Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
712136
Dato
26-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 22. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
105 (L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 105:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der konkret skal forstås med ”formodning”.
Der henvises til, at ministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 83 (L 93) svarer:
”En anbringelse af et barn uden for hjemmet uden samtykke kræver, at der er
åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade. Og der skal være en begrundet formodning om, at problemerne
ikke kan løses under barnets eller den unges ophold i hjemmet.””
Svar:
Efter en almindelig sproglig forståelse, forstås ved begrundet ”formodning” en
begrundet opfattelse af eller antagelse om, hvordan noget forholder sig.
Jeg kan også henvise til lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 47,
stk. 2, hvor forståelsen af bestemmelsen er uddybet:
”En
begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets
eller den unges fortsatte ophold i hjemmet, vil betyde, at det ikke er en
betingelse for at iværksætte en anbringelse, at kommunalbestyrelsen først har
afprøvet alternative indsatser. Dette vil især have betydning i sager med
massiv omsorgssvigt over for helt små børn. En begrundet formodning om, at
problemerne ikke vil kunne løses under barnets eller den unges fortsatte
ophold i hjemmet, vil f.eks. kunne foreligge, hvis barnet eller den unge har
søskende, som det har været nødvendigt at anbringe uden samtykke på grund
af utilstrækkelig omsorg fra forældremyndighedsindehavers side, og hvor det
ud fra de foreliggende oplysninger om dennes aktuelle situation må forudses,
at støttende indsatser i hjemmet ikke vil være tilstrækkelige til at sikre, at
barnet eller den unge får den fornødne omsorg og pleje. Også i andre
situationer, hvor det ud fra det foreliggende materiale må forudses, at støttende
indsatser i hjemmet ikke vil være tilstrækkelige til at sikre, at barnet eller den
unge får den fornødne omsorg og pleje, vil der ud fra de eksisterende
oplysninger kunne træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. En
anbringelse vil således ikke være sidste udvej og et tiltag, der først tages i
brug, når alle andre muligheder er udtømte.”
1