talte ord gælder
[Indledning]
•
•
Tak for ordet og for muligheden for at drøfte Barnets lov
–
noget der ligger mig meget på sinde.
Og en lovgivning og slutproces på noget jeg har arbejdet
med i rigtig mange år helt tilbage fra jeg var ordfører på
området.
Alt for mange børn får fortsat ikke den opvækst, de har
fortjent.
Det er børn, der overlades til sig selv, fordi deres forældre
ikke er i stand til at give dem mad og rene bleer. Børn,
der udsættes for ydmygelser og vold i stedet for
kærlighed og trøst. Kort sagt børn, der vokser op i en
overordnet bumlet barndom.
Vi har selvfølgelig som samfund et særligt ansvar for de
børn. De skal mærke, at vi har et stærkt fællesskab og at
vi mener det når vi siger ”it takes a village”.
Nu giver vi dem en stærk hånd i ryggen i form af Barnets
lov
–
Danmarkshistoriens første lov for børnene.
Med Barnets lov tager vi efter min mening et utroligt
vigtigt og stort første skridt mod at de mest udsatte børn
og unge hjælpes tidligere og bedre end i dag.
Og det er uanset, om det er børn der er i familier der er
dysfunktionelle familier, børn der er på vej til eller er
blevet anbragt. Så er det rigtig vigtigt at vi får strammet
bardunerne.
Vi sætter børn og unges stemme og behov i centrum og
sikrer, at børnene og deres familier får den rette hjælp.
Jeg er i dagens samråd blevet stillet syv spørgsmål om
Barnets lov. Hvor nogle blev redegjort for indledningsvis.
De kan groft sagt inddeles i to overskrifter: Indholdet i
lovforslaget om Barnets lov og processen omkring
behandlingen af lovforslaget.
Som jeg i øvrigt også synes har været speciel.
2
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
[Hvordan lovforslaget om Barnets lov vil sikre, at børn
og unge får et bedre børneliv - Spm. A]
•
Det første spørgsmål handler om, hvordan lovforslaget
om Barnets lov vil sikre, at børn og unge får et bedre
børneliv.
Her taler vi jo om noget af det helt grundlæggende og
årsagen til, at der i sin tid blev indgået så bred en politisk
aftale om en reform af hele området.
Nemlig at sikre, at udsatte børn og unge får en god start i
livet.
At vi både opdager og tager hånd om de børn og unge,
der har brug for vores hjælp, i tide, før problemerne
vokser sig store og for manges vedkommende desværre
trækker lange og mørke skygger ind i voksenlivet.
Jeg mener at flere børn har fortjent at kunne definere en
bedre livsbane. De har efter min mening
ret
til at skabe
deres egen livsbane. Det er helt grundlæggende at det
har et barn ret til.
Og det vil sig uanset hvilke vilkår man vokser op under,
så har man ret til at bryde med den baggage, hvis det er
det, der er behov for.
For langt de fleste børn er der heldigvis et behov for at
man har et nært forhold til sine biologiske forældre
–
for
langt de fleste at man jo bor sammen med dem hele
barndommen igennem.
Men for nogle børn er det sådan, at hjemmevilkårene er
så benhårde, at der desværre kan være behov for at man
enten kommer i aflastning i plejefamilie eller på anden
måde ikke bor den primære tid hos sine forældre.
Med denne lovgivning, vender vi tilgangen på hovedet, så
barnets stemme og hensynet til barnets behov kommer i
første række.
Og heldigvis er det jo sådan at for det meste der har
forældre og barns interesser samme retning. Men
indimellem, når de kolliderer, så mener vi at hensynet til
forældrene har vigepligt.
Og vi understøtter, at kommunerne i endnu højere grad
kan sætte tidligt ind, men også at de gør tingene rigtigt.
Der har været alt for mange fejl på anbringelsesområdet.
Jeg tror ikke personligt at jeg kan forestille mig noget
værre, end hvis ens børn bliver fjernet fra en
uretmæssigt.
3
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
•
•
•
Det er den ultimative fejl så at sige.
Ud over de ultimative fejl, har der også været alt for
mange procesfejl.
Heldigvis sker det sjældent, at der er tale om en decideret
fejlanbringelse. Men det er det mest ulykkelige jeg tror
man som samfund kan gøre mod en familie.
Og så er der alle de andre fejl, som der er flest af. Det er
proces- og procedurefejl. Og det kan vi ikke være bekendt
hverken over for forældrene eller børnene.
Men det er klart, at et godt børneliv ikke alene bliver til
virkelighed, fordi vi indfører nye regler.
Der vil selvsagt være et kæmpe arbejde ude i
kommunerne, på tilbuddene og alle de andre steder, hvor
voksne møder udsatte børn og unge, der har brug for
samfundets hjælp.
Derfor glæder jeg mig også over, at nogle af de
interessenter, der spiller så afgørende en rolle ifm. at få
intentionerne med Barnets lov omsat i praksis, selv har
rakt ud og anbefalet, at loven vedtages.
Det er bl.a. Dansk Socialrådgiverforening, Børns Vilkår og
De Anbragtes Vilkår.
•
•
•
•
•
[Hvordan det ifm. lovforslaget om Barnets lov sikres, at
børn og unge bliver bekendt med deres rettigheder -
Spm. B]
•
Det leder mig videre til næste spørgsmål, der handler om,
hvordan det ifm. lovforslaget sikres, at børn og unge
bliver bekendt med deres rettigheder.
For mig at se, er det de voksne, der har en opgave i at
sikre, at børn og unge kender til deres rettigheder og får
den nødvendige hjælp til at gøre brug af dem.
Kommunen har en generel pligt til at rådgive alle børn og
unge om deres rettigheder.
Med Barnets lov tydeliggør vi, at rådgivningen også
omfatter en pligt til at oplyse barnet om retten til en
bisidder.
Som noget nyt stiller vi også krav om, at alle kommuner
skal have en synlig indgang målrettet børn og unge på
deres hjemmeside.
Det skal gøre det lettere at finde oplysninger om, hvem
man kan kontakte, hvis man har brug for hjælp og støtte.
•
•
•
•
•
4
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
•
•
Og der bliver gennemført en oplysningskampagne, så
børn og unge bliver klar over, at den nye indgang findes.
Derudover er der med aftalen afsat midler til en pulje, der
understøtter oprettelsen af rettighedsskoler, der skal
oplyse børn og unge om deres rettigheder.
Børns Vilkårs bisidderordning styrkes også med en
økonomisk indsprøjtning, der bl.a. bidrager til
opkvalificering af bisidderkorpset, som støtter børn og
unge.
I sidste ende er det jo så de voksnes ansvar, at sikre, at
børn og unge får den rette hjælp og støtte
–
og at de også
får mulighed for og viden om, at de kan gøre brug af
deres rettigheder.
•
•
[Mener ministeren, at lovforslaget om Barnets lov lever
op til den politiske aftale Børnene Først - Spm. C]
•
Jeg vil gå videre til at besvare det tredje spørgsmål, der
handler om, hvorvidt jeg mener, at Barnets lov lever op til
den politiske aftale om Børnene Først.
Lad mig starte med det korte svar som er
–
JA.
De ting, der afviger fra aftaleteksten er jo så noget der er
korrigeret i aftalekredsen, som er fuldstændig vanlig
praksis.
De spor, der blev lagt til Barnets lov i aftalen om Børnene
Først, er afspejlet i det lovforslag, der er fremsat.
Der står i aftalen
–
og nu læser jeg op:
”Med
en ny Barnets lov ønsker partierne at stadfæste et
tidssvarende børnesyn, der både i lovgivning og praksis
skal sikre, at børn ses i deres egen ret, får flere
rettigheder og at rettighederne og barnets stemme får
større betydning i sagsbehandlingen.”
Det er jo store ord. Men jeg mener også, at de kommer
klart til udtryk i lovforslaget.
Vi indfører flere rettigheder til børn og vi stiller krav om, at
børn og unge skal inddrages i alle beslutninger, der
vedrører deres liv.
Når der er tale om en så bred politisk aftalekreds, har det
selvfølgelig været nødvendigt at indgå kompromisser og
finde fælles løsninger undervejs.
Derfor har det været vigtigt for mig, at det lovforslag, der
er fremsat, afspejler de aftaler, vi i fællesskab har givet
håndslag på.
5
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
•
Og derfor også at hvis der er noget, der har forandret sig
undervejs, overholder sædvanlig aftalepraksis på
Christiansborg. Nemlig at så skal der være enighed i
aftalekredsen.
I de enkelte tilfælde, hvor der har været behov for
justeringer eller enkeltstående ændringer, har
aftalekredsen løbende været inddraget.
På den baggrund mener jeg ikke, at der kan være tvivl
om, at lovforslaget om Barnets lov lever op til det, der
blev aftalt med den samlede aftale om Børnene Først og
sidenhen er blevet aftalt i aftalekredsen bag Børnene
Først.
•
•
[Hvordan vil ministeren ifm. med lovforslaget om
Barnets lov sikre, at kommunerne overholder loven, og
vil ministeren i den sammenhæng tilkendegive, om
ministeren mener, at den gældende lovgivning bliver
overholdt og fulgt i dag - Spm. D]
•
Jeg vil gå videre til besvarelsen af det fjerde spørgsmål,
der handler om, hvordan jeg som minister vil sikre, at
kommunerne overholder Barnets lov og om jeg vil
tilkendegive, hvorvidt jeg mener, at reglerne, der er i dag,
bliver fulgt.
For at starte med den sidste del af spørgsmålet
–
kommunernes overholdelse af reglerne i dag.
Der er ingen tvivl om, at en god sagsbehandling er helt
grundlæggende for borgernes retssikkerhed.
Og det er med til at sikre, at der er de rette indsatser for
barnet og familien.
Det er desværre ikke nyt, at der er kommuner, som har
svært ved at overholde reglerne på anbringelsesområdet.
Og det gør mig enormt bekymret.
Men fejl i sagsbehandlingen betyder ikke, at der generelt
set bliver anbragt børn, der ikke skulle have været
anbragt.
Det betyder ikke, at enkelte børn ikke bliver anbragt uden
at skulle have været det. Men generelt set der handler
fejlene om fejl i sagsbehandlingen
–
altså procesfejl
–
og
ikke nødvendigvis fejl i anbringelsesgrundlaget. På nær
enkelte undtagelser.
Og når jeg understreger det, er det fordi jeg tror, at det for
de fleste forældre, som jeg også sagde tidligere, det mest
•
•
•
•
•
•
•
•
6
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
rædselsvækkende man kan forestille sig. At ens børn
bliver fjernet uretmæssigt.
•
•
Derfor er det vigtigt, at vi taler om problemerne præcis
som de er.
Nemlig at der er tale om få fejlanbringelser. For de
familier er det en kæmpe katastrofe. Men langt de fleste
fejl, vi hører om, er procesfejl. Når det er sagt, vil jeg
gerne understrege, at jeg også finder procesfejl
fuldstændig uacceptabelt. Særligt der hvor man kan se, at
det nærmest er alle anbringelsessager, der er procesfejl i.
Vi har som politikere en opgave i at se på, om reglerne
ikke i tilstrækkelig grad understøtter god kvalitet i
sagsbehandlingen ude i kommunerne.
Der er to veje i det. Enten kan man have for løs en hånd i
sagsbehandlingen eller også kan lovgivningen være
skruet forkert sammen. Det er muligvis nok en
kombination af de to ting.
Derfor rydder vi med Barnets lov ud i nogle af de
unødvendige proceskrav, så indsatserne kan igangsættes
på en ordentlig måde og blive tilrettelagt ud fra, hvad det
enkelte barn og den enkelte familie har brug for.
Ved at samle reglerne i en ny hovedlov, der er
struktureret ud fra, hvordan en sag forløber og hvor
regler, der er naturligt sammenhængende også står
samlet, skubber vi yderligere på for at sikre, at reglerne er
udformet på en måde, så man har det bedst tænkelige
grundlag for god sagsbehandling.
Det skulle samtidig gerne gøre det lettere for
kommunerne at administrere efter reglerne.
Samtidig bliver det muligt at behandle mere enkle sager
hurtigere, så der er mere tid til de komplekse sager og til
at inddrage børnene.
For så vidt angår overholdelsen af de nye regler, er der
med aftalen afsat midler til at understøtte
implementeringen af Barnets lov ude i kommunerne og til
at efteruddanne sagsbehandlerne, så de er bedre rustede
til arbejdet.
Der er en pulje og rådgivningsforløb målrettet kommuner
med mange udsatte børn, hvor kommunerne både støttes
økonomisk og via rådgivning i indfasningen af reformen.
Der er også afsat midler til at styrke den permanente
Task Force på børneområdet, der netop har fokus på at
understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
7
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
•
Derudover kommer vi selvfølgelig til at følge
implementeringen af Barnets lov tæt gennem
Børnesagsbarometret og evalueringen af Børnene Først.
Og så er det vigtigt for mig at sige, at i de mest
komplekse sager kommer der fire øjne på i stedet for to.
Det vil sige i de mest komplekse sager spænder vi
bardunerne på den måde, at vi sørger for, at der er to
sagsbehandlere inde over.
Der er med andre ord en række tiltag, som skal være med
til at understøtte kommunerne i arbejdet med de nye
regler og dermed styrke kvaliteten og retssikkerheden i
sagerne.
•
•
[Om ministeren mener, at børn får flere rettigheder, eller
at retssikkerheden øges, hvis ikke afgørelser kan
påklages - Spm. E]
•
Med Barnets lov får børn og unge flere rettigheder. Det er
jo helt faktuelt, at man kan tælle, at rettighederne bliver
flere eller at de udvides til at være mere vidtrækkende
eller omfatte flere børn.
Vi sikrer også bedre inddragelse og giver børn og unge
en stærkere stemme i sagsbehandlingen.
Det bliver et krav, at barnet inddrages løbende i
beslutninger om barnets eget liv.
Børn og unge, der er fyldt 10 år, får selvstændig
partsstatus, mod de 12 år, som er gældende i dag.
For børn under 10 år vil barnets plejefamilie,
venskabsfamilie eller støtteperson kunne bede
Ankestyrelsen om en uvildig vurdering af en afgørelse om
hjemgivelse eller skift i anbringelsessted.
Det er fordi, der har været for mange eksempler på, at e
barn fra den ene dag til den anden er blevet fjernet fra en
plejefamilie, som de har fået en stærk tilknytning til.
Hermed giver vi voksne omkring barnet, der ikke har
status som parter, ret til på barnets vegne at bede om en
”second opinion”.
Men henblik på at sikre, at barnet ikke får brudt de
relationer, de har fået skabt under en anbringelse.
Vi tydeliggør barnets ret til at bede om hjælp - også i form
af en anbringelse.
Vi indfører, og det er for mig at se et af de vigtigste
forslag i bunken af forslag med Barnets lov, et krav om, at
kommunen også skal undersøge søskende, når
8
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
kommunen indstiller til at anbringe et barn uden
samtykke, fordi forældrene ikke kan varetage omsorgen
for barnet.
•
Og det betyder jo ikke, at der altid vil være sammen
mellem at hvis en søskende anbringes, så skal de andre
også. Men det er en klar en indikation på, at der er noget,
der ikke er som det skal være. Og derfor kommer der en
pligt til også at undersøge forholdene for de andre
søskende.
Børn får også mulighed for at sige nej til samvær med
deres forældre i en periode og til at bede om, at
samværet foregår med en anden voksen tilstede.
Alt det, jeg lige har nævnt, mener jeg er med til at styrke
børn og unges retssikkerhed gevaldigt.
Så spørges der til, om det er et problem, at afgørelser
ikke kan påklages.
Lad mig starte med at sige, at afgørelser, kommunen
træffer, kan som udgangspunkt påklages af parterne i en
sag.
Undervejs i sager vil der være forhold, som kommunen
træffer beslutning
–
og ikke afgørelse
–
om.
Det vil fx være beslutninger om, hvordan opfølgningen på
en støtte indsats skal tilrettelægges.
Her er det klare udgangspunkt, at beslutningen skal
træffes på baggrund af inddragelse og dialog med barnet
og forældrene.
Lige som alle andre skridt, kommunen tager i en sag, skal
disse tages med afsæt i inddragelsen af barnet.
Det, at der ikke træffes en afgørelse i forvaltningsretlig
forstand, er i tråd med de eksisterende regler, hvor der
heller ikke i dag i alle tilfælde træffes særskilte afgørelser,
når parterne i en sag beder om diverse tiltag.
Det gælder i øvrigt også, når det drejer sig om
kommunernes tilrettelæggelse af arbejdet.
Og jeg mener heller ikke, at der nødvendigvis kommer
noget godt ud af, at vi fra lovgiversside går ind og styrer
kommunernes arbejde helt ned i detaljen.
Det skal vi passe på med. Vi skal spænde bardunerne,
men uden at falde i den grøft, hvor vi detailstyrer alting.
Der skal være plads til den socialfaglige vurdering, hvor
der tages højde for det konkrete barns behov.
Suppleret med at vi indfører og styrker børns rettigheder
med Barnets lov, mener jeg, at vi tager et stort og vigtigt
9
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
skridt i den rigtige retning ift. at sikre, at børn og unge får
den rette hjælp.
[Hvorfor ministeren flyttede udvalgsbehandlingen af
ændringsforslagene til Barnets lov over i ministeriet og
dermed udelukkede flere partier fra at deltage i
udvalgsbehandlingen - Spm. F]
•
•
Jeg vil gå videre til de spørgsmål, der handler om
processen for behandlingen af lovforslaget.
Og spørgsmålet om, at der er afholdt møder i
aftalekredsen bag Børnene Først sideløbende med
behandlingen af lovforslaget i Folketinget.
Lad mig starte med at slå fast, at jeg er af den klare
overbevisning, at processen omkring behandlingen af
lovforslaget for så vidt er kørt helt efter bogen.
Men jeg synes også, at det har været et specielt forløb.
Der er ikke mig bekendt noget som helst til hinder for at
man holder lige så mange udvalgsmøder man har lyst til i
Folketinget. Det har jeg ikke noget at gøre med som
minister.
Så hvis man har lyst til at behandle alle tænkelige ting
undervejs i udvalget, så gør man bare det.
At der så så kører en parallel proces i en aftalekreds er
fuldstændig sædvanlig praksis.
Og der er ikke noget i de to ting, der er modsatrettet. Og
det vil også sige, at hvis man har aftalekredsmøder, så
har man det. Og hvis man har udvalgsmøder, så har man
det. Og de kan fint køre parallelt med hinanden.
Det vil sige at Folketingets udvalg selv må træffe
beslutning om, hvordan man behandler forskellige ting.
Så beslutningen om at køre en aftalekredsproces, handler
om, at når man har en aftale på Christiansborg, så er det
kutyme, at man er enige om de ændringsforslag, der
bliver gennemført.
Fordi der i en aftale er fundet fine balancer og indgået
kompromisser. Derfor er der kutyme og praksis for på
Christiansborg, at hvis man er en del af en aftalekreds så
enes man om de ændringsforslag, der stilles, for at holde
balancerne i aftalen.
Formelt set kan man stille alle de ændringsforslag, man
vil. Det har bare den konsekvens, at man udtræder af
aftalen.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
10
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
•
•
Hvad udvalget gør, er ikke mit bord. Jeg indkalder til
møder i ministeriet, hvor vi drøfter ændringer.
Vi stiller bl.a. et ændringsforslag om at udvide retten til
børns mulighed for at få behandling uden samtykke fra
forældrene. Det er en afvigelse fra aftaleteksten og det
skal vi selvfølgelig være enig med hinanden om i en
aftalekreds.
Formelt set kan man stille alle de ændringsforslag, man
vil. Det har bare den politiske betydning, at man udtræder
af aftalekredsen.
Jeg er opmærksom på, at der er nogle partier, der ikke
har været med i de drøftelser, fordi de ikke ønsker at
være en del af aftalen om Børnene Først.
Og det står jo et hvert parti frit for ikke at deltage i en
aftale. Men det betyder så, at man ikke bliver indkaldt til
møder i aftalekredsen.
Men samtlige partier i Folketinget har fortsat mulighed for
at stille spørgsmål og ændringsforslag gennem
Socialudvalget. Jeg har oversendt en samlet oversigt til
udvalget netop for, at alle udvalgsmedlemmer var
informeret om aftalekredsens beslutninger ift.
ændringsforslag.
Set i bakspejlet kunne jeg måske have forklaret formålet
med at oversende oversigten til Socialudvalget mere
udførligt.
Og nu står vi jo også i en situation, hvor der er mange nye
medlemmer af Folketinget. Det vil sige at sædvanlig
praksis i en aftalekreds ikke nødvendigvis er naturlig for
de nye medlemmer.
Det vil jeg tage med mig og være opmærksom på
fremover.
Samtidig vil jeg opfordre til, at udvalget fremadrettet
rækker ud med opklarende spørgsmål, når de opstår. Så
vi kan få taget uklarheder og forvirring i opløbet.
Det oplever jeg også, at formanden har gjort
–
tusind tak
for samarbejdet om det.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvorfor ministeren truede tilstedeværende partier med
at smide dem ud af aftalen Børnene Først, hvis de
stillede ændringsforslag, som aftalekredsen ikke var
enig i - Spm. G
11
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at redegøre for forskellene i processerne omkring barnets lov, forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fra folketingsåret 2021-22
•
Det leder mig videre til det syvende og sidste spørgsmål
–
der handler om ændringsforslag, der kommer fra
aftalekredsen bag Børnene Først.
Og hvorvidt man risikerer at blive smidt ud af aftalen, hvis
man spørger til min holdning som minister til et
ændringsforslag.
Og det hænger sammen med det foregående.
Jeg vil gerne slå utvetydigt fast, at der ikke skal herske
tvivl om, at
alle
partier har mulighed for at komme med
spørgsmål og bede om teknisk bistand til at udarbejde et
ændringsforslag til lovforslaget, hvis det ønskes
–
også
aftalepartierne.
Man skal bare være opmærksom på, at hvis man stiller
uden at have afstemt med sine aftaleparter, har den
konsekvens, efter sædvane på Christiansborg, at man
udtræder af aftalekredsen. Jeg synes jo, at det er positivt
og betryggende, at flere af jer har stillet så mange
spørgsmål. Det er noget af det, der er med til at skærpe
bores opmærksomhed på de problemer, der kan være
med lovgivningen.
Det danner også grundlag for, hvordan loven skal forstås,
som vi kan stå på fremover.
Jeg har derfor også tilstræbt at besvare dem til tiden for at
sikre, at udvalget kan fastholde den videre tidsplan for
behandlingen af lovforslaget.
Hvis nogle af dem er oversendt efter Socialudvalgets
fastsatte frist, skyldes det, at nogle spørgsmål er blevet
stillet senere end fristen, og fordi der har været en stor
mængde af spørgsmål med korte frister.
•
•
•
•
•
•
•
[Afrunding]
•
For mig at se, er Barnets lov et utroligt vigtigt og stort
første skridt mod at de mest udsatte børn og unge
hjælpes tidligere og bedre end i dag.
Og er med til at sikre en bedre retssikkerhed og
sagsbehandling, end tilfældet er i dag.
Tak for ordet.
•
•
12