Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93 Bilag 7
Offentligt
2696170_0001.png
Christianshavn, den 25. april 2023
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
I forbindelse med vores erfaringer fra Joannahusets rettighedsbaserede rådgivning og retshjælp til børn og
unge under 18 år, tillader vi os at rette henvendelse med en opfordring til, at der foretages ændringer i
Barnets Lov § 48 samt bemærkningerne hertil. Vi er bekymrede over, at regeringen modsat hensigten med
lovgivningen svækker børn og unges retssikkerhed.
Vi står til rådighed for at udfolde og drøfte problemstillingen yderligere, herunder børn og unges generelle
ret til at være ansøgere om ydelser i den nuværende lovgivning og efter kommende lovgivning.
Behov for ændring af Barnets Lov
Vi vil kraftigt opfodre til at ændre i Barnets Lov således, man sidestiller en afvisning af et barns anmodning
om anbringelse udenfor hjemmet med en forvaltningsretlige afgørelse og ikke, som der lægges op til i loven,
gør det til en procesledet beslutning. For alle børn og unge som medvirkede i dokumentaren De Umyndige
var det afgørende, at de havde ret til at få afgørelser fra kommunen, som kunne påklages.
Børn og unge henvender sig i Joannahuset for at få hjælp til at ansøge om anbringelse
I Joannahuset har vi igennem de seneste 2,5 år rådgivet mange børn og unge, der blandt andet oplever vold,
overgreb og andre former for omsorgssvigt i deres familie. En del af disse børn og unge henvender sig for at
få rådgivning omkring, hvordan de kan rette henvendelse til kommunen for at få hjælp til at blive anbragt
uden for hjemmet. Andre fortæller, at de igennem flere år har bedt kommunen om hjælp til at komme
hjemmefra, men kommunen aldrig har truffet en afgørelse i deres sag om, hvorvidt de vil imødekomme
denne ansøgning.
Kommunernes praksis i sager hvor børn ansøger om anbringelse
Børnene som gjorde brug af Joannahusets rettighedsbaserede rådgivning, da vi åbnede i 2020, oplevede
uden undtagelse, at selvom de ansøgte om at blive anbragt udenfor hjemmet, afviste kommunerne at træffe
en afgørelse omkring ansøgningen. Dette var også i de tilfælde, hvor kommunen afviste at iværksætte
hjælpeforanstaltninger jf. 52 stk. 3 nr. 7 sideløbende med udarbejdelse af en børnefaglige undersøgelse jf.
sel § 52 stk. 2. I løbet af de seneste år har flere børn som har henvendt sig til Joannahusets rådgivning fået
afgørelser, når kommunen har truffet afgørelse om at afvise deres ansøgning - blandt andet fordi, vi har
hjulpet barnet med at fastholde, at de har ret til en afgørelse.
Joannahusets vurdering af nuværende lovgivningen på området
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 25/4-23 fra Joannahuset
2696170_0002.png
I Joannahuset mener vi, at forvaltningslovens bestemmelser må gælde også for de børn, som har delvist eller
fuld partsstatus, jf. lov om social service. Børnene og de unge må derfor have krav på en afgørelse om, at
kommunen ikke vil imødekomme deres ansøgning herunder ret til en begrundelse og en klagevejledning. Det
fremgår endvidere af vejledning nr. X til lov om social service pkt. 300, at den ”unge
kan selv rette
henvendelse til kommunen for at bede om at blive anbragt udenfor hjemmet, men det er kommunen som
afgør, om der er grundlag for en anbringelse… Den unge som er fyldt 15 år, vil i øvrigt kunne klage på egen
hånd, hvis kommunen. Ikke finder grundlag for, at den unge får ophold udenfor hjemmet”.
Vi har på baggrund af de mange afvisninger på at få afgørelser omkring afslag på anbringelse i 2022 rettet
henvendelse til alle landets kommuner og forespurgte dem omkring deres praksis ved børns ansøgninger om
anbringelse. Vi fik svar fra X antal kommuner. Svarerne varierede fra, at de vurderede, at barnet havde krav
på en afgørelse, til at dette ikke var tilfældet.
Problemstillingen er, som vi ser det, at børn der ikke får en afgørelse på deres anmodning om anbringelse
stilles ringe retssikkerhedsmæssigt. De har eksempelvis ikke ret til at få en begrundelse for, hvorfor
kommunen ikke vurderer, at der er et anbringelsesgrundlag og de får ikke mulighed for at klage over
afgørelsen.
Barnets Lov er en svækkelse af børns retssikkerhed, når de ansøger om at blive anbragt
Af Barnets Lov § 48 fremgår det: ”Et
barn eller en ung har ret til at anmode kommunalbestyrelsen om at blive
anbragt uden for hjemmet.
Stk. 2 anmoder et barn eller en ung om at blive anbragt uden for hjemmet efter stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen vurdere, om der af hensyn til barnet eller den unges bedste skal udarbejdes en
børnefaglig undersøgelse, jf. § 20, herunder om betingelserne i §§ 26 eller 47 er opfyldt”.
Af bemærkningerne til § 48 fremgår følgende: ”…En
beslutning om ikke at anbringe et barn eller en ung er
dermed en procesledende beslutning og kan således ikke påklages særskilt”.
Den kommende lovgivning ændrer, derved børns retsstilling således, at kommunen ved en ansøgning fra
barnet om at blive anbragt udenfor hjemmet evt. sideløbende med, at der udarbejdes en børnefaglige
undersøgelse jf. Barnets lov § 20 stk. X, ikke skal træffe en afgørelse, som barnet kan påklage – en sådan
beslutning kaldes i Barnets Lov nu en procesledet beslutning. Modsat kan barnet fortsat klage, hvis
kommunen træffer afgørelse om at iværksætte en anbringelse, da der fortsat er der tale om en afgørelse.
Det er hverken logisk eller rimeligt ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger, da begge
afgørelser/beslutninger har afgørende betydning for barnets retsstilling samt mulighed for at udvikle sig og
trives.
Med venlig hilsen
Marie Skovgaard, jurist, Amalie Georg Smistrup, børnefaglig medarbejder og Jette Wilhelmsen, leder i
Joannahuset
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 25/4-23 fra Joannahuset
2696170_0003.png
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk