Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
L 92 Bilag 1
Offentligt
2697086_0001.png
Enhed
Ældre
Sagsnr.
2023 - 1531
Doknr.
686443
Dato
26-04-2023
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag om lov om ændring af lov om social service (Genindfø-
relse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra
Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn).
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 20. marts 2023 til 18. april 2023.
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene
Boliger, Center for Sund Aldring - KU, Dansk Erhverv, Dansk Handicap For-
bund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysio-
terapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Senio-
rer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demens-Koordinatorer i Danmark, Den
Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområ-
det, De sammenvirkende Menighedsplejere, Domstolsstyrelsen, Det Centrale
Handicapråd, EGV, Ergoterapeutforeningen, FOA, Kommunale Velfærdsche-
fer, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Institut for Menneskerettighe-
der, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost &
Ernæringsforbundet, Faglige Seniorer, Lægeforeningen, National Videnscenter
for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørende i Danmark, Selveje Danmark, Soci-
alpædagogernes Landsforbund, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sund-
hedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), VIVE og Ældre Sagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ældre Sagen, KL, FOA, Dansk Erhverv, Dansk Sygeplejeråd og Erhvervssty-
relsen.
Danske Regioner, Ankestyrelsen, Kost- og Ernæringsforbundet, Danske Fysio-
terapeuter og SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og fo-
rebyggende hjemmebesøg) har afgivet høringssvar om, at de ikke har be-
mærkninger til lovforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. So-
cial-, Bolig- og Ældreministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige synspunkter henvise til høringssvarene, som også er sendt til Folketingets
Ældreudvalg. Endvidere offentliggøres alle høringssvar på Høringsportalen.
1
L 92 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2697086_0002.png
3. Bemærkninger til lovforslaget
3.1. Generelle bemærkninger
Ældre Sagen, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Nationalt Videnscenter for Demens
udtrykker generelt stor opbakning til lovforslaget om at genindføre ordningen
med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb til plejeenheder ved påbud fra
Ældretilsynet.
Ældre Sagen finder det både positivt og meget relevant, at ordningen med
obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb genindføres og bemærker, at ordnin-
gen med obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb bør gøres permanent. Æl-
dre Sagen opfordrer til, at både Ældretilsynet og de obligatoriske opfølgnings-
og læringsforløb efter den forlængede forsøgsperiode bliver tilført tilstrækkelige
ressourcer, så der fremover sikres et permanent effektivt og uvildigt ældretilsyn
med de tilhørende obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb. Ældre Sagen bi-
falder endvidere, at formålet med de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb
er at sikre målrettet støtte til faglig læring og udvikling i den enkelte plejeenhed
og understøtte faglig læring og udvikling bredt set. Ældre Sagen bemærker, at
det i den forbindelse bør sikres, at videncentrets medarbejdere har mandat til at
indføre alle de ændringer på de enkelte plejeenheder, som er nødvendige for at
højne kvaliteten i plejeenheden til gavn for plejehjemsbeboerne.
FOA er enige i, at opfølgnings- og læringsforløb skal være obligatoriske for ple-
jeenheden, der har modtaget et påbud, og hilser det velkommen, at ordningen
genindføres, og at der er afsat midler til, at rejseholdet i regi af Videnscenter for
værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen kan videreføre dets aktiviteter. FOA be-
mærker, at det er vigtigt, at et påbud ikke står alene, men skal følges op af mål-
rettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenheden.
Dansk Sygeplejeråd bakker op om, at det er nødvendigt at fortsætte de obliga-
toriske opfølgnings- og læringsforløb, som en opfølgning efter påbud.
Nationalt Videnscenter for Demens finder det positivt at genindføre det obligato-
riske opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikker-
heds Ældretilsyn.
KL bemærker overordnet set, at der er brug for en ny og forenklet tilsynsmodel
som sikrer, at ressourceforbruget står mål med værdien af indsatsen for med-
arbejdernes læring og for borgerne. KL finder det derfor uhensigtsmæssigt på
nuværende tidspunkt at genindføre obligatoriske læringsforløb efter påbud. I
stedet bør det være op til den enkelte kommune at vurdere, om det vil være
gavnligt for dem at indgå i et forløb med Videnscenter for værdig ældrepleje, el-
ler om de har andre veje til at kvalitetsudvikle deres tilbud.
Dansk Erhverv finder det grundlæggende sympatisk, at man søger at under-
støtte forandring og læring hos de plejeenheder, der får påbud fra Ældretilsy-
net. Dansk Erhverv bemærker endvidere, at det må være fyldestgørende, at
der kan ansøges om fakultativ opfølgning og læring fra diverse plejeenheder og
peger på, at det er en undervurdering af den enkelte ledelse, hvis man generelt
er af den opfattelse, at disse enheder ikke selv er i stand til at rette op på for-
holdene uden at skulle pålægges et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Lovforslaget udmønter Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger pa
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026. Det følger af den
politiske af tale, at plejeenheder, som har fået et påbud fra Ældretilsynet skal
tage imod et obligatorisk opfølgnings- og læreringsforløb fra et udgående rejse-
hold ved Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.
2
L 92 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2697086_0003.png
Med lovforslaget udmøntes den del af aftalen, der vedrører genindførelse af
den forsøgsordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb til plejeen-
heder, der har fået påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn, og
som blev aftalt i forbindelse med Aftale om udmøntning af reserven til foran-
staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 og ef-
terfølgende indført ved lov nr. 823 af 7. maj 2021.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med at genindføre
ordningen er at understøtte forandring og læring hos de plejeenheder, der får
påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn, og at kvaliteten af den
social- og plejefaglige indsats bliver løftet det pågældende sted gennem obliga-
toriske opfølgnings- og læringsforløb.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med for-
løbene er at understøtte, at plejeenhederne løfter kvaliteten af den social- og
plejefaglige kvalitet. Forløbet skal sikre, at plejeenheden, udover at opfylde Sty-
relsen for Patientsikkerheds målepunkter gennem Ældretilsynets opfølgnings-
aktiviteter, fremadrettet også arbejder med kulturen på både medarbejder- og
ledelsesniveau. Forløbene har således til formål at understøtte faglig læring og
udvikling bredt set.
Lovforslaget om genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læ-
ringsforløb har ikke til formål at erstatte allerede etablerede kommunale opfølg-
nings- og læringsindsatser, men forventes at supplere de indsatser, der lokalt
iværksættes for at understøtte udvikling og læring efter et tilsynsbesøg. Det
fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med de obliga-
toriske opfølgnings- og læringsforløb er at sikre, at plejeenheden, der har mod-
taget et påbud, samtidig får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i pleje-
enheden. Forløbene skal derfor tilpasses den enkelte enhed og vil bl.a. omfatte
socialfaglig støtte til, at den pågældende plejeenhed kan arbejde målrettet med
afhjælpning af de fejl og mangler, som er årsagen til påbuddet fra Ældretilsy-
net.
3.2. Konkrete bemærkninger
Ældre Sagen bemærker, at det er af afgørende betydning for udfaldet af et obli-
gatorisk opfølgnings- og læringsforløb, at beboere og pårørende løbende ind-
drages i opfølgnings- og læringsforløbene. Ældre Sagen opfordrer derfor igen til
at inddrage plejehjemsbeboeres og pårørendes oplevelser og erfaringer løbende
i opfølgnings- og læringsforløbene. Ældre Sagen bemærker endvidere, at der i
forbindelse med opfølgnings- og læringsforløb er behov for opmærksomhed på,
om der er sammenhæng mellem plejeopgavernes sammensætning og komplek-
sitet og medarbejdernes faglige kompetencer på den enkelte plejeenhed, og at
der samtidig er behov for at sikre, at der på personalesiden er tilstrækkeligt med
medarbejdere og kompetencer set i forhold til opgavernes omfang og komplek-
sitet. I forbindelse med opfølgnings- og læringsforløbet skal der kunne stilles
ufravigelige krav om, at kommunerne forpligtes til at prioritere og understøtte, at
den enkelte plejeenhed tilføres de tilstrækkelige ressourcer og normeringer.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet og minder om, at al erhvervsrettet regulering sendes
direkte til styrelsen i forbindelse med præhøring så vidt muligt seks uger inden
den offentlige høring og i forbindelse med den offentlige høring.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Lovforslaget udmønter Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger pa
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026. Det følger af den
3
L 92 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2697086_0004.png
politiske af tale, at plejeenheder, som har fået et påbud fra Ældretilsynet skal
tage imod et obligatorisk opfølgnings- og læreringsforløb fra et udgående rejse-
hold ved Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at formålet med de obligatori-
ske opfølgnings- og læringsforløb er at sikre, at plejeenheden, der har modta-
get et påbud, samtidig får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeen-
heden. Forløbene skal derfor tilpasses den enkelte enhed og vil bl.a. omfatte
socialfaglig støtte til, at den pågældende plejeenhed kan arbejde målrettet med
afhjælpning af de fejl og mangler, som er årsagen til påbuddet fra Ældre-tilsy-
net.
Det fremgår endvidere af bemærkninger til lovforslaget, at iværksættelse af den
konkrete støtte i de enkelte tilfælde vil skulle ske ved aftale mellem Videnscen-
ter for værdig ældrepleje og den pågældende plejeenhed. Af bemærkningerne
til lovforslaget fremgår det, at det er forudsat, at gennemførelse af forløbene via
Videnscenter for værdig ældrepleje vil ske i regi af det rejsehold og de koncep-
ter, som blev udviklet i forbindelse med indførelse af forsøgsordningen ved lov
nr. 823 af 7. maj 2021.
Det bemærkes, at det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at sikre, at
der er de fornødne ressourcer og kompetencer til, at de enkelte plejeenheder
kan levere den rette social- og plejefaglige indsats. Det gælder også i forhold til
opfølgning på de tilsyn, der gennemføres på de enkelte plejeenheder, herunder
opfølgning på et påbud fra Ældretilsynet.
4