L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93 Bilag 16
Offentligt

OMTRYK

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)

(Omtryk - 31-05-2023 - Korrektion af 2. afsnit) L 93 - Bilag 16

Offentligt

Til lovforslag nr.

L 93

Folketinget 2022-23 (2. samling)

OMTRYK

Korrektion af 2. afsnit

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 30. maj 2023

Betænkning

over

Forslag til barnets lov

[af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget

indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-

handling.

2. Ændringsforslag

Der er stillet 49 ændringsforslag til lovforslaget. Dan-

marksdemokraternes, Liberal Alliances, Dansk Folkepartis

og Alternativets medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 1, 4, 9-12, 15, 16, 18, 23-26, 28-30 og

36-38, og social- og boligministeren har stillet ændringsfor-

slag nr. 2, 3, 5-8, 13, 14, 17, 19-22, 27, 31-35 og 39-49.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, M, SF, KF, EL, RV) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 2, 3, 5-8, 13, 14,

17, 19-22, 27, 31-35 og 39-49 stillede ændringsforslag. Fler-

tallet vil stemme imod de under nr. 1, 4, 9-12, 15, 16, 18,

23-26, 28-30 og 36-38 stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (LA, DF, ALT) indstiller lovfor-

slaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (DD) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod ændringsforslag nr. 5-7. Mindretallet

vil stemme for ændringsforslag nr. 1-4 og 8-49.

tredje mindretal

i udvalget (NB) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil

ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til

de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet

Liberal Alliances, Dansk Folkepartis og Alternativets

medlemmer af udvalget bemærker, at landets statsminister

i sin første nytårstale som politisk leder for Danmark den 1.

januar 2020 varslede, at der er forældre, der får for mange

chancer, og at flere børn derfor skal tvangsfjernes fra deres

familie i fremtiden. Dermed lagde statsministeren grundste-

nen til, at vi her 3 år senere står med lovforslaget til barnets

lov, hvor statsministerens ambition om flere tvangsfjernelser

er en central del. LA, DF og ALT var del af aftalen »Børne-

ne Først«, som ligger til grund for lovforslaget, men LA,

DF og ALT kan oven på det sidste års afdækning af kommu-

ners lovbrud på området, kritiske høringssvar og en lukket

eksperthøring, som rejste alvorlige spørgsmål og hård kritik,

ikke længere se os selv i aftalen. Vi har oplevet processen

og udvalgsbehandlingen af barnets lov som værende utrolig

lukket, hård i retorikken og en kende udemokratisk. Vi har

desuden fundet det bekymrende, at social- og boligministe-

ren i Folketingssalen har anvendt tal som argumentation for

at fjerne flere børn, der senere viste sig at indeholde en

»formidlingsmæssig fejl«.

LA, DF og ALT mener, at barnets lov forringer børnenes

og forældrenes retssikkerhed, og vi bekymrer os ligeledes

for, om loven i sine mest vidtgående passager risikerer at

kompromittere menneskerettighederne. LA, DF og ALT me-

ner, at udsatte børn og familier er bedre stillet med den

nuværende lovgivning, og at problemet i virkeligheden har

været, at kommunerne ikke overholder den nuværende lov-

givning. I stedet for at skabe incitamenter, der løser den

problematik, fjerner man med barnets lov i stedet dele af

den lovgivning, som kommunerne i forvejen ikke kan finde

ud af at overholde. Med barnets lov giver man ligeledes

AX028930

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

kommunerne friere rammer for at bruge anbringelse som

forebyggende indsats. Samtidig gør man i større grad sags-

behandlere og socialrådgivere til gidsler, da de skal håndtere

sagerne hurtigere og bruge og vægte de socialfaglige kom-

petencer mindre. Dette mener vi i LA, DF og ALT ikke

er til børnenes bedste. Barnets lov giver børnene en række

nye rettigheder, som dog ikke kan påklages. Dette kan kun

skyldes manglende finansiering, og at man fokuserer mere

på populistiske budskaber end på egentlige rettigheder med

klageadgang, som jo sikrer børns og familiers retssikkerhed.

LA, DF og ALT mener, at regeringen og de øvrige aftale-

partier er kørt ud på et ideologisk sidespor, hvor man ikke

levner plads til at stoppe op og ændre sin holdning, end

ikke i lyset af nye væsentlige oplysninger, som har enorm

betydning for den lov, man her er ved at vedtage. For det må

aldrig blive et krav i sig selv, at et vist antal børn absolut

skal tvangsfjernes. Det vigtige er, at de

rigtige

børn tvangs-

fjernes. LA, DF og ALT stemmer derfor ikke for barnets lov.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget konstate-

rer, at med L 93 og L 94 udmøntes dele af den politiske

aftale »Børnene Først«, som blev indgået af en bred politisk

kreds i maj 2021. SF er en del af aftalen bag »Børnene

Først«, hvor partiet har haft fokus på at afsætte midler til

forebyggelse og udbredelse af familiehuse og etablering af

børnebaser, på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen ved

at sikre to socialrådgivere i de svære sager, på en ny børne-

og familierådgiveruddannelse til at styrke sagsbehandlernes

kompetencer, på at forbedre kvaliteten i anbringelserne og

på et bedre og mere rettighedsbaseret efterværn. Kommu-

nerne og regionerne er således nu i gang med at styrke den

tidlige forebyggende indsats med familiehuse for småbørns-

familier, jf. besvarelsen af spørgsmål 39. Der er endvidere

nedsat en arbejdsgruppe til at se på vilkårene i plejefami-

lier og en arbejdsgruppe, der ser på en model for en ny

børne- og familierådgiveruddannelse, ligesom der er lagt op

til drøftelser om efterværn og om kvaliteten i anbringelser-

ne på døgninstitutioner og opholdssteder. Drøftelserne om

efterværn og kvalitet i anbringelserne er dog udestående, og

SF opfordrer på det kraftigste ministeren til hurtigst muligt

at indkalde til disse drøftelser og til at planlægge drøftelser

på baggrund af afrapporteringen i de nedsatte arbejdsgrup-

per. SF henviser til, at forhandlingerne efter planen i aftalen

burde være påbegyndt.

SF konstaterer samtidig, at behandlingen af L 93 og L 94

har været kompleks. SF understreger, at det er positivt, at

børn og unge får flere rettigheder, og at bestemmelsen om

to socialrådgivere på svære sager udmøntes. SF er endvidere

positive over for, at man i aftalekredsen er enige om at

fremsætte et ændringsforslag om at udvide bestemmelsen

om hjælp til børn i misbrugsramte familier, så den også skal

gælde børn i voldsramte familier. SF er desuden positive

over for, at man i aftalekredsen er enige om et ændrings-

forslag vedrørende tvangsbortadoption før fødslen, således

at det indskærpes, at en afgørelse om at frigive et barn

til adoption uden samtykke kun kan træffes, når der i helt

ekstraordinære tilfælde er grundlag herfor. SF understreger,

at det er helt afgørende at følge udviklingen på området tæt,

da flere organisationer har udtrykt kritik af bestemmelsen i

deres høringssvar.

SF understreger i forlængelse heraf, at det ligeledes er

vigtigt at følge udviklingen i forhold til de øvrige bestem-

melser om tvangsbortadoption, herunder i forhold til barnets

eget samtykke, i forhold til VISO’s kommende rolle, i for-

hold til bortadopterede unges mulighed for at have kontakt

med deres øvrige biologiske familie såsom søskende eller

bedsteforældre, jf. spørgsmål 7, og i forhold til L 93 § 69,

stk. 1, nr. 1, hvor det fremgår, at kommunerne også skal

overveje adoption ved anbringelser med samtykke efter den

foreslåede bestemmelse i lovens § 46. SF har spurgt til sidst-

nævnte bestemmelse, idet det af aftaleteksten i »Børnene

Først« alene fremgår, at kommunerne skal have pligt til lø-

bende at overveje, om adoption er den bedste løsning i sager

om anbringelse uden samtykke, i forbindelse med at anbrin-

gelsen skal genbehandles. SF understreger, jf. besvarelsen

af spørgsmål 32-34, at der med § 69, stk. 1, nr. 1, er tale

om videreførelse af gældende ret og ikke en udvidelse af

kommunernes pligt til at overveje bortadoption ved frivillige

anbringelser, hvilket således heller ikke følger af aftalen

»Børnene Først«.

SF understreger endvidere, at det i det hele taget er

afgørende at følge implementeringen af og den praktiske

brug af lovgivningen uhyre tæt, herunder konsekvenserne

af de generelt færre tidsfrister og indholdskrav. Det gælder

særlig inddragelsen af barnet eller den unge. Det er afgø-

rende, at man i praksis sikrer, at denne er bekendt med

sine rettigheder, herunder også retten til en bisidder, og at

inddragelsen og informationen om rettigheder reelt foregår

i øjenhøjde. Det gælder ligeledes børn og unges mulighed

for let at kunne komme i kontakt med kommunen, herunder

uden for almindelig arbejdstid, jf. besvarelsen af spørgsmål

41. SF påpeger, at det desuden er vigtigt, at anbragte børn

og unge også inddrages og lyttes til, såfremt de anmoder

om, at en anbringelse afbrydes eller skiftes, eller anmoder

om mere samvær med forældrene på samme måde, som de

kan anmode om at blive anbragt eller at få begrænset eller

suspenderet samværet med forældrene.

SF påpeger, at det ligeledes er afgørende at følge op

på forældresamarbejdet og brugen af forældrehandleplaner,

herunder, jf. besvarelsen af spørgsmål 36, at disse altid bør

vedlægges i sager om anbringelser uden samtykke, og at det

endvidere fremgår eksplicit af aftalen »Børnene Først«, at

»Aftalepartierne bemærker, at forældrehandleplanerne også

er vigtige i ikke-obligatoriske sager«, ligesom det fremgår af

L 93 i § 103, stk. 4, om samvær og kontakt med forældre og

netværk under anbringelsen, at kommunen under hensyn til

barnets og den unges bedste skal understøtte, at forældrene

kan spille en positiv rolle i barnets eller den unges liv, jf.

besvarelsen af spørgsmål 14. SF opfordrer endvidere kraftigt

til, at der følges op på og sikres, at forældre, som får anbragt

eller bortadopteret et barn uden samtykke, får den fornødne

støtte.

SF konstaterer, at der har været en række bekymringer fra

flere organisationer, i forhold til hvorvidt der i kommunerne

tages tilstrækkelig højde for, at mistrivsel og skolevægring

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

kan skyldes eksempelvis adhd eller autisme. Det bør derfor

følges, om lovgivningen medfører, at de rigtige støttebehov

afdækkes, således at støtten ydes og at lovgivningen ikke får

utilsigtede konsekvenser.

SF noterer endvidere, at det fremgår, at kommunerne kan

kommunikere digitalt, herunder via sms, med børnene og de

unge, men at brugen af digitale platforme i sagsbehandlin-

gen og forhold vedrørende GDPR ikke er særskilt reguleret

i barnets lov, jf. besvarelsen af spørgsmål 50 og 51. SF

opfordrer derfor kraftigt ministeren og KL til konkret at gå i

dialog med Datatilsynet om det digitale spor, så det sikres, at

databeskyttelsesreglerne overholdes.

SF understreger, at de i betænkningsteksten nævnte om-

råder både bør følges løbende i aftalekredsen og indgå i

vejledningen til og evalueringen af barnets lov. SF opfordrer

i forlængelse heraf kraftigt til, at det i forbindelse med

evalueringen af barnets lov drøftes at udarbejde en ændret

formålsparagraf i barnets lov med mere fokus på omsorg

og forventninger til omgivelserne i anbragtes børns børneliv,

eksempelvis med inspiration i Norges Barnevernslov, hvor

der står følgende: »Loven skal sikre at barn og unge som

lever under forhold som kan skade deres helse og utvikling,

får nødvendig hjelp, omsorg og beskyttelse til rett tid. Loven

skal bidra til at barn og unge møtes med trygghet, kjærlighet

og forståelse og at alle barn og unge får gode og trygge

oppvekstvilkår«.

Med disse bemærkninger kan SF støtte lovforslagene L

93 og L 94.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget noterer

sig, at lovforslaget, der skal udmønte aftalen »Børnene

Først«, bygger på gode intentioner, som Danmarksdemokra-

terne bakker op om, men DD er i tvivl om, hvordan intentio-

nerne vil udmønte sig i praksis, når loven implementeres, og

om lovforslaget fremover vil bidrage til et bedre børne- og

ungeliv.

DD bemærker samtidig, at partiet ikke deler regeringens

intention om, at flere børn og unge skal anbringes eller

bortadopteres, for det må ikke handle om antal. Vi henviser i

den henseende til statsministerens nytårstale i 2020.

DD ønsker bedre anbringelser, hvor der er et større fokus

på kvaliteten, end tilfældet er i dag.

Når man fra systemets side tyer til indgreb i en familie,

som kan være helt nødvendige for at beskytte børn og unge,

skal der være styr på retssikkerheden, og det skal sikres, at

børnene og de unge bliver anbragt til noget bedre end det, de

kommer fra. I dag er det desværre ofte sådan, at dette ikke

sker i praksis.

Med dette lovforslag lægges der op til, at børn og unge

under 18 år skal ses som selvstændige individer. Lovforsla-

get skal sikre, at børns og unges retssikkerhed prioriteres, at

børn og unge får flere rettigheder og bliver hørt og inddraget

i de beslutninger, der vedrører deres eget liv.

I den forbindelse bemærker DD, at det allerede i dag er

sådan, at børn og unge skal inddrages og høres. Der henvi-

ses til »Barnets Reform«, som blev gennemført i 2011.

I den forbindelse noterer DD sig de mange høringssvar,

der er kommet forud for behandlingen af forslag til barnets

lov, bl.a. fra Justitia, der påpeger, at det er positivt, at børn

får flere rettigheder, at barnets og den unges stemme tillæg-

ges mere vægt, men at barnets ret til f.eks. at fremsætte

ønsker og anmodninger allerede indgår i myndighedernes

sagsbehandling i dag. Udfordringen er, at børnene ofte ikke

inddrages i praksis, jf. f.eks. »Svigt af børn i Danmark« fra

Børns Vilkår og Tryg Fonden 2022, hvor hvert andet barn i

alderen 11-17 år svarer, at de ikke tages med på råd i forhold

til valg af f.eks. anbringelsessted.

I den forbindelse finder DD, at der bør være øget fokus

på familieanbringelser og netværksanbringelser. Inden man

foretager en anbringelse eller adoption, bør netværkets og

barnets relationer afdækkes med mulighed for, at barnet kan

anbringes hos nære relationer.

Det er bekymrende, at dette med lovforslaget blot er en

overvejelse, kommunen kan gøre sig. Der henvises til lov-

forslagets § 8, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunen skal

overveje, »hvordan der kan ske en systematisk inddragelse

af barnets familie og netværk«. Det er uforpligtende for

kommunen, og der bør sikres en bedre inddragelse af foræl-

drene og netværket svarende til ordlyden i lovforslagets § 8,

stk. 1, om inddragelse af børnene.

DD konstaterer også, at der er ændret en række bestem-

melser i lovgivningen fra »skal« til »kan«, som vi i DD ikke

oplever som værende i overensstemmelse med intentionen

bag den politiske aftale »Børnene Først« jf. svar på spørgs-

mål nr. 16.

DD noterer sig og deler desuden den bekymring, der rej-

ses af adskillige høringsparter, om muligheden for at træffe

beslutning om bortadoptioner og tvangsanbringelser op til

3 måneder før termin. Det er problematisk af flere årsager,

dels fordi forældrene ikke får en chance for at bevise deres

forældreevne, dels fordi det kan medføre, at moderen ople-

ver øget stress under graviditeten, hvilket i sig selv kan

skade barnet. Endelig kan kommunerne opleve det som et

økonomisk incitament at bortadoptere et barn fra fødslen,

fordi det i modsætning til forebyggende indsatser eller en

anbringelse er billigere for kommunen. Vi har desværre tid-

ligere set eksempler på, at økonomi risikerer at trumfe fag-

lighed og barnets behov, jf. f.eks. »Kommune sætter turbo

på tvangsadoptioner«, www.dr.dk, den 19. december 2018.

DD ser med bekymring på muligheden for at træffe be-

slutning om bortadoptioner og tvangsanbringelser før føds-

len i lyset af de mange eksempler på fejl og lovbrud i

anbringelsessager, vi har været vidne til de senere år, hvor

børn er blevet fjernet på et fejlagtigt grundlag, og hvor kom-

munerne ikke har levet op til de lovfastsatte krav i forhold

til faglig udredning, inddragelse, valg af indsats og opfølg-

ning, jf. f.eks. »Børnesagsbarometret« 2022.

DD mener, at der fremfor et fokus på at øge tvangsan-

bringelser og bortadoptioner først og fremmest bør være

fokus på at iværksætte den rette hjælp og støtte til familierne

og sikre kvaliteten i de forebyggende indsatser. Når en an-

bringelse er aktuel, skal vi som samfund sørge for, at det er

de rette børn, der bliver anbragt, at det er på et dokumenteret

og oplyst grundlag, og at anbringelsen bidrager til et bedre

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

børneliv. Det er vi ikke gode nok til i dag, jf. f.eks. under-

søgelser fra De Anbragtes Vilkår, hvor omtrent halvdelen

af de adspurgte medlemmer svarer, at de ikke blev anbragt

til noget bedre, jf. »Vi skal være sikre på, at fjernede børn

bliver anbragt til noget bedre«, www.berlingske.dk, den 13.

februar 2023.

I den forbindelse bemærker DD, at loven bør forpligte

kommunen til rent faktisk at inddrage og undersøge netvær-

ket og ikke blot at overveje netværket, som det fremgår af

lovforslagets nuværende ordlyd og bestemmelser. Det bør

f.eks. ske forud for en beslutning om anbringelse uden for

hjemmet. Ofte kan det resultere i bedre løsninger for bar-

net. I dag er det desværre sådan, at netværket ofte heller

ikke bliver inddraget. Der er altså behov for at kvalitetssikre

de tidlige, forebyggende indsatser.

Det er samtidig DD�½s holdning, at børn fortsat skal have

ret til at kende deres biologiske ophav, og DD noterer i den

forbindelse, at det er uhensigtsmæssigt, at et barn på ned til

10 år kan anmode om at blive anbragt uden for hjemmet,

men at barnet skal være 15 år, før kommunen er forpligtet

til at behandle en anmodning om hjemgivelse af barnet, hvis

det er barnets ønske.

DD bemærker desuden, at hele efterværnsindsatsen sam-

men med plejefamilieområdet er en mangel i lovforslaget og

opfordrer regeringen til at indkalde til drøftelser herom.

I DD anerkender vi, at der er børn, som ikke kan eller

skal bo hjemme. Men vi må ikke risikere, at der bliver an-

bragt børn, som ikke skulle have været det. Det skal sikres,

at anbringelser uden for hjemmet fører til et bedre børne-

liv. Det er vi i DD ikke overbeviste om vil være resultatet af

barnets lov. Derudover er det DD�½s opfattelse, at regeringen

ikke har været lydhør over for de mange bekymringer, der er

rejst i de indkomne høringssvar til barnets lov.

DD er også bekymret for, om loven er opmærksom nok

på børn med specielle behov og funktionsnedsættelser, og

DD henviser til Danske Handicaporganisationers hørings-

svar. DD har på den baggrund stillet en række ændringsfor-

slag til lovforslaget.

DD noterer med beklagelse, at ministeren har afvist at

yde teknisk bistand til en række ændringsforslag, jf. herun-

der bl.a. svaret på spørgsmål nr. 109.

DD er ikke på noget tidspunkt blevet inddraget eller hørt

i forbindelse med loven eller i processen trods ministerens

besvarelse af spm. 19 og kan på den baggrund hverken

støtte lovforslaget om barnets lov eller følgeloven.

Det Konservative Folkeparti

Konservatives medlemmer af udvalget udtrykker bekym-

ring for at slække på fagligheden af den behandling, som

børn i meget sårbare positioner tilbydes. KF mener, at det

er en falliterklæring at slække på tilbuddene i aftalen om

barnets lov – især på et tidspunkt, hvor aftalen endnu ikke

er implementeret. Derfor vil KF�½s medlemmer løbende være

opmærksomme på, at børn tilbydes behandling af rette fag-

kundskab.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget støtter forslag til

barnets lov og følgelovforslag til barnets lov, fordi de byg-

ger på vores børnesyn om, at det enkelte barn skal ses og

høres, og at sagsbehandlingen har udgangspunkt i barnets

bedste.

RV lægger vægt på, at forslagene samlet set styrker børns

og unges rettigheder i mødet med kommunen og systemet

og indfører en række tiltag, der skal sikre en god sagsbe-

handling, hvor børn og unge føler sig inddraget.

Lovforslaget viderefører dog samtidig en række tidligere

bestemmelser, som RV er imod. Det gælder lovens § 38 og

§ 39 om forældre- og børne og ungepålæg og § 134 om

standsning af børne- og ungeydelsen som følge af ulovligt

skolefravær på 15 pct. eller derover. Radikale Venstre vil

fortsat arbejde for at afskaffe disse regler.

Derudover er det meget vigtigt for RV, at alle børn får en

støtteperson og en venskabsfamilie, hvis de ønsker det. Vi

mener, at kommunerne skal finde en støtteperson og ven-

skabsfamilie, men det giver ikke mening at skulle betale

kommunerne for principielt at kunne afregne alle venskabs-

familier og støttepersoner, og vi vil derfor finde en anden

vej til at sikre, at der ikke er børn, som bliver ladt i stikken.

RV mener også, der er brug for at efteruddanne relevant

personale sideløbende med lovens implementering og un-

dersøge forslaget fra Børns Vilkår om, at børn kan få en

børnerettighedsrådgiver.

Med lovforslagene gør vi nogle af reglerne mere me-

ningsfulde, men det er stadig lang vej til reel frisættelse på

socialområdet. RV vil gerne fremover helt grundlæggende

lave politik på en ny måde og gå fra velfærdsstat til vel-

færdssamfund: Vi vil fremme fagfolks dømmekraft og etiske

forpligtelse og sætte fri fra proceskrav og regeltung styring.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(DD, LA, DF og ALT):

Til § 6

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »end barnets eller den

unges« ordene: », dette gælder særlig, hvor bisidderen er i

et ansættelsesforhold hos eller har driftsoverenskomst med

kommunen«.

[Tydeliggørelse af bestemmelsen i forhold til bisiddere, som

er i ansættelsesforhold m.v. hos kommunen]

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal (udvalget

med undtagelse af NB):

Til § 15

Stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til

forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og

unge og til behandling af sager om sådanne overgreb.«

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

[Sproglig tydeliggørelse af bestemmelsen]

Til § 17

stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 1« til: »1. pkt.«

[Rettelse af henvisning]

Af et

mindretal

(DD, LA, DF og ALT):

Til § 20

stk. 2

indsættes som

2. pkt.:

»Hvis barnet, den unge eller forældremyndighedsindeha-

veren anmoder om en børnefaglig undersøgelse, skal kom-

munalbestyrelsen vurdere, om der er behov herfor.«

[Tydeliggørelse af, at børn, unge og forældremyndigheds-

indehaveren altid kan anmode om en børnefaglig undersø-

gelse]

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af DD og NB):

Til § 41

I overskriften før paragraffen ændres »Psykologbe-

handling« til: »Behandling af psykolog eller psykoterapeut«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

stk. 1

ændres »psykologbehandling« til: »behandling

af en psykolog eller en psykoterapeut«, og efter »misbrugs-

problemer« indsættes: », psykiske sygdom, konfliktfyldte

samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge,

eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk

eller psykisk vold i nære relationer,«.

[Udvidelse af personkredsen sådan, at behandlingen kan va-

retages af andre end autoriserede psykologer, og udvidelse

af anvendelsesområdet for forslaget om børns og unges ret

til at modtage behandling uden samtykke]

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Den enkelte civilsamfundsorganisation skal påse,

sikre og kunne dokumentere, at de psykologer og psykotera-

peuter, der udfører behandling efter stk. 1 af børn og unge,

har de fornødne faglige kompetencer og den fornødne ud-

dannelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af

civilsamfundsorganisationens målgruppe.«

[Fastsættelse af krav til civilsamfundsorganisationer, der

yder behandling til børn og unge over 12 år uden forældre-

myndighedsindehaverens samtykke]

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal (udvalget

med undtagelse af NB):

Til § 45

stk. 1, nr. 4,

udgår »i denne lov«.

[Rettelse af fejl]

Af et

mindretal

(DD, LA, DF og ALT):

Til § 46

stk. 3

indsættes som

3. pkt.:

»En begrundet stillingtagen, jf. § 22, stk. 5, om anbrin-

gelse af et barn eller en ung uden for hjemmet skal indehol-

de en vurdering af forældrenes kompetencer.«

[Skærpelse af oplysningskravene i afgørelser om anbringel-

se med samtykke]

Til § 50

10)

Stk. 7

udgår.

[Kommunalbestyrelsens forpligtelse til af egen drift at over-

veje permanent anbringelse udgår]

Til § 51

11)

stk. 1

indsættes som

nr. 5:

»5) Forældrehandleplanen, jf. § 77, stk. 2, skal vedlægges

en indstilling om anbringelse efter §§ 47 og 49.«

[Krav om, at forældrehandleplanen skal indgå i indstillingen

om anbringelse uden samtykke efter §§ 47 og 49]

12)

Stk. 2

udgår.

»Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 2 og 3.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal (udvalget

med undtagelse af NB):

Til § 52

13)

stk. 1

indsættes efter »§ 91« og »§ 108«: »i denne

lov«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

14)

stk. 5

ændres »informere« til: »orientere«.

[Rettelse af fejl]

Af et

mindretal

(DD, LA, DF og ALT):

Til § 53

15)

stk. 1

udgår »så vidt muligt«.

[Tydeliggørelse af, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til

at finde en støtteperson til børn og unge inden anbringelse

uden for hjemmet]

16)

stk. 2

ændres »kan kommunalbestyrelsen« til: »skal

kommunalbestyrelsen«.

[Fastsættelse af regler om, at kommunalbestyrelsen er for-

pligtet til at samarbejde med en civilsamfundsorganisation

om at finde en støtteperson til børn og unge inden anbringel-

se uden for hjemmet]

Til § 54

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal (udvalget

med undtagelse af NB):

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

17)

stk. 1

ændres »børne- eller ungehjem« til: »børne- og

ungehjem m.v.«

[Rettelse af fejl]

Af et

mindretal

(DD, LA, DF og ALT):

18)

stk. 2

ændres »kan kommunalbestyrelsen« til: »skal

kommunalbestyrelsen«.

[Udvidelse af kommunernes forpligtelse til at finde en ven-

skabsfamilie til et barn eller en ung anbragt på et børne- og

ungehjem]

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal (udvalget

med undtagelse af NB):

Til § 66

19)

stk. 1

indsættes efter »§§ 46 eller 47«: »i denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisning]

Til § 67

20)

stk. 1

indsættes efter »jf. dog«: »§ 50, stk. 7, og«.

[Rettelse af fejl]

21)

stk. 4, nr. 2,

indsættes efter »§ 91« og »§ 108«: »i

denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

Til § 70

22)

stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »§ 91« og »§ 108«: »i

denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

Af et

mindretal

(DD, LA, DF og ALT):

Til § 77

23)

stk. 1

indsættes efter »forældrene«: »og i forbindelse

med en anbringelse efter § 46«.

[Krav om udarbejdelse af en forældrehandleplan ved afgø-

relse om anbringelse af et barn eller en ung med samtyk-

ke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er

fyldt 15 år]

24)

stk. 2

indsættes efter » hos forældrene«: »og i forbin-

delse med en anbringelse efter §§ 47 og 49«.

[Krav om udarbejdelse af en forældrehandleplan ved afgø-

relse om anbringelse af et barn eller en ung med samtyk-

ke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er

fyldt 15 år]

25)

stk. 3

indsættes som

3. pkt.:

»1. pkt. finder ikke anvendelse for en indstilling om an-

bringelse efter §§ 47 eller 49.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]

Til § 91

26)

stk. 1

indsættes som

3. pkt.:

»Hvis barnet, den unge eller forældremyndighedsindeha-

veren anmoder om en barnets plan, når der er truffet afgørel-

se om en støttende indsats efter § 32, skal kommunalbesty-

relsen vurdere, om der er behov herfor.«

[Tydeliggørelse af, at børn, unge og forældremyndigheds-

indehaveren altid kan anmode om en barnets plan, når der er

iværksat en støttende indsats efter lovforslagets § 32]

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal (udvalget

med undtagelse af NB):

Til § 95

27)

stk. 4

indsættes efter »§ 91«, »§ 108« og »§ 110«: »i

denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

Af et

mindretal

(DD, LA, DF og ALT):

Til § 95

28)

Som

stk. 7

indsættes:

»Stk. 7.

Barnet, den unge eller forældremyndighedsinde-

haveren kan anmode kommunalbestyrelsen om at ændre be-

slutningen om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølg-

ningen efter stk. 3.«

[Tydeliggørelse af, at børn, unge og forældremyndigheds-

indehaveren altid kan anmode om at ændre den fremadrette-

de tilrettelæggelse af opfølgningen]

Til § 101

29)

Paragraffen udgår.

[Fjernelse af forslaget om, at barnets plejefamilie, støtteper-

son eller venskabsfamilie skal kunne anmode Ankestyrelsen

om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter §

100, stk. 1, om hjemgivelse af et barn under 10 år]

Til § 102

30)

stk. 1, 2. pkt.,

ændres »15 år« til: »10 år«.

[Aldersgrænsen ændres fra 15 år til 10 år]

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal (udvalget

med undtagelse af NB):

Til § 118

31)

Efter »kapitel 5« og »§ 120« indsættes: »i denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

Til § 120

32)

stk. 1

indsættes efter »kapitel 5« og »§§ 46 og 47«:

»i denne lov«, og efter »§ 43, stk. 1, nr. 1-4,« indsættes: »i

denne lov,«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

Til § 135

33)

Ordet »dets« ændres til: »barnets eller den unges«.

[Opdatering af sprogbrug]

Til § 143

34)

stk. 5, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 23«: »i denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisning]

Til § 144

35)

Overskriften

»Klage og domstolsprøvelse«

før para-

graffen udgår.

[Rettelse af fejl]

Af et

mindretal

(DD, LA, DF og ALT):

Til § 145

36)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

Afslag på en anmodning om en børnefaglig

undersøgelse efter § 20, stk. 2, 2. pkt., kan af barnet eller

den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

[Udvidelse af reglerne om klage som følge af ændringsfor-

slag nr. 4]

37)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 02.

Afslag på en anmodning om en barnets plan

efter § 91, stk. 1, 3. pkt., kan af barnet eller den unge

indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område.«

[Udvidelse af reglerne om klage som følge af ændringsfor-

slag nr. 26]

38)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 03.

Afslag på en anmodning, jf. § 95, stk. 7, om

ændring af kommunalbestyrelsens beslutning om den frem-

adrettede tilrettelæggelse af opfølgningen efter § 95, stk. 3,

kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen

efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.«

[Udvidelse af reglerne om klage som følge af ændringsfor-

slag nr. 28]

social- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal (udvalget

med undtagelse af NB):

Til § 151

39)

stk. 6, 1. pkt.,

ændres »§ 46« til: »§§ 46 eller 47«.

[Rettelse af fejl]

Til § 153

40)

stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 101«: »i denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisning]

Til § 177

41)

Ordene »pensionsforpligtelsen om« ændres til: »pen-

sionsforpligtelsen vedrørende«.

[Sproglig tydeliggørelse]

Til § 212

42)

stk. 1

ændres »1. oktober 2023« til: »1. januar

2024«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt]

43)

stk. 2

ændres »1. oktober 2023« til: »1. januar

2024«, og »1. januar 2024« ændres til: »1. april 2024«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 42]

44)

stk. 3

ændres »1. september 2023« til: »1. december

2023«, »1. oktober 2023« ændres til: »1. januar 2024«, og

»28. september 2023« ændres til: »28. december 2023«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 42]

45)

Stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

§ 195, stk. 3 og stk. 4, nr. 4, og § 211 træder i

kraft den 1. juli 2023.«

[Fastsættelse af særskilt ikrafttrædelsestidspunkt]

Til § 213

46)

stk. 1

ændres »1. oktober 2023« til: »1. januar

2024«, og »30. september 2023« ændres til: »31. december

2023«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 42]

47)

stk. 6

ændres »1. april 2024« til: »1. juli 2024«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 42]

48)

Stk. 7

udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 42]

49)

Stk. 8

udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 45]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den foreslåede § 6, stk. 1, i barnets lov har et

barn eller en ung på ethvert tidspunkt af behandlingen af

en sag efter barnets lov ret til at lade sig bistå af andre,

og kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse barnet eller

den unge herom. Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 2, 2.

pkt., at myndigheden endvidere kan træffe afgørelse om at

tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der

er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage

andre interesser end barnets eller den unges.

Med ændringsforslaget foreslås det at fastsætte, at dette

særlig gælder, hvor den bisidder, barnet eller den unge har

peget på, samtidig er i et ansættelsesforhold hos eller har

driftsoverenskomst med kommunen.

Bestemmelsen vil skulle sikre, at myndigheden, der be-

handler eller træffer afgørelser i en sag, er særlig opmærk-

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

som på, om barnets eller den unges bisidder varetager andre

interesser end barnets eller den unges, når der er tale om

en bisidder, der også er i et ansættelsesforhold hos eller har

driftsoverenskomst med samme kommune.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne omfatte barnets eller den

unges faste kontaktperson eller en ansat på anbringelsesste-

det, som barnet eller den unge har ønsket som bisidder.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med kommunerne.

Det foreslås, at ændringsforslaget finansieres af bevillin-

gen afsat på FL 2022 på § 15.11.79.10 Reserven til initi-

ativer ifm. aftale om Børnene Først, eller via kommende

reserveforhandlinger.

Til nr. 2

Efter den foreslåede § 15, stk. 2, i barnets lov skal kom-

munalbestyrelsen udarbejde et beredskab til forebyggelse,

tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod

børn og unge.

Ændringsforslaget stilles for at sikre sproglig tydeliggø-

relse af indholdet af bestemmelsen. Med ændringsforslaget

vil kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde et be-

redskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod

børn og unge og behandling af sager om sådanne overgreb

fortsat gælde uændret i overensstemmelse med gældende

ret.

Til nr. 3

Efter den foreslåede § 17, stk. 1, i barnets lov skal kom-

munalbestyrelsen samarbejde med frivillige sociale organi-

sationer og foreninger på børne- og ungeområdet. Rammer-

ne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbe-

styrelse.

Ved en fejl er der i lovforslagets § 17, stk. 1, indsat en

henvisning til stk. 1. Ændringsforslaget stilles for at rette

henvisningen til 1. pkt. i bestemmelsen.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, i barnets

lov er kommunalbestyrelsen i visse tilfælde forpligtet til at

træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. Det gælder

bl.a. i sager, hvor der er grund til at antage, at der er tale

om en alvorlig eller kompleks sag, herunder i sager, hvor

der er grund til at antage, at et barn eller en ung skal anbrin-

ges uden for hjemmet med eller uden samtykke, og i sager

hvor et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller

ved mistanke herom. Efter den foreslåede bestemmelse i §

20, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen endvidere iværksætte

en børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen vur-

derer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den

unges støttebehov. En børnefaglig undersøgelse skal, jf. den

foreslåede § 22 i barnets lov, afdække udfordringer og res-

sourcer hos barnet eller den unge, familien og netværket. Ef-

ter bestemmelsen vil en kommunes beslutning om, at der

ikke er behov for en børnefaglig undersøgelse, ikke kunne

påklages, i det omfang kommunen vælger at gennemføre en

afdækning.

Med ændringsforslaget foreslås en tydeliggørelse i lovbe-

stemmelsen af gældende ret, hvorefter et barn, en ung eller

forældremyndighedsindehaver altid vil kunne anmode kom-

munalbestyrelsen om, at der gennemføres en børnefaglig

undersøgelse af barnets eller den unges og familiens behov

for hjælp og støtte.

Bestemmelsen vil indebære en tydeliggørelse af gælden-

de ret, hvorefter kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en

vurdering af, om der er behov for en børnefaglig undersø-

gelse, hvis et barn, en ung eller forældremyndighedsindeha-

ver anmoder om en sådan. Vurderer kommunalbestyrelsen,

at der ikke skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse,

vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse herom, og

afgørelsen vil kunne påklages af barnet eller den unge, jf.

den foreslåede ændring af § 145. Afgørelsen vil ligeledes

kunne påklages af forældremyndighedsindehaver efter de

almindelige regler herom i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område. Adgangen med ændringsfor-

slaget vil betyde, at retten til at klage over et afslag på en

børnefaglig undersøgelse vil gælde, selv om kommunalbe-

styrelsen vurderer, at en afdækning efter den foreslåede § 19

i barnets lov vil være tilstrækkelig til at oplyse sagen. Dette

vil indebære en udvidelse af gældende ret og adgangen til

at klage i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 20 i bar-

nets lov. Efter den foreslåede bestemmelse i § 20 i barnets

lov vil kommunens beslutning om, at der ikke er behov for

en børnefaglig undersøgelse, ikke kunne påklages, i det om-

fang kommunen vælger at gennemføre en afdækning. Anke-

styrelsen vil skulle behandle klagen efter reglerne i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

I forhold til børn og unges adgang til at indbringe afgø-

relsen for Ankestyrelsen henvises i øvrigt til bemærkninger-

ne til det foreslåede § 145, stk. 01.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 5-7

Efter det foreslåede § 41, stk. 1, i barnets lov vil børn

og unge, der er fyldt 12 år, have ret til at opsøge og mod-

tage psykologbehandling som følge af forældres misbrugs-

problemer i regi af civilsamfundsorganisationer uden for-

ældremyndighedsindehaverens samtykke. Det vil efter det

foreslåede stk. 2 være en betingelse for behandling uden

samtykke efter det foreslåede stk. 1, at behandlingen ydes af

en autoriseret psykolog.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 6, at kravet i det

foreslåede § 41, stk. 1, om, at behandlingen skal varetages

af en autoriseret psykolog ændres, sådan at behandlingen

vil kunne varetages af psykologer, og psykoterapeuter. Det

vil med forslaget være op til den enkelte civilsamfundsorga-

nisation at vurdere, at den enkelte psykolog eller psykotera-

peut har den fornødne viden og indsigt til at kunne varetage

behandlingen for organisationens målgruppe. Forslaget vil

herunder indebære, at kravet om, at behandlingen skal fore-

tages af en autoriseret psykolog, fjernes, jf. ændringsforslag

nr. 3.

Det foreslås videre med ændringsforslag nr. 6, at adgan-

gen til at tilbyde behandling til børn og unge, der er fyldt 12

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

år, udvides til også at omfatte børn og unge, der opsøger så-

dan behandling hos civilsamfundsorganisationer som følge

af forældrenes psykiske sygdom, overgreb mod barnet eller

den unge eller konflikter mellem forældrene i forbindelse

med samlivsophævelse, eller fordi barnet eller den unge har

oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

Udvidelsen vil indebære, at civilsamfundsorganisationer

inden for de nævnte områder, herunder også patient- eller

pårørendeforeninger, vil kunne tilbyde behandling til børn

og unge, der er fyldt 12 år, uden at der forud for igangsæt-

telsen af behandlingen vil skulle indhentes samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren.

Det foreslås videre med ændringsforslag nr. 4, at over-

skriften til § 41 ændres som konsekvens af ændringsforslag

nr. 5.

Endvidere foreslås det med ændringsforslag nr. 7, at det

foreslåede § 41, stk. 2, affattes således, at det fastsættes,

at den enkelte civilsamfundsorganisation skal påse, sikre og

dokumentere, at de faggrupper, der udfører behandling efter

stk. 1 af børn og unge, har de fornødne faglige kompetencer,

uddannelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af

civilsamfundsorganisationens målgruppe.

Ændringen indebærer, at den enkelte civilsamfundsorga-

nisation vil have ansvaret for at påse, sikre og dokumentere,

at de relevante faggrupper, dvs. psykologer og psykotera-

peuter, har de fornødne faglige kompetencer og den fornød-

ne uddannelse samt den fornødne indsigt til at varetage

behandling af børn og unge, der er fyldt 12 år, på en forsvar-

lig måde, der ikke indebærer yderligere traumatisering. Der

fastsættes ikke nærmere krav til karakteren af dokumentatio-

nen.

Forslaget skal ses i forlængelse af den foreslåede ændring

af § 41, stk. 1, og vil indebære, at den behandling, civilsam-

fundsorganisationer vil kunne tilbyde børn og unge, der er

fyldt 12 år, ikke alene vil kunne varetages af en autoriseret

psykolog, men også kan varetages af psykologer uden auto-

risation og af psykoterapeuter. Dette vil medføre, at der ikke

vil være tilsyn med den pågældende behandler, da alene

autoriserede psykologer er underlagt et tilsyn af Psykolog-

nævnet.

Til nr. 8

Ved en fejl fremgår det af den foreslåede bestemmelse i

§ 45, stk. 1, nr. 4, i barnets lov, at bestemmelsen omfatter

døgnophold efter § 13, stk. 1, nr. 5 eller 6, i barnets lov. Det

er ikke tilfældet, idet begge henvisninger omhandler bestem-

melser om anbringelse efter Ungdomskriminalitetsnævnets

afgørelse efter reglerne i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet. Med ændringsforslaget foreslås denne fejl ret-

tet, sådan at der korrekt henvises til § 13, stk. 1, nr. 5 eller 6,

i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Til nr. 9

Efter den foreslåede bestemmelse i § 46 i lovforslaget

kan kommunalbestyrelsen med samtykke fra forældremyn-

dighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe

afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for

hjemmet på et anbringelsessted, når det må anses for at være

af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges

særlige behov for støtte. Afgørelsen skal angive formålet

med anbringelsen og den forventede varighed.

I bestemmelsens stk. 3 er fastsat, at der kun kan træffes

afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter gennemfø-

relse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20 i barnets lov,

medmindre særlige forhold taler for det. I sådanne tilfælde

kan der træffes afgørelse om foreløbig eller akut anbrin-

gelse, sideløbende med at der gennemføres en børnefaglig

undersøgelse efter § 20 i barnets lov eller en ungefaglig

undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet.

Efter den foreslåede § 20 i barnets lov skal der gen-

nemføres en børnefaglig undersøgelse i sager, hvor der er

overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden

for hjemmet. Efter den foreslåede § 22 i barnets lov skal

den børnefaglige undersøgelse tilrettelægges ud fra en hel-

hedsbetragtning og afdække udfordringer og ressourcer hos

barnet eller den unge, familien og netværket. Iværksætter

kommunalbestyrelsen en psykologisk undersøgelse af foræl-

dremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af

en autoriseret psykolog.

Med ændringsforslaget foreslås det at fastsætte, at kom-

munalbestyrelsen altid vil være forpligtet til at foretage en

vurdering af forældrenes kompetencer, der vil skulle indgå

i den begrundede stillingtagen til, om der er grundlag for at

iværksætte en anbringelse af et barn eller en ung uden for

hjemmet.

Ændringsforslaget indebærer dermed, at en sådan vurde-

ring altid vil skulle indgå som en del af afgørelsesgrundlaget

for en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden

for hjemmet efter den foreslåede § 46 i barnets lov om

anbringelse med samtykke.

En vurdering af forældrenes kompetencer vil kunne være

en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindeha-

veren. En sådan undersøgelse vil skulle foretages af en auto-

riseret psykolog, jf. den foreslåede § 22, stk. 3, i barnets lov.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Det foreslås, at ændringsforslaget finansieres af bevillin-

gen afsat på FL 2022 på § 15.11.79.10 Reserven til initi-

ativer ifm. aftale om Børnene Først, eller via kommende

reserveforhandlinger.

Til nr. 10

Efter lovforslagets § 50, stk. 7, skal kommunalbestyrel-

sen forud for børne- og ungeudvalgets genbehandling af

en anbringelse uden for hjemmet efter stk. 1 overveje, om

hensynet til barnets bedste taler for, at der udarbejdes en

indstilling om permanent anbringelse efter § 67, stk. 4. Har

barnet eller den unge på tidspunktet for genbehandlingen

efter stk. 1 været anbragt uden for hjemmet i mindre end 3

år, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at overveje en

permanent anbringelse efter 1. pkt.

Det foreslås, at det foreslåede § 50, stk. 7, udgår, således

at kommunalbestyrelsen ikke bliver forpligtet til at skulle

overveje permanent anbringelse. Muligheden for, at kommu-

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

nalbestyrelsen kan overveje permanent anbringelse, vil dog

fortsat være gældende.

Ændringsforslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen

ikke bliver forpligtet til af egen drift at overveje at udarbejde

en indstilling om permanent anbringelse forud for børne-

og ungeudvalgets genbehandling af en anbringelse uden for

hjemmet på et givent tidspunkt i sagen.

Ændringsforslaget vil dermed medføre, at en indstilling

om en permanent anbringelse kun vil blive overvejet i kom-

munalbestyrelsen, såfremt kommunalbestyrelsen selv væl-

ger at tage stilling til, om hensynet til barnets bedste taler

for, at der bør udarbejdes en indstilling om permanent an-

bringelse. Det vil dermed være op til kommunalbestyrelsen

i den konkrete sag at afgøre, hvorvidt der er grund til, at en

indstilling om permanent anbringelse bør overvejes.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Til nr. 11, 12, 24 og 25

Efter den foreslåede § 47 i lovforslaget kan børne- og

ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsinde-

haveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om

anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når

der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed

eller udvikling lider alvorlig skade på grund af f.eks. util-

strækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den

unge, overgreb, som barnet eller den unge har været udsat

for, misbrugsproblemer eller andre svære sociale vanskelig-

heder hos barnet eller den unge. Det er en forudsætning for

en sådan afgørelse, at der er begrundet formodning om, at

problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges

fortsatte ophold i hjemmet.

Efter den foreslåede § 49 i lovforslaget kan børne- og

ungeudvalget i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de

kommende forældre træffe afgørelse efter den foreslåede

bestemmelse i § 47, stk. 1, i lovforslaget om, at et ufødt barn

umiddelbart efter fødslen anbringes uden for hjemmet. En

sådan afgørelse kan træffes tidligst 3 måneder inden kvin-

dens terminsdato, når der er åbenbar risiko for, at det ufødte

barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i tiden

efter fødslen på grund af de kommende forældres manglen-

de evner eller ressourcer til at tilbyde barnet tilstrækkelig

omsorg eller behandling. Det er en forudsætning for en så-

dan afgørelse, at problemerne ikke kan løses inden barnets

fødsel eller ved barnets kommende ophold i hjemmet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 1, i lov-

forslaget vil kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og

ungeudvalget om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47

og 49 skulle omfatte en række nærmere fastsatte elementer,

herunder den børnefaglige undersøgelse efter § 20 eller un-

dersøgelsen efter § 26 og en beskrivelse af, at betingelserne

i §§ 47 og 49 er opfyldt, samt barnets plan eller ungepla-

nen. Efter den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 2, i

lovforslaget skal forældrehandleplanen efter den foreslåede

bestemmelse i § 77, stk. 1, i lovforslaget eller begrundelsen

efter den foreslåede § 77, stk. 3, i lovforslaget vedlægges

indstillingen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 1, i lovfor-

slaget skal kommunalbestyrelsen udarbejde en særskilt plan

for støtten til forældrene, når der iværksættes støtte i form

af en støtteperson efter den foreslåede § 75 i lovforslaget

eller anden støtte efter den foreslåede § 76 i lovforslaget til

forældrene under barnets eller den unges anbringelse uden

for hjemmet. Efter den foreslåede bestemmelse i § 77, stk.

2, i lovforslaget skal der udarbejdes en forældrehandleplan

i forbindelse med en indstilling om anbringelse af et barn

eller en ung uden samtykke, uanset om forældrene har afvist

støtte under anbringelsen, når der er søskende under 18 år

i husstanden og anbringelsen er begrundet i omsorgssvigt

eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene. Kom-

munalbestyrelsen kan efter det foreslåede § 77, stk. 3, i

lovforslaget undlade at udarbejde en handleplan efter den

foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 1, i tilfælde, hvor det

er åbenlyst unødvendigt, og skal i så fald begrunde, hvorfor

der ikke udarbejdes en plan for støtten til forældrene.

Ændringsforslagene indebærer, at kommunalbestyrelsen

altid vil skulle udarbejde en forældrehandleplan, når kom-

munalbestyrelsen indstiller til børne- og ungeudvalget, at

der træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung

uden for hjemmet efter de foreslåede §§ 47 og 49 i lovfor-

slaget om anbringelse uden samtykke fra forældremyndig-

hedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, eller fra

de kommende forældre. Forældrehandleplanen vil dermed

skulle udarbejdes, uanset om forældrene eller de kommende

forældre ønsker en sådan plan, og uanset om forældremyn-

dighedsindehaveren eller de kommende forældre takker nej

til en støtteperson eller forældrene takker nej til anden støtte

under anbringelsen. Ændringsforslaget vil dermed indebære,

at der skal udarbejdes en forældrehandleplan, uanset om der

iværksættes støtte efter §§ 75 og 76 i lovforslaget.

Ændringsforslaget indebærer videre, at kommunalbesty-

relsen altid vil skulle vedlægge forældrehandleplanen til

indstillingen til børne- og ungeudvalget om anbringelse

uden for hjemmet uden samtykke.

Forældrehandleplanen vil så vidt muligt skulle medvirke

til at løse de problemer, som har været årsag til anbringel-

sen, med henblik på at støtte forældrene eller de kommende

forældre i at varetage omsorgen for barnet eller den unge

ved en eventuel hjemgivelse eller i at have samvær med

barnet eller den unge under anbringelsen.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Det foreslås, at ændringsforslaget finansieres af bevillin-

gen afsat på FL 2022 på § 15.11.79.10 Reserven til initi-

ativer ifm. aftale om Børnene Først, eller via kommende

reserveforhandlinger.

Til nr. 13, 19, 21-22, 27, 31, 32, 34 og 40

I en række bestemmelser i forslaget til barnets lov er der

både henvisninger til andre konkrete bestemmelser i lovfor-

slaget og til bestemmelser i andre love, herunder særlig lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Ændringsforslagene stilles for at sikre tydelighed om,

hvilken lov de konkrete paragrafhenvisninger vedrører.

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

Til nr. 14

Efter den foreslåede § 52, stk. 5, i barnets lov skal kom-

munalbestyrelsen, når et anbringelsessted er beliggende i en

anden kommune end den kommune, der har truffet afgørel-

se om anbringelsen, forud for anbringelsen informere den

kommune hvor anbringelsesstedet er beliggende, om anbrin-

gelsen af barnet eller den unge.

Ændringsforslaget stilles for at rette en fejl i sprogbrugen

i bestemmelsen, idet ordet informere foreslås erstattet med

orientere i overensstemmelse med sprogbrugen i barnets

lov. Hvis et anbringelsessted er beliggende i en anden kom-

mune, vil kommunalbestyrelsen i den anbringende kommu-

ne således forud for en anbringelse være forpligtet til at ori-

entere den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende.

Til nr. 15

Efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, i lovfor-

slaget skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt inden en

anbringelse hjælpe barnet eller den unge med at finde en

person i barnets eller den unges familie eller netværk, som

kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringel-

sen. Hvis barnet eller den unge er anbragt på et børne- og

ungehjem m.v., jf. lovforslagets § 43, stk. 1, nr. 5-7, kan

støttepersonen dog, jf. den foreslåede § 54, stk. 1, i lovfor-

slaget, erstattes af en venskabsfamilie.

Med ændringsforslaget foreslås det at tydeliggøre, at

kommunalbestyrelsen er forpligtet til at afsøge muligheder-

ne for at hjælpe barnet eller den unge med at finde en

person i barnets eller den unges familie eller netværk, der

kan være støtteperson for barnet eller den unge under an-

bringelsen. Bestemmelsen vil indebære, at mulighederne for

at finde en støtteperson må afsøges meget bredt i barnets

eller den unges familie eller netværk.

Bestemmelsen vil ikke indebære, at barnet eller den unge

vil være forpligtet til at modtage en støtteperson, men at

kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at kontakte den

eller de personer, barnet eller den unge har peget på som

mulige støttepersoner, for at afklare, om en af disse personer

ønsker at være støtteperson for barnet eller den unge.

At være støtteperson vil være en frivillig opgave, og

kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne pålægge den

person, barnet eller den unge har peget på, at påtage sig

opgaven som støtteperson.

Ændringsforslaget vil ikke indebære, at kommunalbesty-

relsen løbende vil skulle tale med barnet eller den unge,

om der er andre personer i familien eller netværket, som

barnet eller den unge kunne tænke sig, skulle være deres

støtteperson, indtil det lykkes at finde en sådan.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Til nr. 16

Efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, i lovfor-

slaget skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt inden en

anbringelse hjælpe barnet eller den unge med at finde en

person i barnets eller den unges familie eller netværk, som

kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringel-

sen. Hvis barnet eller den unge er anbragt på et børne- og

ungehjem, jf. lovforslagets § 43, stk. 1, nr. 5-7, kan støtte-

personen dog, jf. den foreslåede § 54, stk. 1, i lovforslaget,

erstattes af en venskabsfamilie. Kommunalbestyrelsen kan

efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 2, i lovforsla-

get i samarbejde med en civilsamfundsorganisation hjælpe

barnet eller den unge med at finde en støtteperson uden for

barnets eller den unges familie eller netværk.

Med ændringsforslaget foreslås det, at kommunalbesty-

relsen forpligtes til at samarbejde med civilsamfundsorgani-

sationer om at finde en støtteperson, når det ikke efter den

foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, er muligt at finde en

støtteperson i barnets eller den unges familie eller netværk.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen

skal indgå i et samarbejde med en civilsamfundsorganisation

om at finde en egnet frivillig person, som barnet eller den

unge vil være indforstået med udpeges til at være støtteper-

son under anbringelsen.

Bestemmelsen vil ikke indebære, at barnet eller den unge

vil være forpligtet til at takke ja til en støtteperson.

At være støtteperson vil være en frivillig opgave, og

kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne pålægge den

person, som civilsamfundsorganisationen har fundet, og som

barnet eller den unge har accepteret, at påtage sig opgaven

som støtteperson, ligesom den frivillige vil kunne træde ud

af opgaven, hvis vedkommende ikke længere kan eller vil

påtage sig opgaven.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Det foreslås, at ændringsforslaget finansieres af bevillin-

gen afsat på FL 2022 på § 15.11.79.10 Reserven til initi-

ativer ifm. aftale om Børnene Først, eller via kommende

reserveforhandlinger.

Til nr. 17

Efter den foreslåede § 54 i barnets lov skal kommunalbe-

styrelsen så vidt muligt inden en anbringelse på et børne- og

ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7, hjælpe barnet eller den

unge med at finde en støtteperson efter § 53 eller en familie

i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan

udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringel-

sen.

Ændringsforslaget stilles for at rette en fejl, idet den rette

betegnelse efter den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 1,

nr. 6, i barnets lov er »børne- og ungehjem«.

Med ændringsforslaget sikres således overensstemmelse

med sprogbrugen i den foreslåede § 43. Tilføjelsen af »m.v.«

vil indebære, at der samtidig tages højde for, at henvisnin-

gen omfatter de foreslåede § 43, stk. 1, nr. 5-7, og dermed

ud over børne- og ungehjem også omfatter anbringelsesty-

perne egne værelser, kollegier og kollegielignende børne- og

ungehjem samt pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie

grundskoler med kostafdeling.

Til nr. 18

Efter lovforslagets § 54, stk. 1, skal kommunalbestyrel-

sen så vidt muligt inden en anbringelse på et børne- og un-

gehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7, hjælpe barnet eller den unge

med at finde en støtteperson efter lovforslagets § 53 eller

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

en familie i barnets eller den unges familie eller netværk,

som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under

anbringelsen.

Det fremgår af lovforslagets § 54, stk. 2, at er det ikke

muligt forud for anbringelsen at finde en familie efter det

foreslåede stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i samarbejde

med en civilsamfundsorganisation hjælpe barnet eller den

unge med at finde en familie uden for barnets eller den

unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være

dennes venskabsfamilie under anbringelsen.

Det foreslås, at det foreslåede § 54, stk. 2, ændres så-

dan, at kommunalbestyrelsen ikke kan, men derimod skal

samarbejde med civilsamfundsorganisationer for at finde en

venskabsfamilie til et barn og ung anbragt på et børne- og

ungehjem jf. lovforslagets § 43, stk. 5-7.

Ændringsforslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor det

ikke er muligt forud for anbringelsen af et barn på et børne-

og ungehjem, jf. lovforslagets § 43, stk. 5-7, at finde en støt-

teperson eller en familie i barnets eller den unges netværk,

som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie, skal

kommunalbestyrelsen i samarbejde med en civilsamfundsor-

ganisation hjælpe barnet eller den unge med at finde en fa-

milie uden for barnets eller den unges familie eller netværk,

som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under

anbringelsen.

Ændringsforslaget vil dermed medføre, at kommunalbe-

styrelsen vil have pligt til at samarbejde med en civilsam-

fundsorganisation med henblik på at finde en venskabsfami-

lie, hvis det ikke er muligt, at finde en støtteperson eller en

venskabsfamilie i barnets familie eller netværk. Det vil være

op til kommunalbestyrelsen i den konkrete sag at afgøre,

hvilke civilsamfundsorganisationer der vil være relevante at

samarbejde med i forbindelse med at finde en venskabsfami-

lie til et konkret barn eller en ung.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med kommunerne.

Til nr. 20

Ændringsforslaget stilles, for at der sikres sammenhæng

mellem den foreslåede § 67 i barnets lov om børne- og

ungeudvalgets adgang til at træffe afgørelse om permanente

anbringelser i visse tilfælde og den foreslåede § 50, stk. 7,

i barnets lov om, at kommunalbestyrelsen forud for børne-

og ungeudvalgets genbehandling af en anbringelse uden for

hjemmet uden samtykke skal overveje, om hensynet til bar-

nets bedste taler for, at der udarbejdes en indstilling om

permanent anbringelse.

Efter den foreslåede § 50, stk. 7, i barnets lov vil kom-

munen ikke være forpligtet til at overveje en permanent

anbringelse, hvis barnet eller den unge på tidspunktet for

genbehandling af en anbringelse uden for hjemmet uden

samtykke har været anbragt i mindre end 3 år.

Med ændringsforslaget sikres i overensstemmelse med

aftalen om »Børnene Først«, at der vil kunne udarbejdes en

indstilling om permanent anbringelse, når barnet eller den

unge har været anbragt i mindre end 3 år, hvis kommunalbe-

styrelsen vurderer, at hensynet til barnets bedste taler herfor.

Til nr. 23

Efter den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 1, i lovfor-

slaget skal kommunalbestyrelsen udarbejde en særskilt plan

for støtten til forældrene, når der iværksættes støtte i form

af en støtteperson eller anden støtte til forældrene under

barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Efter

den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 2, i lovforslaget skal

der udarbejdes en forældrehandleplan i forbindelse med en

indstilling om anbringelse af et barn eller en ung uden sam-

tykke, uanset om forældrene har afvist støtte under anbrin-

gelsen, når der er søskende under 18 år i husstanden, og når

anbringelsen er begrundet i omsorgssvigt eller andre alvor-

lige sociale forhold hos forældrene. Kommunalbestyrelsen

kan efter det foreslåede § 77, stk. 3, i lovforslaget undlade at

udarbejde en handleplan efter den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 1, i tilfælde, hvor det er åbenlyst unødvendigt, og

skal i så fald begrunde, hvorfor der ikke udarbejdes en plan

for støtten til forældrene.

Ændringsforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen al-

tid vil skulle udarbejde en forældrehandleplan, når kommu-

nalbestyrelsen på baggrund af en begrundet stillingtagen, jf.

det foreslåede § 22, stk. 5, i lovforslaget, træffer afgørelse

om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet

efter den foreslåede § 46 i lovforslaget om anbringelse med

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,

der er fyldt 15 år.

Ændringsforslaget indebærer dermed, at der skal udarbej-

des en forældrehandleplan, uanset om der iværksættes støtte

efter § 75 eller § 76 i lovforslaget.

Forældrehandleplanen vil så vidt muligt skulle medvirke

til at løse de problemer, som har været årsag til anbringel-

sen, med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsor-

gen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse

eller i at have samvær med barnet eller den unge under

anbringelsen.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Det foreslås, at ændringsforslaget finansieres af bevillin-

gen afsat på FL 2022 på § 15.11.79.10 Reserven til initi-

ativer ifm. aftale om Børnene Først eller via kommende

reserveforhandlinger.

Til nr. 26

Efter den foreslåede bestemmelse i § 91 i lovforslaget

skal kommunalbestyrelsen, når der træffes afgørelse om ind-

satser efter § 32, stk. 1, i lovforslaget, tage stilling til, om

der skal udarbejdes en barnets plan, jf. dog lovforslagets §

108 om ungeplan. Planen skal i givet fald foreligge, senest 3

måneder efter at der er truffet afgørelse om en indsats.

Med ændringsforslaget foreslås, at der fastsættes udtryk-

kelige regler om, at et barn, en ung eller forældremyndig-

hedsindehaver altid vil kunne anmode kommunalbestyrelsen

om, at der udarbejdes en barnets plan, når der træffes afgø-

relse om en støttende indsats efter lovforslagets § 32, stk. 1.

Bestemmelsen vil indebære, at hvis et barn, en ung eller

forældremyndighedsindehaver i forbindelse med en afgørel-

se om en støttende indsats anmoder kommunalbestyrelsen

om, at der udarbejdes en barnets plan for et barn eller en

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

ung under 15 år, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en

vurdering af, om der er behov for en barnets plan.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbej-

des en barnets plan, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe

afgørelse herom, og afgørelsen om afslag på barnets plan vil

kunne påklages af barnet eller den unge, jf. den foreslåede

ændring af § 145 i lovforslaget. Afgørelsen vil ligeledes

kunne påklages af forældremyndighedsindehaver efter de al-

mindelige regler herom. Ankestyrelsen vil i sådanne tilfælde

skulle behandle klagen efter reglerne i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område.

I forhold til børns og unges adgang til at indbringe afgø-

relsen for Ankestyrelsen henvises i øvrigt til bemærkninger-

ne til det foreslåede § 145, stk. 02.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 28

Efter det foreslåede § 95, stk. 3, i forslaget til barnets

lov skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med den førs-

te opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede tilret-

telæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslut-

ning skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets

eller den unges ønsker og behov skal inddrages. Kommu-

nalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet

eller den unge og forældrene. Det følger af det foreslåede

stk. 3, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den første

opfølgning vil skulle træffe beslutning om den fremadret-

tede tilrettelæggelse af opfølgningen på barnets trivsel og

udvikling, når der er iværksat en indsats efter de foreslåede

bestemmelser i §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 eller §§ 13 og

14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Med ændringsforslaget foreslås, at der indføres en ud-

trykkelig ret for barnet, den unge og forældremyndigheds-

indehaver til at anmode kommunalbestyrelsen om at ændre

den fremadrettede tilrettelæggelse af den fremadrettede op-

følgning, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om

efter det foreslåede stk. 3.

Bestemmelsen vil indebære, at hvis et barn, en ung eller

forældremyndighedsindehaver anmoder om at ændre den

beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet, for så vidt

angår tilrettelæggelsen af den fremadrettede opfølgning, vil

kommunalbestyrelsen skulle foretage en vurdering af, om

der er behov for at ændre denne beslutning.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at anmodningen ikke gi-

ver anledning til at ændre i tilrettelæggelsen af opfølgnin-

gen, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse herom,

og afgørelsen vil kunne påklages af barnet, den unge eller

forældremyndighedsindehaver, jf. den foreslåede ændring af

§ 145 i forslaget til barnets lov. Ankestyrelsen vil skulle

behandle klagen efter reglerne i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

I forhold til børns og unges adgang til at indbringe afgø-

relsen for Ankestyrelsen henvises i øvrigt til bemærkninger-

ne til det foreslåede § 145, stk. 03.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 29

Det fremgår af lovforslagets § 100, stk. 1, at kommu-

nalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og om

hjemgivelsesperiodens længde, jf. lovforslagets § 100, stk.

3, forud for hjemgivelse af et barn eller en ung, der er

anbragt uden for hjemmet efter lovforslagets §§ 46 eller

47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at

der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen

af, om et barn eller en ung skal hjemgives, skal indgå, om

hjemgivelsen vil være til barnets eller den unges bedste.

Det følger af lovforslagets § 101, at barnets plejefamilie,

støtteperson eller venskabsfamilie kan anmode Ankestyrel-

sen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse ef-

ter § 100, stk. 1, om hjemgivelse af et barn under 10 år.

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets §

101 udgår.

Dette vil medføre, at barnets plejefamilie, støtteperson

eller venskabsfamilie ikke vil kunne anmode Ankestyrelsen

om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter

det foreslåede § 100, stk. 1, om hjemgivelse af et barn under

10 år.

Med lovforslagets § 145 foreslås aldersgrænsen for selv-

stændig partstatus for børn at blive sat ned til 10 år mod

12 år i dag. Det vil betyde, at børn fra 10 år og opefter

selvstændigt vil kunne udøve partsbeføjelser, dvs. at de bl.a.

vil få mulighed for selv at klage til Ankestyrelsen over en

afgørelse om eksempelvis hjemgivelse. Børn under 10 år vil

derimod ikke få selvstændig mulighed for at udøve partsbe-

føjelser.

Ændringsforslaget vil således betyde, at den særlige ord-

ning, der foreslås i § 101 i lovforslaget, ikke vil blive ind-

ført. Det vil sige, at plejeforældre, en støtteperson eller ven-

skabsfamilie til børn under 10 år ikke vil få ret til på barnets

vegne at bede Ankestyrelsen om en uvildig vurdering i form

af en second opinion af en afgørelse om hjemgivelse. Børn

fra 10 år og opefter vil, jf. ovenfor, fortsat efter den foreslåe-

de § 145 kunne indbringe en afgørelse om hjemgivelse efter

det foreslåede § 100, stk. 1, for Ankestyrelsen efter reglerne

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil der blive stillet de

nødvendige konsekvensændringsforslag til 3. behandling af

lovforslaget.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Til nr. 30

Efter lovforslagets § 102, stk. 1, skal kommunalbestyrel-

sen i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaver anmoder

om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt

med samtykke efter § 46, tage stilling til spørgsmålet om

hjemgivelse, senest 7 dage efter at anmodningen fremsæt-

tes. Tilsvarende gælder, såfremt en ung, som er fyldt 15 år

og er anbragt med samtykke efter § 46, anmoder om at blive

hjemgivet.

Det foreslås, at det foreslåede § 102, stk. 1, 2. pkt., æn-

dres sådan, at forpligtelsen gælder, fra et barn er fyldt 10 år.

Ændringsforslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsens

forpligtelse til at tage stilling til et spørgsmål om hjemgivel-

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

se, senest 7 dage efter at anmodningen fremsættes, også vil

gælde anmodninger om hjemgivelse fra børn i aldersgrup-

pen 10-14 år, frem for kun at gælde unge i aldersgruppen

15-17 år, som det fremgår af lovforslaget.

Ændringsforslaget vil dermed medføre, at kommunerne

forpligtes til at tage stilling til et spørgsmål om hjemgivelse

fra en større andel af anbragte børn, end lovforslaget tilskri-

ver.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Til nr. 33

Der er tale om en sproglig præcisering.

Til nr. 35

Ændringsforslaget stilles for at rette en fejl, idet der

fremgår to paragrafoverskrifter til den foreslåede § 144 i

barnets lov. Da § 144 kun vedrører klage til Ankestyrelsen,

foreslås overskriften om klage og domstolsprøvelse at udgå.

Til nr. 36

Den foreslåede § 145 i barnets lov omhandler særregler i

forhold til klage over afgørelser. Det fremgår af bestemmel-

sens stk. 1, at børn og unge, der er fyldt 10 år, kan indbringe

afgørelser efter nærmere angivne bestemmelser for Ankesty-

relsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område. Det gælder bl.a. afgørelser om

støttende indsatser efter den foreslåede § 32, børne- og un-

gepålæg efter den foreslåede § 39 og afgørelser om samvær

og kontakt efter de foreslåede bestemmelser i § 104, stk.

2-4, i barnets lov. Det fremgår videre af bestemmelsens stk.

2, at visse afgørelser, der angår en forælder, der ikke har del

i forældremyndigheden, kan indbringes for Ankestyrelsen af

denne forælder. Endelig fremgår det af bestemmelsens stk.

3, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter

lovforslagets § 6 om barnets eller den unges ret til at lade

sig bistå af andre, kan indbringes af barnet eller den unge for

Ankestyrelsen uanset barnets eller den unges alder. Bestem-

melsen i stk. 3, adskiller sig derved fra den foreslåede § 3 i

loven, der fastsætter, i hvilke tilfælde barnet eller den unge,

der er fyldt 10 år, selv kan udøve partsbeføjelser.

Med ændringsforslaget foreslås det at give børn og unge,

uanset barnets eller den unges alder, adgang til at indbringe

en afgørelse om afslag på en børnefaglig undersøgelse for

Ankestyrelsen, selv om kommunen vælger at iværksætte en

afdækning af barnets, den unges og familiens behov for

støtte.

Bestemmelsen indebærer en udvidelse af, hvilke afgørel-

ser et barn eller en ung vil kunne klage over til Ankestyrel-

sen, og forslaget må derfor forventes at indebære merudgif-

ter for det offentlige.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 37

Den foreslåede § 145 i barnets lov omhandler særregler i

forhold til klage over afgørelser. Det fremgår af bestemmel-

sens stk. 1, at børn og unge, der er fyldt 10 år, kan indbringe

afgørelser efter nærmere angivne bestemmelser for Ankesty-

relsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område. Det gælder bl.a. afgørelser om

støttende indsatser efter den foreslåede § 32, børne- og un-

gepålæg efter den foreslåede § 39 og afgørelser om samvær

og kontakt efter de foreslåede bestemmelser i § 104, stk.

2-4, i barnets lov. Det fremgår videre af bestemmelsens stk.

2, at visse afgørelser, der angår en forælder, der ikke har del

i forældremyndigheden, kan indbringes for Ankestyrelsen af

denne forælder. Endelig fremgår det af bestemmelsens stk.

3, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter

lovforslagets § 6 om barnets eller den unges ret til at lade

sig bistå af andre, kan indbringes af barnet eller den unge for

Ankestyrelsen uanset barnets eller den unges alder. Bestem-

melsen i stk. 3 adskiller sig derved fra den foreslåede § 3 i

loven, der fastsætter, i hvilket tilfælde barnet eller den unge,

der er fyldt 10 år, selv kan udøve partsbeføjelser.

Med ændringsforslaget foreslås det at give børn og unge

uanset barnets eller den unges alder adgang til at indbringe

en afgørelse om afslag på en børnefaglig undersøgelse for

Ankestyrelsen.

Bestemmelsen vil indebære en udvidelse af, hvilke afgø-

relser et barn eller en ung vil kunne klage over til Ankesty-

relsen, og forslaget må derfor forventes at indebære merud-

gifter for det offentlige.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 38

Den foreslåede § 145 i forslaget til barnets lov omhandler

særregler i forhold til klage over afgørelser. Det fremgår af

bestemmelsens stk. 1, at børn og unge, der er fyldt 10 år,

kan indbringe afgørelser efter nærmere angivne bestemmel-

ser for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område. Det gælder bl.a.

afgørelser om støttende indsatser efter den foreslåede § 32,

børne- og ungepålæg efter den foreslåede § 39 og afgørelser

om samvær og kontakt efter de foreslåede bestemmelser i §

104, stk. 2-4, i forslaget til barnets lov. Det fremgår videre af

bestemmelsens stk. 2, at visse afgørelser, der angår en foræl-

der, der ikke har del i forældremyndigheden, kan indbringes

for Ankestyrelsen af denne forælder. Endelig fremgår det

af bestemmelsens stk. 3, at afgørelser i sager om bisidder

til børn og unge efter lovforslagets § 6 om barnets eller

den unges ret til at lade sig bistå af andre kan indbringes

af barnet eller den unge for Ankestyrelsen uanset barnets

eller den unges alder. Bestemmelsen i stk. 3 adskiller sig

derved fra den foreslåede § 3 i loven, der fastsætter, i hvilket

tilfælde barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, selv kan

udøve partsbeføjelser.

Med ændringsforslaget foreslås det at give børn og unge,

uanset barnets eller den unges alder, adgang til at indbrin-

ge en afgørelse om afslag på en anmodning om at ændre

kommunalbestyrelsens beslutning om den fremadrettede til-

rettelæggelse af opfølgningen efter § 95, stk. 3, for Ankesty-

relsen.

Bestemmelsen vil indebære en udvidelse af, hvilke afgø-

relser et barn eller en ung vil kunne klage over til Ankesty-

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

relsen, og forslaget må derfor forventes at indebære merud-

gifter for det offentlige.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 39

Ved en fejl fremgår det ikke af den foreslåede bestem-

melse i § 151, stk. 6, i barnets lov, at Ankestyrelsens kompe-

tence til at træffe foreløbig afgørelse af egen drift er begræn-

set både i forhold til anbringelse med (lovforslagets § 46)

og anbringelse uden (lovforslagets § 47) samtykke, når af-

gørelsen vedrører et barn eller en ung i et forbedringsforløb

efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-

litet. Med ændringsforslaget foreslås denne fejl rettet, sådan

at der i det foreslåede § 151, stk. 6, henvises både til § 46 og

§ 47.

Til nr. 41

Efter den foreslåede § 177 i barnets lov fastsætter social-

og boligministeren nærmere regler om overtagelse af aktiver

og passiver, rettigheder og pligter og ansatte i tilbud, som

efter reglerne i den foreslåede § 176 om kommunalbesty-

relsens overtagelse af regionale tilbud, herunder regler om

fordelingen mellem regionen og beliggenhedskommunen af

pensionsforpligtelsen om tjenestemænd og andre ansatte.

Ændringsforslaget stilles for at rette en fejl og for at sikre

overensstemmelse med gældende ret i § 186, stk. 9, i lov om

social service.

Med ændringsforslaget vil det således blive tydeliggjort,

at der vil være tale om regler om fordelingen af pensionsfor-

pligtelsen vedrørende tjenestemænd og andre ansatte.

Til nr. 42

Ændringsforslaget stilles for at sikre bedre tid for kom-

munerne til implementering af barnets lov. Samtidig vil

ændringsforslaget sikre, at barnets lov ikke træder i kraft

i løbet af et kalenderår med de særlige udfordringer, det

vil kunne give i forhold til kommunernes budgetter og regn-

skabsaflæggelse og i forhold til indberetning af oplysninger

til Danmarks Statistik.

Ændringsforslaget indebærer følgende økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige: -135,4 mio. kr. i 2023, 41,4

mio. kr. i 2024, -30,4 mio. kr. i 2025, -8,8 mio. kr. i 2026

og 3,9 mio. kr. i 2027. De økonomiske konsekvenser af

ændringsforslaget skal forhandles med kommunerne.

Til nr. 43

Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge

af den foreslåede ændring i nr. 42 af lovforslagets § 212,

stk. 1, om ikrafttrædelsestidspunktet for barnets lov. For

at sikre kommunerne tid til at kunne udarbejde en synlig

og lettilgængelig indgang til kommunen for børn og unge

og beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering

af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ek-

stremisme blandt børn, unge og deres familier foreslås, at

bestemmelserne herom træder i kraft den 1. januar 2024,

men har virkning fra den 1. april 2024.

Til nr. 44

Ændringsforslaget er en teknisk konsekvensændring, der

vedrører statens ydelse af forskudsrefusion efter visse be-

stemmelser. Ændringsforslaget er en følge af den foreslåede

ændring i nr. 42 af lovforslagets § 212, stk. 1, hvorefter

barnets lov foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.

Til nr. 45

Ændringsforslaget stilles for hurtigst muligt at sikre en

udtrykkelig hjemmel til udveksling af oplysninger mellem

Kriminalforsorgen og Social-, Bolig- og Ældreministeriet

om unge under 18 år, der har ophold i institutioner under

Kriminalforsorgen. Herved sikres, at der også kan ske ud-

veksling af oplysninger i 2023. Der vil være tale om oplys-

ninger om institution, den unges opholdskommune, dato og

tidspunkt for opholdets start og afslutning m.v.

Oplysningerne vil kunne udveksles med henblik på So-

cial-, Bolig- og Ældreministeriets beregning og opkrævning

af den kommunale betaling, den såkaldte kriminalpræventi-

ve takst, for den unges ophold. Udvekslingen og behandlin-

gen af oplysningerne vil ske som led i Kriminalforsorgens

og ministeriets myndighedsudøvelse.

Til nr. 46

Ændringsforslaget er en teknisk konsekvensændring som

følge af den foreslåede ændring i nr. 42 af lovforslagets §

212, stk. 1, hvorefter barnets lov foreslås at træde i kraft den

1. januar 2024.

Til nr. 47

Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af

den foreslåede ændring i nr. 42 af lovforslagets § 212, stk. 1,

om ikrafttrædelsestidspunktet for barnets lov.

Med ændringsforslaget vil kommunens forpligtelse efter

den foreslåede § 54 i barnets lov om venskabsfamilier til

børn og unge, der er anbragt på et børne- og ungehjem inden

lovens ikrafttræden, have virkning fra den 1. april 2024.

Til nr. 48

Det foreslås, at det foreslåede § 213, stk. 7, i barnets

lov udgår, da bestemmelsen er overflødig som følge af den

foreslåede ændring i nr. 42, idet refusion opgøres for kalen-

deråret.

Til nr. 49

Det foreslås, at det foreslåede § 213, stk. 8, udgår som

følge af den foreslåede ændring i nr. 34 af lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelse. Hvis ændringsforslag nr. 45

vedtages, vil det foreslåede § 213, stk. 8, være overflødigt.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2023 og var til

1. behandling den 14. april 2023. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Betænkning afgivet den 30. maj 2023

OMTRYK

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et tidligere udkast til lovforslaget har inden fremsættel-

sen været sendt i høring, og ministeren sendte den 27. maj

2022 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 225,

folketingsåret 2021-22. Den 29. marts 2023 sendte social-

og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-

valget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovfor-

slaget.

Samråd

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til social- og boligmini-

steren til mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i

et åbent samråd med udvalget den 30. maj 2023.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 102 spørgsmål

til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Sand Kjær (S) Matilde Powers (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V)

Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M)

fmd.

Nanna W. Gotfredsen (M) Karin Liltorp (M)

Marlene Harpsøe (DD) Anne Valentina Berthelsen (DD) Katrine Daugaard (LA)

nfmd.

Alexander Ryle (LA)

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Mette Thiesen (DF)

Theresa Berg Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Peder Hvelplund (EL)

Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)