Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet. (Justering af skriftlighedskravet og mulighed for forsøg med selvvisitation til tilbud, der træder i stedet for madservice).

Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).

(Fremsættelse 29.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Annette Lind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, fru formand. I dag debatterer vi første gang af forhåbentlig mange gange frisættelsen på ældreområdet. Vi vil også gerne sige velkommen til ministeren, som har sit første lovforslag på ældreområdet her.

I 2020 foretog vi i den tidligere regering en udtagelse af nogle velfærdsaftalekommuner: Det var Langeland, det var Middelfart, og det var Viborg. Dem gav vi yderligere frihedsgrader. Det er sådan, at i L 91 i dag skal vi diskutere nogle frihedsgrader, som Viborg Kommune har søgt om. Det er sådan, at når vi giver Viborg Kommune lov til de her ting, giver vi også lov til det på Langeland og i Middelfart. Socialdemokratiet er stærke tilhængere af frisættelse i den offentlige sektor, og vi vil gøre op med bureaukratiet og de mange regler og dokumentationskrav, som tager tid fra det vigtigste, nemlig nærvær og omsorg for de ældre, og som dræner medarbejderne for energi og arbejdsglæde. Derfor har vi lavet velfærdsaftalerne på ældreområdet med netop Viborg, Langeland og Middelfart Kommuner.

I Socialdemokratiet vil vi gerne sætte kommunerne fri fra en lang række statslige regler og dokumentationskrav, og samtidig har vi givet kommunerne håndslag på, at de også sætter sig fri fra deres egne regler, så frisættelsen når helt ud til medarbejderne og de ældre. For vi tror på, at der i mødet mellem fagligt dygtige medarbejdere og de ældre kan finde nogle gode løsninger. Det er ikke noget, som vi kan lovgive om her fra Christiansborgs side. I den lovgivning, vi har i dag, var der oprindelig fem forslag fra Viborg Kommune om yderligere frisættelse, og det har kun været nødvendigt at lovgive på de to områder. De tre andre har været to på medicinområdet: Det ene har været, at man vil opbevare væsker og medicin ude på f.eks. et plejehjem, i stedet for at man skal ud at køre efter det. Det har vi desværre ikke kunnet gøre, fordi det netop ikke er under serviceloven, men under loven om lægemidler. Så det er ikke blevet imødekommet, men er heller ikke med i det her lovforslag. Det andet har man kunnet gøre ude i kommunerne, og det er en frisættelse i forhold til hjælpemidler, sådan at man i de teams, man er i i forbindelse med arbejdet med de ældre, kan finde ud af tingene, uden at borgeren som sådan selv skal søge, og der skal så visiteres til det. Alt i alt er det nogle rigtig gode frisættelser.

Men det, som det gælder om i dag, er to andre ting: Den ene er en justering af krav om skriftlighed, hvor Viborg Kommune har søgt om yderligere frisættelse, og på baggrund af de erfaringer, man allerede har gjort sig, synes jeg, at det er rigtig godt, at man i Viborg Kommune har høstet erfaringer først, og at man så nu er klar til at tage et skridt videre i frisættelsen. Konkret skal vi derfor i dag se på de her to love om velfærdsaftaler. For det første handler det om kravet om skriftlighed, der justeres, så det, når der er tale om mindre, begunstigende justeringer, faktisk i bund og grund betyder, at vi på det her område sidestiller kravet til skriftlighed i velfærdskommunerne med kravet til skriftlighed i de øvrige kommuner. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, at man har haft øgede krav om skriftlighed i en frikommune, og derfor laver vi nu reglen om, sådan at de faktisk bliver sidestillet med alle andre kommuner. Og jeg vil tro, at alle synes, det giver rigtig god mening.

Det er sådan, at den anden ting handler om selvvisitation på madserviceområdet, og vi giver mulighed for selvvisitation på netop madserviceområdet eller tilbud, der træder i stedet for madservice. Det er et meget spændende forslag, synes jeg, for jeg hører ofte, at visitationen er noget af det, der kræver mange ressourcer, og samtidig er der også nogle steder en forestilling om, at selvvisitation vil betyde, at borgerne skal kræve en masse ydelser, de slet ikke har behov for, og det tror jeg vi kan imødegå i det her forsøg, som kommer til at køre fremadrettet i Viborg Kommune. Borgeren skal nemlig selv tilmelde sig madordningen, og jeg er glad for, at man nu åbner op for at prøve det på netop et frisættelsesområde som det her.

Det er sådan, at vi for ikke så længe siden fik en rapport fra VIVE, og der var rigtig mange spændende ting i den på netop frisættelsesområderne. Velfærdsaftalerne er bare et af flere spor i arbejdet med frisættelse, og det vigtigste er jo netop at få viden og erfaringer til det videre arbejde. Den her rapport fra VIVE har været med tidligt i processen, og der ligger lovende takter i den. Velfærdsaftalerne kan være med til at øge medarbejdernes trivsel og motivation på ældreområdet, for medarbejderne er noget af det vigtigste og den vigtigste ramme til at levere en god pleje, og aftalerne kan netop betyde færre dokumentationskrav og regler og derved styrke oplevelsen af at have et fagligt råderum.

Jeg støtter lovforslaget her, og jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør de også. Jeg synes, det peger i en god retning i forhold til at skabe mere kvalitet, nærhed og faglighed i ældreplejen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Værsgo.

Tak. Man kan jo starte med at sige, at når vi i det hele taget er i den situation i dag, at vi skal ændre det tidligere lovforslag, skyldes det, at vi har lavet en aftale om, at nogle kommuner kan søge om yderligere frisættelse, og det har Viborg Kommune så gjort på to områder, som lige er blevet beskrevet af min kollega, så det vil jeg ikke også gøre. Men det betyder, at hvis vi ønsker at imødekomme de to frisættelser, kræver det en ændring af velfærdsaftaleloven, og det er så det, der foreslås gennemført med det her forslag.

Ældreministeren har jo selv nævnt, at det ikke vil ændre på borgerens mulighed for frit valg – det vil det ikke ændre på – og det er vi selvsagt meget glade for i Venstre. Og så har det i øvrigt været sådan, at det af Viborg Kommunes ansøgning fremgår, at kommunen vil sikre, at borgerne fortsat får den hjælp, som de har brug for, samt at der ikke vil være nogen, som stilles ringere som følge af frisættelsen. Jeg tror, at det vil være de to elementer, som er det vigtigste, når befolkningen skal vurdere: Er det her nu noget godt, eller er det ikke godt?

Jeg synes, at den her frisættelsesdagsorden sådan set er rigtig god, og jeg tror også, det er noget, der vil vinde stor opbakning i Folketinget. Vi har jo da i hvert fald alle sammen været med til at bane vejen for det. Og jeg vil godt ved den her lejlighed rose ældreministeren for, at hun har sørget for at få det her gjort færdig og bragt i orden. Tit kan vi jo blive klandret for, at vi ikke får tingene gjort – vi lover, og vi lover, men der sker ingenting. Og der synes jeg, at ældreministeren er et strålende eksempel på, at her har man i hvert fald sat handling bag ordene, og det synes jeg kun fortjener ros.

Så Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mike Villa Fonseca fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Moderaterne ønsker altid at søge den politiske dialog. Fremtidens løsninger kan komme alle steder fra, i dag kommer det fra Viborg Kommune. Vi politikere skal af og til lytte, før vi taler. Det kunne vi alle have glæde af. Nogle gange er det bedre at lytte end at tale. Det håber jeg vi kan hjælpe hinanden med.

Velfærdsaftalerne skal frisætte kommunerne fra unødvendigt kontorarbejde, så tiden i stedet kan bruges på den borgernære velfærd. Dette er særlig relevant på ældreområdet, og det er med ældreordførerkasketten på, jeg står her i dag. Vi hos Moderaterne er glade for alle forslag, der gør det danske samfund mere effektivt, og vi fjerner alt unødvendigt benspænd. Vi har rigtig store ambitioner hos Moderaterne. Vi havde og vi har fortsat store ambitioner for den offentlige sektor, ikke mindst på ældreområdet. Det er et af de vigtigste mål for vores frisættelsesdagsorden, så det er meget vigtigt. Vi ønsker at være åbne over for alle nye idéer og forslag, som kan være med til at forbedre den danske velfærd.

Velfærdsaftaleloven understøtter dette ønske, og selv om Moderaterne i tidernes morgen ikke eksisterede i Folketinget, er vi nu glade for, at vi kan være med til at lave nogle moderate justeringer af denne aftale. Det er justeringer, der skal give borgerne en endnu større oplevelse af frihed og selvbestemmelse, som er rigtig vigtigt for vores ældre. Det er justeringer, der skal fjerne alt unødvendigt benspænd, det er justeringer, der skal give plads til det, der er vigtigt for vores ældre og i ældreplejen, nemlig pleje og hjælp til borgeren. Det er også med til at påvirke medarbejdernes arbejdsmiljø. Arbejdsglæde giver livsglæde til vores ældre. Det er justeringer, som jeg både som Moderat, men også som sygeplejerske kun kan støtte op omkring.

Vi mener, at den danske ældrepleje skal udvikles. Den enkelte borger skal have mere livsglæde, for der skal være plads til mere selvbestemmelse og frihed. Det er de to justeringer af lovforslaget med til at hjælpe på vej. Vi skal lytte til de offentlige aktører i samfundet. De har fortalt os, at de ikke har mulighed for at yde en ordentlig ældrepleje. Selv om ældreplejen grundlæggende er god og mange ældre er rigtig glade for den pleje, de får, fortæller dette lovforslag, at der ikke altid er mulighed for at yde en værdig ældrepleje.

Forslagsstillerne ser plads til forbedring, og det gør vi også i Moderaterne, særlig på de områder, hvor ældreplejen er udfordret. Ældrepleje med øget fokus på kvalitet mener jeg vi skal have, og det er på den baggrund, at Moderaterne og jeg som ældreordfører bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tillykke til ældreministeren med det første lovforslag her i salen. I SF er vi optaget af at fjerne alt unødvendigt bureaukrati i ældreplejen. Bureaukrati er en ressource, som vi i stedet kunne have brugt til mere tid til borgere, der har brug for mere hjælp og pleje. Og der er rigtig mange ældre borgere, der godt kunne bruge lidt ekstra hjælp. Og jeg tror ikke, man beder om hjælp, hvis man ikke sådan helt grundlæggende har brug for den. Derfor var vi i SF også glade for at være med til velfærdsaftaleloven for et par år siden. Med loven var det hensigten at frisætte kommuner fra unødvendigt bureaukrati, hvilket giver rum til mere faglighed i ældreplejen og større mulighed for, at de ældre får indflydelse på den hjælp, som de modtager. Det er nogle ekstremt vigtige fokuspunkter, som det er svært at se at nogen kunne have noget imod og i øvrigt være imod – det er også rigtig svært.

Når en af de udvalgte kommuner, Viborg Kommune, udtrykker ønske om at afskaffe bureaukrati på to konkrete punkter, og det ikke stiller nogen borgere ringere, så bakker SF selvfølgelig op om det. Jeg synes, det giver mening, at det ikke er nødvendigt at sende skriftlige oplysninger til borgere ved mindre justeringer, som i virkeligheden bare er forbedringer af den hjælp, de får. Jeg synes også, det giver mening, at borgere får mulighed for selv at tilmelde sig tilbud, der træder i stedet for madservice, og selvfølgelig skal den ældre kunne få den mad, som han eller hun har behov for og ønsker sig.

Jeg var til gengæld også glad for at læse, at vejledningspligten bliver skærpet i forhold til selvvisitation og madservice, for det er selvfølgelig afgørende, at borgere får den nødvendige vejledning, hvis selvvisitationen skal foregå digitalt. Vi ved, der er mange ældre, der oplever problemer med den stigende digitalisering, og derfor er det også vigtigt, at vi ikke stiller nogen ringere ved elektronisk selvvisitation, og vi må og skal ikke øge den digitale eksklusion med den her justering.

Jeg har dog også noteret mig, at Dansk Erhverv har udtrykt bekymring for, om vi med loven går på kompromis med frit valg. Det er der også andre der har bemærket her fra talerstolen. Det er jo nok en naturlig indvending fra en erhvervsorganisation, men jeg vil ikke undlade at bemærke, at frihed altså er vigtigere end frit valg mellem forskellige leverandører. Jeg er derfor også glad for, at bemærkningen ikke har givet anledning til at ændre i loven, for det ville jo netop resultere i øget bureaukrati, som vi rigtig gerne vil fjerne. Vi skal have tillid til, at borgerne selv ved bedst, og hånden på hjertet: Ingen borgere ville ønske madservice, hvis ikke det var, fordi de havde brug for den. Så afslutningsvis vil jeg bare sige, at SF er for forslaget, og vi ser frem til at følge læringen og erfaringerne fra Viborg, Langeland og Middelfart. Og så skal jeg i øvrigt hilse fra Alternativet, som er enige med SF. Tak for ordet

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Kirsten Normann Andersen, SF. Næste ordfører er fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

I Danmarksdemokraterne støtter vi grundlæggende opgøret med bureaukrati i den offentlige sektor, og derfor støtter vi også de klare intentioner, der ligger i velfærdsaftalerne. Her er flere kommuner på bl.a. ældreområdet blevet til frikommuner og blevet fritaget for udvalgte paragraffer i lovgivningen med henblik på at tænke nyt og prøve deres arbejde af på nye måder og med henblik på at forsøge at løse nogle af de velfærdsudfordringer, som kommunerne og samfundet står over for. Det er der især brug for, fordi bureaukratiet ikke må være det, der fylder i ældreplejen. Det er omsorgen og plejen, der skal være tid og plads til. Det er omsorgen og plejen, der er kernen i mødet med de ældre mennesker, og de skal mærke, at det er dem, som er i centrum.

Dette lovforslag, som vi her behandler, er en opfølgning på velfærdsaftalen på ældreområdet med henblik på at imødekomme en ansøgning fra Viborg Kommune om yderligere frihedsgrader. På den baggrund indebærer lovforslaget justeringer af loven om velfærdsaftaler på ældreområdet, som vedrører Viborg, Langeland og Middelfart Kommuner, der siden 2021 har været frikommuner på ældreområdet. Med forslaget foreslås det, at borgere selv skal kunne visitere sig til madservice ved f.eks. at tilmelde sig digitalt. På den måde frisættes frikommunerne fra at skulle træffe afgørelser om madservice på baggrund af en individuel vurdering af den enkeltes behov. Samtidig frisættes borgeren fra foregående ansøgninger og visitation.

Samtidig foreslås det at lempe et skærpet krav til frikommunerne om, at de skriftligt skal oplyse borgeren om, hvilken hjælp der er bevilget, i de tilfælde, hvor borgeren opnår fuldt medhold, eller i afgørelser, hvor der er tale om mindre justeringer, hvor borgeren tildeles mere hjælp. Dog skal borgeren fortsat oplyses skriftligt i afgørelser, hvor hjælpen nedjusteres, ligesom der skal vejledes om klagemuligheder. På den måde underlægges frikommunerne samme krav, som gælder i landets øvrige kommuner efter servicelovens § 89.

I Danmarksdemokraterne kan vi støtte lovforslaget, og vi ser meget frem til at høre mere om de mange erfaringer, som de enkelte frikommuner gør sig i de her år med arbejdet med at udfordre bureaukratiet i den offentlige sektor, men også for at frigøre tid til at sætte de ældre i centrum.

Afslutningsvis vil jeg på vegne af Liberal Alliance meddele, at de også kan støtte lovforslaget og vil stemme for.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Der skal også herfra lyde et tillykke til ministeren med det her første lovforslag i salen. Det her er, som mange af mine gode kollegaer har været inde på, en udløber af den aftale, der blev lavet i forhold til velfærdsaftaler om frikommuneforsøg, som netop skal give kommunerne mulighed for at se, om man ikke kan gøre tingene lidt bedre på ældreområdet, om man kan tænke nyt og prøve andre ting af.

Det var jo i virkeligheden en udløber af den nytårstale, statsministeren holdt den 1. januar 2022, hvor hun proklamerede, at der skulle komme en ny ældrelov, at kommunerne for alvor skulle have frihed, og at nu var det virkelig tid til, at der skulle ske noget på det her område. Jeg må bare sige, at siden den 1. januar 2022 er der sket lidt, ikke nødvendigvis på ældreområdet, men månederne er jo gået, og den ældrelov, statsministeren lovede medarbejderne, de ældre, de pårørende, er jo stadig væk ikke kommet. Der er gået snart halvandet år, hvor man har holdt mange, som arbejder inden for det her område, og som er engageret i det, hen med en forventning, men jo også i uvished. Og jeg synes ikke, jeg kan behandle det her lovforslag i dag uden at ærgre mig over, at det, man lovede dengang, de storstilede løfter, er man bare ikke nået ret langt med.

Jeg synes, det er skuffende, at den tidligere regering ikke nåede længere. Vi blev aldrig indkaldt til forhandlinger. Man nedsatte en rådgivende komité, ekspertgrupper med alle mulige kloge mennesker, og der kom kloge anbefalinger, men vi kom bare aldrig så langt, at vi satte os ind i det der forhandlingsrum. Vi havde masser af snakke om, hvordan vi alle sammen skulle bøje os mod hinanden for virkelig at prøve nyt på det her område, men invitationen til det første forhandlingsmøde ventede vi forgæves på i månedsvis.

Nu har Danmark fået en ny regering, og jeg er glad for, at der står i regeringsgrundlaget, at ældreområdet er det første område, man skal forsøge virkelig at frisætte. Og vi kommer til at møde op til forhandlingerne, eller rettere, jeg kommer til på vegne af Det Konservative Folkeparti at møde op og være konstruktiv og indstillet på, at vi skal frisætte så meget som overhovedet muligt. Men jeg må indrømme, at jeg igen står og tænker: Hvornår kommer den der invitation til kaffe? For der står i regeringsgrundlaget, at det er det første område, der skal frisættes, og jeg har ikke indtryk af, at det sådan ligger ligefor, at vi skal rydde kalenderen for at drøfte det her.

Så det er blot et venligt ønske om, at partierne bliver kaldt sammen, for jeg tror, der er mange, der har viljen til det her, og jeg synes faktisk, vi har meget af den viden til rådighed, der skal bruges, for at vi for alvor kan lave forandringer på det her område. Og det er der brug for. Det, man forsøger sig med i de her frikommuneforsøg, er jo vanvittig spændende. Og det, vi ser i dag i forhold til skriftlighed, som er gennemgået af mange af min kollegaer, er jo nok et eksempel på, hvorfor det kan være fornuftigt med nogle frikommuneforsøg for at blive klogere på det, man måske havde gode intentioner om, men som skal gøres på en lidt anden måde.

Jeg synes, at de elementer, der ligger her i forhold til madservice, er vildt interessante. Jeg synes, det er spændende, og jeg synes, det er meget rigtigt, som Ældre Sagen skriver i deres høringssvar, at der ikke er nogen, der ønsker det her, og som beder om den her hjælp, hvis ikke man har brug for den. Der tror jeg, at de fleste af os holder så meget af vores egne hjemmelavede frikadeller, uanset hvor skarp man måtte være i et køkken, at vi ikke beder om den slags hjælp, hvis ikke vi har brug for den. Det er jo den tankegang, vi også skal have bredt ud på andre områder inden for ældreområdet, i forhold til hjælpemidler og alt muligt andet. Der er ikke ret mange, der beder om en rollator eller en toiletstol, hvis ikke man har brug for det.

Så jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til det arbejde, vi skal i gang med i forhold til frisættelse af den offentlige sektor generelt, men i særdeleshed inden for ældreområdet, og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi forhåbentlig bliver inviteret til forhandlinger om det. Vi kommer også til i Det Konservative Folkeparti at bakke op om det her lovforslag, og så kommer vi selvfølgelig til at følge de erfaringer, man gør sig, meget nøje. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, formand. Jeg vil også lige starte med at slå fast, at Enhedslisten kommer til at støtte det her forslag, for det handler jo netop om at fjerne nogle bureaukratiske byrder fra tre af de omtalte frikommuner, altså Langeland, Middelfart og Viborg. Det er et ønske, der kommer fra kommunerne selv og i særlig grad fra Viborg Kommune. Det er ikke noget, der forringer mulighederne for borgerne i kommunen, og der er en skærpet vejledningspligt. Det betyder, at vi selvfølgelig kommer til at støtte det her.

Nu er der blevet sagt mange fine ord om det her med at skulle frisætte kommuner, og det lyder meget tillokkende, og jeg er også spændt på at se, hvad det egentlig konkret er, regeringen vil komme med på området – og øvrigt også tillykke herfra til ældreministeren med det første lovforslag på området – og hvad man har tænkt sig, for frisættelse kan jo netop betyde mange ting. I tilfældet her handler det om, at vi fjerner nogle administrative byrder, og at vi sikrer en højere grad af selvvisitation. Som fru Mette Abildgaard var inde på, er der jo ikke nogen, der kommer og beder om en rollator, og der er næppe nogen, der begynder at hamstre toiletstole, fordi man har mulighed for at få flere af dem. Så det er jo helt åbenlyst, at der er nogle områder, hvor vi kan gøre det. Madservice er også et helt åbenlyst område, hvor det kan bruges.

Men frisættelse kan jo også betyde, at vi fjerner rettigheder fra borgere generelt, og at vi overlader det til kommunerne selv, og at det så bliver forskellige økonomiske rammer i kommunerne, der afgør, hvilken hjælp man kan tilbyde, men hvor man så fra Christiansborgs side kan fralægge sig ansvaret og sige: Det her er ikke længere en rettighed; det er noget, kommunerne selv må ligge og rode med, i forhold til hvilke økonomiske rammer de har. Det har vi jo bl.a. set i forhold til klippekortordningen. Derfor tror jeg, at man skal passe rigtig meget på, med hensyn til hvad frisættelse egentlig betyder, og derfor er jeg også spændt på at se, hvad det er, regeringen kommer til at lægge op til.

Det samme gør sig gældende, når vi snakker om frit valg. Frit valg lyder jo også meget besnærende, men for mange kommuner bliver det her jo ikke oplevet som et frit valg. Det bliver oplevet som en tvangsprivatisering, hvor kommunerne skal pålægges at have private aktører på markedet, selv om der måske i øvrigt ikke er en efterspørgsel efter det, men kommunerne skal gøre det, og det påfører så kommunerne en lang række bureaukratiske opgaver i forhold til at få beskrevet, hvor lang tid en enkelt ydelse tager, netop for at den kan privatiseres. Så når vi taler om frisættelse, kan det jo betyde mange ting. Det kunne f.eks. også være et fritage kommunerne fra den tvangsprivatisering, som mange kommuner i dag oplever.

Men vi bakker selvfølgelig op om det konkrete forslag. Jeg ser også frem til, at vi får indkaldt til forhandlinger. Hvis ambitionen er at sikre en højere grad af frihed for både ansatte og borgere, der benytter sig af kommunens ydelser, så er vi helt med på det, men jeg vil godt hejse en lille advarende fane i forhold til risikoen for, at det her er altså også kan betyde, at den geografiske ulighed kommer til at eksplodere, hvis ikke det sikres, at man har ret til at få hjælp, og hvis vi ikke vi også herindefra sikrer, at der er den tilstrækkelige økonomi til det ude i kommunerne.

Men Enhedslisten kommer til at bakke op om det her konkrete lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som det er sagt, er forslaget, vi her behandler, en grundlæggende idé om at sætte kommunerne fri for unødvendig administration og sikre de ældre en let adgang til den hjælp, de har behov for. Det er jo helt i tråd med formålet med den oprindelige aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet.

I Dansk Folkeparti og for mig personligt er ældresagen og ældreområdet en hjertesag. Derfor vil vi naturligvis også støtte det her forslag, endda meget gerne, fordi det skaber forbedringer for de ældre. Særlig er det positivt, at borgere gives en mulighed for selv at tilmelde sig et tilbud, der træder i stedet for madservice. I Dansk Folkeparti er vi fortalere for mere selvvisitering og selvbestemmelse for de ældre generelt. Det betyder nemlig, at den ældre både får en hurtig hjælp og den rette hjælp for den enkelte, når behovet opstår. Det ser vi gerne meget mere af på ældreområdet. Det er vores udgangspunkt, at ældre medborgere altså ikke beder om hjælp, de ikke har behov for.

Derfor er jeg måske også en smule uforstående over for, at frikommunerne skal kunne indlægge en aldersgrænse for at begrænse tilbuddet om selvvisitation, så det kun vil gælde for ældre over en vis alder. For ældre er ligesom alle andre forskellige, nogle får behov for hjælp tidligt i livet og andre sent. Som Ældre Sagen bemærker i deres høringssvar, bør det være behovet for madservice og evnen samt lysten til at kunne selvvisitere sig, der går ud forud for aldersgrænser.

Endelig vil jeg nævne, at det er meget positivt, at det i forslaget indskærpes, at brugen af digital selvbetjening stiller øgede krav til kommunernes vejledningsforpligtelse. Det er vigtigt, at de borgere, der ikke kan eller vil benytte et tilbud om digital selvvisitation, ikke stilles ringere. Det er helt centralt og meget vigtigt for Dansk Folkepartis opbakning til forslaget, og vi støtter forslaget. Så bliver jeg nødt til at sige til ældreministeren, at jeg altså har en vigtig aftale ude i byen, så jeg kan ikke høre svaret. Men det kan jeg jo læse mig til, og ellers er der jo en udvalgsbehandling. Så jeg vil bare sige, at vi støtter forslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Så er det ældreministeren, der får ordet.

Tak for ordet, formand, og tusind tak for debatten og inputtene her under førstebehandlingen i dag. Jeg hører mig frem til, at der er opbakning hele vejen rundt, hvilket jeg jo synes er utrolig positivt og måske nok så meget, fordi der er nogle virkelig gode overvejelser og ord med om, hvorfor der er den opbakning. Altså, det, jeg hører går igen – og det er også det, jeg selv har hæftet mig ved i lovforslaget – er lige præcis det her med, at der kommer mindre bureaukrati med de to forslag. Nu har både fru Annette Lind og fru Marlene Harpsøe gennemgået forslagene meget nøje. Ellers ville jeg måske normalt lige have gennemgået dem grundigt, men jeg synes, det var en udmærket og glimrende gennemgang, I havde.

Men noget af det, som jeg hæfter mig ved, og som er årsagen til, at jeg har lagt vægt på at fremsætte de her ting, er lige præcis bureaukratiet. Jeg synes, det var en meget fin formulering, fru Kirsten Normann Andersen havde, nemlig at bureaukratiet jo er en ressource, der kan bruges anderledes. Det synes jeg er helt i sync. Så hører jeg mig også frem til det her omkring selvbestemmelse. At der ikke er nogen ældre, som efterspørger en ydelse, hvis de ikke har behov for den, er der flere af jer, der nævner, og det er også helt i den ånd, jeg har fremsat forslaget. Hele fokusset på selvbestemmelse hører jeg mig også frem til er noget af det, der er vigtigt. Jeg hører også, at det, der er væsentligt, er, at vi ikke må gå på kompromis med de behov, som den enkelte ældre har, og det er jo en af hegnspælene i aftalen helt oprindelig, at det her ikke fratager kommunen ansvaret for at være opsøgende og afdækkende i forhold til de behov, der er, uagtet at man faktisk får mulighed for selv at tilmelde sig madservice.

Jeg har et par enkelte kommentarer til nogle af de bemærkninger, der ellers er faldet. Der er det her omkring frit valg, som både Hans Christian Schmidt og Kirsten Normann Andersen var inde på, men ud fra lidt forskellige indfaldsvinkler, tænker jeg. Men det er bare for at understrege, at det i hvert fald er helt rigtigt læst og set, at det her ikke har noget at gøre med og ikke ændrer betingelserne for det frie valg, for det her handler alene om visitationen. I aftaleteksten er der jo sådan set mulighed for at lave forsøg med frit valg, men det er ikke det, det her lovforslag handler om.

Så vil jeg nævne det omkring ældreloven, og det er der flere af jer der også efterspørger: Kommer det ikke snart? Vi har ventet siden den 1. januar 2022. Jeg kan love jer, at vi er trukket i arbejdstøjet i ministeriet i forhold til at kunne invitere til forhandlinger, og I skal være de første, der får det at vide, så snart vi er klar til det. Årsagen til, at vi stadig væk ikke er klar, på trods af at der jo, som fru Mette Abildgaard var inde på, har været noget forberedende arbejde i hele 2022 med bred inddragelse af interessenter, er, at det, som flere af jer også nævner, er utrolig komplekse ting, vi er inde at røre ved. For det her er jo ligesom myndighedsarbejdet, og der er rigtig mange dele i frisættelsen, og ændrer man i visitationen og i frihedsgraderne, så ændrer man i rettighedsforståelsen, som Enhedslistens ordfører var inde på. Så man kan ikke bare ændre på én del, man skal ændre på alle tandhjulene, og det er derfor, det tager rigtig lang tid.

Jeg synes også, og det skulle være min afsluttende bemærkning, at vi skylder de ældre – for der er rigtig mange af dem i dag, og der kommer rigtig mange flere i de kommende år – at lave en ældrepleje, som vi kan være bekendt, og hvor der er lige adgang for alle. Så det skal være mine ord, og så glæder jeg mig til at besvare spørgsmål, hvis der skulle være nogen, og ellers til det videre udvalgsarbejde. Tak.

Det er der så ikke. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.