Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
712267
Dato
26-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 22. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
113 (L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 113:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der betyder, at
kommunen skal kunne dokumentere, om den har forsøgt mindre indgribende
foranstaltninger (samt beskrive hvilke) inden en bortadoption? Der henvises til
besvarelsen af spørgsmål nr. 35 (L 93).”
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 35 til L 93, ligger der allerede
i adoptionsreglerne og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at
kommunen inden iværksættelsen af et sagsforløb om adoption uden samtykke
skal overveje mindre indgribende foranstaltninger.
Der er i min optik ikke behov for at indføre yderligere proceskrav i lovgivning,
hvorefter kommunen skal dokumentere sådanne overvejelser.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. Kopi af SOU (L93) – svar på spm. 35.
1