Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 92:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn).

Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).

(Fremsættelse 29.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Annette Lind fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Med L 92 viderefører vi en ordning, som har gjaldt indtil årsskiftet, men på grund af at vi har et lidt anderledes forløb i år med i finansloven, er det sådan, at vi ikke har kunnet gennemføre det her de første måneder. Derfor har vi givet nogle midler med SSA-midlerne, for at vi kan gennemføre tingene.

For Socialdemokratiet er høj kvalitet i ældreplejen en hjørnesten i vores velfærdssamfund. Vi skal skabe de bedst mulige rammer for at levere en god pleje med tid til omsorg og nærvær. Det skylder vi de ældre, det skylder vi de mange medarbejdere, som hver dag går på arbejde med ønsket om at skabe en god ældrepleje.

Vores ældrepleje står over for en række udfordringer, det ved vi alle sammen, og dem er der ikke én enkelt løsning på. Vi skal have bedre rekruttering, mindre bureaukrati, mere frisættelse og mere kvalitet. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden bliver dygtigere, at vi lærer af de fejl, der bliver begået, og skaber en positiv udvikling. Det handler lovforslaget i dag om.

Med lovforslaget indfører vi igen en ordning, der gjaldt frem til den 31. december 2022, så de plejeenheder, der modtager et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn, skal tage imod et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb. Det skal ske fra et udgående rejsehold ved Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. Der er som sagt tale om en genindførelse af obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb, og det blev allerede indført i 2021. Men både finansiering og lovgrundlag udløb ved årsskiftet, og der er ingen af delene, der nåede at blive forlænget. Det retter vi så op på nu. Med SSA-aftalen fra marts måned afsatte vi sammen med et meget stort flertal i Folketinget penge til at videreføre de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb. Med forslaget i dag får vi også lovgrundlaget på plads til at videreføre de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb, så de nu løber frem til udgangen af 2024 ligesom forsøgsordningen med Ældretilsynet.

Målet med indsatsen er at løfte den social- og plejefaglige kvalitet og arbejdet med kulturen på både medarbejder- og ledelsesniveau. Det er som sagt ikke nogen straf at få besøg af rejseholdet ved Videnscenter for værdig ældrepleje; det er en hjælp, der skal skabe en bedre hverdag, en hjælp til at rette op på de udfordringer, der måtte være, og skabe en positiv udvikling for både de ældre og for personalet. Vi ved også, at man mange steder er glad for de her forløb, og det så vi bl.a. i den evaluering, der blev lavet sidste år. Mange medarbejdere og ledere fremhæver, at de har styrket både den faglige kvalitet, kulturen og tilgangen til borgeren samt samarbejdet med de pårørende. Jeg hører også flere steder fra, når jeg møder folk på området, at de er interesseret i området, netop fordi der er tale om at tilpasse forløb med fokus på læring og på, hvordan man sammen kan blive dygtigere og skabe en bedre ældrepleje. For en fagligt dygtig medarbejder ønsker ikke, at fejl og mangler fejes ind under gulvtæppet, men man ønsker i stedet konkrete redskaber til at gøre det bedre og løfte kvaliteten, for der er ikke noget mere demotiverende end at gå på arbejde med følelsen af, at man ikke leverer god nok kvalitet i arbejdet. Vi ser også i flere af høringssvarene, at der især fra medarbejdersiden er tilfredshed med den her ordning og tilfredshed med, at den nu forlænges.

S støtter forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Min kollega fra Socialdemokratiet har jo på udmærket vis redegjort for de her ting, og derfor vil jeg så også bare sige, at vi fra vores side af, altså fra Venstres side, kan støtte forslaget. Det er jo en udmøntning af noget, som vi allerede har aftalt med hinanden.

Jeg synes, det er positivt, og det synes Venstre, at vi fastholder, at plejeenheder, der begår fejl, kan få obligatorisk opfølgning og læringsforløb, således at man kan lære af sine fejl. Det skal også ses som en måde, hvorpå vi kan mindske risikoen for, at lignende fejl sker igen. Sådanne tiltag er til for at beskytte borgerne og sikre patientsikkerheden, hvilket vi altid skal have øje for, og så er det selvfølgelig også personalemæssigt en fantastisk god ting. Jeg har også læst noget om, hvad personalet har sagt, og de er jo meget positive i den tilbagemelding, der er kommet. Så jeg håber virkelig, vi alle sammen kan gå ind for det.

Vi synes, at det er et fornuftigt forslag, og vi vil gerne støtte det. Og så vil jeg også godt sige, at jeg kunne forstå på Ældre Sagens høringssvar, at de arbejdede meget på, at det kunne blive permanent, og jeg synes bare, at det skal indgå i vores drøftelse – det er henvendt til ældreministeren. Jeg ved, at ældreministeren jo virkelig er hjemme på det her område og sikkert ved meget mere, end vi andre gør om det. Jeg synes bare, det kunne være en god idé, hvis vi kunne få drøftet i forbindelse med det her forslag, om der er udsigt til, at vi på et eller andet tidspunkt kan gøre det permanent, for når så mange roser det og synes, at det er godt, ville det jo kun være en god idé.

Det ser jeg frem til vi kan tage under behandlingen. Venstre kan i hvert fald støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mike Villa Fonseca fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Lovforslag L 92 er som sagt en udmøntning af den politiske aftale, som vi indgik her den 3. marts. Det er en aftale med bred politisk opbakning fra flere af Folketingets partier. Jeg forventer derfor ikke den største modstand, når jeg meddeler, at Moderaterne stemmer for lovforslaget.

Forslaget er, som I ved, en genindførsel af en forsøgsordning. Det var en ordning, der gav Ældretilsynet i Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at give påbud med fokus på obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb i plejeenhederne, når der var behov for det. Påbud, klager og tilsyn har en sammenhæng. Det samme har kontrol og styring. Men vigtigst må det være, at der skal være tale om læring og udvikling, der kommer vores ældre til gavn.

Tilsyn er med til at sætte en ramme og sikre, at der er en vis kvalitet i ældreplejen, og det er vigtigt, men i daglig tale, når vi snakker om påbud, klager og tilsyn, er det desværre ofte negativt ladet. Det ærgrer mig rigtig meget. Jeg har selv set og oplevet disse ting som sundhedsfaglig medarbejder. Det er et kulturelt spørgsmål blandt sundhedspersonalet, ledelsen, myndighederne og ikke mindst os politikere. Vi skal have vendt den ladning, så den bliver mere positiv, også selv om det kan være svært i den debat, vi engang imellem har. For målet er ikke at slå nogen oven i hovedet, tværtimod. Det gælder om at fremtidssikre kvaliteten og tage ved lære og udvikle tingene, så vores ældre oplever livsglæde.

Nu vi er ved tilsyn, vil jeg blot lige tilføje, at det er godt med tilsyn. Det skal tales op og ikke ned. Men der skal være en balance. Moderaterne og jeg ønsker at have en dialog om vores tilsyn som helhed, altså hvordan de er i dag, og hvordan de kan se ud i morgen. Det er dog en snak, vi må tage en anden dag.

Ældreområdet er jo et fantastisk område, men altså heller ikke en lille størrelse, specielt ikke når vi gerne vil skabe livsglæde for vores ældre. Men forsøgsordningen har vist sig at være en succes og give mening ude i det virkelige liv. Det er det indtryk, jeg får, når størstedelen af plejeenhederne melder, at de får noget ud af det. Det er altid godt, når politik virker der, hvor det helst gerne skulle kunne mærkes og virke. Det er også den opfattelse, jeg har, når jeg dykker ned i evalueringen tilbage fra september 2022 på området, specielt når det medfører en bedre tilgang til borgeren, en mere praksisnær tilgang, bedre læring og forandring og en forøget faglig kvalitet og kultur.

Jeg er ligeledes glad for den positive respons, vi har fået i høringssvarene. Det glæder mig. Moderaterne og jeg sætter altid pris på sagligt input. Tak for jeres tid.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen fra SF. Velkommen.

Tusind tak for ordet. Langt de fleste af de mennesker, der arbejder i ældreplejen, gør et fantastisk stykke arbejde hver evig eneste dag. De går i øvrigt også på arbejde med det formål at skabe det bedste liv for de ældre, som har brug for hjælp i deres sidste tid. Det er vigtigt for mig, at vi altid holder os det for øje.

Men vi har dog også – desværre – en gang imellem set eksempler på, at det kan gå galt. Og når vi har at gøre med en kultur, der indebærer forråelse og omsorgssvigt, er det først og fremmest et ledelsesproblem. At ændre på en kultur kræver en ledelse, som er opmærksom på at prioritere i forhold til personalet, og som insisterer på at bekæmpe forråelse. Ledelse, som anerkender medarbejdere, er altså den vigtigste ressource i forhold til det gode ældreliv på de enkelte plejeenheder. Og jeg har såmænd også ofte tænkt, om lederne så alt det gode arbejde, som jeg selv har været heldig at opleve i forbindelse med plejen af min far. Jeg har set, hvor engagerede medarbejderne har været, set, at de gik den der ekstra mil, når det var sådan, at der var behov for det. For det er også en vigtig del af ledelsens arbejde.

Det er simpelt hen ikke nogen let situation og slet ikke, når man står i en situation, hvor det er gået galt; når der er givet påbud – det anerkender jeg også. Derfor er det også afgørende, at rejseholdet fra Videnscenter for værdig ældrepleje tilbyder en målrettet støtte, som også tager udgangspunkt i konkrete problemer på de enkelte plejeenheder. At skulle genoprette en kultur, hvor der er forråelse og omsorgssvigt, kan nemlig i nogle tilfælde være en helt uoverskuelig opgave for en ledelse, og derfor er det vigtigt, at der tilbydes hjælp til hurtigt at kunne ændre kulturen og tilbyde en værdig ældrepleje.

Evalueringen af rejseholdet viser da også, at det her virker. 100 pct. har oplevet, at forløbet understøtter kulturforandringer og faglige indsatser, 91 pct. oplever, at rejseholdet har øget de ledelsesmæssige kompetencer, der skal til for at fremme en værdig ældrepleje, 73 pct. har oplevet, at rejseholdet har styrket det daglige samarbejde mellem medarbejdere og borgere om en værdig ældrepleje, og sådan kunne vi faktisk blive ved.

Sådan en god historie skal man selvfølgelig understøtte, og man skal selvfølgelig også fortsætte det gode arbejde, når det giver mening. Derfor har jeg også været glad for, at rejseholdet kan fortsætte med deres arbejde. Vi er glade for, at man har kunnet finde de nødvendige midler i SSA-reserven tilbage i marts, så derfor stemmer SF også for det her forslag. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Mange tak. En værdig ældrepleje er helt centralt, ikke kun for Danmarksdemokraterne, men for hele Folketinget, og det er rigtig godt at høre, at det er det, vi skal opnå. Lovforslaget her er en del af det arbejde for netop at sikre en værdig ældrepleje rundtomkring på plejeenheder i Danmark. Med lovforslaget genindføres den midlertidige forsøgsordning med obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb til plejeenheder, der modtager et påbud fra Ældretilsynet i Styrelsen for Patientsikkerhed som følge af problemer med den social- og plejefaglige kvalitet. Det er det udgående rejsehold fra Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen, som udfører de her forløb. Lovforslaget udmønter en del af aftalen om SSA-reserven, som et flertal her i Folketinget inklusive Danmarksdemokraterne er med i.

I Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget, fordi det er vigtigt, at et påbud i ældreplejen følges op af konkret læring og udvikling, så kvaliteten af plejen af de ældre løftes og medarbejderne oplever at blive mødt med støtte til udvikling og læring frem for blot påbud. På den måde skal påbud og tilsyn føre til reelle forandringer i ældreplejen, som skaber værdi for både borgere og medarbejdere.

Lad mig huske at slå fast, at langt de fleste medarbejdere i omsorgs- og sundhedsfaget, som SF's ordfører også slog fast her på talerstolen, hver dag går på arbejde med det formål at sikre den bedst mulige pleje og værdighed for den enkelte. Og de skal have meget stor ros for deres arbejde. Men der kan ske fejl, og det er de fejl, som man er nødt til at se på hvordan man kan lære af, så man kan blive bedre og sikre den omsorg og værdighed, som er nødvendig for at sikre, at det enkelte menneske bliver set på som den, det er, trods alderdom og skavanker, som følger med tiden. Man er jo i faget, fordi man rigtig gerne vil sikre den her værdighed i arbejdet med mennesker, der f.eks. på grund af alderdom har behov for omsorg og pleje.

I min verden handler det også meget om lederskab, ikke kun den øverste ledelse i forhold til de enkelte plejeenheder, men det handler også om selvledelse; det handler om den enkelte person i pleje- og omsorgsfaget, som har et individuelt ansvar for at sikre den her værdighed og kvalitetsudvikling, men også i forhold til den refleksive praksislæring ved hele tiden at tage den med ind i arbejdet som en naturlig del af det at være i faget.

I dag er der ikke alle steder en kultur for den her refleksive praksislæring, og det er nødvendigt, hvis det er, vi skal sikre en værdig ældrepleje. Og noget af det, som rejseholdet også kan være med til at gøre op med, og som tidligere talere også har gjort opmærksom på, er netop den her kultur, hvor man ikke lærer af sine fejl. Det er vigtigt at lære af sine fejl. Det siger jeg ikke, fordi jeg ønsker en eller anden form for negativ nulfejlskultur; det er ikke det, det handler om. Det handler om, at vi skal gøre vores bedste hver dag, og at vi også en gang imellem skal kunne erkende, at vi kommer til at træde ved siden af, lave nogle fejl, og så er det jo bare med at sikre, hvordan man kan blive bedre klædt på til at håndtere det anderledes fremadrettet.

Så det er Danmarksdemokraternes indstilling her: læring og udvikling er også inden for omsorgs- og sundhedsfaget vejen frem, hvis det er, vi skal sætte det enkelte menneske i centrum for den pleje og omsorg, som er vigtig med henblik på at sikre en god og værdig alderdom for den enkelte. Så Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget, men vi vil også sende det tydelige signal, at det er rigtig vigtigt, at vi snart kommer i gang med forhandlingerne om en ældrelov, og at vi også kigger på, om det her rejsehold ikke skulle permanentgøres, sådan at det ikke er sådan, at vi kun tager det frem til 2024, for hvad så med efter 2024? Vi er nødt til at se på en varig finansiering af det her rejsehold, og hvordan det kan indgå fremadrettet i forhold til at sikre den værdighed, som rigtig mange mennesker har brug for, når det er, at de svækkes på grund af alderdom. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tusind tak. Mine gode kolleger har jo sådan set sagt en masse gode ord om lovforslaget og grunden til, at det er nødvendigt. Så jeg vil ikke supplere med så meget andet end at sige, at vi i LA er fuldstændig enige i de ord, der er blevet sagt heroppefra, og at vi selvfølgelig derfor også støtter lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Så er den næste ordfører fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Tak til ministeren for at fremsætte det her lovforslag, som jo følger op på den reserveaftale, som blev indgået for noget tid siden. Og tak til gode kollegaer for at redegøre fint for det grundlæggende indhold i lovforslaget her.

Vi Konservative kommer til at bakke op – jeg skal ikke holde jer hen i spænding – og det gør vi, dels fordi vi selvfølgelig er en del af aftalen, dels fordi vi helt grundlæggende synes, at det her er rigtig fornuftigt. Det giver mening, at vi ikke alene fører tilsyn. Selvfølgelig skal vi gøre det; det giver sig selv. I udgangspunktet skal vi møde vores medarbejdere med tillid og tro på, at de møder ind på arbejdet hver evig eneste dag for at gøre deres allerbedste, men der sker fejl, og der er svigt rundtomkring. Så derfor giver det selvfølgelig mening, at der bliver ført tilsyn, men det tilsyn er ikke meget værd, hvis ikke man bruger den viden til noget. Og det er jo det, man gør med de her obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb; man sikrer, at man bruger den viden til noget. Det gør man forhåbentlig også de steder, der ikke bliver pålagt et opfølgningsforløb, men her er der jo virkelig behov for en indsats. Derfor giver det rigtig god mening. Og det giver også rigtig god mening at gøre det her permanent, hvis tallene bliver ved med at være så positive, som min kollega fra SF, fru Kirsten Normann Andersen, redegjorde for. Hvis det rent faktisk bliver taget så godt imod og har så god effekt derude, er der al mulig god grund til at fortsætte med den her praksis.

En enkelt lille note fra min side skal være, at vi jo også er nødt til at få set på hele tilsynsområdet. Og jeg er med på, at der ligger den her store ældrelov, som vi alle sammen venter spændt på, men jeg tror, at vi skal passe på med at sige, at alting skal klares i de forhandlinger. Der bliver rigeligt at se til dér. Og jeg kan ærgre mig over, at man ikke har valgt at sige, at man har taget eksempelvis tilsynsområdet ud for sig og får lavet de forandringer, der skal til dér. For det mener jeg egentlig godt man kunne gøre uafhængigt af det andet, også fordi der jo er blevet lavet en meget stor evaluering af hele tilsynsområdet. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som arbejdede fra august 2021 frem til april 2022, og som evaluerede hele vores tilsynssystem i dag.

Vi har jo to forskellige statslige tilsyn, som kommer og belemrer plejehjem og andre med mange overlappende opgaver, og så har vi 98 kommunale tilsyn, hvor kommunerne kigger sig selv efter i sømmene. Der er noget sådan helt grundlæggende ved den struktur, der i mit univers ikke giver mening. Så der er ikke nogen tvivl om, at der er behov for, at vi ser på hele tilsynsområdet, og det er jo også derfor, at den her arbejdsgruppe blev nedsat. Der var en bred erkendelse af det. Nu er det et år siden, at den arbejdsgruppe afrapporterede, så jeg kunne godt ønske mig, at vi også brugte den viden til at komme videre. Så lad det være en opfordring til det. Det kan godt være, at de store forhandlinger om en ny ældrelov er svære at sætte i gang endnu, hvis man vurderer det internt i regeringen. Men kunne man ikke overveje at starte ud med eksempelvis tilsynsområdet for sig?

Men ikke desto mindre støtter Det Konservative Folkeparti selvfølgelig det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er den næste ordfører hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil også gerne løfte sløret med det samme og sige, at vi i Enhedslisten også støtter det her lovforslag. Som fru Kirsten Normann Andersen var inde på, er der jo netop rigtig gode erfaringer med det. Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at der hver eneste dag foregår et fantastisk arbejde ude i vores ældrepleje. Det er heldigvis en ældrepleje, der på mange områder fungerer rigtig godt, men der er heller ikke nogen tvivl om, at der også er udfordringer, og de udfordringer kan tage afsæt i mange forskellige problemstillinger. Det kan handle om manglende ressourcer eller i hvert fald ikketilstrækkelige ressourcer. Det kan også handle om dårlig ledelse, men det er jo klart, at når der er dårlig ledelse, så skal vi også ind og se på, hvad de bagvedliggende grunde til, at der er manglende tydelig ledelse, er. Og det kan jo også nogle gange hænge sammen med et ressourcespørgsmål.

Men det, der er det helt centrale, er, at vi, når vi oplever, at der er steder, hvor det ikke fungerer, så også har muligheden for at gå ind og ændre en kultur, og det kan jo netop være vidt forskellige redskaber, der skal bruges. Det kan være vidt forskellige svar, der skal gives, og derfor er det positivt, at vi har Videnscenter for værdig ældrepleje, som netop kan gå ind og understøtte med de læringsforløb, der er, efterfølgende. For det afgørende er jo, at når vi oplever, at der er fejl, når vi oplever, at der er områder, hvor tingene ikke fungerer, som de skal, så bliver vi både opmærksomme på dem, men vi handler også efterfølgende på dem og handler på dem på en måde, som giver mening både for beboere, for personale og for pårørende.

Nu nævnte fru Mette Abildgaard spørgsmålet om tilsyn, og det er jeg sådan set fuldstændig enig i, men jeg tror bare også, det er vigtigt, at vi fra Christiansborgs side tager den opgave på os at sige, at det jo også handler om de rammevilkår, vi giver vores ældrepleje. Altså, når der opstår en dårlig kultur, kan det handle om, at vi skal have fokus på ledelse, men det kan jo også handle om, hvordan vi sikrer, at der er de tilstrækkelige ressourcer til, at opgaverne reelt kan løses.

Så jeg er sådan set enig i, at der er mange facetter ud over den ene problemstilling, vi drøfter her i dag, og dem ser jeg da også frem til at kunne tage med videre, men jeg tror bare, at det er afgørende, at vi anerkender, at økonomi og ressourcer også er en væsentlig del af den problemstilling. Men vi bakker i hvert fald i Enhedslisten op om det her lovforslag, og vi ser det som et positivt tiltag og ser sådan set også gerne, at det bliver en model, vi får permanentgjort efterfølgende.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. I Dansk Folkeparti er vi glade for, at ordningen med obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb til plejeenheder efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn genindføres. Vi mener sådan set, at både Ældretilsynet og de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb bør permanentgøres og tilføres tilstrækkelige ressourcer fremadrettet. For vi skal have et velfungerende og uvildigt ældretilsyn i Danmark. Det viser de skrækkelige sager, vi har set dokumenteret, med al tydelighed. Det seneste eksempel var under valgkampen, hvor de skrækkelige forhold for de ældre på plejehjemmet i Nørremarken i Køge blev afsløret. Dokumentaren viste med al tydelighed, at der nogle steder hersker en barsk kultur og tone over for de ældre. Det hverken kan eller skal vi acceptere. Derfor er det også vigtigt, at opfølgnings- og læringsforløbene bl.a. har til formål at arbejde med kulturen på både medarbejder- og ledelsesniveau.

Så vil jeg sige det samme som de øvrige ordførere, nemlig at heldigvis går langt de fleste medarbejdere i ældresektoren på arbejde for at gøre en positiv forskel for de ældre. Det har jeg og det ved jeg at vi alle sammen har den største respekt for. Det er et arbejde, der efter min mening er underbetalt, og et arbejde, der er utrolig hårdt, fordi der mangler kolleger og der ikke altid er det rigtige arbejdsmiljø. Jeg synes, at man, selv om vi har talt meget om det her og mange gange også på en negativ måde, skal have utrolig stor respekt for, at der heldigvis stadig væk er unge mennesker, der synes, at det er deres livsopgave at være noget for de ældre.

Der er rigtig mange, der arbejder under svære vilkår og som sagt med for få kolleger. Derfor er det også vigtigt, at sådan et påbud ikke bare føles som et slag i ansigtet, men følges op af en reel og målrettet støtte til faglig læring og udvikling til gavn for både de ansatte, men så sandelig også for de ældre. Det er deres ve og vel, det handler om. Det er det, som ordningen med obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb kan bidrage til. En evaluering fra Ældreministeriet har i hvert fald vist, at de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb, der allerede har været gennemført, har gavnet både borgere, pårørende og medarbejdere.

Så Dansk Folkeparti støtter forslaget. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Nanna Høyrup fra Alternativet. Velkommen til.

Tak for ordet. Det her er min første gang på talerstolen, og det er min tredje dag som medlem af Folketinget. Jeg kan forstå, at det er noget af en periode, jeg har valgt at starte op i, og at den potentielt godt kunne give lidt sved på panden. Men hvor er her bare mange utrolig dygtige og hjælpsomme mennesker herinde – tak for jer.

Jeg er rigtig glad for, at det her lovforslag er det første, jeg får lov til at tale om her fra talerstolen, og det er jeg, fordi det handler om omsorg og velfærd. Jeg er pædagoguddannet, og det er derfor et af mine kerneområder. Der er jo kommet rigtig mange vigtige høringssvar, og det fremgår bl.a. af Ældre Sagens svar, at der skal være styr på normeringerne og ressourcerne, i forhold til at medarbejderne kan løfte de forskellige opgaver, og det perspektiv og de forhold er noget, jeg i høj grad kender som pædagog.

Det er nemlig meget relevant, at vi forholder os til arbejdsvilkårene, når vi skal sikre opkvalificering og vedligeholdelse af medarbejdernes faglighed, så de har de bedste betingelser for at omsætte eksisterende og ny viden i praksis til gavn for borgerne. Som pædagog er det med normeringer noget, jeg går meget op i, og som jeg anser som en ufravigeligt faktor i forhold til at sikre en høj kvalitet i vores velfærd. Og nej, det kan ikke stå alene, lige så vel som at kirurgen heller ikke står alene på sin operationsstue. Her handler det om at sætte det optimale hold: dem, der kender deres ansvar og deres opgaver og har tiden til at udføre samme.

Bjarne Wahlgren, som er professor i voksenpædagogik, taler om transfer imellem uddannelse og arbejde, og her kommer han bl.a. ind på nogle udfordringer, der kan være i dagligdagen, hvor der ikke er umiddelbar mulighed for anvendelse af ens viden. Det kan bl.a. være normeringerne og ressourcerne. I den forbindelse kan jeg høre i dag, at der bliver talt om det her med, at man skal have fokus på tilsynet, og der kunne man måske undersøge, om tilsynet også har fokus på normeringernes betydning i forhold til at kunne omsætte ens faglighed i praksis. Som ny ordfører ved jeg, at det vil være noget, som jeg, hvis jeg får mulighed for det, vil italesætte videre frem.

Alternativet er også en del af den aftale, som blev indgået her for nylig, og vi støtter op om dette forslag. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen til.

Nye Borgerlige er ikke med i aftalen, og det skyldes, at der var nogle torne, vi ikke kunne lide. Det her er ikke en af dem. Jeg køber ind på læringsperspektivet og alle de her gode ting, men jeg synes også, at det er lidt sørgeligt, at vi har behov for et statsligt tæskehold til at gå ud og påpege, når der sker noget galt. Det er den grundlæggende præmis herinde fra Folketinget, som vi skal have kigget på og rettet op på.

Som udgangspunkt er det godt, at vi sender nogle folk ud for at hjælpe og lære der, hvor vi finder, at der er problemer, men vi skal have løst problemet og ikke bare finde en behandling.

Nye Borgerlige støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er det ældreministeren. Velkommen.

Tusind tak for ordet, formand. Så vil jeg også gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget og debatten her i salen i dag. Og jeg vil også gerne kvittere for opbakningen, som jeg lytter mig frem til der er hele vejen rundt. Det, jeg hæfter mig ved, er jo, at det er, fordi vi alle sammen brænder for ældreplejen; vi brænder for, at ældre i vores samfund skal have et liv med nærvær, omsorg og livsglæde, og at vi også skal understøtte de ledere og medarbejdere, som har den utrolig vigtige opgave hver eneste dag at arbejde omkring og med vores ældre. Så tusind tak for det.

Med lovforslaget udmønter vi nemlig den politiske aftale, som vi indgik den 3. marts i år, i et bredt flertal af Folketingets partier i forbindelse med forhandlingerne om udmøntningen af SSA-reserven for 2023-2025. Og også tusind tak til alle partierne bag den aftale.

Jeg er rigtig glad for den opbakning, der er til at genindføre forsøgsordningen med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed. For med lovforslaget vil vi genindføre forsøgsordningen, som vil have virkning fra samme periode som forsøgsordningen med ældretilsynet, dvs. frem til og med udgangen af 2024. Og for mig at se giver det god mening at gennemføre en forsøgsordning, som har fokus på at understøtte forandringer og læring i de plejeenheder, der har problemer med den socialfaglige og plejefaglige kvalitet. Det handler jo netop om at få fat i at understøtte en udvikling af kompetencer og kulturer, hvilket flere af jer også har været inde omkring i jeres ordførertaler.

For mig er det også vigtigt, at tilsyn ikke kun handler om kontrol; det handler netop også rigtig meget om læring og udvikling. For det, vi alle sammen skal understøtte, er jo, at medarbejderne og lederne bliver dygtige til at skabe de gode rammer for ældre, så de får et liv i deres hverdag, hvor de hver dag kan glæde sig til og se frem til en dag med nærvær og omsorg.

I og med at vi genindfører ordningen uændret, fastholder vi også, at ordningen skal være obligatorisk, hvilket jo også var en del af den politiske aftale bag ordningen. Erfaringerne viser jo også, hvilket flere af jer også har været inde på, at opfølgningsforløbene er blevet taget godt imod, altså at det udgående rejsehold er blevet taget godt imod, også selv om det er obligatorisk, og det er det, fordi de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb bidrager til positive forandringer. Jeg hæfter mig også ved, at høringssvarene fra den eksterne høring over lovforslaget generelt er meget positive over for lovforslaget om genindførelse af ordningen.

I forhold til lovforslaget står jeg naturligvis til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål, og før jeg sådan runder af og hører, om der er nogle spørgsmål, vil jeg gerne lige slå ned på tre ting, som jeg hørte i ordførertalerne. Den ene var, at flere af ordførerne – jeg tror faktisk, at jeg talte det til 5-6 stykker – taler om, at det kunne være en god idé at gøre ordningen permanent. Jeg tror, at det var hr. Hans Christian Schmidt, der indledte opfordringen, og der var flere andre, der også pegede på det.

Jeg hører jo også, at der generelt set er opbakning til tilsynet, også i det videre arbejde. Og jeg bakker fuldstændig op om, at tilsyn er en utrolig vigtig del, og jeg bakker også op om den tone, jeg hører i det. Jeg synes, det er vigtigt, at det har fokus på læring og tillid, for jeg tror egentlig ikke, der er en modsætning mellem kontrol og tillid og læring; det handler i vid, vid udstrækning om, hvordan man gennemfører sine tilsyn. Nu har jeg jo fornøjelsen af at være ude fra den kommunale verden igennem mange år, og jeg har arbejdet rigtig meget med tilsyn. Det har så været de kommunale tilsyn, som jeg selv har været med til at gennemføre, men vi har faktisk også haft besøg af tilsyn; det har så været på socialområdet. Og hvis man som leder og som medarbejder har fokus på, at det netop er en hjælp og en mulighed for at lære at blive bedre, så kan tilsyn være rigtig, rigtig fornuftige.

Så jeg synes, at vi skal tage de gode erfaringer med ind i det ældrelovsarbejde, som jeg ved I alle sammen er virkelig meget optaget af, og som jeg godt kan forstå I er optaget af. Og der er jeg helt enig i, at arbejdet med tilsyn skal være en central del, og at vi også skal tage de gode erfaringer med.

Den anden ting, jeg lige vil slå ned på af det, der var i ordførertalerne, er det, fru Mette Abildgaard nævner. Som jeg hører det, anerkender fru Mette Abildgaard fuldt ud det forhold, at der jo er rigtig mange dele i et ældrelovsarbejde, og spørger, om vi kan gå i gang med en del af det, altså tilsynet, så man ligesom tager det i nogle stafetter. Som jeg ser det, er der i forbindelse med ældrelovsarbejdet tale om en række tandhjul, der egentlig hænger sammen, for hvad er det, vi skal føre tilsyn med? Altså, jeg tror, det er en god idé at holde det i et samlet ældrelovsudspil, for når vi skal lave tilsyn, hvad er det så for et formål, tilsynet har? Hvad er det for en kvalitet, der skal følges op på? Hvad er det for nogle enheder, der udfører noget, der skal føres tilsyn med? Det er jo nogle af alle de ting, vi kommer til at kigge på i forbindelse med ældrelovsarbejdet.

Jeg anerkender i øvrigt også den rapport, som fru Mette Abildgaard henviser til. Det var jo en arbejdsgruppe, der primært skitserede nogle udviklingsmuligheder, hvis jeg lige husker det rigtigt, med hensyn til hvor det er, man kan udvikle, og hvad det er for nogle udviklingspotentialer, der er i tilsynet. Jeg er helt enig i, at det også er nogle af de erfaringer, vi skal stå på. Men jeg mener, at man ikke kan se isoleret på hele ældrelovsarbejdet som regler, tilsyn, formål osv., men at der netop er mange facetter i det, sådan som hr. Peder Hvelplund talte om. Det er tandhjul.

Den sidste ting, jeg lige vil adressere foranlediget af ordførernes taler, er det, mange taler om, nemlig ledelsens og medarbejdernes kompetence som omdrejningspunkter, og at det er lederne og medarbejderne ude i hverdagen, der er med til at give tryghed for de ældre, og at det også er dem, der er vigtige, hvis det er sådan, at vi skal skabe kvalitet i vores ældrepleje. Det var hr. Mike Villa Fonseca bl.a. inde på, og det var ordføreren for SF og ordføreren for Danmarksdemokraterne, fru Marlene Harpsøe, også inde på. Jeg er helt enig i, at ledere og medarbejdere er nøgleaktører, når det er sådan, at vi skal skabe kvalitet for vores medarbejdere. Og jeg glæder mig til det, når vi nu kommer ind i ældrelovsforhandlingerne, som jo grundlæggende handler om hele frisættelsesdagsordenen, hvor det her med at frisætte medarbejdere og ledere og skabe et større lokalt ansvar bliver helt centralt.

Det skulle til en indledning være ordene fra min side, og så ser jeg frem til spørgsmål, hvis der er nogen.

Tak for det. Indtil videre er der i hvert fald en kort bemærkning fra fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for talen. Jeg trykkede mig faktisk ind, før ministeren var så venlig på eget initiativ at besvare det spørgsmål, jeg rejste, nemlig om man kunne starte med tilsynene inden. Så jeg vil bare sige tak til ministeren for at slå lyttelapperne ud og give svar på det.

Jeg synes nu godt, at der kunne være elementer, man kunne starte drøftelser op af, i forhold til det rent strukturelle, altså det her med, at vi har 2 statslige tilsyn og 98 kommunale tilsyn. Hvad er det for nogle principper, der skal være bærende i den måde, vi fører tilsyn på? Skal det være anmeldte tilsyn? Skal det være uanmeldte tilsyn? Så jeg synes nu godt, at der kunne være en hel del, vi kunne starte op på. Men vi har egentlig også respekt for det, ministeren siger, i forhold til at det her er nogle tandhjul, som spiller sammen. Det er klart, at ændrer vi på en hel masse rammer omkring visitation, så kan det også godt være, at det har betydning for måden, man skal føre tilsyn på. Det kan jeg sådan set godt købe, men jeg håber, at ministeren vil tage det som et udtryk for, at vi alle sammen er ivrige og glæder os til at komme i gang med det her arbejde, som vi efterhånden har ventet på siden statsministerens nytårstale i 2022, og det skal ikke lægges ministeren til last, men det er dog lidt tid siden.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg deler fru Mette Abildgaards overvejelser om det, at der jo er mange tilsyn. Det er jo også noget af det, Okkelsrapporten fra efteråret, september, egentlig er inde at tale om, ikke også? Vi har to statslige tilsyn, ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn, og så de kommunale tilsyn, hvor Okkelsrapporten peger på, at det kunne være fornuftigt at prøve at se på, hvordan vi kan få de tilsyn til at hænge sammen.

Så vil jeg gerne kvittere for det, jeg også hører fru Mette Abildgaard sige, nemlig at det jo netop skal hænge sammen, altså også tilsynene. Hvis man både skal have kommunale og statslige tilsyn, skal de hænge sammen, og hvis man kun skal have et af dem på et af niveauerne, hvordan skal det så egentlig udmøntes? Så jeg ser meget frem til drøftelserne.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Ældreudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.