Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 100
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
710722
Dato
22-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 16. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
100 (L 93) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 100:
”Vil ministeren fremsætte et ændringsforslag, der pålægger kommunen at
begrunde sin beslutning, hvis kommunen træffer afgørelse om ikke at inddrage
forældremyndighedsindehaveren eller den unge efter den foreslåede § 22, stk.
3, samt at afgørelsen kan påklages, og i benægtende fald vil ministeren da yde
teknisk bistand til et sådant ændringsforslag med tilknyttede bemærkninger?”
Svar:
Efter den foreslåede § 22, stk. 3, i barnets lov skal kommunalbestyrelsen lade
barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Der
er ikke tale om, at der træffes en selvstændig afgørelse herom. En sådan
undersøgelse sker som et led i den børnefaglige undersøgelse, hvis
kommunen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til oplysning af sagen.
Ovenstående fremgår også af bemærkningerne til bestemmelsen. Det fremgår
videre af bemærkningerne, at det eksempelvis kan være nødvendigt i de
tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt årsagen til barnets eller den unges
konkrete udfordringer skyldes fysisk eller psykisk sygdom, som ikke allerede er
belyst gennem lægelige undersøgelser.
Det er samtidig et klart udgangspunkt for børnefaglige undersøgelser, at de så
vidt muligt skal gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaver
og den unge. Dette fremgår udtrykkeligt af den foreslåede § 22, stk. 2, i
forslaget til barnets lov. Formuleringen ’så vidt muligt’ skal sikre, at der kan
gennemføres en børnefaglig undersøgelse, når kommunen vurderer, at der er
behov for en sådan for at kunne sikre det fornødne grundlag for en eventuel
afgørelse om en støttende indsats eller en anbringelse af et barn eller en ung
uden for hjemmet. Der er er dermed ikke hjemmel i forslaget til barnets lov til at
kommunen træffer afgørelse om, at en børnefaglig undersøgelse skal
gennemføres uden, at kommunenat forsøger at inddrage
forældremyndighedsindehaveren eller den unge.
Da der ikke er tale om, at der træffes en afgørelse efter den omtalte
bestemmelse, og da udgangspunktet for en børnefaglig undersøgelse er, at
den skal gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og
den unge, der er fyldt 15 år, finder jeg ikke grundlag for at fremsætte et
1