Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
L 91 Bilag 1
Offentligt
2683987_0001.png
Enhed
Ældre
Sagsnr.
2021 - 2542
Doknr.
681071
Dato
29-03-2023
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag om lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældre-
området (Justering af skriftlighedskravet og mulighed for forsøg med selvvisita-
tion til tilbud, der træder i stedet for madservice).
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 27. februar 2023 til 27. marts 2023.
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Be-
skæftigelsesministeriet, BL - Danmarks Almene Boliger, Børne- og Under-
visningsministeriet, Center for Sund Aldring – KU, Dansk Erhverv, Dansk Handi-
cap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Dan-
ske Seniorer, Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skolerne – Bestyrelserne,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, De sammenvirkende Menighedsplejere, De-
mensKoordinatorer i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrel-
sen, Domstolsstyrelsen, EGV, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsministeriet,
Faglige Seniorer, Finansministeriet, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af Kom-
munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Funkti-
onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), HK Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, Justitsministeriet, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Langeland Kom-
mune, LO’s Faglige Seniorer, Lægeforeningen, Middelfart Kommune, National
Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage æl-
dre, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbundet, SUFO (Landsfor-
eningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg),
Sundhedsstyrelsen, Viborg Kommune, VIVE, Ældre Sagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Det Danske Madhus, Digitalise-
ringsstyrelsen, FOA, KL, Kost og Ernæringsforbundet, Langeland Kommune, Vi-
borg Kommune, Ældresagen.
Danske Regioner, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i Danmark, Er-
hvervsministeriet, og National Videnscenter for Demens har afgivet høringssvar
om, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
1
 L 91 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2683987_0002.png
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforsla-
get:
Der er præciseret i lovtekst og bemærkninger, at velfærdsaftalekommunerne
kan undlade at træffe afgørelser om tilbud, der træder i stedet for madservice
efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, og i stedet give borgere mulighed for
selv at tilmelde sig det tilbud, der træder i stedet for madservice. Dette er
således en præcisering af, at hjemlen alene omfatter madserviceordningen
og ikke praktisk støtte til madlavning i hjemmet i medfør af servicelovens §
83, stk. 1, nr. 2. Det er endvidere i bemærkningerne præciseret, at borgere,
der ønsker at ansøge om praktisk støtte til madlavning i hjemmet, efter for-
slaget fortsat vil have mulighed for at modtage en afgørelse herom på bag-
grund af kommunens konkrete og individuelle vurdering.
Der bemærkes, at der som følge af den lovtekniske gennemgang har været be-
hov for at justere den foreslåede § 9 a, stk. 3, således at det fremgår, at kommu-
nalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter § 9, stk.1, når en borger ikke kan for-
ventes selv at kunne tilmelde sig et tilbud efter dennes bestemmelses stk. 1, eller
ikke ønsker at benytte et sådant tilbud. Denne justering betyder, at kommunal-
bestyrelsen ikke kan gøre det obligatorisk at anvende en digital selvbetjenings-
løsning.
Endelig er der som følge af den lovtekniske gennemgang foretaget justeringer
af sproglig og teknisk, herunder lovteknisk, karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv understreger i deres høringssvar vigtigheden af, at man ikke går
på kompromis med borgerens frie valg i frikommunerne. Reglerne om frit valg er
i Dansk Erhvervs optik ikke-fravigelige. Reglerne er ikke unødigt bureaukrati,
men derimod en garanti for en grundlæggende rettighed til at træffe egne valg
om helt grundlæggende forhold i borgerens hverdag. Derfor er hegnspæle ved-
rørende reglerne om frit valg af leverandør af praktisk hjælp, personlig pleje samt
madservice for Dansk Erhverv stadig et centralt element, og det bør fortsat
fremgå tydeligt, at såfremt kommunen vælger af afvige fra reglerne, må dette
ikke ske på bekostning af borgerens medbestemmelse og ret til at træffe egne
valg.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Med den politiske aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet fra december 2020
samt lov om velfærdsaftaler på ældreområdet gives der frihed fra reglerne om
frit valg af leverandør, herunder fritvalgsbeviser, jf. servicelovens §§ 91-92 og
bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og frivalgsbevis efter
servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter
servicelovens § 83.
Formålet med velfærdsaftalerne er at skabe øget kvalitet, nærhed og faglighed i
den hjælp, som borgerne modtager samt at skabe rum for i højere grad at tilgo-
dese den enkelte ældres individuelle behov. Det er op til kommunerne, hvorvidt
de vil benytte denne frihed til at lave forsøg med det frie valg af leverandør. Vel-
færdsaftalerne skal give mulighed for at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen
i de tre kommuner vil afprøve nye løsninger i den møde de tilrettelægger ældre-
plejen med henblik på at sikre de ældre mere nærhed og bedre omsorg og pleje.
Det bemærkes, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der er intet i
lovforslaget, der vil svække borgerens frie valg.
På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre lovforslaget.
2
 L 91 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2683987_0003.png
4.2 Justering af skriftlighedskravet
Ankestyrelsen skriver i deres høringssvar, at Ankestyrelsen forstår den foreslå-
ede regel sådan, at der på velfærdsaftalelovens område ønskes hjemmel til at
meddele
afgørelser
om ”mindre, begunstigende justeringer i hjælpen”
mundtligt,
og at reglen således alene går på, at borger ikke skal underrettes skriftligt om
sådanne afgørelser. Ankestyrelsen foreslår, at dette tydeliggøres i lovbemærk-
ningerne.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Med det foreslåede 2. pkt. i § 9, stk. 3, i velfærdsaftaleloven kan kommunalbe-
styrelsen ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende
en ny skriftlig oplysning herom til borgeren. Som det fremgår af lovbemærknin-
gerne vil kravene til skriftlighed i afgørelser om hjælp og støtte således svare til
de krav, som gælder for alle andre kommuner, jf. § 89 i serviceloven.
På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre lovforslaget.
4.3 Mulighed for forsøg med selvvisitation til tilbud, der træder i stedet for mad-
service
Dansk Erhverv skriver i deres høringssvar, at § 9 a, stk. 1, overordnet er positivt,
da det styrker borgerens selvbestemmelse og valgmuligheder. Forslaget stiller
dog også krav til en øget opmærksomhed på kommunens vejledningsforplig-
telse, således at borgeren kan træffe oplyste valg om leverandør af mad. Kom-
munalbestyrelsen er forpligtiget til at oplyse modtageren om, hvilke godkendte
leverandører borgeren kan vælge imellem. Dette skal kommunalbestyrelsen
selvfølgelig stadig leve op til. Dansk Erhverv anbefaler således, at der skal være
en opmærksomhed på at give borgeren en let tilgængelig oversigt over de for-
skellige tilbud samt informere borgeren om, hvordan man tilmelder sig tilbuddet.
Digitaliseringsstyrelsen noterer sig, at ministeriet angiver, at lovforslaget har im-
plementeringskonsekvenser for kommunerne, hvis de vælger at gøre brug af
muligheden for at fravige lovgivningen, som det foreslås i lovforslaget. Digitali-
seringsstyrelsen anbefaler i den forbindelse, at implementeringskonsekven-
serne specificeres yderligere for kommunerne, der gør brug af muligheden for at
fravige lovgivningen. Digitaliseringsstyrelsen tager ministeriets vurdering af, at
lovforslaget overholder principperne for digitaliseringsklar lovgivning til efterret-
ning.
Ankestyrelsen bemærker, at praktisk støtte til madlavning i hjemmet er hjemlet i
servicelovens § 83, stk. 1, nr. 2, mens hjælp i form af madservice er hjemlet i
servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen forstår den foreslåede bestem-
melse sådan, at den omfatter såvel praktisk støtte til madlavning i hjemmet som
hjælp i form af madservice. Hvis dette er korrekt, skal Ankestyrelsen opfordre til,
at dette gøres klart i lovteksten og alle steder i lovbemærkningerne, hvor der
alene henvises til madserviceordninger. Hvis det derimod er hensigten, at det
alene er madserviceordninger efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, der skal
være omfattet af adgangen til selvvisitation, skal Ankestyrelsen opfordre til, at
det beskrives nærmere i lovbemærkninger, hvad det indebærer.
Ankestyrelsen bemærker, at lovforslaget efter Ankestyrelsens vurdering, poten-
tielt kan føre til, at borgere, der er henvist til at benytte sig af tilbuddet efter stk.
1, reelt ikke har nogen klagemuligheder i forhold til den pågældende borgers
adgang til madservice. Ankestyrelsen forudsætter, at der som hidtil træffes en
afgørelse over for borgere, som ansøger om madservice, men hvor kommunen
vurderer, at borgeren ikke er berettiget til madservice. Styrelsen forudsætter der-
udover, at der som hidtil vil være adgang til at klage over disse afgørelser.
Ældre Sagen understreger i deres høringssvar, at det er Ældre Sagens opfat-
telse, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fortsat
gælder i frikommunerne. Derfor bemærker Ældre Sagen, at kommunerne bør
indskærpes korrekt anvendelse af sagsbehandlingsreglerne i denne lov. Ældre
3
 L 91 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2683987_0004.png
Sagen mener endvidere, at aldersgrænser generelt skal undgås, og at det skal
være behovet for madservice og evnen samt lysten til at kunne selvvisitere sig,
der til enhver til skal gå forud for rigide aldersgrænser.
Det Danske Madhus skriver i deres høringssvar, at de er bekymrede for, at de
ældre, som er i næringsrisiko eller er underernærede, ikke får den hjælp, der
skal til. Det Danske Madhus stiller spørgsmålstegn ved, hvordan man vil sikre,
at borgere ikke overser muligheden for selvvisitation til madservice. Det Danske
Madhus foreslår, at kommunen fortsat skal kunne garantere, at borgere får den
rigtige ernæring, ved at borgerne efterfølgende bliver kontaktet af kommunens
sundhedsfaglige for en ernæringsvurdering, som anbefalet i Sundhedsstyrel-
sens vejledning. Endelig er Det Danske Madhus ikke enige i vurderingen af, at
erhvervslivet ikke bliver påvirket af ændringen, medmindre kommunerne bliver
pålagt at orientere borgerne om de forskellige leverandørers tilbud.
Kost og Ernæringsforbundet bemærker i deres høringssvar, at det ikke er klart,
hvad der konkret menes med ”tilbud, der træder i stedet for madservice,” og at
det gør det vanskeligt at vurdere, hvilken betydning lovforslaget vil få i praksis,
herunder, om forsøgsordningen kan tolkes som fx fritvalgsbeviser eller en ny
form for levering af hjælp til borgerne. Kost og Ernæringsforbundet bemærker
videre, at forbundet støtter arbejdet med at undersøge mindre bureaukratiske
arbejdsgange, men at det samtidig er forbundets holdning, at det ikke må ske på
bekostning af kvalificerede faglige vurderinger i forhold til borgernes individuelle
ernæringsmæssige behov. Forbundet finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis der
ikke finder en faglig vurdering sted i forhold til fx hvilken kostform, diæt mv., som
den ældre borger har behov for, og at den ældre borger vejledes i dette. Forbun-
det finder det uklart, hvordan det med selvvisitering sikres, at selvvisiterende
borgere kommer til at modtage en kostform, der passer til deres funktionsniveau
og behov.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger
Det fremgår af vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, at kommunal-
bestyrelsen, som led i kommunalbestyrelsens generelle pligt, skal oplyse om
muligheder for frit at vælge leverandør samt oplyse modtagere af hjemmehjælp
om, hvilke godkendte leverandører af hjælpen borgeren kan vælge imellem.
Dette gælder også for de tre kommuner omfattet af velfærdsaftaleloven. Det
fremgår således også af lovforslagets bemærkninger, at brugen af selvvisitation
vil kræve øget opmærksomhed på kommunens vejledningsforpligtigelse. Det
fremgår endvidere af bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen bør være op-
mærksom på at yde den fornødne vejledning til borgerne både om selve tilbud-
det, men også om hvordan man som borger foretager tilmelding.
Der henvises til høringsnotatets afsnit 3, hvoraf det fremgår, at der er foretaget
justeringer i den foreslåede § 9 a, stk. 3, så det fremgår, at kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse efter § 9, stk.1, når en borger ikke kan forventes selv at
kunne tilmelde sig et tilbud efter dennes bestemmelses stk. 1, eller ikke ønsker
at benytte et sådant tilbud.
Der henvises endvidere til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at
kommunalbestyrelsen er forpligtet til at være opsøgende i forhold til at yde den
nødvendige hjælp til borgerne og fortage sædvanlig sagsoplysning i den hen-
seende. Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger pkt. 1, hvoraf det
fremgår, at det af ansøgningen fra Viborg Kommune fremgår, at kommunen vil
sikre, at borgerne fortsat får den hjælp, som de har brug for, samt at der ikke vil
være borgere, som stilles ringere som følge af frisættelsen.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Viborg Kommune i sin ansøgning
beskriver, at ønsket om en fravigelse er begrundet i at ville lave forsøg med, at
borgere kan visitere sig selv til madservice ved at tilmelde sig på en hjemmeside
med henblik på at lette administrationen i visitationen. Ved at frisætte Langeland
4
 L 91 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2683987_0005.png
Kommune, Middelfart Kommune og Viborg Kommune fra § 9, stk. 2, i velfærds-
aftaleloven, ift. tilbud, der træder i stedet for madservice, vil kommunerne få fri-
hed fra at skulle træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurde-
ring af den enkeltes behov.
Velfærdsaftaleloven understøtter tankegangen bag regeringens ambitioner om
en omfattende frisættelse af den offentlige sektor, hvor der startes på ældreom-
rådet. En velfærdsaftale indebærer, at kommunen og regeringen indgår en aftale
om at frisætte kommunen, tilbud, ledere og medarbejdere fra lovgivning mod, at
kommunen også frisætter sig fra lokal regulering.
På baggrund af Ankestyrelsens høringssvar er det i lovforslaget blevet præcise-
ret, at velfærdsaftalekommunerne kan undlade at træffe afgørelser om tilbud,
der træder i stedet for madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, og i
stedet give borgere mulighed for selv at tilmelde sig det tilbud, der træder i stedet
for madservice. Dette er således en præcisering af, at hjemlen alene omfatter
madserviceordningen og ikke praktisk støtte til madlavning i hjemmet i medfør
af servicelovens § 83, stk. 1, nr. 2. Det er endvidere i bemærkningerne præcise-
ret, at borgere, der ønsker at ansøge om praktisk støtte til madlavning i hjemmet,
efter forslaget fortsat vil have mulighed for at modtage en afgørelse herom på
baggrund af kommunens konkrete og individuelle vurdering.
.
5