L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93 Bilag 15
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 93

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. maj 2023

3. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til barnets lov

[af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

[Udvalget]

indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-

handling.

2. Ændringsforslag

Der er stillet 49 ændringsforslag til lovforslaget. Liberal

Alliances og Danmarksdemokraternes medlemmer af udval-

get har stillet ændringsforslag nr. 1, 4, 10, 9, 11, 12, 15, 16,

18, 23-26, 28-30 og 36-38, og Social- og boligministeren

har stillet ændringsforslag nr. 2, 3, 5-8, 13, 14, 17, 19-22,

27, 31-35, 39-49.

3. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget konstate-

rer, at med L 93 og L 94 udmøntes dele af den politiske afta-

le Børnene Først, som blev indgået af en bred politisk kreds

i maj 2021. SF er en del af aftalen bag Børnene Først, hvor

partiet har haft fokus på at afsætte midler til forebyggelse

og udbredelse af familiehuse og etablering af børnebaser,

på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen ved at sikre to

socialrådgivere i de svære sager, på en ny børne- og fami-

lierådgiveruddannelse til at styrke sagsbehandlernes kompe-

tencer, på at forbedre kvaliteten i anbringelserne og på et

bedre og mere rettighedsbaseret efterværn. Kommunerne og

regionerne er således nu i gang med at styrke den tidlige

forebyggende indsats med familiehuse for småbørnsfamilier,

jf. besvarelsen af spørgsmål 39 (L 93). Der er endvidere

nedsat en arbejdsgruppe til at se på vilkårene i plejefamilier,

en arbejdsgruppe der ser på en model for en ny børne- og fa-

milierådgiveruddannelse, ligesom der er lagt op til drøftelser

om efterværn og om kvaliteten i anbringelserne på døgnin-

stitutioner og opholdssteder. Drøftelserne om efterværn og

kvalitet i anbringelserne er dog udestående, og SF opfordrer

på det kraftigste ministeren til hurtigst muligt at indkalde til

disse drøftelser samt til at planlægge drøftelser på baggrund

af afrapporteringen i de nedsatte arbejdsgrupper. SF henvi-

ser til, at forhandlingerne efter planen i aftalen burde være

påbegyndt.

SF konstaterer samtidig, at behandlingen af L 93 og L

94 har været kompleks. SF understreger, at det er positivt,

at børn og unge får en flere rettigheder, og at bestemmelsen

om to socialrådgivere på svære sager udmøntes. SF er end-

videre positive overfor, at man i aftalekredsen er enige om

at fremsætte et ændringsforslag om at udvide bestemmelsen

om hjælp til børn i misbrugsramte familier, så den også skal

gælde børn i voldsramte familier. SF er desuden positive

overfor, at der man i aftalekredsen er enige om et ændrings-

forslag vedrørende tvangsbortadoption før fødslen, således

at det indskærpes, at den foreslåede bestemmelse ændres

sådan, at en afgørelse om at frigive et barn til adoption

uden samtykke kun kan træffes, når der i helt ekstraordinære

tilfælde er grundlag herfor. SF understreger, at det er helt

afgørende at følge udviklingen på området tæt, da flere

DokumentId

Journalnummer

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

organisationer har udtrykt kritik af bestemmelsen i deres

høringssvar.

SF understreger i forlængelse heraf, at det ligeledes er

vigtigt at følge udviklingen i forhold til de øvrige bestem-

melser om tvangsbortadoption, herunder i forhold til barnets

eget samtykke, i forhold til VISO’s kommende rolle, i for-

hold til bortadopterede unges mulighed for at have kontakt

med deres øvrige biologiske familie som søskende eller bed-

steforældre, jf. spørgsmål 7 (L 93), samt i forhold til L 93

§ 69, stk. 1, nr. 1, hvor det fremgår, at kommunerne også

skal overveje adoption ved anbringelser med samtykke efter

den foreslåede bestemmelse i lovens § 46. SF har spurgt

til sidstnævnte bestemmelse, idet det af aftaleteksten om

Børnene Først alene fremgår, at kommunerne skal have pligt

til løbende at overveje, om adoption er den bedste løsning

i sager om anbringelse uden samtykke i forbindelse med, at

anbringelsen skal genbehandles. SF understreger, jf. besva-

relsen af spørgsmål 32-34 (L 93), at der med § 69, stk. 1,

nr. 1, er tale om videreførelse af gældende ret og ikke en

udvidelse af kommunernes pligt til at overveje bortadoption

ved frivillige anbringelser, hvilket således heller ikke følger

af aftalen Børnene Først.

SF understreger endvidere, at det i det hele taget er afgø-

rende at følge implementeringen af og den praktiske brug

af lovgivningen uhyre tæt, herunder konsekvenserne af de

generelle færre tidsfrister og indholdskrav. Det gælder end-

videre særligt også inddragelsen af barnet eller den unge,

og at det er afgørende, at man i praksis sikrer, at denne

er bekendt med sine rettigheder, herunder også retten til

en bisidder, og at inddragelsen og informationen om rettig-

heder reelt foregår i øjenhøjde. Det gælder ligeledes børn

og unges mulighed for let at kunne komme i kontakt med

kommunen, herunder uden for almindelig arbejdstid, jf. be-

svarelsen af spørgsmål 41 (L 93). SF påpeger, at det desuden

er vigtigt, at anbragte børn og unge også inddrages og lyttes

til, såfremt de anmoder om, at en anbringelse afbrydes eller

skiftes eller anmoder om mere samvær med forældrene, på

samme måde som de kan anmode om at blive anbragt, at

begrænse eller suspendere samværet med forældrene.

SF påpeger, at det ligeledes er afgørende at følge op

på forældresamarbejdet og brugen af forældrehandleplaner,

herunder jf. besvarelsen af spørgsmål 36 (L 93), at disse

altid bør vedlægges sager om anbringelser uden samtykke,

og at det endvidere fremgår eksplicit af aftalen om Børnene

Først, at »Aftalepartierne bemærker, at forældrehandlepla-

nerne også er vigtige i ikke-obligatoriske sager«, ligesom

det fremgår af L 93 § 103, stk. 4 om samvær og kontakt

med forældre og netværk under anbringelsen, at kommunen

under hensyn til barnets og den unges bedste skal understøt-

te, at forældrene kan spille en positiv rolle i barnets eller

den unges liv, jf. besvarelsen af spørgsmål 14 (L 93). SF

opfordrer endvidere kraftigt til, at der følges op på og sikres,

at forældre, som får anbragt eller bortadopteret et barn uden

samtykke, får den fornødne støtte.

SF konstaterer endvidere, at der har været en række be-

kymringer fra flere organisationer i forhold til, hvorvidt der

i kommunerne tages tilstrækkelig højde for, at mistrivsel og

skolevægring kan skyldes eksempelvis ADHD eller autisme,

og at det bør følges, at lovgivningen medfører, at de rigtige

støttebehov afdækkes, således at støtten ydes, og at lovgiv-

ningen ikke får utilsigtede konsekvenser.

SF noterer endvidere, at det fremgår, at kommunerne

kan kommunikere digitalt, herunder via SMS, med børnene

og de unge, men at brugen af digitale platforme i sagsbe-

handlingen og forhold vedrørende GDPR er ikke særskilt

reguleret i barnets lov, jf. besvarelsen af spørgsmål 50-51

(L 93). SF opfordrer derfor kraftigt ministeren og KL til at

gå i dialog med Datatilsynet konkret om det digitale spor,

således at det sikres, at databeskyttelsesreglerne overholdes.

SF understreger, at de i betænkningsteksten nævnte om-

råder både bør følges løbende i aftalekredsen og indgå i

vejledningen til og evalueringen af Barnets lov. SF opfor-

drer i forlængelse heraf kraftigt til, at det i forbindelse med

evalueringen af Barnets lov drøftes at udarbejde en ændret

formålsparagraf i Barnets lov med mere fokus på omsorg

og forventninger til omgivelserne i anbragtes børns børneliv

eksempelvis med inspiration i Norges Barnevernslov »Lo-

ven skal sikre at barn og unge som lever under forhold som

kan skade deres helse og utvikling, får nødvendig hjelp,

omsorg og beskyttelse til rett tid. Loven skal bidra til at barn

og unge møtes med trygghet, kjærlighet og forståelse og at

alle barn og unge får gode og trygge oppvekstvilkår«.

Med disse bemærkninger kan SF støtte lovforslagene L

93 og L 94.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget noterer

sig, at lovforslaget, der skal udmønte barnets lov, bygger på

nogle gode intentioner, som Danmarksdemokraterne bakker

op om, men DD er i tvivl om, hvordan den vil udmønte sig

i praksis, når loven implementeres, og om den fremover vil

bidrage til et bedre børne- og ungeliv.

DD bemærker samtidig, at partiet ikke deler regeringens

intention om, at flere børn og unge skal anbringes eller

bortadopteres, det må ikke handle om antal. Vi henviser i

den henseende til statsministerens nytårstale i 2020.

DD ønsker bedre anbringelser, hvor der er et større fokus

på kvaliteten, end tilfældet er i dag.

Når man fra systemets side tyer til indgreb i en familie,

som kan være helt nødvendigt for at beskytte børn og unge,

så skal der være styr på retssikkerheden, og det skal sikres,

at børnene og de unge bliver anbragt til noget bedre end det,

de kommer fra. I dag er det desværre ofte sådan, at dette

ikke sker i praksis.

Med dette lovforslag lægges der op til, at børn og unge

under 18 år skal ses som selvstændige individer. Lovforsla-

get skal sikre, at børns og unges retssikkerhed prioriteres, at

børn og unge får flere rettigheder og bliver hørt og inddraget

i de beslutninger, der vedrører deres eget liv.

I den forbindelse bemærker DD, at det allerede i dag er

sådan, at børn og unge skal inddrages og høres. Der henvi-

ses til Barnets reform som blev gennemført i 2011.

I den forbindelse noterer DD sig de mange høringssvar,

der er kommet forud for behandlingen af barnets lov, bl.a.

fra Justitia, der påpeger, at det er positivt, at børn får flere

rettigheder, at barnets og den unges stemme tillægges mere

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

vægt, men at barnets ret til f.eks. at fremsætte ønsker og

anmodninger allerede indgår i myndighedernes sagsbehand-

ling i dag. Udfordringen er, at børnene ofte ikke inddrages i

praksis, jf. f.eks. »Svigt af børn i Danmark« fra Børns Vilkår

og Tryg Fonden 2022, hvor hvert andet barn i alderen 11-17

år svarer, at de ikke tages med på råd i forhold til valg af

f.eks. anbringelsessted.

I den forbindelse finder DD, at der bør være øget fokus

på familieanbringelser og netværksanbringelser. Inden man

foretager en anbringelse eller adoption, bør netværkets og

barnets relationer afdækkes med mulighed for, at barnet kan

anbringes hos nære relationer.

Med lovforslaget er det bekymrende, at dette blot er en

overvejelse, kommunen kan gøre sig. Der henvises til lov-

forslagets § 8, stk. 3, hvoraf det fremgår af bestemmelsen,

at kommunen skal overveje, »hvordan

der kan ske en syste-

matisk inddragelse af barnets familie og netværk«.

Det er

uforpligtende for kommunen, og der bør sikres en bedre ind-

dragelse af forældrene og netværket, svarende til ordlyden i

lovforslagets § 8, stk. 1, om inddragelse af børnene.

DD konstaterer også, at der er ændret en række bestem-

melser i lovgivningen fra »skal« til »kan«, som vi i DD ikke

oplever som værende i overensstemmelse med intentionen

bag den politiske aftale om Børnene Først jf. svar på spørgs-

mål nr. 16 (L 93).

DD noterer sig og deler desuden den bekymring, der

rejses af adskillige høringsparter, om muligheden for at træf-

fe beslutning om bortadoptioner og tvangsanbringelser op

til 3 måneder før termin. Det er problematisk af flere årsa-

ger. Dels fordi forældrene ikke får en chance for at bevise

deres forældreevne, dels fordi det kan medføre, at moderen

oplever en øget stress under graviditeten, der i sig selv kan

skade barnet. ¬¬Endelig kan kommunerne opleve det som

et økonomisk incitament at bortadoptere et barn fra fødslen,

fordi det i modsætning til forebyggende indsatser eller en

anbringelse er billigere for kommunen. Vi har desværre tid-

ligere set eksempler på, at økonomi risikerer at trumfe fag-

lighed og barnets behov, jf. f.eks. »Kommune sætter turbo

på tvangsadoptioner«, DR.dk, 19. december 2018.

DD ser med bekymring på muligheden for at træffe be-

slutning om bortadoptioner og tvangsanbringelser før føds-

len i lyset af de mange eksempler på fejl og lovbrud i

anbringelsessager, vi har været vidne til de senere år, hvor

børn er blevet fjernet på et fejlagtigt grundlag, og hvor kom-

munerne ikke har levet op til de lovfastsatte krav i forhold

til faglig udredning, inddragelse, valg af indsats og opfølg-

ning, jf. f.eks. Børnesagsbarometret fra 2022.

DD mener, at der fremfor et fokus på at øge tvangsan-

bringelser og bortadoptioner, først og fremmest bør være

fokus på at iværksætte den rette hjælp og støtte til familierne

og sikre kvaliteten i de forebyggende indsatser. Når en an-

bringelse er aktuel, så skal vi som samfund sørge for, at det

er de rette børn, der bliver anbragt, og at det er på et doku-

menteret og oplyst grundlag, samt at anbringelsen bidrager

til et bedre børneliv. Det er vi ikke gode nok til i dag, jf.

f.eks. undersøgelser fra De Anbragtes Vilkår, hvor omtrent

halvdelen af de adspurgte medlemmer svarer, at de ikke blev

anbragt til noget bedre, jf. »Vi skal være sikre på, at fjernede

børn bliver anbragt til noget bedre«, Berlingske.dk, den 13.

februar 2023.

I den forbindelse bemærker DD, at loven bør forpligte

kommunen til rent faktisk at inddrage og undersøge netvær-

ket, og ikke blot at overveje netværket, som det fremgår

af lovforslagets nuværende ordlyd og bestemmelser. Det

bør f.eks. ske forud for en beslutning om anbringelse uden

for hjemmet. Ofte kan det resultere i bedre løsninger for

barnet. I dag er det desværre sådan, at netværket ofte heller

ikke bliver inddraget. Der er altså behov for at kvalitetssikre

de tidlige, forebyggende indsatser.

Det er samtidig DDs holdning, at børn fortsat skal have

ret til at kende sit biologiske ophav, og noterer i den forbin-

delse, at det er uhensigtsmæssigt, at et barn ned til 10 år

kan anmode om at blive anbragt uden for hjemmet, men at

barnet skal være 15 år, før kommunen er forpligtet til at

behandle en anmodning om hjemgivelse af barnet, hvis det

er barnets ønske.

DD bemærker desuden, at hele efterværnsindsatsen er en

mangel i lovforslaget sammen med plejefamilieområdet og

opfordrer regeringen til at indkalde til drøftelser herom.

I DD anerkender vi, at der er børn, som ikke kan eller

skal bo hjemme. Men vi må ikke risikere, at der bliver

anbragt børn, som ikke skulle have været det. Og det skal

sikres, at anbringelser uden for hjemmet fører til et bedre

børneliv. Det er vi i DD ikke overbeviste om vil være re-

sultatet af barnets lov. Derudover er det DDs opfattelse, at

regeringen ikke har været lydhør over for de mange bekym-

ringer, der er rejst i de indkomne høringssvar til barnets lov.

DD er også bekymret for, om loven er opmærksom nok

på børn med specielle behov og funktionsnedsættelser, DD

henviser til DH’s høringssvar. DD har på den baggrund stil-

let en række ændringsforslag til lovforslaget.

DD er ikke på noget tidspunkt blevet inddraget eller

hørt i forbindelse med loven eller i processen, trods mini-

sterens besvarelse på spm. https://www.ft.dk/samling/20222/

lovforslag/L93/spm/19/svar/1956042/2704191/index.htm og

kan på den baggrund ikke støtte lovforslaget om barnets lov

samt følgeloven.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet

Liberal Alliances, Dansk Folkepartis og Alternativets

medlemmer af udvalget bemærker, at landets statsminister

i sin første nytårstale som politisk leder for Danmark 1.

januar 2020 varslede, at der er forældre, der får for mange

chancer, og at flere børn derfor skal tvangsfjernes fra deres

familie i fremtiden. Dermed lagde statsministeren grundste-

nen for, at vi her 3 år senere står med lovforslaget til barnets

lov, hvor statsministerens ambition om flere tvangsfjernelser

er en central del. Dansk Folkeparti, Alternativet og Liberal

Alliance var del af aftalen Børnene Først, som ligger til

grund for lovforslaget, men ALT, DF og LA kan ovenpå

det sidste års afdækning af kommuners lovbrud på området,

kritiske høringssvar, en lukket eksperthøring som rejste al-

vorlige spørgsmål og hård kritik, ikke længere se os selv i

aftalen. Vi har oplevet processen og udvalgsbehandlingen af

barnets lov som værende utrolig lukket, hård i retorikken og

en kende udemokratisk. Vi har desuden fundet det bekym-

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

rende, at social- og boligministeren i Folketingssalen har

anvendt tal, som argumentation for at fjerne flere børn, der

senere viste sig at indeholde en »formidlingsmæssig fejl«.

Alternativet, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance me-

ner, at barnets lov forringer børnenes og forældrenes rets-

sikkerhed, og vi bekymrer os ligeledes for, om loven i

sine mest vidtgående passager risikerer at kompromittere

menneskerettighederne. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Alternativet mener, at udsatte børn og familier er bedre

stillet med den nuværende lovgivning, og at problemet i vir-

keligheden har været, at kommunerne ikke overholder den

nuværende lovgivning. I stedet for at skabe incitamenter, der

forbedrer den problematik, fjerner man med barnets lov i

stedet dele af den lovgivning, som kommunerne i forvejen

ikke kan finde ud af at overholde. Med barnets lov giver

man ligeledes kommunerne friere rammer for at bruge an-

bringelse som forebyggende indsats. Samtidig gør man i

større grad sagsbehandlere og socialrådgivere til gidsler, da

de skal håndtere sagerne hurtigere samt bruge og vægte de

socialfaglige kompetencer mindre. Dette, mener vi i ALT,

DF og LA, ikke er til børnenes bedste. Barnets lov giver

børnene en række nye rettigheder, som dog ikke kan påkla-

ges. Dette kan kun skyldes manglende finansiering, samt

at man fokuserer mere på populistiske budskaber end på

egentlige rettigheder med klageadgang, som jo sikrer børns

og familiers retssikkerhed.

Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti me-

ner, at regeringen og de øvrige aftalepartier er kørt ud på et

ideologisk sidespor, hvor man ikke levner plads til at stoppe

op og ændre sin holdning. End ikke i lyset af nye væsentlige

oplysninger, som har enorm betydning for den lov, man her

er ved at gennemføre. For det må aldrig blive et krav i sig

selv, at et vist antal børn absolut skal tvangsfjernes. Det

vigtige er, at de

rigtige

børn tvangsfjernes. Liberal Alliance,

Dansk Folkeparti og Alternativet stemmer derfor ikke for

barnets lov.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(DD og LA), tiltrådt af

<>:

Til § 6

stk. 2, 2. pkt.

indsættes efter »end barnets eller den

unges« ordene: », dette gælder særligt, hvor bisidderen er i

et ansættelsesforhold hos eller har driftsoverenskomst med

kommunen«.

[Tydeliggørelse af bestemmelsen i forhold til bisiddere, som

er i ansættelsesforhold mv. hos kommunen]

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 15

Stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til

forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og

unge og behandling af sager om sådanne overgreb.«

[Sproglig tydeliggørelse af bestemmelsen]

Til § 17

stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 1« til: »1. pkt.«

[Rettelse af henvisning]

Af et

mindretal

(DD og LA), tiltrådt af

<>:

Til § 20

stk. 2

indsættes som

2. pkt.:

»Hvis barnet, den unge eller forældremyndighedsindeha-

veren anmoder om en børnefaglig undersøgelse, skal kom-

munalbestyrelsen vurdere, om der er behov herfor.«

[Tydeliggørelse af, at børn, unge og forældremyndigheds-

indehaveren altid kan anmode om en børnefaglig undersø-

gelse]

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 41

I overskriften før paragraffen ændres »Psykologbe-

handling« til: »Behandling af psykolog eller psykoterapeut«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

stk. 1

ændres »psykologbehandling« til: »behandling

af en psykolog eller en psykoterapeut«, og efter »misbrugs-

problemer« indsættes: », psykisk sygdom, overgreb eller

konfliktfyldt samlivsophævelse, eller når barnet eller den

unge har oplevet vold i nære relationer«.

[Udvidelse af personkredsen sådan, at behandlingen kan va-

retages af andre end autoriserede psykologer og udvidelse af

anvendelsesområdet for forslaget om børns og unges ret til

at modtage behandling uden samtykke]

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Den enkelte civilsamfundsorganisation skal påse,

sikre og kunne dokumentere, at de psykologer og psykotera-

peuter, der udfører behandling efter stk. 1 af børn og unge,

har de fornødne faglige kompetencer, uddannelse og indsigt

til at kunne varetage behandlingen af civilsamfundsorgani-

sationens målgruppe.«

[Fastsættelse af krav til civilsamfundsorganisationer, der

yder behandling til børn og unge over 12 år uden forældre-

myndighedsindehaverens samtykke]

Til § 45

stk. 1, nr. 4,

udgår »i denne lov«.

[Rettelse af fejl]

Af et

mindretal

(DD og LA), tiltrådt af

<>:

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

Til § 46

stk. 3

indsættes som

3. pkt.:

»En begrundet stillingtagen, jf. § 22, stk. 5, om anbrin-

gelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, skal indehol-

de en vurdering af forældrenes kompetencer.«

[Skærpelse af oplysningskravene i afgørelser om anbringel-

se med samtykke]

Til § 50

10)

Stk. 7

udgår.

[Kommunalbestyrelsens forpligtelse til af egen drift at over-

veje permanent anbringelse udgår]

Til § 51

11)

stk. 1

indsættes som nyt nr.:

»5)

Forældreplanen, jf. § 77, stk. 2, skal vedlægges en

indstilling om anbringelse efter §§ 47 og 49.«

[Krav om at forældrehandleplanen skal indgå i indstillingen

om anbringelse uden samtykke efter §§ 47 og 49]

12)

Stk. 2

udgår.

»Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 2 og 3.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 52

13)

stk. 1

indsættes efter »§ 91« og »§ 108«: »i denne

lov«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

14)

stk. 5

ændres »informere« til: »orientere«.

[Rettelse af fejl]

Af et

mindretal

(DD og LA), tiltrådt af

<>:

Til § 53

15)

stk. 1

udgår »så vidt muligt«.

[Tydeliggørelse af, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til

at finde en støtteperson til børn og unge inden anbringelse

uden for hjemmet]

16)

stk. 2

ændres »kan kommunalbestyrelsen« til: »skal

kommunalbestyrelsen«.

[Fastsættelse af regler om at kommunalbestyrelsen er for-

pligtet til at samarbejde med en civilsamfundsorganisation

om at finde en støtteperson til børn og unge inden anbringel-

se uden for hjemmet]

Til § 54

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

17)

stk. 1

ændres »børne- eller ungehjem« til: »børne- og

ungehjem m.v.«

[Rettelse af fejl]

Af et

mindretal

(DD og LA), tiltrådt af

<>:

18)

stk. 2

ændres »kan kommunalbestyrelsen« til: »skal

kommunalbestyrelsen«.

[Udvidelse af kommunernes forpligtelse til at finde en ven-

skabsfamilie til et barn eller ung anbragt på et børne- eller

ungehjem]

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 66

19)

stk. 1

indsættes efter »§§ 46 eller 47«: »i denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisning]

Til § 67

20)

stk. 1

indsættes efter »jf. dog«: »§ 50, stk. 7, og«.

[Rettelse af fejl]

21)

stk. 4, nr. 2,

indsættes efter »§ 91« og »§ 108«: »i

denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

Til § 70

22)

stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »§ 91« og »§ 108«: »i

denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

Af et

mindretal

(DD og LA), tiltrådt af

<>:

Til § 77

23)

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

Indsættes efter »forældrene« ordene: »og i for-

bindelse med en anbringelse efter § 46«.«

[Krav om udarbejdelse af en forældrehandleplan ved afgø-

relse om anbringelse af et barn eller en ung med samtyk-

ke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er

fyldt 15 år]

24)

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 02.

Indsættes efter » hos forældrene« ordene: »og i

forbindelse med en anbringelse efter §§ 47 og 49«.«

[Krav om udarbejdelse af en forældrehandleplan ved afgø-

relse om anbringelse af et barn eller en ung med samtyk-

ke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er

fyldt 15 år]

25)

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 03

»1. pkt. finder ikke anvendelse for en indstilling

om anbringelse efter §§ 47 eller 49.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]

Til § 91

26)

stk. 1

indsættes som

3. pkt.:

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

»Hvis barnet, den unge eller forældremyndighedsindeha-

veren anmoder om en barnets plan, når der er truffet afgørel-

se om en støttende indsats efter § 32, skal kommunalbesty-

relsen vurdere, om der er behov herfor.«

[Tydeliggørelse af, at børn, unge og forældremyndigheds-

indehaveren altid kan anmode om en barnets plan, når der er

iværksat en støttende indsats efter lovforslagets § 32]

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 95

27)

stk. 4

indsættes efter »§ 91«, »§ 108« og »§110«: »i

denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

Af et

mindretal

(DD og LA), tiltrådt af

<>:

Til § 95

28)

Som

stk. 7

indsættes:

»Stk. 7.

Barnet, den unge eller forældremyndighedsinde-

haveren kan anmode kommunalbestyrelsen om at ændre be-

slutningen om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølg-

ningen efter stk. 3.«

[Tydeliggørelse af, at børn, unge og forældremyndigheds-

indehaveren altid kan anmode om at ændre den fremadrette-

de tilrettelæggelse af opfølgningen]

Til § 101

29)

Paragraffen udgår.

[Fjernelse af forslaget om, at barnets plejefamilie, støtteper-

son eller venskabsfamilie skal kunne anmode Ankestyrelsen

om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter §

100, stk. 1, om hjemgivelse af et barn under 10 år]

Til § 102

30)

stk. 1, 2. pkt.,

ændres »15 år« til: »10 år«.

[Aldersgrænsen ændres fra 15 år til 10 år]

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 118

31)

Efter »kapitel 5« og »§ 120« indsættes: »i denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisninger]

Til § 120

32)

stk. 1

indsættes efter »kapitel 5« og »§§ 46 og 47«:

»i denne lov«, og efter »§ 43, stk. 1, nr. 1-4,« indsættes: »i

denne lov,«.

[Tydeliggørelse af henvisning]

Til § 135

33)

Ordet »dets« ændres til: »barnets eller den unges«.

[Opdatering af sprogbrug]

Til § 143

34)

stk. 5, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 23«: »i denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisning]

Til § 144

35)

Overskriften

»Klage og domstolsprøvelse«

før para-

graffen udgår.

[Rettelse af fejl]

Af et

mindretal

(DD og LA), tiltrådt af

<>:

Til § 145

36)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

Afslag på en anmodning om en børnefaglig

undersøgelse efter § 20, stk. 2, 2. pkt., kan af barnet eller

den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

[Udvidelse af reglerne om klage som følge af ændringsfor-

slag nr. 1]

37)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 02.

Afslag på en anmodning om en barnets plan

efter § 91, stk. 1, 3. pkt., kan af barnet eller den unge

indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område.«

[Udvidelse af reglerne om klage som følge af ændringsfor-

slag nr. 1]

38)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 03.

Afslag på en anmodning, jf. § 95, stk. 7, om

ændring af kommunalbestyrelsens beslutning om den frem-

adrettede tilrettelæggelse af opfølgningen efter § 95, stk. 3,

kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen

efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.«

[Udvidelse af reglerne om klage som følge af ændringsfor-

slag nr. 1]

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 151

39)

stk. 6, 1. pkt.,

ændres »§ 46« til: »§§ 46 eller 47«.

[Rettelse af fejl]

Til § 153

40)

stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 101«: »i denne lov«.

[Tydeliggørelse af henvisning]

Til § 177

41)

Ordene »pensionsforpligtelsen om« ændres til: »pen-

sionsforpligtelsen vedrørende«.

[Sproglig tydeliggørelse]

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

Til § 212

42)

stk. 1

ændres »1. oktober 2023« til: »1. januar

2024«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt]

43)

stk. 2

ændres »1. oktober 2023« til: »1. januar

2024«, og »1. januar 2024« ændres til: »1. april 2024«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 42]

44)

stk. 3

ændres »1. september 2023« til: »1. december

2023«, »1. oktober 2023« ændres til: »1. januar 2024«, og

»28. september 2023« ændres til: »28. december 2023«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 42]

45)

Stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

§ 195, stk. 3 og stk. 4, nr. 4, og § 211 træder i

kraft den 1. juli 2023.«

[Fastsættelse af særskilt ikrafttrædelsestidspunkt]

Til § 213

46)

stk. 1

ændres »1. oktober 2023« til: »1. januar

2024«, og »30. september 2023« ændres til: »31. december

2023«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 42]

47)

stk. 6

ændres »1. april 2024« til: »1. juli 2024«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 42]

48)

Stk. 7

udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 42]

49)

Stk. 8

udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 45]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den foreslåede § 6, stk. 1, i barnets lov, har et

barn eller en ung på ethvert tidspunkt af behandlingen af

en sag efter barnets lov ret til at lade sig bistå af andre

og kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse barnet eller

den unge herom. Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 2, 2.

pkt., at myndigheden endvidere kan træffe afgørelse om at

tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der

er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage

andre interesser end barnets eller den unges.

Med ændringsforslaget foreslås det at fastsætte, at dette

særligt gælder, hvor den bisidder, barnet eller den unge har

peget på, samtidig er i et ansættelsesforhold hos eller har

driftsoverenskomst med kommunen.

Bestemmelsen vil skulle sikre, at myndigheden, der be-

handler eller træffer afgørelser i en sag, er særligt opmærk-

som på, om barnets eller den unges bisidder varetager andre

interesser end barnets eller den unges, når der er tale om

en bisidder, der også er i et ansættelsesforhold hos eller har

driftsoverenskomst med samme kommune.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne omfatte barnets eller den

unges faste kontaktperson eller en ansat på anbringelsesste-

det, som barnet eller den unge har ønsket som bisidder.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med kommunerne.

Danmarksdemokraterne har på den baggrund stillet en

række ændringsforslag til lovforslaget.

Til nr. 2

Efter den foreslåede § 15, stk. 2, i barnets lov skal kom-

munalbestyrelsen udarbejde et beredskab til forebyggelse,

tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod

børn og unge.

Ændringsforslaget stilles for at sikre sproglig tydeliggø-

relse af indholdet af bestemmelsen. Med ændringsforslaget

vil kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde et be-

redskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod

børn og unge og behandling af sager om sådanne overgreb

fortsat skal gælde uændret i overensstemmelse med gælden-

de ret.

Til nr. 3

Efter den foreslåede § 17, stk. 1, i barnets lov skal kom-

munalbestyrelsen samarbejde med frivillige sociale organi-

sationer og foreninger på børne- og ungeområdet. Rammer-

ne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbe-

styrelse.

Ved en fejl er der i lovforslagets § 17, stk. 1, indsat en

henvisning til stk. 1. Ændringsforslaget stilles for at rette

henvisningen til 1. pkt. i bestemmelsen.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, i barnets

lov, er kommunalbestyrelsen i visse tilfælde forpligtet til at

træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. Det gælder

bl.a. i sager, hvor der er grund til at antage, at der er tale

om en alvorlig eller kompleks sag og herunder i sager, hvor

der er grund til at antage, at et barn eller en ung skal anbrin-

ges uden for hjemmet med eller uden samtykke, og i sager

hvor et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller

ved mistanke herom. Efter den foreslåede bestemmelse i §

20, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen endvidere iværksætte

en børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen vur-

derer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den

unges støttebehov. En børnefaglig undersøgelse skal, jf. den

foreslåede § 22 i barnets lov, afdække udfordringer og res-

sourcer hos barnet eller den unge, familien og netværket. Ef-

ter bestemmelsen vil en kommunes beslutning om, at der

ikke er behov for en børnefaglig undersøgelse, ikke kunne

påklages, i det omfang kommunen vælger at gennemføre en

afdækning.

Med ændringsforslaget foreslås en tydeliggørelse i lovbe-

stemmelsen af gældende ret, hvorefter et barn eller en ung

eller forældremyndighedsindehaver altid vil kunne anmode

kommunalbestyrelsen om, at der gennemføres en børnefag-

lig undersøgelse af barnets eller den unges og familiens

behov for hjælp og støtte.

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

Bestemmelsen vil indebære en tydeliggørelse af gælden-

de ret, hvorefter kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en

vurdering af, om der er er behov for en børnefaglig undersø-

gelse, hvis et barn, en ung eller forældremyndighedsindeha-

ver anmoder om en sådan. Vurderer kommunalbestyrelsen,

at der ikke skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse,

vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse herom, og

afgørelsen vil kunne påklages af barnet eller den unge, jf.

den foreslåede ændring af § 145. Afgørelsen vil ligeledes

kunne påklages af forældremyndighedsindehaver efter de

almindelige regler herom i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område. Adgangen med ændringsfor-

slaget vil betyde, at retten til at klage over et afslag på

en børnefaglig undersøgelse vil gælde, selvom om kommu-

nalbestyrelsen vurderer, at en afdækning efter den foreslåe-

de § 19 i barnets lov vil være tilstrækkelig til at oplyse

sagen. Dette vil indebære en udvidelse af gældende ret og

adgangen til at klage i forhold til den foreslåede bestemmel-

se i § 20 i barnets lov. Efter den foreslåede bestemmelse

i § 20 i barnets lov vil kommunens beslutning om, at der

ikke er behov for en børnefaglig undersøgelse, ikke kunne

påklages, i det omfang kommunen vælger at gennemføre en

afdækning. Ankestyrelsen vil skulle behandle klagen efter

reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

I forhold til børn og unges adgang til at indbringe afgø-

relsen for Ankestyrelsen henvises i øvrigt til bemærkninger-

ne til det foreslåede § 145, stk. 01.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 5-7

Efter det foreslåede § 41, stk. 1, i barnets lov vil børn

og unge, der er fyldt 12 år, have ret til at opsøge og mod-

tage psykologbehandling som følge af forældres misbrugs-

problemer i regi af civilsamfundsorganisationer uden for-

ældremyndighedsindehaverens samtykke. Det vil efter det

foreslåede stk. 2 være en betingelse for behandling uden

samtykke efter det foreslåede stk. 1, at behandlingen ydes af

en autoriseret psykolog.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 5, at kravet i det

foreslåede § 41, stk. 1, om, at behandlingen skal varetages

af en autoriseret psykolog ændres sådan, at behandlingen

vil kunne varetages af psykologer og psykoterapeuter. Det

vil med forslaget være op til den enkelte civilsamfundsor-

ganisation at vurdere, at den enkelte psykolog eller psyko-

terapeut har den fornødne viden og indsigt til at ville kun-

ne varetage behandlingen for organisationens målgruppe,

Forslaget vil herunder indebære, at kravet om, at behandlin-

gen skal foretages af en autoriseret psykolog, fjernes, jf.

ændringsforslag nr. 3.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 5 videre, at adgan-

gen til at tilbyde behandling til børn og unge, der er fyldt 12

år, udvides til også at omfatte børn og unge, der opsøger så-

dan behandling hos civilsamfundsorganisationer som følge

af forældrenes psykiske sygdom, overgreb mod barnet eller

den unge eller konflikter mellem forældrene i forbindelse

med samlivsophævelse, eller fordi barnet eller den unge har

oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.

Udvidelsen vil indebære, at civilsamfundsorganisationer

inden for de nævnte områder, herunder også patient- eller

pårørendeforeninger, vil kunne tilbyde behandling til børn

og unge, der er fyldt 12 år, uden at der forud for igangsæt-

telsen af behandlingen vil skulle indhentes samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren.

Det foreslås videre med ændringsforslag nr. 4, at over-

skriften til § 41 ændres som konsekvens af ændringsforslag

nr. 5.

Endvidere foreslås det med ændringsforslag nr. 6, at det

foreslåede § 41, stk. 2, affattes således, at det fastsættes,

at den enkelte civilsamfundsorganisation skal påse, sikre og

dokumentere, at de faggrupper, der udfører behandling efter

stk. 1 af børn og unge, har de fornødne faglige kompetencer,

uddannelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af

civilsamfundsorganisationens målgruppe.

Ændringen indebærer, at den enkelte civilsamfundsorga-

nisation vil have ansvaret for at påse, sikre og kunne doku-

mentere, at de relevante faggrupper, det vil sige psykologer

og psykoterapeuter, har de fornødne faglige kompetencer

og uddannelse samt den fornødne indsigt til at varetage

behandling af børn og unge, der er fyldt 12 år, på en forsvar-

lig måde, der ikke indebærer yderligere traumatisering. Der

fastsættes ikke nærmere krav til karakteren af dokumentatio-

nen.

Forslaget skal ses i forlængelse af den foreslåede ændring

af § 41, stk. 1, og vil indebære, at den behandling, civilsam-

fundsorganisationer vil kunne tilbyde børn og unge, der er

fyldt 12 år, ikke alene vil kunne varetages af en autoriseret

psykolog, men også kan varetages af psykologer uden auto-

risation og af psykoterapeuter. Dette vil medføre, at der ikke

vil være tilsyn med den pågældende behandler, da alene

autoriserede psykologer er underlagt et tilsyn af Psykolog-

nævnet.

Til nr. 8

Ved en fejl fremgår det af den foreslåede bestemmelse i

§ 45, stk. 1, nr. 4, i barnets lov, at bestemmelsen omfatter

døgnophold efter § 13, stk. 1, nr. 5 eller 6, i barnets lov. Det

er ikke tilfældet, idet begge henvisninger omhandler bestem-

melser om anbringelse efter Ungdomskriminalitetsnævnets

afgørelse efter reglerne i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet. Med ændringsforslaget foreslås denne fejl ret-

tet, sådan at der korrekt henvises til § 13, stk. 1, nr. 5 eller 6,

i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Til nr. 9

Efter den foreslåede bestemmelse i § 46 i lovforslaget,

kan kommunalbestyrelsen med samtykke fra forældremyn-

dighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe

afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for

hjemmet på et anbringelsessted, når det må anses for at være

af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges

særlige behov for støtte. Afgørelsen skal angive formålet

med anbringelsen og den forventede varighed.

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

I bestemmelsens stk. 3 er fastsat, at der kun kan træffes

afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter gennemfø-

relse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20 i barnets lov,

medmindre særlige forhold taler for det. I sådanne tilfælde

kan der træffes afgørelse om foreløbig eller akut anbringelse

sideløbende med, at der gennemføres en børnefaglig under-

søgelse efter § 20 i barnets lov eller en ungefaglig undersø-

gelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet.

Efter den foreslåede § 20 i barnets lov, skal der gennem-

føres en børnefaglig undersøgelse i sager, hvor der er over-

vejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for

hjemmet. Efter den foreslåede § 22 i barnets lov, skal den

børnefaglige undersøgelse tilrettelægges ud fra en helheds-

betragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos

barnet eller den unge, familien og netværket. Iværksætter

kommunalbestyrelsen en psykologisk undersøgelse af foræl-

dremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af

en autoriseret psykolog.

Med ændringsforslaget foreslås det at fastsætte, at kom-

munalbestyrelsen altid vil være forpligtet til at foretage en

vurdering af forældrenes kompetencer, der vil skulle indgå

i den begrundede stillingtagen til, om der er grundlag for at

iværksætte en anbringelse af et barn eller en ung uden for

hjemmet.

Ændringsforslaget indebærer dermed, at en sådan vurde-

ring altid vil skulle indgå som en del af afgørelsesgrundlaget

for en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden

for hjemmet efter den foreslåede § 46 i barnets lov om

anbringelse med samtykke.

En vurdering af forældrenes kompetencer vil kunne være

en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindeha-

veren. En sådan undersøgelse vil skulle foretages af en auto-

riseret psykolog, jf. den foreslåede § 22, stk. 3, i barnets lov.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Danmarksdemokraterne har på den baggrund stillet en

række ændringsforslag til lovforslaget.

Til nr. 10

Efter lovforslagets § 50, stk. 7, skal kommunalbestyrel-

sen forud for børne- og ungeudvalgets genbehandling af

en anbringelse uden for hjemmet efter stk. 1 overveje, om

hensynet til barnets bedste taler for, at der udarbejdes en

indstilling om permanent anbringelse efter § 67, stk. 4. Har

barnet eller den unge på tidspunktet for genbehandlingen

efter stk. 1 været anbragt uden for hjemmet i mindre end 3

år, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at overveje en

permanent anbringelse efter 1. pkt.

Det foreslås, at det foreslåede § 50, stk. 7, udgår, således

at kommunalbestyrelsen ikke bliver forpligtet til at skulle

overveje permanent anbringelse. Muligheden for at kommu-

nalbestyrelsen kan overveje permanent anbringelse vil dog

fortsat være gældende.

Ændringsforslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen

ikke bliver forpligtet til af egen drift at overveje at udarbejde

en indstilling om permanent anbringelse forud for børne-

og ungeudvalgets genbehandling af en anbringelse uden for

hjemmet på et givent tidspunkt i sagen.

Ændringsforslaget vil dermed medføre, at en indstilling

om en permanent anbringelse kun vil blive overvejet i kom-

munalbestyrelsen, såfremt kommunalbestyrelsen selv væl-

ger at tage stilling til, om hensynet til barnets bedste taler

for, at der bør udarbejdes en indstilling om permanent an-

bringelse. Det vil dermed være op til kommunalbestyrelsen

i den konkrete sag at afgøre, hvorvidt der er grund til, at en

indstilling om permanent anbringelse bør overvejes.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Til nr. 11, 12, 24 og 25

Efter den foreslåede § 47 i lovforslaget kan børne- og

ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsinde-

haveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om

anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når

der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed

eller udvikling lider alvorlig skade på grund af f.eks. util-

strækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den

unge, overgreb, som barnet eller den unge har været udsat

for, misbrugsproblemer eller andre svære sociale vanskelig-

heder hos barnet eller den unge. Det er en forudsætning for

en sådan afgørelse, at der er er begrundet formodning om,

at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges

fortsatte ophold i hjemmet.

Efter den foreslåede § 49 i lovforslaget kan børne- og

ungeudvalget i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de

kommende forældre træffe afgørelse efter den foreslåede

bestemmelse § 47, stk. 1, i lovforslaget om at et ufødt barn

umiddelbart efter fødslen anbringes uden for hjemmet. En

sådan afgørelsen kan træffes tidligst 3 måneder inden kvin-

dens terminsdato, når der er åbenbar risiko for, at det ufødte

barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i tiden

efter fødslen på grund af de kommende forældres manglen-

de evner eller ressourcer til at tilbyde barnet tilstrækkelig

omsorg eller behandling. Det er en forudsætning for en så-

dan afgørelse, at problemerne ikke kan løses inden barnets

fødsel eller ved barnets kommende ophold i hjemmet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 1, i lov-

forslaget vil kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og

ungeudvalget om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47

og 49 skulle omfatte en række nærmere fastsatte elementer,

herunder den børnefaglige undersøgelse efter § 20 eller un-

dersøgelsen efter § 26 og en beskrivelse af, at betingelserne

i §§ 47 eller 49 er opfyldt, samt barnets plan eller unge-

planen. Efter den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 2, i

lovforslaget skal forældrehandleplanen, efter den foreslåede

bestemmelse i § 77, stk. 1, i lovforslaget eller begrundelsen

efter den foreslåede § 77, stk. 3, i lovforslaget vedlægges

indstillingen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 1, i lovfor-

slaget skal kommunalbestyrelsen udarbejde en særskilt plan

for støtten til forældrene, når der iværksættes støtte i form

af en støtteperson efter den foreslåede § 75 i lovforslaget

eller anden støtte efter den foreslåede § 76 i lovforslaget til

forældrene under barnets eller den unges anbringelse uden

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

for hjemmet. Efter den foreslåede bestemmelse i § 77, stk.

2, i lovforslaget skal der udarbejdes en forældrehandleplan

i forbindelse med en indstilling om anbringelse af et barn

eller en ung uden samtykke, uanset om forældrene har afvist

støtte under anbringelsen, når der er søskende under 18 år

i husstanden, og anbringelsen er begrundet i omsorgssvigt

eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene. Kom-

munalbestyrelsen kan efter det foreslåede § 77, stk. 3, i

lovforslaget undlade at udarbejde en handleplan efter den

foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 1, i tilfælde, hvor det

er åbenlyst unødvendigt, og skal i så fald begrunde, hvorfor

der ikke udarbejdes en plan for støtten til forældrene.

Ændringsforslagene indebærer, at kommunalbestyrelsen

altid vil skulle udarbejde en forældrehandleplan, når kom-

munalbestyrelsen indstiller til børne- og ungeudvalget, at

der træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung

uden for hjemmet efter de foreslåede §§ 47 og 49 i lovfor-

slaget om anbringelse uden samtykke fra forældremyndig-

hedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år eller fra

de kommende forældre. Forældrehandleplanen vil dermed

skulle udarbejdes uanset, om forældrene eller de kommende

forældre ønsker en sådan plan, og uanset om forældremyn-

dighedsindehaveren eller de kommende forældre takker nej

til en støtteperson, eller forældrene takker nej til anden støtte

under anbringelsen. Ændringsforslaget vil dermed indebære,

at der skal udarbejdes en forældrehandleplan, uanset om der

iværksættes støtte efter §§ 75 eller 76 i lovforslaget.

Ændringsforslaget indebærer videre, at kommunalbesty-

relsen altid vil skulle vedlægge forældrehandleplanen til

indstillingen til børne- og ungeudvalget om anbringelse

uden for hjemmet uden samtykke.

Forældrehandleplanen vil så vidt muligt skulle medvirke

til at løse de problemer, som har været årsag til anbringel-

sen, med henblik på at støtte forældrene eller de kommende

forældre i at varetage omsorgen for barnet eller den unge

ved en eventuel hjemgivelse eller i at have samvær med

barnet eller den unge under anbringelsen.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Danmarksdemokraterne har på den baggrund stillet en

række ændringsforslag til lovforslaget.

Til nr. 13, 19, 21-22, 27, 31-34 og 40

I en række bestemmelser i forslaget til barnets lov er der

både henvisninger til andre konkrete bestemmelser i lovfor-

slaget og til bestemmelser i andre love, herunder særligt lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Ændringsforslagene stilles for at sikre tydelighed om,

hvilken lov de konkrete paragrafhenvisninger vedrører.

Til nr. 14

Efter den foreslåede § 52, stk. 5, i barnets lov skal kom-

munalbestyrelsen, når et anbringelsessted er beliggende i en

anden kommune, end den kommune, der har truffet afgørel-

se om anbringelsen, forud for anbringelsen informere den

kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende om anbrin-

gelsen af barnet eller den unge.

Ændringsforslaget stilles for at rette en fejl i sprogbru-

gen i bestemmelsen, idet ordet »informere« foreslås erstat-

tet med ”orientere” i overensstemmelse med sprogbrugen i

barnets lov. Hvis et anbringelsessted er beliggende i en an-

den kommune, vil kommunalbestyrelsen i den anbringende

kommune således forud for en anbringelse være forpligtet

til at orientere den kommune, hvor anbringelsesstedet er

beliggende.

Til nr. 15

Efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, i lovfor-

slaget, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt inden en

anbringelse hjælpe barnet eller den unge med at finde en

person i barnets eller den unges familie eller netværk, som

kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringel-

sen. Hvis barnet eller den unge er anbragt på et børne- og

ungehjem mv., jf. lovforslagets § 43, stk. 1, nr. 5-7, kan støt-

tepersonen dog jf. den foreslåede § 54, stk. 1, i lovforslaget

erstattes af en venskabsfamilie.

Med ændringsforslaget foreslås det at tydeliggøre, at

kommunalbestyrelsen er forpligtet til at afsøge muligheder-

ne for at hjælpe barnet eller den unge med at finde en

person i barnets eller den unges familie eller netværk, der

kan være støtteperson for barnet eller den unge under an-

bringelsen. Bestemmelsen vil indebære, at mulighederne for

at finde en støtteperson må afsøges meget bredt i barnets

eller den unges familie eller netværk.

Bestemmelsen vil ikke indebære, at barnet eller den unge

vil være forpligtet til at modtage en støtteperson, men at

kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at kontakte den

eller de personer, barnet eller den unge har peget på som

mulige støttepersoner, for at afklare, om en af disse personer

ønsker at være støtteperson for barnet eller den unge.

At være støtteperson vil være en frivillig opgave, og

kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne pålægge den

person, barnet eller den unge har peget på, at påtage sig

opgaven som støtteperson.

Ændringsforslaget vil ikke indebære, at kommunalbesty-

relsen løbende vil skulle tale med barnet eller den unge,

om der er andre personer i familien eller netværket, som

barnet eller den unge vil kunne tænke sig, skal være deres

støtteperson, ind til det lykkes at finde en sådan.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Til nr. 16

Efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, i lovfor-

slaget skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt inden en

anbringelse hjælpe barnet eller den unge med at finde en

person i barnets eller den unges familie eller netværk, som

kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringel-

sen. Hvis barnet eller den unge er anbragt på et børne- og

ungehjem jf. lovforslagets § 43, stk. 1, nr. 5-7, kan støtteper-

sonen dog, jf. den foreslåede § 54, stk. 1, i lovforslaget,

erstattes af en venskabsfamilie. Kommunalbestyrelsen kan

efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 2, i lovforsla-

get i samarbejde med en civilsamfundsorganisation hjælpe

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

barnet eller den unge med at finde en støtteperson uden for

barnets eller den unges familie eller netværk.

Med ændringsforslaget foreslås det, at kommunalbesty-

relsen forpligtes til at samarbejde med civilsamfundsorgani-

sationer om at finde en støtteperson, når det ikke efter den

foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, er muligt at finde en

støtteperson i barnets eller den unges familie eller netværk.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen

skal indgå i et samarbejde med en civilsamfundsorganisation

om at finde en egnet frivillig person, som barnet eller den

unge vil være indforstået med udpeges til at være støtteper-

son under anbringelsen.

Bestemmelsen vil ikke indebære, at barnet eller den unge

vil være forpligtet til at takke ja til en støtteperson.

At være støtteperson vil være en frivillig opgave, og

kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne pålægge den

person, som civilsamfundsorganisationen har fundet, og bar-

net eller den unge har accepteret, at påtage sig opgaven

som støtteperson – ligesom den frivillige vil kunne træde ud

af opgaven, hvis vedkommende ikke længere kan eller vil

påtage sig opgaven.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Danmarksdemokraterne har på den baggrund stillet en

række ændringsforslag til lovforslaget.

Til nr. 17

Efter den foreslåede § 54 i barnets lov skal kommunalbe-

styrelsen så vidt muligt inden en anbringelse på et børne-

eller ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7, hjælpe barnet eller

den unge med at finde en støtteperson efter § 53 eller en

familie i barnets eller den unges familie eller netværk, som

kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under an-

bringelsen.

Ændringsforslaget stilles for at rette en fejl, idet den rette

betegnelse efter den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 1,

nr. 6, i barnets lov, er »børne- og ungehjem«.

Med ændringsforslaget sikres således overensstemmelse

med sprogbrugen i den foreslåede § 43. Tilføjelsen af »m.v.«

vil indebære, at der samtidig tages højde for, at henvisnin-

gen omfatter de foreslåede § 43, stk. 1, nr. 5-7, og dermed

ud over børne- og ungehjem også omfatter anbringelsesty-

pen ”egne værelser, kollegier og kollegielignende børne- og

ungehjem” samt »pladser på efterskoler, frie fagskoler og

frie grundskoler med kostafdeling«.

Til nr. 18

Efter lovforslagets § 54, stk. 1, skal kommunalbestyrel-

sen så vidt muligt inden en anbringelse på et børne- eller

ungehjem jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7, hjælpe barnet eller den un-

ge med at finde en støtteperson efter lovforslagets § 53 eller

en familie i barnets eller den unges familie eller netværk,

som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under

anbringelsen.

Det fremgår af lovforslagets § 54, stk. 2, at er det ikke

muligt forud for anbringelsen at finde en familie efter det

foreslåede stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i samarbejde

med en civilsamfundsorganisation hjælpe barnet eller den

unge med at finde en familie uden for barnets eller den

unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være

dennes venskabsfamilie under anbringelsen.

Det foreslås, at det foreslåede § 54, stk. 2, ændres så-

dan, at kommunalbestyrelsen ikke

kan,

men derimod

skal

samarbejde med civilsamfundsorganisationer for at finde en

venskabsfamilie til et barn eller ung anbragt på et børne-

eller ungehjem jf. lovforslagets § 43, stk. 5-7.

Ændringsforslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor det

ikke er muligt forud for anbringelsen af et barn på et børne-

eller ungehjem, jf. lovforslagets § 43, stk. 5-7, at finde en

støtteperson eller en familie i barnets eller den unges net-

værk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie,

så

skal

kommunalbestyrelsen i samarbejde med en civilsam-

fundsorganisation hjælpe barnet eller den unge med at finde

en familie uden for barnets eller den unges familie eller net-

værk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie

under anbringelsen.

Ændringsforslaget vil dermed medføre, at kommunalbe-

styrelsen vil have pligt til at samarbejde med en civilsam-

fundsorganisation med henblik på at finde en venskabsfami-

lie, hvis det ikke muligt at finde en støtteperson eller en

venskabsfamilie i barnets familie eller netværk. Det vil være

op til kommunalbestyrelsen i den konkrete sag at afgøre,

hvilke civilsamfundsorganisationer som vil være relevante

at samarbejde med i forbindelse med at finde en venskabsfa-

milie til et konkret barn eller en ung.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med kommunerne.

Til nr. 20

Ændringsforslaget stilles, for at der sikres sammenhæng

mellem den foreslåede § 67 i barnets lov om børne- og

ungeudvalgets adgang til at træffe afgørelse om permanente

anbringelser i visse tilfælde og den foreslåede § 50, stk. 7,

i barnets lov, om at kommunalbestyrelsen forud for børne-

og ungeudvalgets genbehandling af en anbringelse uden for

hjemmet uden samtykke, skal overveje, om hensynet til bar-

nets bedste taler for, at der udarbejdes en indstilling om

permanent anbringelse.

Efter den foreslåede § 50, stk. 7, i barnets lov, vil kom-

munen ikke være forpligtet til at overveje en permanent

anbringelse, hvis barnet eller den unge på tidspunktet for

genbehandling af en anbringelse uden for hjemmet uden

samtykke har været anbragt i mindre end 3 år.

Med ændringsforslaget sikres i overensstemmelse med

aftalen om Børnene Først, at der vil kunne udarbejdes en

indstilling om permanent anbringelse, når barnet eller den

unge har været anbragt i mindre end 3 år, hvis kommunalbe-

styrelsen vurderer, at hensynet til barnets bedste taler herfor.

Til nr. 23

Efter den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 1, i lovfor-

slaget, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en særskilt plan

for støtten til forældrene, når der iværksættes støtte i form

af en støtteperson eller anden støtte til forældrene under

barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Efter

den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 2, i lovforslaget

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

skal der udarbejdes en forældrehandleplan i forbindelse med

en indstilling om anbringelse af et barn eller en ung uden

samtykke, uanset om forældrene har afvist støtte under an-

bringelsen, når der er søskende under 18 år i husstanden, og

anbringelsen er begrundet i omsorgssvigt eller andre alvor-

lige sociale forhold hos forældrene. Kommunalbestyrelsen

kan efter det foreslåede § 77, stk. 3, i lovforslaget undlade at

udarbejde en handleplan efter den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 1, i tilfælde, hvor det er åbenlyst unødvendigt, og

skal i så fald begrunde, hvorfor der ikke udarbejdes en plan

for støtten til forældrene.

Ændringsforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen al-

tid vil skulle udarbejde en forældrehandleplan, når kommu-

nalbestyrelsen på baggrund af en begrundet stillingtagen, jf.

den foreslåede § 22, stk. 5, i lovforslaget, træffer afgørelse

om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet

efter den foreslåede § 46 i lovforslaget om anbringelse med

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,

der er fyldt 15 år.

Ændringsforslaget vil dermed indebære, at der skal udar-

bejdes en forældrehandleplan, uanset om der iværksættes

støtte efter §§ 75 eller 76 i lovforslaget.

Forældrehandleplanen vil så vidt muligt skulle medvirke

til at løse de problemer, som har været årsag til anbringel-

sen, med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsor-

gen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse

eller i at have samvær med barnet eller den unge under

anbringelsen.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Danmarksdemokraterne har på den baggrund stillet en

række ændringsforslag til lovforslaget.

Til nr. 26

Efter den foreslåede bestemmelse i § 91 i lovforslaget

skal kommunalbestyrelsen, når der træffes afgørelse om ind-

satser efter § 32, stk. 1, i lovforslaget, tage stilling til, om

der skal udarbejdes en barnets plan, jf. dog lovforslagets §

108 om ungeplan. Planen skal i givet fald foreligge senest

tre måneder efter, at der er truffet afgørelse om en indsats.

Med ændringsforslaget foreslås, at der fastsættes udtryk-

kelige regler om, at et barn, en ung eller forældremyndig-

hedsindehaver altid vil kunne anmode kommunalbestyrelsen

om, at der udarbejdes en barnets plan, når der træffes afgø-

relse om en støttende indsats efter lovforslagets § 32, stk. 1.

Bestemmelsen vil indebære, at hvis et barn, en ung eller

forældremyndighedsindehaver i forbindelse med en afgørel-

se om en støttende indsats anmoder kommunalbestyrelsen

om, at der udarbejdes en barnets plan for et barn eller en

ung under 15 år, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en

vurdering af, om der er er behov for en barnets plan.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbej-

des en barnets plan, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe

afgørelse herom, og afgørelsen om afslag på barnets plan vil

kunne påklages af barnet eller den unge, jf. den foreslåede

ændring af § 145 i lovforslaget. Afgørelsen vil ligeledes

kunne påklages af forældremyndighedsindehaver efter de al-

mindelige regler herom. Ankestyrelsen vil i sådanne tilfælde

skulle behandle klagen efter reglerne i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område.

I forhold til børns og unges adgang til at indbringe afgø-

relsen for Ankestyrelsen henvises i øvrigt til bemærkninger-

ne til det foreslåede § 145, stk. 01.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 28

Efter det foreslåede § 95, stk. 3, i forslaget til barnets

lov, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med den førs-

te opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede tilret-

telæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslut-

ning skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets

eller den unges ønsker og behov skal inddrages. Kommu-

nalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet

eller den unge og forældrene. Det følger af det foreslåede

stk. 3, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den første

opfølgning vil skulle træffe beslutning om den fremadret-

tede tilrettelæggelse af opfølgningen på barnets trivsel og

udvikling, når der er iværksat en indsats efter de foreslåede

bestemmelser i §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 eller §§ 13 og

14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Med ændringsforslaget foreslås, at der indføres en ud-

trykkelig ret for barnet, den unge og forældremyndigheds-

indehaver til at anmode kommunalbestyrelsen om at ændre

den fremadrettede tilrettelæggelse af den fremadrettede op-

følgning, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om

efter det foreslåede stk. 3.

Bestemmelsen vil indebære, at hvis et barn, en ung eller

forældremyndighedsindehaver anmoder om at ændre den

beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet for så vidt,

angår tilrettelæggelsen af den fremadrettede opfølgning, vil

kommunalbestyrelsen skulle foretage en vurdering af, om

der er behov for at ændre denne beslutning.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at anmodningen ikke gi-

ver anledning til at ændre i tilrettelæggelsen af opfølgnin-

gen, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse herom,

og afgørelsen vil kunne påklages af barnet, den unge eller

forældremyndighedsindehaver, jf. den foreslåede ændring af

§ 145 i forslaget til barnets lov. Ankestyrelsen vil skulle

behandle klagen efter reglerne i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

I forhold til børns og unges adgang til at indbringe afgø-

relsen for Ankestyrelsen henvises i øvrigt til bemærkninger

til den foreslåede § 145, stk. 01.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 29

Det fremgår af lovforslagets § 100, stk. 1, at kommu-

nalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og om

hjemgivelsesperiodens længde, jf. lovforslagets § 100, stk.

3, forud for hjemgivelse af et barn eller en ung, der er

anbragt uden for hjemmet efter lovforslagets §§ 46 eller

47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at

der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

af, om et barn eller en ung skal hjemgives, skal indgå, om

hjemgivelsen vil være til barnets eller den unges bedste.

Det følger af lovforslagets § 101, at barnets plejefamilie,

støtteperson eller venskabsfamilie kan anmode Ankestyrel-

sen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse ef-

ter § 100, stk. 1, om hjemgivelse af et barn under 10 år.

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets §

101 udgår.

Dette vil medføre, at barnets plejefamilie, støtteperson

eller venskabsfamilie ikke vil kunne anmode Ankestyrelsen

om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter

det foreslåede § 100, stk. 1, om hjemgivelse af et barn under

10 år.

Med lovforslagets § 145 foreslås aldersgrænsen for selv-

stændig partstatus for børn at blive sat ned til 10 år mod

12 år i dag. Det vil betyde, at børn fra 10 år og opefter

selvstændigt vil kunne udøve partsbeføjelser, dvs. at de bl.a.

vil få mulighed for selv at klage til Ankestyrelsen over en

afgørelse om eksempelvis hjemgivelse. Børn under 10 år vil

derimod ikke få selvstændig mulighed for at udøve partsbe-

føjelser.

Ændringsforslaget vil således betyde, at den særlige ord-

ning, der foreslås i § 101 i lovforslaget, ikke vil blive ind-

ført. Det vil sige, at plejeforældre, en støtteperson eller ven-

skabsfamilie til børn under 10 år ikke vil få ret til på barnets

vegne at bede Ankestyrelsen om en uvildig vurdering i form

af en second opinion af en afgørelse om hjemgivelse. Børn

fra 10 år og opefter vil, jf. ovenfor, fortsat efter den foreslåe-

de § 145 kunne indbringe en afgørelse om hjemgivelse efter

det foreslåede § 100, stk. 1, for Ankestyrelsen efter reglerne

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil der blive stillet de

nødvendige konsekvensændringsforslag til 3. behandling.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Til nr. 30

Efter lovforslagets § 102, stk. 1, skal kommunalbestyrel-

sen i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaver anmoder

om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt

med samtykke efter § 46, tage stilling til spørgsmålet om

hjemgivelse senest 7 dage efter, at anmodningen fremsæt-

tes. Tilsvarende gælder, såfremt en ung, som er fyldt 15 år

og er anbragt med samtykke efter § 46, anmoder om at blive

hjemgivet.

Det foreslås, at det foreslåede § 102, stk. 1, 2. pkt., æn-

dres sådan, at forpligtelsen gælder, fra et barn er fyldt 10 år.

Ændringsforslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsens

forpligtelse til at tage stilling til et spørgsmål om hjemgivel-

se senest 7 dage efter, at anmodningen fremsættes, også vil

gælde anmodninger om hjemgivelse fra børn i aldersgrup-

pen 10-14 år, fremfor kun at gælde unge i aldersgruppen

15-17 år, som det fremgår af lovforslaget.

Ændringsforslaget vil dermed medføre, at kommunerne

forpligtes til at tage stilling til et spørgsmål om hjemgivelse

fra en større andel af anbragte børn, end lovforslaget tilskri-

ver.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med KL.

Til nr. 35

Ændringsforslaget stilles for at rette en fejl, idet der

fremgår to paragrafoverskrifter til den foreslåede § 144 i

barnets lov. Da § 144 kun vedrører klage til Ankestyrelsen,

foreslås overskriften om klage og domstolsprøvelse at udgå.

Til nr. 36

Den foreslåede § 145 i barnets lov omhandler særregler i

forhold til klage over afgørelser. Det fremgår af bestemmel-

sens stk. 1, at børn og unge, der er fyldt 10 år, kan indbringe

afgørelser efter nærmere angivne bestemmelser for Ankesty-

relsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område. Det gælder bl.a. afgørelser om

støttende indsatser efter den foreslåede § 32, børne- og un-

gepålæg efter den foreslåede § 39 og afgørelser om samvær

og kontakt efter de foreslåede bestemmelser i § 104, stk.

2-4, i barnets lov. Det fremgår videre af bestemmelsens stk.

2, at visse afgørelser, der angår en forælder, der ikke har del

i forældremyndigheden, kan indbringes for Ankestyrelsen af

denne forælder. Endelig fremgår det af bestemmelsens stk.

3, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter

lovforslagets § 6 om barnets eller den unges ret til at lade

sig bistå af andre, kan indbringes af barnet eller den unge for

Ankestyrelsen uanset barnets eller den unges alder. Bestem-

melsen i stk. 3, adskiller sig derved fra den foreslåede § 3 i

loven, der fastsætter, i hvilke tilfælde barnet eller den unge,

der er fyldt 10 år, selv kan udøve partsbeføjelser.

Med ændringsforslaget foreslås det at give børn og unge,

uanset barnets eller den unges alder, adgang til at indbringe

en afgørelse om afslag på en børnefaglig undersøgelse for

Ankestyrelsen, selvom kommunen vælger at iværksætte en

afdækning af barnets, den unges og familiens behov for

støtte.

Bestemmelsen indebærer en udvidelse af, hvilke afgørel-

ser, et barn eller en ung vil kunne klage over til Ankestyrel-

sen, og forslaget må derfor forventes at indebære merudgif-

ter for det offentlige.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 37

Den foreslåede § 145 i barnets lov omhandler særregler i

forhold til klage over afgørelser. Det fremgår af bestemmel-

sens stk. 1, at børn og unge, der er fyldt 10 år, kan indbringe

afgørelser efter nærmere angivne bestemmelser for Ankesty-

relsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område. Det gælder bl.a. afgørelser om

støttende indsatser efter den foreslåede § 32, børne- og un-

gepålæg efter den foreslåede § 39 og afgørelser om samvær

og kontakt efter de foreslåede bestemmelser i § 104, stk.

2-4, i barnets lov. Det fremgår videre af bestemmelsens stk.

2, at visse afgørelser, der angår en forælder, der ikke har del

i forældremyndigheden, kan indbringes for Ankestyrelsen af

denne forælder. Endelig fremgår det af bestemmelsens stk.

3, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

lovforslagets § 6 om barnets eller den unges ret til at lade

sig bistå af andre, kan indbringes af barnet eller den unge for

Ankestyrelsen uanset barnets eller den unges alder. Bestem-

melsen i stk. 3 adskiller sig derved fra den foreslåede § 3 i

loven, der fastsætter, i hvilket tilfælde barnet eller den unge,

der er fyldt 10 år, selv kan udøve partsbeføjelser.

Med ændringsforslaget foreslås det at give børn og unge,

uanset barnets eller den unges alder, adgang til at indbringe

en afgørelse om afslag på en børnefaglig undersøgelse for

Ankestyrelsen.

Bestemmelsen vil indebære en udvidelse af, hvilke afgø-

relser et barn eller en ung vil kunne klage over til Ankesty-

relsen, og forslaget må derfor forventes at indebære merud-

gifter for det offentlige.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 38

Den foreslåede § 145 i forslaget til barnets lov omhandler

særregler i forhold til klage over afgørelser. Det fremgår af

bestemmelsens stk. 1, at børn og unge, der er fyldt 10 år,

kan indbringe afgørelser efter nærmere angivne bestemmel-

ser for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område. Det gælder bl.a.

afgørelser om støttende indsatser efter den foreslåede § 32,

børne- og ungepålæg efter den foreslåede § 39 og afgørelser

om samvær og kontakt efter de foreslåede bestemmelser i §

104, stk. 2-4, i forslaget til barnets lov. Det fremgår videre af

bestemmelsens stk. 2, at visse afgørelser, der angår en foræl-

der, der ikke har del i forældremyndigheden, kan indbringes

for Ankestyrelsen af denne forælder. Endelig fremgår det

af bestemmelsens stk. 3, at afgørelser i sager om bisidder

til børn og unge efter lovforslagets § 6 om barnets eller

den unges ret til at lade sig bistå af andre, kan indbringes

af barnet eller den unge for Ankestyrelsen uanset barnets

eller den unges alder. Bestemmelsen i stk. 3, adskiller sig

derved fra den foreslåede § 3 i loven, der fastsætter, i hvilket

tilfælde barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, selv kan

udøve partsbeføjelser.

Med ændringsforslaget foreslås det at give børn og unge,

uanset barnets eller den unges alder, adgang til at indbrin-

ge en afgørelse om afslag på en anmodning om at ændre

kommunalbestyrelsens beslutning om den fremadrettede til-

rettelæggelse af opfølgningen efter § 95, stk. 3, for Ankesty-

relsen.

Bestemmelsen vil indebære en udvidelse af, hvilke afgø-

relser et barn eller en ung vil kunne klage over til Ankesty-

relsen, og forslaget må derfor forventes at indebære merud-

gifter for det offentlige.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle for-

handles med KL.

Til nr. 39

Ved en fejl fremgår det ikke af den foreslåede bestem-

melse i § 151, stk. 6, i barnets lov, at Ankestyrelsens kompe-

tence til at træffe foreløbig afgørelse af egen drift er begræn-

set både i forhold til anbringelse med (lovforslagets § 46)

og anbringelse uden (lovforslagets § 47) samtykke, når af-

gørelsen vedrører et barn eller en ung i et forbedringsforløb

efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-

litet. Med ændringsforslaget foreslås denne fejl rettet, sådan

at der i det forslåede § 151, stk. 6, henvises både til § 46 og

§ 47.

Til nr. 41

Efter den foreslåede § 177 i barnets lov fastsætter social-

og boligministeren nærmere regler om overtagelse af aktiver

og passiver, rettigheder og pligter og ansatte i tilbud, som

efter reglerne i den foreslåede § 176 om kommunalbesty-

relsens overtagelse af regionale tilbud, herunder regler om

fordelingen mellem regionen og beliggenhedskommunen af

pensionsforpligtelsen om tjenestemænd og andre ansatte.

Ændringsforslaget stilles for at rette en fejl og for at sikre

overensstemmelse med gældende ret i § 186, stk. 9, i lov om

social service.

Med ændringsforslaget vil det således blive tydeliggjort,

at der vil være tale om regler om fordelingen af pensionsfor-

pligtelsen vedrørende tjenestemænd og andre ansatte.

Til nr. 42

Ændringsforslaget stilles for at sikre bedre tid for kom-

munerne til implementering af barnets lov. Samtidig vil

ændringsforslaget sikre, at barnets lov ikke træder i kraft

i løbet af et kalenderår med de særlige udfordringer, det

vil kunne give i forhold til kommunernes budgetter og regn-

skabsaflæggelse, og i forhold til indberetning af oplysninger

til Danmarks Statistik.

Ændringsforslaget indebærer følgende økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige: -135,4 mio. kr. i 2023, 41,4

mio. kr. i 2024, -30,4 mio. kr. i 2025, -8,8 mio. kr. i 2026

samt 3,9 mio. kr. i 2027. De økonomiske konsekvenser af

ændringsforslaget skal forhandles med kommunerne.

Til nr. 43

Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge

af den foreslåede ændring i nr. 20 af lovforslagets § 212,

stk. 1, om ikrafttrædelsestidspunktet for barnets lov. For

at sikre kommunerne tid til at kunne udarbejde en synlig

og lettilgængelig indgang til kommunen for børn og unge

og beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering

af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ek-

stremisme blandt børn, unge og deres familier, foreslås, at

bestemmelserne herom træder i kraft den 1. januar 2024,

men har virkning fra 1. april 2024.

Til nr. 44

Ændringsforslaget er en teknisk konsekvensændring, der

vedrører statens ydelse af forskudsrefusion efter visse be-

stemmelser. Ændringsforslaget er en følge af den foreslåede

ændring i nr. 31 af lovforslagets § 212, stk. 1, hvorefter

barnets lov foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.

Til nr. 45

Ændringsforslaget stilles for hurtigst muligt at sikre en

udtrykkelig hjemmel til udveksling af oplysninger mellem

Kriminalforsorgen og Social-, Bolig- og Ældreministeriets

om unge under 18 år, der har ophold i institutioner under

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

Kriminalforsorgen. Herved sikres, at der også kan ske ud-

veksling af oplysninger i 2023. Der vil være tale om oplys-

ninger om institution, den unges opholdskommune, dato og

tidspunkt for opholdets start og afslutning mv.

Oplysningerne vil kunne udveksles med henblik på at So-

cial-, Bolig- og Ældreministeriets beregning og opkrævning

af den kommunale betaling, den såkaldte kriminalpræven-

tive takst for den unges ophold. Udvekslingen og behand-

lingen af oplysningerne vil således ske således som led i

Kriminalforsorgens og ministeriets myndighedsudøvelse.

Til nr. 46

Ændringsforslaget er en teknisk konsekvensændring som

følge af den foreslåede ændring i nr. 31 af lovforslagets §

212, stk. 1, hvorefter barnets lov foreslås at træde i kraft den

1. januar 2024.

Til nr. 47

Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af

den foreslåede ændring i nr. 31 af lovforslagets § 212, stk. 1,

om ikrafttrædelsestidspunktet for barnets lov.

Med ændringsforslaget vil kommunens forpligtelse efter

den foreslåede § 54 i barnets lov om venskabsfamilier til

børn og unge, der er anbragt på et børne- og ungehjem inden

lovens ikrafttræden, have virkning fra 1. april 2024.

Til nr. 48

Det foreslås, at det foreslåede § 213, stk. 7, i barnets

lov udgår, da bestemmelsen er overflødig som følge af den

foreslåede ændring i nr. 20, idet refusion opgøres for kalen-

deråret

Til nr. 49

Det foreslås, at det foreslåede § 213, stk. 8, udgår som

følge af den foreslåede ændring i nr. 34 af lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelse. Hvis ændringsforslag nr. 34

vedtages, vil det foreslåede § 213, stk. 8, være overflødigt.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2023 og var til

1. behandling den 14. april 2023. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i [5] møder.

Høringssvar

Et tidligere udkast til lovforslaget har inden fremsættel-

sen været sendt i høring, og ministeren sendte den 27. maj

2022 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 225,

folkeingsåret 2021-22. Den 29. marts 2023 sendte social- og

boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval-

get.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt [13] bilag på lovfor-

slaget.

Samråd

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til social- og boligmini-

steren til mundtlig besvarelse, [som ministrene har besvaret

i et åbent samråd med udvalget den 30. maj 2023. ]

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget [5] skriftli-

ge henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget [2] depu-

tationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet [102] spørgs-

mål til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse,

[som ministeren har besvaret. ]

Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Sand Kjær (S) Matilde Powers (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V)

Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M)

fmd.

Nanna W. Gotfredsen (M)

Karin Liltorp (M) Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA)

nfmd.

Alexander Ryle (LA)

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Mette Thiesen (DF)

Theresa Berg Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Peder Hvelplund (EL)

Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: 3. udkast til betænkning

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)