Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 90
Offentligt
2702815_0001.png
Folketinget Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 90 stillet af udvalget den 27. april 2023
efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at der er tale om overlappende regler, når man har et
forbud mod at drive ejendomsmæglervirksomhed, hvis man har forfaldne
bøder udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, og der så sam-
tidig laves offentlige lister over forfaldne bøder?
Svar:
Jeg mener, at det er vigtigt med effektive regler. Derfor er jeg også enig i,
at der ikke skal være overlappende regler, da overlap i sidste ende kan
hæmme reglernes effektivitet.
Jeg mener dog, at det foreslåede forbud mod udøvelse af erhvervsmæssige
aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet
mod eller udføres for en forbruger, hvis den pågældende person eller virk-
somhed har forfaldne ubetalte bøder udstedt af disciplinærnævnet, og for-
slaget om at indføre offentliggørelse af en liste med navne på de ejendoms-
mæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte
disciplinære bøder, tilsammen vil have en forebyggende og adfærdsregule-
rende effekt, og at reglerne sammen vil skabe et incitament til at betale
bøder udstedt af disciplinærnævnet.
Med offentliggørelsen af en liste med navne på de ejendomsmæglere og
ejendomsformidlingsvirksomheder, der ikke betaler bøder udstedt af disci-
plinærnævnet, får forbrugere og virksomheder derudover en reel mulighed
for at undlade at benytte de ejendomsmæglere, herunder til køberrådgiv-
ning, der har handlet i strid med regler i lov om formidling af fast ejendom
m.v., og som har forfaldne ubetalte disciplinærbøder. En forbruger, kan i
en slagssituation sikre sig, at der ikke indgås en aftale med en ejendoms-
mægler eller en ejendomsformidlingsvirksomhed, der reelt har forbud mod
udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter med salg af ejendomme for eller
rettet mod forbrugere.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 90 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om der er tale om overlappende regler, når man har et forbud mod at drive ejendomsmæglervirksomhed, hvis man har forfaldne bøder udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, og der så samtidig laves offentlige lister over forfaldne bøder, til erhvervsministeren
2/2
På denne baggrund mener jeg ikke, at der er tale om dobbeltregulering, men
at bestemmelserne i stedet skal ses i samspil med hinanden og i øvrigt ude-
lukkende finder anvendelse, når den pågældende har forfaldne ubetalte di-
sciplinære bøder.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov