Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93 Bilag 11
Offentligt
2705475_0001.png
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
04. maj 2023 / jepperf_dh
Sag 3-2020-00494
Dok. 621056
Brev til Folketingets socialudvalg vedr. Barnets Lov
Kære Folketingets socialudvalg,
Først og fremmest skal der lyde en tak for at tillade foretræde fra os i Danske Handicaporganisationer
(DH) d. 27. april. Vi er også glade for, at et samlet udvalg efterfølgende har stillet spørgsmål til ministeren
om børn og unge med handicap vil blive indskrevet
som et fokus i evalueringsarbejdet af
Børnenes Først.
Efter planen tredjebehandles loven d. 1. juni 2023. Derfor vil vi gerne gentage nogle af de hovedpointer, vi
har, inden I anden-
og tredjebehandler Barnets Lov, så I kan tage det med i designet
af det evalueringsar-
bejde, som kommer til at være, når Barnets Lov implementeres.
Skelnen mellem funktionsnedsættelse og udsathed
Der er vist ingen tvivl om, at DH er kritiske overfor Barnets Lov. Derfor har vi flere gange pointeret, at der
er stor forskel
på udsatte familier og så familier, hvor et barn har et handicap. I udsatte familier skal man
arbejde med enten at udvikle forældrenes forældrekompetencer eller kompensere for mangler i samme.
Hos forældre til et barn med handicap skal man ofte blot benytte
handicapkompenserende ordninger,
så
barnets handicap har så lidt indvirkning på familiens daglige liv, som muligt.
Alligevel skal de to grupper gennem den samme sagsbehandling. Det resulterer ofte i, at forældre til børn
med handicap føler sig stigmatiseret som udsat og beklikket på forældreevnen. Det skaber et dårligt ud-
gangspunkt for samarbejde mellem socialarbejder og forældre.
Der havde vi gerne set, at man havde beholdt børn og unge med handicap og deres familier sammen
med de handicapkompenserende
ydelser i Serviceloven, så vi havde fået en lovgivningsmæssig adskillelse
af handicap-
og udsatteområdet.
Børn og unge med handicaps stemme i egen sag
Barnets Lov har stor fokus på børn og unges stemme i egen sag. Det er et vigtigt fokus, som DH
kun kan
støtte op om. Alligevel mener vi ikke, at børn og unge med handicap er ligestillet i deres klageret
med
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap
-
fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 12/5-23 fra Danske Handicaporganisationer om barnets lov
udsatte børn
og unge.
Børn og unge med handicap, hvor
familien modtager handicapkompenserende
ydelser, har fortsat ikke klageret.
DH mener, at
børn og unge med handicap også skal have klageret på de handicapkompenserende ydel-
ser. For med klageret følger også retten til at blive inddraget og hørt. Selvom de udbetales til forældrene,
er det ydelser, som har stor indvirkning på deres tilværelse, så vi finder det meget naturligt, at de også får
klageret.
Inddragelse af specialviden
I DH er vi ligesom mange andre organisationer bekymrede for de mere lempeligere muligheder for adop-
tion og anbringelse. Vi er bekymrede for at uopdagede handicap hos småbørn misforstås som manglende
forældreevne og at man derfor tyer til adoption eller anbringelse af barnet uden at have afprøvet handi-
capkompenserende ydelser og/eller støtte til forældrene først. Det kan for eksempel være et barn født
med infantil autisme, hvor forældrene har svært ved at håndtere barnets funktionsnedsættelse, og at dette
tolkes
som manglende forældreevne. Vi ved, at børn med autisme har større risiko for at blive anbragt
end børn uden autisme.
De kommunale socialrådgivere og socialformidlere er dygtige, men de er også generalister, som ikke be-
sidder specialviden om små handicapgrupper.
Derfor er der brug for klare regler for inddragelse af speci-
alviden i komplicerede børne- og ungesager, så der ikke sker fejl og at familierne modtager den rette
hjælp og støtte første gang.
Vi opfordrer derfor til, at der i evalueringen holdes
nøje øje med om kommunerne formår at inddrage
specialviden i komplicerede børne-
og ungesager.
Stor bekymring for forældre med handicap
Forældre med et handicap
kan have brug for at blive kompenseret for deres
funktionsnedsættelse.
Det
kan være i form
af aflastning, en kontaktperson til hele familien eller lignende.
Desværre oplever mange af
vores medlemsorganisationer, at forældres handicap forveksles med manglende samarbejdsevne. Det kan
være en forælder med et kognitivt handicap, for eksempel borderlinediagnose, der har brug for en særlig
tilgang i samarbejdet med kommunen, men hvor kommunen tolker forælderens reaktioner som modvilje
på samarbejde snarer end som en konsekvens af forælderens diagnose.
Institut for Menneskerettigheder har set på gruppen af forældre, som har fået tvangsadopteret deres barn.
Deres tal ikke repræsentative, men tendensen er, at en stor gruppe af de forældre, der får tvangsadopte-
ret deres barn, har et kognitivt handicap. Det er bekymrende, hvis normen bliver at tvangsadoptere eller
tvangsfjerne i stedet for at se på at kompensere og støtte forældre med handicap.
Vigtigt med fokus på handicap i evalueringen
Side 2 af 3
 L 93 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 12/5-23 fra Danske Handicaporganisationer om barnets lov
Til slut vil vi blot pointere vigtigheden af, at handicap er en central del af evalueringen af Børnene
Først.
Der er,
som det kan læses ovenfor, mange bekymringer for netop den målgruppe. DH bidrager gerne
med specifikke områder af Barnets Lov, som der er brug for et særligt fokus på.
I DH ser vi frem til at kaste os ind i både implementerings-
og evalueringsarbejdet. Vi anser det imidlertid
stadig denne lov som et potentielt stort tilbageskridt for børn og unge med handicap og deres familier. En
samling af handicapområdet i en lovgivning vil derfor stadig være vores prioritet.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Side 3 af 3