Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2715873_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 6299
Doknr.
698642
Dato
10-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 20. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 22
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 22:
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til høringssvarene vedrørende den
bekymring, der er for at tvangsbortadoptere et barn før fødslen, jf. L 93 –
Barnets lov?”
Svar:
Som reglerne er i dag, kan et barn først frigives til adoption, når barnet er tre
måneder gammelt. Det indebærer, at barnet altid skal begynde sit liv med at
være anbragt i en plejefamilie. Først efter tre måneder kan der træffes
afgørelse om bortadoption.
Forslaget om adoption uden samtykke inden fødslen handler alene om
situationer, hvor det inden fødslen er klart, at forældrene varigt er uden
forældreevne. Det er disse børn, der i videst mulig udstrækning skal skånes for
unødvendige skift i omsorgspersoner i den første vigtige tid efter fødslen.
I disse få situationer skal vi sørge for, at barnet får den bedst mulige start på
livet, nemlig mulighed for fra fødslen at vokse op i sin egen familie uden først at
skulle være anbragt i en længere periode.
Det er vigtigt at understrege, at det kun er beslutningen om, at barnets skal
bortadopteres, der træffes før fødslen. Den egentlige adoption af barnet kan
først gennemføres efter fødslen, når myndighederne har fundet den adoptant,
det vil være bedst for barnet at vokse op hos.
Det er min vurdering, at forslaget, som det er fremsat, ikke strider mod Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, da adoptionen skal være til
barnets bedste, da forældrene varigt skal være ude af stand til at varetage
omsorgen for barnet, og da der skal foreligge helt særlige omstændigheder.
Endvidere er det i lovbemærkningerne understreget, at det ved alle afgørelser
om adoption efter den nye regel vil skulle sikres, at Danmarks forpligtelser efter
menneskerettighedskonventionen er overholdt.
Den foreslåede bestemmelse vil have et meget snævert anvendelsesområde,
og det skal den også have. Der skal være tale om en ekstraordinær sit uation,
1
L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om, at muligheden for at bortadoptere et barn før fødslen potentielt er i strid med FN’s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2715873_0002.png
hvilket jeg – som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål 2 til L 94 –
er indstillet på at præcisere i overensstemmelse med Enhedslistens
ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
SOU L 94 – svar på spm. 2
2