Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
711965
Dato
26-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 22. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
104 (L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 104:
Vil ministeren i besvarelsen på spørgsmål 81 og 82 (L 93) præcisere, om den
beskrevne formidlingsmæssige fejl kommer fra den videnskabelige artikel eller
fra ministeriets oversættelse af den videnskabelige artikel, og vil ministeren
oversende den omtalte videnskabelige artikel? Der henvises til, at ministeren i
det oversendte brev til Folketingets Socialudvalg af 1. maj 2023 skriver: ”at der
beklageligvis er sket en formidlingsmæssig fejl i deres videnskabelige artikel”
og til, at ministeren i besvarelsen af spørgsmål 82 henviser til besvarelsen af
spørgsmål 81, hvori svaret heller ikke fremgår.
Svar:
Overgreb på børn er for mig et af de mest alvorlige emner. Jeg er derfor
ærgerlig over, at en mindre formidlingsmæssig fejl for nogle partier synes at
afspore en hel debat og en aftale, hvor vi ellers har som mål at sætte børnene
først.
Jeg kan konstatere, at der i den videnskabelige artikels afsnit om styrker og
svagheder på side 156 fremgår følgende:
“Additionally, the current questioning
format focused on experiences which occurred at the hands of parents or
guardians. Thus, ignores potential abuse which may have been perpetrated by
other family members or acquaintances.”
Artiklen er vedlagt som bilag 1.
På den baggrund har ministeriet oplyst, at de seksuelle overgreb, som er
afrapporteret i tabel 5, er begået af forældre eller værger (”parents” or
”guardians”). Det har efterfølgende vist sig, at andre familiemedlemmer også
kan stå bag overgrebene. Det betyder, at betragtes alene voldtægt begået af
forældre eller værger, vil andelen være lavere end 2 pct.
Jeg vil runde af med at citere én af forskerne bag den videnskabelige artikel,
Ask Elklit, der på baggrund af Berlingskes artikler sendte nedenstående
læserbrev, som blev bragt i Berlingske d. 8. maj:
”Berlingskes leder 29. april taler med store ord om, at socialministeren spiller
tallotteri om seksuelt misbrug af børn. Det er svært at se at det skulle være
tilfældet. Tværtimod virker det som om, at Berlingske har travlt med at puste til
en lille fejl i sin kamp mod ministeren. Hermed er Berlingske i gang med at
afspore den vigtige debat om tvangsanbringelse, som avisen er engageret i.
1