Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022
–
6299
2023-3440
Doknr.
715272
Dato
31-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 30. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
126 (L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 126:
Vil ministeren redegøre for, om barnets lov berører andre aftalekredse, f.eks.
kredsen bag forældreansvarsloven, og såfremt den gør, redegøre for om
aftalepartierne er gjort bekendt med dette?
Svar:
Der er på det socialretlige og det familieretlige område tradition for at invitere
alle Folketingets partier til at deltage i forhandlinger om politiske aftaler på
området. Det betyder, at kredsen bag aftalen om Børnene Først, der er en bred
politisk aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, er startet ud som den samme
kreds, der eksempelvis står bag de løbende aftaler om ændring af
forældreansvarsloven.
Det er klart, at de ændringer, vi har besluttet, vil få indflydelse på og vil
indebære regelændringer ikke alene i serviceloven men også i tilstødende
lovgivninger. Dette fremgår også af følgelovforslaget (L 94), som
sambehandles med lovforslaget om barnets lov.
Når det er sagt, er det vigtigt at slå fast, at tidligere indgåede aftaler
vedrørende andre dele af det social- og familieretlige området består i den
udstrækning, de ikke er blevet ændret af senere aftaler, herunder af aftalen om
Børnene Først. Konkret ændrer aftalen om Børnene Først ikke tidligere
specifikke aftaler om forældreansvarsloven.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1