Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93 Bilag 6
Offentligt
Partierne bag aftalen om
Børnene Først
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2006
Doknr.
553940
Dato
28-04-2022
Kære socialordførere
Trine Torp (SF) har stillet en række spørgsmål vedrørende dels sager om
adoption uden samtykke efter adoptionsloven og dels udkast til konkrete
bestemmelser i den kommende Barnets Lov, som drejer sig om kommunernes
pligt til at overveje bortadoption i konkrete situationer.
Da spørgsmålene bl.a. vedrører udkastet til Barnets Lov, der som bekendt
udspringer af aftalen om Børnene Først, sender jeg hermed svarene til alle
partierne bag aftalen.
I forhold til sager om adoption uden samtykke efter Adoptionsloven er der stillet
i alt 12 konkrete spørgsmål, som besvares nedenfor.
Spørgsmål 1:
”Hvor mange børn blev indstillet til adoption efter
adoptionslovens § 9, stk. 3 og § 9, stk. 4 i 2021?”
Svar:
Ankestyrelsen har oplyst, at styrelsen i 2021 har truffet afgørelse i 39
sager om bortadoption uden samtykke.
Tabel 1
Antal realitetsbehandlede sager om frigivelse til adoption uden samtykke fordelt på bestemmelse
og sagsudfald
2021
Tvangsbortadoption § 9, stk. 3
Afslag på tvangsbortadoption
Hjemvisning
Tvangsbortadoption
Tvangsbortadoption § 9, stk. 4
Afslag på tvangsbortadoption
Hjemvisning
Tvangsbortadoption
I alt
Kilde: Ankestyrelsen
32
2
5
25
7
1
2
4
39
Spørgsmål 2: ”Hvor
mange adoptioner blev endeligt bevilget efter
Adoptionslovens § 9, stk. 3 og § 9, stk. 4 i 2021?”
1