Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
712136
Dato
26-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 22. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
114 (L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 114:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, hvori det sikres, at der
tilkommer de relevante myndigheder viden om, om de børn, der anbringes og
adopteres, har fået et bedre børneliv?”
Svar:
Kommunerne har i alle tilfælde en pligt til at følge op på en anbringelse uden
for hjemmet. En kommunervil således, når et barn eller en ung er anbragt uden
for hjemmet efter de foreslåede bestemmelser i barnets lov § 95 og § 96 om
løbende opfølgning og § 156 om det personrettede tilsyn med anbragte børn
og unge, være forpligtet til at følge op på barnets trivsel og udvikling og
herunder til at tilvejebringe og inddrage barnets eller den unges holdning og
synspunkter gennem samtaler og anden direkte kontakt.
Kommunerne skal dermed løbende sikre sig, at barnet eller den unge
modtager den rigtige hjælp og støtte, og følge op på barnets trivsel og udvikling
ud fra de mål, barnet eller den unge og den unge har sat herfor sammen med
deres børne- og ungerådgiver.
Det er desuden fastsat i formålsbestemmelsen for barnets lov, at hjælp og
støtte efter barnets lov skal iværksættes med henblik på at sikre, at børn og
unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for
omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt
voksenliv som deres jævnaldrende.
For så vidt angår det ønskede ændringsforslag i forhold til anbringelser, finder
jeg på den baggrund, at reglerne allerede imødekommer spørgerens ønske, og
der er således efter min vurdering ikke behov for et særskilt ændringsforslag
herom.
For så vidt angår børn og unge, der er adopteret må jeg gøre opmærksom på,
at det ikke vil være muligt i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge at
vurdere, om barnet eller den unge har fået et ’bedre børneliv’ – da hverken
myndighederne eller andre kan vide, hvordan barnets eller den unges liv ville
have udviklet sig, hvis det ikke var blevet adopteret. Det er på den baggrund
ikke muligt at udarbejde det ønskede ændringsforslag.
1