L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 90 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 90

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 29. marts 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om formidling af fast ejendom m.v. og lov om juridisk

rådgivning

(Indførelse af regler for køberformidling og skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere)

§1

I lov om formidling af fast ejendom m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 510 af 24. februar 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 1,

ændres »ejendom og« til: »ejendom,«.

§ 1, stk. 1, nr. 2,

ændres »ejendom.« til: »ejendom, og«.

§ 1, stk. 1,

indsættes som

nr. 3:

»3) erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse

med køb af fast ejendom.«

§ 1, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Kapitel 5 gælder ikke for aktiviteter omfattet af stk. 1,

nr. 3.«

§ 1, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

§§ 48 og 49 gælder for enhver erhvervsdrivende,

der yder rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af

fast ejendom, dog ikke jordfordelingsplanlæggere som led

i udøvelsen af jordfordelingsprocessen, advokater som led

i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed samt finan-

sielle virksomheder, i det omfang der er selvstændige regler,

som regulerer det pågældende erhverv.«

§ 3, stk. 1,

ændres »eller det erhvervsmæssige udbud og

salg af fast ejendom« til: », det erhvervsmæssige udbud og

salg af fast ejendom eller den erhvervsmæssige rådgivning

eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom«.

§ 4, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »salg af fast ejendom«:

»eller rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom«.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ændres »afhændelse« til: »afhændelse

eller erhvervelse«.

§ 5, stk. 3,

ændres »hertil.« til: »hertil, og hvilke oplys-

ninger fra registeret der offentliggøres i Det Centrale Virk-

somhedsregister.«

10.

§ 6, stk. 2, nr. 2,

ændres »forfalden« til: »misligholdt«,

og efter »derover« indsættes: », som er under inddrivelse«.

11.

§ 8, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Deponerer en ejendomsmægler sin godkendelse,

registreres godkendelsen som deponeret i det offentlige re-

gister over godkendte ejendomsmæglere.«

12.

§ 8, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

En person, der har deponeret sin godkendelse,

kan efter anmodning herom få registreret sin godkendelse

som aktiv i det offentlige register over godkendte ejendoms-

mæglere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og stk.

2, er opfyldt.«

13.

§ 10, 1. pkt.,

ændres »forfalden gæld til det offentlige

på 100.000 kr. eller derover« til: »misligholdt gæld til det

offentlige på 50.000 kr. eller derover, som er under inddri-

velse«.

14.

§ 11, stk. 1,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«, og

»slettes personen af« ændres til: »registreres ejendomsmæg-

lerens godkendelse som bortfaldet, frataget eller frakendt i«.

15.

§ 11, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller

fratagelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en

godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny sæt-

tes i kraft, og personen registreres som aktiv i det offentlige

CQ002501

Erhvervsmin.,

Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2021-21356

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

ne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og stk. 2, er opfyldt.«

16.

§ 15, 3. pkt.,

ændres »slettes advokaten af« til: »regi-

streres advokatens godkendelse som bortfaldet i«.

17.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

»Formidling af salg af fast ejendom«.

18.

§ 28, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Den ansvarlige ejendomsmægler må dog maksimalt føre

tilsyn med 5 personer.«

19.

§ 29

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Er der indgået aftale om variabelt vederlag, skal

aftalen indeholde oplysning om, på hvilket grundlag veder-

laget beregnes. En sådan aftale skal endvidere indeholde op-

lysning om, hvilket beløb forbrugeren maksimalt kan kom-

me til at betale, og et regneeksempel.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

20.

§ 29, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes som

2. pkt.:

»Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at

visse typer af aftaler om variabelt vederlag er undtaget fra

kravene i stk. 2.«

21.

Overskriften

til kapitel 6 affattes således:

»Enhver erhvervsdrivende«.

22.

Overskriften

før § 48 affattes således:

»Erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom«.

23.

§§ 48

affattes således:

»§ 48.

En erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, skal varetage

køberens interesser, og eventuel rådgivning skal være rele-

vant, retvisende og fyldestgørende.

Stk. 2.

Den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv om-

sorgsfuldt og udvise en adfærd, som er i overensstemmelse

med god skik, herunder handle redeligt og loyalt over for

køberen. Den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv grun-

digt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad

berettigede hensyn til køberens tarv tilsiger, samt med den

fornødne hurtighed, herunder holde køberen løbende orien-

teret om sagens forløb.

Stk. 3.

Ingen må være repræsentant for både sælger og

køber i samme handel. Det gælder for en ejer, en ansat eller

en person med tilsvarende tilknytning til ejendomsformid-

lingsvirksomheden.

Stk. 4.

Har den erhvervsdrivende en væsentlig økonomisk

eller personlig interesse i, om en handel indgås, skal den

erhvervsdrivende oplyse køber og sælger herom. Den er-

hvervsdrivende skal give oplysningerne i 1. pkt. til køber

i aftalen om rådgivning eller bistand og til sælger skrift-

ligt. Opstår interessen først på et senere tidspunkt, skal den

erhvervsdrivende oplyse køber og sælger skriftligt herom

umiddelbart efter det tidspunkt, hvor interessen opstår.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom.

§ 49.

Når en erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, skal foretage

en værdiansættelse af en ejendom på vegne af køber, skal

den erhvervsdrivende tage hensyn til markedsforholdene,

ejendommens beliggenhed og indretning samt bygningernes

alder og tilstand.

Stk. 2.

Såfremt den erhvervsdrivende skal foretage et

uforpligtende prisoverslag for ejendommen uden fysisk be-

sigtigelse af ejendommen, skal den erhvervsdrivende ud-

trykkeligt oplyse køberen om, at der ikke er tale om en vær-

diansættelse, og at prisoverslaget er foretaget uden fysisk

besigtigelse af ejendommen.«

24.

§ 51, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 3,

ændres »Erhvervsstyrel-

sen« til: »Nævnenes Hus«.

25.

§ 51, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »på« til: »op til«.

26.

§ 51, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk.

3«.

27.

§ 52, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »denne lov.« til: »denne

lov, herunder klager over, at en ejendomsmægler, der yder

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejen-

dom, har tilsidesat de pligter, som følger af §§ 48-50.«

28.

§ 52, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »Forbrugerrådet« til: »For-

brugerrådet Tænk«.

29.

§ 52

ophæves stk. 4, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

Er en klage indgivet for disciplinærnævnet, kan

disciplinærnævnet fortsætte sagsbehandlingen, selvom kla-

ger tilbagekalder klagen. Disciplinærnævnet kan ligeledes

tage klagepunkter op af egen drift, hvis nævnet finder

grundlag herfor.

Stk. 5.

Betaler en ejendomsmægler eller en ejendomsfor-

midlingsvirksomhed ikke senest på forfaldsdagen en disci-

plinær bøde udstedt i medfør af § 53, stk. 1 og 5, er der

tale om overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, og disci-

plinærnævnet kan af egen drift genoptage den disciplinære

sag, som ligger til grund for den disciplinære bøde.

Stk. 6.

Konstaterer disciplinærnævnet, at en eller flere

af de indklagede i en given sag uberettiget anvender beteg-

nelsen ejendomsmægler, oversender disciplinærnævnet rele-

vante sagsakter til Erhvervsstyrelsen med henblik på en vur-

dering af, om der bør indgives en politianmeldelse.«

30.

§ 53, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »disciplinærnæv-

net«: »få udtalt kritik,«.

31.

§ 53

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Har en ejendomsmægler gjort sig skyldig i grov

eller oftere gentagen forsømmelse ved udøvelsen af sin

virksomhed som ejendomsmægler, kan disciplinærnævnet

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

betinget frakende vedkommende godkendelsen som ejen-

domsmægler. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at

vedkommende i en prøvetid på mindst 1 år og højest 5

år regnet fra disciplinærnævnets afgørelse ikke tilsidesætter

god ejendomsmæglerskik under sådanne omstændigheder,

at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal fraken-

des godkendelsen. Indbringer ejendomsmægleren, senest 4

uger efter at disciplinærnævnets afgørelse er meddelt den

pågældende, afgørelsen for domstolene, og stadfæster retten

afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden fra

endelig dom. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættel-

sen af frakendelsestiden. Begår ejendomsmægleren i prøve-

tiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af godkendel-

sen, fastsætter disciplinærnævnet en fælles frakendelse for

dette forhold og det tidligere påkendte forhold.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

32.

§ 53, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes efter »afgørel-

ser«: »og en liste med navne på de ejendomsmæglere eller

ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetal-

te disciplinære bøder udstedt af disciplinærnævnet. 1. pkt.

gælder dog ikke for afgørelser om udtale af kritik, jf. stk. 1«.

33.

§ 53

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt

stykke:

»Stk. 8.

Nævnenes Hus fastsætter nærmere regler om di-

sciplinærnævnets offentliggørelse i henhold til stk. 7.«

34.

Efter § 53 indsættes:

»§ 53 a.

En fysisk eller juridisk person må ikke udøve

erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af

salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for

en forbruger, hvis den pågældende person eller virksomhed

har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af discipli-

nærnævnet. Betales de forfaldne bøder, må den pågældende

fysiske eller juridiske person genoptage de erhvervsmæssige

aktiviteter, der er omtalt i 1. pkt.«

35.

§ 54, 1. pkt.,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«,

og i

3. pkt.,

ændres »§ 53, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 53, stk. 3, 2.

pkt.«, og »§ 64, stk. 1, 2. og 3. pkt.« ændres til: »§ 64, stk. 1,

4. og 5. pkt.«.

36.

To steder i

§ 56

ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævn-

enes Hus«.

37.

§ 57, stk. 2,

ændres »§ 53, stk. 4« til: »§ 53, stk. 5«.

38.

§ 57, stk. 3,

ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævne-

nes Hus«, og »styrelsen« ændres til: »Erhvervsstyrelsen«.

39.

§ 61, 1. pkt.,

ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævne-

nes Hus«.

40.

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Erhvervsstyrelsen eller

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere« til: »Erhvervs-

styrelsen, Nævnenes Hus eller Disciplinærnævnet for Ejen-

domsmæglere«.

41.

§ 64, stk. 1,

affattes således:

»En afgørelse efter § 10 og § 53, stk. 3, kan af den, afgø-

relsen vedrører, forlanges indbragt for retten. Anmodning

om indbringelse af en afgørelse efter § 10 skal være mod-

taget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen

er meddelt den pågældende. Erhvervsstyrelsen anlægger sag

mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. An-

modning om indbringelse af en afgørelse efter § 53, stk. 3,

skal være modtaget i Nævnenes Hus senest 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus an-

lægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes

former.«

42.

§ 64, stk. 3,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«.

43.

§ 65, stk. 1,

ændres »§ 48, stk. 1 eller 2« til: »§ 48, stk.

1-4«.

44.

§ 65, stk. 2,

ændres »§ 48, stk. 3« til: »§ 48, stk. 5«.

45.

§ 65

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Overtrædelse af § 53 a straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder.«

§2

I lov nr. 419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning

foretages følgende ændring:

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Lovens § 2, stk. 6 og 7, omfatter ikke erhvervs-

mæssig juridisk rådgivning ydet i forbindelse med køb af

fast ejendom, i det omfang der er fastsat særskilte regler

herom.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. januar

2025.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft

for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold

tilsiger.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere m.v.

3.2. Erhvervsmæssig rådgivning eller bistand ved af køb af fast ejendom

3.3. Øvre grænse for antal personer en ansvarlig ejendomsmægler kan føre tilsyn med

3.4. Modernisering af reglerne for disciplinærnævnet og Nævnenes Hus

3.5. Afskaffelse af klagegebyret

3.6. Oplysninger i Ejendomsmæglerregistret

3.7. Lov om juridisk rådgivning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at skærpe sanktionsmulighe-

derne på ejendomsmæglerområdet. Det er regeringens mål-

sætning, at det skal være let og enkelt at drive virksomhed

i Danmark. Det er samtidig væsentligt, at borgerne og de

regelefterlevende virksomheder kan have tillid til, at myn-

dighederne kan slå ned på manglende overholdelse af reg-

lerne. Myndighederne skal have passende sanktionsmulighe-

der, som også har en forebyggende effekt og øger incitamen-

tet til at opføre sig ordentligt. Med lovforslaget foreslås

bl.a.,

1) at indføre forbud mod at udøve erhvervsmæssige akti-

viteter i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom,

der er rettet mod eller udføres for en forbruger, hvis den

erhvervsdrivende har forfaldne ubetalte bøder udstedt af Di-

sciplinærnævnet for Ejendomsmæglere (disciplinærnævnet),

hvor en overtrædelse heraf vil kunne straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder,

2) at disciplinærnævnet får mulighed for at udtale kritik

i mindre alvorlige sager, som en formel irettesættelse, der

ikke er en frifindelse, men som er en mildere sanktion end

en advarsel, og

3) at disciplinærnævnet får mulighed for at sanktionere

ejendomsmæglere med en betinget frakendelse.

Det foreslås endvidere, at lov om formidling af fast ejen-

dom m.v. (LOFE) skal finde anvendelse på erhvervsmæs-

sig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom, og at dele af lov om juridisk rådgivning som kon-

sekvens heraf ikke finder anvendelse på rådgivning eller

bistand omfattet af LOFE. Det foreslås videre, at der indfø-

res en øvre grænse for, hvor mange personer en ansvarlig

ejendomsmægler må føre tilsyn med.

Derudover foreslås det at modernisere reglerne for disci-

plinærnævnet, herunder for udpegning af medlemmer til

disciplinærnævnet og disciplinærnævnets mulighed for at

fortsætte og genoptage sager af egen drift. Det foreslås, at

disciplinærnævnet på sin hjemmeside offentliggør en liste

over ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomhe-

der, der har forfaldne ubetalte bøder udstedt af nævnet. En-

delig foreslås, at det vil være en overtrædelse af god ejen-

domsmæglerskik, hvis bøder udstedt af disciplinærnævnet

ikke betales. Samtidig foreslås det, at gebyret på 250 kr. for

at indbringe en klage for disciplinærnævnet afskaffes.

2. Lovforslagets baggrund

LOFE er en forbrugerbeskyttelseslov, der regulerer den

professionelle rådgivning eller bistand, som ejendomsmæg-

lere tilbyder forbrugere i forbindelse med salg af fast ejen-

dom. Herudover reguleres også visse forbrugerbeskyttelses-

elementer i forbindelse med erhvervsmæssigt udbud (uden

brug af ejendomsmægler) og rådgivning i forbindelse med

omsætning af fast ejendom. LOFE finder alene anvendelse

på erhvervsmæssige aktiviteter, der er rettet mod eller udfø-

res for forbrugere.

Ejendomsmæglere skal således ikke efter de gældende

regler drage omsorg for eller rådgive køber, men har alene

pligt til at oplyse køber om relevante forhold ved ejendom-

men. I stedet skal der i dag udpeges en ansvarlig ejendoms-

mægler for hvert formidlingsopdrag, som er ansvarlig for de

opgaver, der udføres i forbindelse med formidlingsopdraget.

Som reaktion på en række sager i ejendomsbranchen har

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

erhvervsministeren i marts 2021 nedsat Arbejdsgruppen om

eftersyn af sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere (herefter arbejdsgruppen), som havde til

formål at undersøge, om der er behov for andre eller skær-

pede sanktionsmuligheder for disciplinærnævnet for at for-

hindre omgåelse af reglerne i ejendomsbranchen.

I arbejdsgruppens rapport kom arbejdsgruppen med en

række anbefalinger vedr. afgrænsningen af disciplinærnæv-

nets kompetence, disciplinærnævnets sanktionsmuligheder,

herunder samspillet med strafferetten og sanktioner ved

forfaldne ubetalte disciplinære bøder, herunder fængsels-

straf. Arbejdsgruppen afleverede sin rapport til erhvervsmi-

nisteren i juni 2021. I forbindelse med vurderingen af, om

de gældende regler er tidssvarende, har arbejdsgruppen bl.a.

lagt vægt på, om gruppens forslag til ændringer kan have

en forebyggende og adfærdsregulerende effekt og herved

øge incitamentet til at overholde reglerne. Arbejdsgruppen

har endvidere lagt vægt på, om de foreslåede ændringer kan

formodes at have en effekt på den type sager, hvor aktivitet i

ejendomsbranchen er fortsat, selvom der har været forfaldne

ubetalte bøder udstedt af disciplinærnævnet, navnlig øge

incitamentet til at betale de disciplinære bøder.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Skærpelse af sanktionsmulighederne for Disciplinær-

nævnet for Ejendomsmægler m.v.

3.1.1. Gældende ret

Disciplinærnævnet er en uafhængig administrativ klagein-

stans, der behandler klager fra forbrugere over godkendte

ejendomsmæglere. Disciplinærnævnet er ikke kun et klage-

nævn, men skal også medvirke til at opretholde en god

disciplin og forretningsmoral blandt ejendomsmæglere samt

ejendomsformidlingsvirksomheder og udstikke rammerne

for god ejendomsmæglerskik.

Efter § 53, stk. 1, i LOFE har disciplinærnævnet mulig-

hed for at sanktionere ejendomsmæglere med en advarsel

eller en bøde på maksimalt 300.000 kr., og efter stk. 2,

kan disciplinærnævnet begrænse adgangen til at udøve ejen-

domsformidling og frakende godkendelsen i en periode fra 6

måneder til 5 år eller indtil videre.

Efter § 53, stk. 4, i LOFE har disciplinærnævnet mulighed

for at sanktionere ejendomsformidlingsvirksomheder med

en advarsel eller en bøde på maksimalt 750.000 kr.

Disciplinærnævnet har i dag ikke mulighed for at udtale

kritik eller sanktionere ejendomsmæglere med en betinget

frakendelse.

Disciplinærnævnet offentliggør sine afgørelser på nævnets

hjemmeside, jf. § 53, stk. 6, i LOFE. Ved offentliggørel-

sen skal klager, hvis denne er forbruger, anonymiseres. I

afgørelser, hvor indklagede er frifundet, eller hvor nævnet

har afvist at behandle sagen, skal indklagede anonymiseres

ved offentliggørelsen. I afgørelser, hvor indklagede findes

skyldig i de indbragte forhold, skal indklagede ikke anony-

miseres i 2 år fra kendelsens offentliggørelse, jf. § 13, stk.

3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1258 af 27. november 2014 om

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Disciplinærnævnet offentliggør afgørelser på disciplinær-

nævnets hjemmeside, www.naevneneshus.dk. På hjemmesi-

den er der en søgefunktion, hvor forbrugere kan fremsøge

eventuelle afgørelser for en given ejendomsmægler eller

ejendomsformidlingsvirksomhed.

I dag er der ikke et forbud mod at udøve erhvervsmæssige

aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast ejen-

dom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger, hvis

den erhvervsdrivende har forfaldne ubetalte bøder udstedt af

disciplinærnævnet.

I dag kan en erhvervsdrivende således fortsætte med er-

hvervsmæssige aktiviteter inden for ejendomsformidling,

selvom den erhvervsdrivende har forfaldne ubetalte bøder

udstedt af disciplinærnævnet.

Straffeloven indeholder dog bestemmelser, der under visse

omstændigheder kan anvendes til at udelukke personer, der

er dømt eller dømmes for et strafbart forhold, fra at udøve

bestemte former for virksomhed og til at straffe personer,

der uberettiget udøver sådan virksomhed. Bestemmelserne

kan således, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, anvendes

i relation til ejendomsformidlingsvirksomhed.

Det fremgår videre af straffelovens § 78, stk. 2, at den,

der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udø-

ve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation

eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan domstolene i forbin-

delse med en straffesag frakende tiltalte retten til fortsat at

udøve virksomhed omfattet af straffelovens § 78, stk. 2. Det

samme gælder efter straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., for

udøvelsen af anden virksomhed – altså virksomhed, der ikke

kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse.

Straffelovens § 131 bestemmer, at den, som offentligt el-

ler i retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig

myndighed eller offentlig bemyndigelse til en virksomhed,

eller som uden offentlig bemyndigelse udøver en virksom-

hed, til hvilken sådan kræves, eller vedblivende udøver en

virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt, straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Straffelovens § 131 vil

efter omstændighederne kunne finde anvendelse i forhold til

ejendomsmæglere, erhvervsmæglere eller formidlere i ejen-

domsbranchen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

LOFE omfatter ikke ejendomsformidling i forhold til er-

hvervsdrivende, hvilket betyder, at enhver kan optræde som

formidler i sådanne forhold. På baggrund af dette kan en

person således virke som erhvervsmægler uden særlig god-

kendelse, når aktiviteten ikke er rettet mod eller udføres

for forbrugere. Det er dog den erhvervsdrivende, der har

bevisbyrden for, at aktiviteten ikke er omfattet af LOFE.

Endelig bestemmer LOFE § 10, at Erhvervsstyrelsen kan

fratage en ejendomsmægler godkendelsen, hvis ejendoms-

mægleren har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.

eller derover. Er gælden ikke forfalden, eller bliver gælden

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

nedbragt tilstrækkeligt, kan godkendelsen på ny sættes i

kraft efter anmodning, jf. LOFE § 11, stk. 2.

Hvis en godkendelse er bortfaldet, frataget eller frakendt,

kan personen igen blive optaget i Ejendomsmæglerregistret,

såfremt betingelserne i LOFE § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er

opfyldt, og hvis vedkommende ikke har forfalden gæld til

det offentlige på 100.000 kr. eller derover, jf. LOFE § 11,

stk. 2.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt det vil være hen-

sigtsmæssigt at indføre et forbud mod at udøve erhvervs-

mæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af

fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger

i henhold til LOFE, hvis den erhvervsdrivende har forfaldne

ubetalte bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Et forbud vil bl.a. indebære, at en ejendomsmægler, som

har modtaget en disciplinærbøde, men ikke har betalt den-

ne, på trods af at den er forfalden, ikke ville kunne agere

som ejendomsmægler eller være medhjælper i en ejendoms-

formidlingsvirksomhed med f.eks. titlen salg og vurdering,

salg, salgskoordinator m.v. Det vil således gælde for både

godkendte ejendomsmæglere og for personer, som ikke læn-

gere er godkendte ejendomsmæglere. Et forbud vil også

indebære, at en virksomhed ikke vil kunne fortsætte med

f.eks. formidling af salg af fast ejendom til forbrugere, hvis

virksomheden har en forfalden ubetalt disciplinærbøde.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at et forbud mod at ud-

øve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formid-

ling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres

for en forbruger, vil have en forebyggende og adfærdsregu-

lerende effekt - for både ejendomsmæglere og ejendomsfor-

midlingsvirksomheder - og herved skabe incitament til at

betale bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at mulighed for straf

med bøde eller fængsel ved forfaldne ubetalte disciplinære

bøder kræver indførelse af et forbud mod at udøve erhvervs-

mæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af

fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbru-

ger, hvis den erhvervsdrivende har forfaldne ubetalte bøder

udstedt af disciplinærnævnet. En overtrædelse af et sådant

forbud vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder.

Erhvervsministeriet erklærer sig enig i, at et forbud vil ha-

ve en forebyggende og adfærdsregulerende effekt og herved

skabe incitament til at betale bøder udstedt af disciplinær-

nævnet.

Efter de gældende regler kan udfaldet af en sag ved di-

sciplinærnævnet blive, at en ejendomsmægler har handlet

kritisabelt, men hvor god ejendomsmæglerskik ikke kan si-

ges at være tilsidesat. Et sådant forhold vil ikke medføre

en sanktion, og ejendomsmægleren undgår derfor at blive

sanktioneret, fordi overtrædelsen ikke er alvorlig nok til en

advarsel.

Arbejdsgruppen anbefaler, at disciplinærnævnet får mulig-

hed for at udtale kritik i mindre alvorlige sager som en for-

mel irettesættelse, der ikke er en frifindelse, men som er en

mildere sanktion end en advarsel. Arbejdsgruppen anbefaler,

at den pågældende ejendomsmæglers navn i disse tilfælde

ikke offentliggøres på disciplinærnævnets hjemmeside.

Erhvervsministeriet vurderer, at muligheden for, at disci-

plinærnævnet kan udtale kritik i mindre alvorlige sager

som en formel irettesættelse, vil have en forebyggende og

adfærdsregulerende effekt samt skabe incitament til at over-

holde reglerne. Erhvervsministeriet vurderer ligeledes, at det

ikke vil være proportionelt at offentliggøre navnet på de

ejendomsmæglere, der får udtalt kritik.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der på ejendoms-

mæglerområdet vil kunne opstå situationer, hvor der ikke

er et fuldt tilstrækkeligt grundlag for at frakende en ejen-

domsmægler godkendelsen, men hvor forholdet dog er så

groft, at det synes nødvendigt at kunne gøre ejendomsmæg-

leren tydeligt opmærksom på, ved en mærkbar sanktion,

at den udviste adfærd er uønsket og kan lede til en fraken-

delse af godkendelsen som ejendomsmægler, hvis den fort-

sættes. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at discipli-

nærnævnet bør have mulighed for at sanktionere ejendoms-

mæglere med en betinget frakendelse af den pågældende

ejendomsmæglers godkendelse.

Arbejdsgruppen anbefaler, at afgørelser om betinget fra-

kendelse offentliggøres i ikkeanonymiseret form, og det bør

være op til en konkret vurdering, hvorvidt en overtrædelse

af LOFE i prøveperioden skal udløse fuldbyrdelse af den be-

tingede frakendelse. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at

prøvetiden ved en betinget frakendelse bør være på mindst

1 år og højest 5 år, og en hovedregel om en prøvetid på

2 år synes at være passende. Det er endvidere arbejdsgrup-

pens opfattelse, at en sådan tydelig formaning vil have en

gavnlig effekt, idet en betinget frakendelse giver et større

incitament til at få den pågældende til at ophøre med den

uønskede adfærd med lovovertrædelser end det incitament,

som den pågældende har med de sanktioner, som nævnet har

til rådighed i dag.

Arbejdsgruppen anbefaler, at afgørelser om betinget fra-

kendelse offentliggøres i ikkeanonymiseret form.

Erhvervsministeriet vurderer, at muligheden for, at disci-

plinærnævnet kan sanktionere ejendomsmæglere med en be-

tinget frakendelse i de sager, der har en vis grovhed, men

ikke er så grove, at en ubetinget frakendelse kan komme på

tale, ligeledes vil have en forebyggende og adfærdsregule-

rende effekt samt skabe incitament til at overholde reglerne.

En betinget frakendelse vil ikke i sig selv påvirke ejen-

domsmæglerens mulighed for udøvelsen af sit erhverv eller

muligheden for at være anført som ansvarlig ejendomsmæg-

ler på formidlingsopdrag.

Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være proportionelt,

at afgørelser om en betinget frakendelse offentliggøres i

ikkeanonymiseret form i 2 år fra afgørelsens offentliggørel-

se.

Bøder udstedt af disciplinærnævnet er gæld til det offent-

lige. Disciplinærnævnet oplyser, at der sjældent udstedes

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

bøder på over 100.000 kr., og at der er få personer, der

indbringes flere gange.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke er behov

for en udvidet mulighed for Erhvervsstyrelsens adgang til

fratagelse af en ejendomsmæglers godkendelse ved forfald-

ne ubetalte bøder udstedt af disciplinærnævnet, så længe

beløbsgrænsen i den gældende § 10 i LOFE harmonerer

med praksis for bødestørrelser i disciplinærnævnet, dvs. in-

deholder en beløbsgrænse der gør bestemmelsen anvendelig

i praksis.

Arbejdsgruppen anbefaler, at beløbsgrænsen for forfalden

gæld til det offentlige er ens både ved godkendelse som

ejendomsmægler og genoptagelse. Arbejdsgruppen anbefa-

ler, at beløbsgrænsen i LOFE § 6, stk. 2, nr. 2, § 10 og

§ 11, stk. 2, harmonerer med praksis for bødestørrelser i

disciplinærnævnet.

Erhvervsministeriet er enig i, at beløbsgrænsen for forfal-

den gæld til det offentlige bør være ens både ved godkendel-

se som ejendomsmægler og fratagelse og genoptagelse og

bør harmonere med praksis for bødestørrelser i disciplinær-

nævnet.

3.1.3. Den foreslåede ordning

På denne baggrund foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 34,

at indføre forbud mod at udøve erhvervsmæssige aktiviteter

i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom, der er

rettet mod eller udføres for en forbruger i henhold til lov om

formidling af fast ejendom m.v., hvis den erhvervsdriven-

de har forfaldne ubetalte bøder udstedt af disciplinærnæv-

net. En overtrædelse af et sådant forbud vil kunne straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der henvises i

øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

34.

Derudover foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 30, at di-

sciplinærnævnet får mulighed for at udtale kritik i mindre

alvorlige sager som en formel irettesættelse, der ikke er

en frifindelse, men som er en mildere sanktion end en ad-

varsel. Tanken er, at det fastsættes ved bekendtgørelse, at

den pågældende ejendomsmæglers navn i disse tilfælde ikke

skal offentliggøres på disciplinærnævnets hjemmeside. Der

henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforsla-

gets § 1, nr. 30 og 32.

Derudover foreslås det også i lovforslagets § 1, nr. 31,

at disciplinærnævnet får mulighed for at sanktionere ejen-

domsmæglere med en betinget frakendelse. Afgørelser om

betinget frakendelse offentliggøres i ikkeanonymiseret form

i 2 år fra afgørelsens offentliggørelse på disciplinærnævnets

hjemmeside, og det bør være op til en konkret vurdering,

hvorvidt en overtrædelse af LOFE i prøveperioden skal ud-

løse fuldbyrdelse af den betingede frakendelse. Prøvetiden

ved en betinget frakendelse bør være på mindst 1 år og

højest 5 år, og en hovedregel om en prøvetid på 2 år vurde-

res at være passende. Der henvises i øvrigt til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 31.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 13 og 15,

at beløbsgrænsen for forfalden gæld til det offentlige ved

godkendelse som ejendomsmægler og fratagelse og genop-

tagelse ensrettes, således at beløbsgrænsen for fratagelse og

genoptagelse nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr., som

gælder ved godkendelse som ejendomsmægler. Erhvervsmi-

nisteriet vurderer, at grænsen herefter også harmonerer med

praksis for bødestørrelser i disciplinærnævnet. Der henvises

i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,

nr. 13 og 15.

3.2. Erhvervsmæssig rådgivning eller bistand ved af køb af

fast ejendom

3.2.1. Gældende ret

Udover LOFE §§ 48-50 gælder der ikke særlige regler for

køberformidling/køberrådgivning.

Muligheden for at indbringe ejendomsmæglere, der for-

midler køb af fast ejendom for disciplinærnævnet, blev af-

skaffet ved ikrafttrædelsen af den gældende LOFE i 2015,

som ophævede lov om omsætning af fast ejendom. Bag-

grunden herfor var et ønske om at klargøre ejendomsmægle-

rens rolle over for forbrugeren og således særligt tydeliggø-

re, at ejendomsmægleren er sælgers repræsentant.

Ifølge de gældende regler behandler disciplinærnævnet

klager over godkendte ejendomsmæglere, der har tilsidesat

deres pligter i forbindelse med formidling eller udbud af

salg af fast ejendom i henhold til LOFE, jf. § 52, stk. 1, 1.

pkt., i LOFE.

Det betyder, at personer, som agerer køberrådgiver, køber-

formidler, købermægler osv. (herefter køberrådgivere), og

som har til opgave at varetage købers interesse i forbindelse

med ejendomshandlen, ikke kan indbringes for disciplinær-

nævnet, uanset om personen er uddannet og godkendt som

ejendomsmægler.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen anbefaler, at der formuleres konkrete op-

gaver og pligter samt en god skik-regel for rådgivning/for-

midling af køb af fast ejendom, som også bør gælde for

godkendte ejendomsmæglere. Godkendte ejendomsmægle-

re, der agerer som køberrådgivere, bør ligeledes kunne ind-

bringes for disciplinærnævnet for overtrædelse af disse plig-

ter og god skik.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det kan synes proble-

matisk, at det kun er den ene side af rådgivningen (sælgers

ejendomsmægler) og ikke den anden side (i form af køber-

rådgivere), der kan indbringes for disciplinærnævnet.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en forbruger, som

køber fast ejendom og benytter sig af en køberrådgiver, der

er godkendt ejendomsmægler, bør kunne forvente, at køber-

formidlingen/-rådgivningen udøves efter de samme faglige

standarder og på samme niveau som den rådgivning, sælger

modtager fra ejendomsmægleren.

Erhvervsministeriet vurderer, at der bør fastsættes kon-

krete opgaver og pligter for erhvervsdrivende, der yder er-

hvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom. Køber i en ejendomshandel er også en

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

forbruger, som der bør tages hensyn til i lige så høj grad som

sælger af en ejendom.

Erhvervsministeriet vurderer ligeledes, at godkendte ejen-

domsmæglere, der yder erhvervsmæssig rådgivning eller bi-

stand i forbindelse med køb af fast ejendom, bør kunne

indbringes for disciplinærnævnet for overtrædelse af regler-

ne herom.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1-3, at LOFE skal finde

anvendelse på erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 23, at nyaffatte LOFE

§§ 48 og 49 om rådgivning i forbindelse med omsætning

af fast ejendom, således at bestemmelserne omhandler er-

hvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom. Det foreslås, at bestemmelsen i LOFE

§ 48 skal fastsætte konkrete opgaver og pligter samt god

skik for erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindel-

se med køb af fast ejendom. Det foreslås herved, at der

ved erhvervsmæssig rådgivning eller bistand ved køb af fast

ejendom skal opfyldes konkrete opgaver og pligter, som vil

blive nærmere fastsat i en ny bekendtgørelse, samt god skik

for rådgivning eller bistand ved af køb af fast ejendom, som

bør gælde for alle erhvervsdrivende, herunder godkendte

ejendomsmæglere.

Det foreslås derudover i lovforslagets § 1, nr. 23, at Er-

hvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om erhvervsmæs-

sig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom. Det foreslås, at hjemlen udnyttes til at udstede en

bekendtgørelse om erhvervsmæssig rådgivning eller bistand

i forbindelse med køb af fast ejendom, som skal gælde for

alle erhvervsdrivende, herunder godkendte ejendomsmægle-

re.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 27, at godkendte ejen-

domsmæglere, der yder rådgivning eller bistand i forbindel-

se med køb af fast ejendom, skal kunne indbringes for disci-

plinærnævnet for overtrædelse af reglerne herom.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 1-8, 23 og 27.

3.3. Øvre grænse for antal personer en ansvarlig ejendoms-

mægler må føre tilsyn med

3.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i LOFE § 28 skal der udpeges

en ansvarlig ejendomsmægler for hvert formidlingsopdrag,

som er ansvarlig for de opgaver, der udføres i forbindelse

med formidlingsopdraget. Såfremt den ansvarlige ejendoms-

mægler har valgt at lade visse opgaver i forbindelse med

formidlingsopdraget udføre af andre personer, er den ansvar-

lige ejendomsmægler som udgangspunkt fortsat ansvarlig

for disse personers handlinger og for, at formidlingsopdraget

udføres i henhold til LOFE, herunder god ejendomsmægler-

skik. Disse personer er som medhjælpere således underlagt

den ansvarlige ejendomsmæglers tilsyn, men kan ikke ifalde

et disciplinært ansvar.

Der er i dag ingen fast øvre grænse for, hvor mange per-

soner en ansvarlig ejendomsmægler må føre tilsyn med. Det

er således primært den ansvarlige ejendomsmæglers eget an-

svar ikke at påtage sig mere, end den pågældende kan hånd-

tere. I særlige tilfælde kan der også ses på virksomhedens

ansvar for, om fordelingen af ressourcerne mellem ansvarli-

ge ejendomsmæglere og andre personer i sig selv medfører,

at arbejdsbyrden for den ansvarlige ejendomsmægler bliver

urimeligt stor.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der med de gældende

regler kan være et incitament til at deponere sin godkendelse

som ejendomsmægler eller fravælge at gennemgå uddannel-

sen som ejendomsmægler for at undgå at blive indbragt

for disciplinærnævnet. En sådan adfærd kan føre til forøget

risiko for overtrædelse af reglerne i LOFE, som ikke kan

sanktioneres, og kan dermed motivere til ikke at uddanne og

registrere sig som ejendomsmægler.

Arbejdsgruppen mener, at der kan være situationer, hvor

medhjælperens overtrædelse vil kunne være vanskelig for

den ansvarlige ejendomsmægler at opdage i tide. Samtidig

er der i de gældende regler ikke fastsat nogen øvre græn-

se for, hvor mange sager eller medhjælpere en ansvarlig

ejendomsmægler må have ansvaret for. Det er således den

ansvarlige ejendomsmæglers eget ansvar ikke at påtage sig

mere, end den pågældende kan håndtere, og den ansvarlige

mæglers opgave kun at uddelegere opgaver til medhjælpere,

som er kvalificerede til at udføre disse. Noget tyder på,

at det kan være svært for den pågældende ansvarlige ejen-

domsmægler, der typisk er ansat, at sætte en sådan grænse

over for sin arbejdsgiver.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det bør undersøges,

om der i branchen eksisterer en hensigtsmæssig fordeling af

ressourcerne mellem ansvarlige ejendomsmæglere og med-

hjælpere med henblik på at afdække, om der er behov for

en lovbestemt grænse for, hvor mange personer en ansvarlig

ejendomsmægler må føre tilsyn med.

Dansk Ejendomsmæglerforenings medlemmer udgør ca.

92 % af ejendomsmæglerbranchen. Dansk Ejendomsmæg-

lerforening oplyser, at der i marts 2022 var ca. 7.000 per-

soner beskæftiget i ejendomsmæglerbranchen, hvoraf ca.

3.500 var godkendte ejendomsmæglere og ca. 3.500 var

personer, som ikke er godkendte ejendomsmæglere (som er

underlagt obligatorisk efteruddannelse), og som er underlagt

den ansvarlige ejendomsmæglers tilsyn, men ikke selv kan

ifalde et disciplinært ansvar. Cirka halvdelen af de beskæfti-

gede i ejendomsmæglerbranchen er således ikke uddannede

ejendomsmæglere. Dertil oplyser Dansk Ejendomsmægler-

forening, at der blandt foreningens medlemmer i stigende

grad bruges eksterne konsulenter, og at der er stor variation

i, hvor mange medhjælpere der er ansat i de enkelte ejen-

domsformidlingsvirksomheder. Nogle ejendomsformidlings-

virksomheder ansætter primært uddannede ejendomsmægle-

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

re, hvor andre ejendomsformidlingsvirksomheder i større

grad gør brug af muligheden for at ansætte medhjælpere.

I Erhvervsstyrelsens Analyse af dele af ejendomsmægle-

rområdet fra 2013 blev det påpeget, at risikoen ved udvik-

lingen med mange medhjælpere, der ikke er godkendte ejen-

domsmæglere, er, at registreringsordningen og titelbeskyt-

telsen langsomt mister sin betydning. Det anføres i analysen,

at der herudover kan være en risiko for, at de mange uregi-

strerede medhjælpere i branchen kan betyde, at kvaliteten af

de ydelser, der gives til forbrugerne, forringes.

Erhvervsministeriet mener, at det er uhensigtsmæssigt,

hvis der med de gældende regler gives et incitament til

at deponere sin godkendelse som ejendomsmægler eller fra-

vælge at gennemgå uddannelsen som ejendomsmægler for

at undgå at blive indbragt for disciplinærnævnet.

Erhvervsministeriet vurderer, at det ikke er muligt at gøre

et personligt disciplinært ansvar gældende over for uregi-

strerede medhjælpere for ikke at overholde de pligter, som

følger af LOFE og god ejendomsmæglerskik.

Erhvervsministeriet er enig i, at der kan være situationer,

hvor medhjælperens overtrædelse vil kunne være vanskelig

for den ansvarlige ejendomsmægler at opdage i tide, herun-

der på grund af ressourcefordelingen mellem den ansvarlige

ejendomsmægler og medhjælpere.

Selvom ejendomsformidlingsvirksomhedens ledelse kan

holdes ansvarlig, hvis fordelingen af ressourcerne mellem

ansvarlige ejendomsmæglere og medhjælpere i sig selv

medfører, at arbejdsbyrden for en ansvarlig ejendomsmæg-

ler bliver urimeligt stor, jf. LOFE § 52, stk. 2, og § 53,

stk. 4, fritager dette ikke den ansvarlige ejendomsmægler

for ansvar i de konkrete sager. Erhvervsministeriet anerken-

der, at det kan være svært for den pågældende ansvarlige

ejendomsmægler at sætte en sådan grænse over for sin ar-

bejdsgiver.

En lovbestemt grænse for, hvor mange personer en an-

svarlig ejendomsmægler må føre tilsyn med, kan være med

til at motivere til at uddanne og registrere sig som ejendoms-

mægler og kan dermed øge kvaliteten af de ydelser, der

gives til forbrugerne.

En lovbestemt grænse for, hvor mange personer en an-

svarlig ejendomsmægler må føre tilsyn med, risikerer dog

samtidig at øge behovet for at ansætte ansvarlige ejendoms-

mæglere og derved øge det samlede omkostningsniveau

i en ejendomsformidlingsvirksomhed. Alternativt vil en

ejendomsformidlingsvirksomhed kunne blive tvunget til at

skære ned på antallet af opgaver, som tages ind i virksom-

heden, hvilket risikerer at reducere konkurrencepresset på

andre mæglere i det lokale område.

Erhvervsministeriet vurderer samlet, at en lovbestemt

grænse for, hvor mange personer en ansvarlig ejendoms-

mægler må føre tilsyn med, er nødvendig for at modvirke

et uhensigtsmæssigt incitament i de gældende regler og øge

forbrugerbeskyttelsen.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 18, at der indføres

en øvre grænse for, hvor mange personer en ansvarlig ejen-

domsmægler må føre tilsyn med.

Det foreslås, at en ansvarlig ejendomsmægler maksimalt

må føre tilsyn med 5 personer. Der henvises i øvrigt til de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 18.

3.4. Modernisering af reglerne for disciplinærnævnet og

Nævnenes Hus

3.4.1. Gældende ret

LOFE § 51 indeholder regler om disciplinærnævnets

sammensætning mv. Det følger af bestemmelsens stk. 1,

at disciplinærnævnet består af 1 formand, som skal være

landsdommer. Foruden formanden skal der være mindst 6

medlemmer, hvoraf 2 skal være ejendomsmæglere, 2 skal

repræsentere forbrugerne, og 2 skal være sagkyndige inden

for ejendomshandel. Erhvervsstyrelsen (i dag Nævnenes

Hus) udpeger formand, eventuelt formandskab og medlem-

mer. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode på

4 år.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 52

i LOFE, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 137 som

fremsat, side 50, at disciplinærnævnet ikke kun er et kla-

genævn, men også skal medvirke til at opretholde en god

disciplin og forretningsmoral blandt ejendomsmæglere samt

ejendomsformidlingsvirksomheder og udstikke rammerne

for god ejendomsmæglerskik. Disciplinærnævnet skal der-

for også varetage andre end klagerens interesser, herunder

offentlighedens interesse i, at konstaterede lovovertrædelser

påtales og sanktioneres. Det fremgår ligeledes af bemærk-

ningerne til den gældende § 52 i LOFE, jf. Folketingstiden-

de 2013-14, A, L 137 som fremsat, side 49, at såfremt

klageren taber interessen for sagen undervejs eller trækker

sin klage tilbage, betyder det ikke, at sagen automatisk bort-

falder. Er en sag rejst, og klagen viser sig berettiget, har

klageren ikke mulighed for at standse disciplinærnævnets

sagsbehandling. Det vil bero på en konkret vurdering fra

disciplinærnævnet.

Det fremgår ikke af lovens bestemmelser, at disciplinær-

nævnet kan tage klagepunkter op af egen drift. Det fremgår

af lovbemærkningerne til § 52 i LOFE at disciplinærnævnet

- under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige regler -

skal have en vis frihed til at udvide sagen efter de oplysnin-

ger og undersøgelser, der er fremkommet under sagsbehand-

lingen.

Disciplinærnævnet har allerede i dag adgang til at indgive

en politianmeldelse, men ikke en pligt hertil. Hidtil har di-

sciplinærnævnet ikke indgivet politianmeldelser.

Disciplinærnævnet offentliggør i dag ikke en liste med

navne på ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirk-

somheder på baggrund af alle sanktioner, grove sanktioner

og/eller ubetalte bøder.

Derudover anses det i dag ikke som en overtrædelse af

god ejendomsmæglerskik, hvis en ejendomsmægler ikke be-

taler en forfalden bøde udstedt af disciplinærnævnet.

Efter de gældende regler stiller Erhvervsstyrelsen sekreta-

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

riatsbistand til rådighed for disciplinærnævnet og fastsætter

en forretningsorden for nævnet. I forbindelse med etablerin-

gen af Nævnenes Hus i 2016 som en selvstændig styrelse

under Erhvervsministeriet blev disciplinærnævnet og næv-

nets sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævne-

nes Hus. Som følge heraf er det nu Nævnenes Hus, der an-

lægger de sager, hvor det er disciplinærnævnets afgørelser,

der skal indbringes for domstolene.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I lovgivningen, der regulerer udpegninger af formandskab

og medlemmer til uafhængige administrative klageinstanser,

opereres der med flere måder at angive udpegningsperioden

på, f.eks. ”Et medlem udpeges for en periode på op til XX

år” og ”Et medlem udpeges for en periode på XX år”.

For størstedelen af de uafhængige administrative klagein-

stanser anvendes udpegningsperioder på op til XX år, eller

det fremgår udtrykkeligt, at udpegning af nye medlemmer i

løbet af en udpegningsperiode sker for den resterende del af

perioden.

Når et medlem udpeges for en periode på op til XX år, kan

et nyt medlem, der udpeges, fordi et andet medlem udtræder

inden periodens udløb, udpeges for den resterende del af

perioden, således at udpegningsperioden udløber samtidig

med de øvrige medlemmer af nævnet.

Når et medlem udpeges for en periode på XX år, kan et

nyt medlem, der udpeges, fordi et andet medlem udtræder

inden periodens udløb, kun udpeges for en ny periode af

samme længde og ikke for den resterende del af perioden,

som løber for de øvrige medlemmer i nævnet. Det har den

betydning, at perioden for de forskellige medlemmers ud-

pegning vil udløbe på forskellige tidspunkter.

Erhvervsministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt

at tilpasse udpegningsperioden for formandskab og medlem-

mer bl.a. af disciplinærnævnet, så disse udpeges for en peri-

ode på op til 4 år i stedet for en periode på 4 år, således at

udpegninger, der foretages i løbet af en udpegningsperiode,

følger udpegningsperioden for nævnets øvrige medlemmer.

Dette vil betyde, at processen med indhentelse af ind-

stillinger fra de indstillingsberettigede organisationer mv.

kan ske samlet for hver ordinær periode, således at kun

udpegninger, der sker efter udtræden i løbet af en udpeg-

ningsperiode, foretages uden for de ordinære udpegningspe-

rioder. Forslaget vil dermed lette den administrative proces

forbundet med udpegninger af nævnsmedlemmer for både

Nævnenes Hus og for de indstillingsberettigede organisatio-

ner.

Arbejdsgruppen mener, at hvis det fremgår direkte af lo-

vens bestemmelser, at disciplinærnævnet kan fortsætte sager

og tage klagepunkter op af egen drift, vil det tydeliggøre,

at disciplinærnævnet også varetager andre end klagerens

interesser, herunder offentlighedens interesse i, at konstate-

rede lovovertrædelser påtales og sanktioneres. Det er endvi-

dere arbejdsgruppens opfattelse, at en tydeliggørelse heraf

vil have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt for

ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder.

Erhvervsministeriet mener ligeledes, at en tydeliggørelse

af disciplinærnævnets mulighed for at fortsætte sager og

tage klagepunkter op af egen drift vil have en forebyggende

og adfærdsregulerende effekt.

Arbejdsgruppen påpeger, at disciplinærnævnet behandler

sager om, at godkendte ejendomsmæglere har tilsidesat de

pligter, som følger af LOFE, forskrifter udstedt i medfør

heraf og god ejendomsmæglerskik. Da reglerne om misbrug

af titel alene angår personer, der ikke er godkendte ejen-

domsmæglere, vil det i udgangspunktet ikke være en natur-

lig opgave for et disciplinærnævn at foretage politianmeldel-

se af personer, der ikke er godkendte ejendomsmæglere. Det

er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at en egent-

lig pligt for disciplinærnævnet til at foretage politianmeldel-

se ikke vil være hensigtsmæssig. Såfremt disciplinærnævnet

konstaterer, at en eller flere af de indklagede i en given

sag anvender betegnelsen ejendomsmægler, uden at være

godkendt ejendomsmægler, bør disciplinærnævnet efter ar-

bejdsgruppens opfattelse oversende de relevante sagsakter

til Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om

der skal indgives en politianmeldelse. Det er endvidere ar-

bejdsgruppens opfattelse, at en sådan praksis vil sikre, at

der foretages en konkret vurdering i forhold til hver enkelt

sag, og at der indgives politianmeldelse i de sager, hvor der

findes grundlag herfor.

Erhvervsministeriet er enig i, at en pligt for disciplinær-

nævnet til at foretage politianmeldelse af personer, der ik-

ke er godkendte ejendomsmæglere, ikke vil være hensigts-

mæssigt. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den af

arbejdsgruppen foreslåede praksis vil sikre, at der indgives

politianmeldelse i de sager, hvor der findes grundlag herfor.

Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt disciplinærnæv-

net bør offentliggøre en liste med navne på ejendomsmæg-

lere og ejendomsformidlingsvirksomheder på baggrund af

alle sanktioner, grove sanktioner og/eller ubetalte bøder. Ar-

bejdsgruppen har ligeledes overvejet, om sanktioner om be-

tingede frakendelser bør fremgå af listen.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke vil være pro-

portionalt at offentliggøre en liste med navne på ejendoms-

mæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder på baggrund

af alle sanktioner, og at der bør være en forudsigelighed af,

hvornår en person eller virksomhed kommer på listen.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være proporti-

onelt, og at det kan have en forebyggende effekt, hvis disci-

plinærnævnet offentliggør en liste med navne over de ejen-

domsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der ik-

ke betaler bøder udstedt af disciplinærnævnet, efter udløbet

af betalingsfristen og efter de sædvanlige rykkerprocedurer,

som har medført, at bøden er blevet oversendt til Gældssty-

relsen med henblik på inddrivelse.

Efter de gældende regler skal afgørelser, hvor en ejen-

domsmægler er fundet skyldig, anonymiseres efter 2 år. Det

er arbejdsgruppens opfattelse, at en øget mulighed for of-

fentliggørelse ikke bør gå ud over en tidsmæssig begræns-

ning på 2 år, som er fundet proportionelt i forhold til forhol-

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

dets karakter, privatlivets fred, forvaltningens tavshedspligt

og de samfundsmæssige hensyn.

En øget mulighed for offentliggørelse af ejendomsmæg-

lere, der ikke har betalt forfaldne bøder udstedt af discipli-

nærnævnet, er efter arbejdsgruppens opfattelse endnu mere

indgribende end den nuværende mulighed for offentliggø-

relse, idet det omhandler fysiske personers økonomiske for-

hold. Derfor bør der i højere grad tages hensyn til privat-

livets fred og sikres proportionalitet. Derfor er det arbejds-

gruppens opfattelse, at den tidsmæssige periode, hvor en

ejendomsmægler kan stå på en sådan liste, bør forkortes.

På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at en

ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed ikke

bør fremgå af listen i mere end 1 år. Ejendomsmægleren

eller ejendomsformidlingsvirksomheden bør endvidere have

mulighed for at kunne henvende sig til disciplinærnævnet

med dokumentation for betaling af bøden inkl. eventuelle

renter mv. (f.eks. ved fremvisning af en gældsattest udstedt

af Gældsstyrelsen) for derved at blive slettet fra listen tidli-

gere end efter 1 år.

Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens overvejelser

om offentliggørelse af en liste med navne over ejendoms-

mæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder. Erhvervs-

ministeriet er ligeledes enig i arbejdsgruppens opfattelse om

offentliggørelse af en liste med navne over ejendomsmæg-

lere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der ikke betaler

bøder udstedt af disciplinærnævnet, og at en ejendomsmæg-

ler ikke bør fremgå af listen i mere end 1 år.

Der er foretaget en afvejning af på den ene side ejen-

domsmæglernes interesse i at beskytte oplysninger om deres

eventuelle fortrolige forhold og på den anden side offentlig-

hedens interesse i, at en sådan oplysning offentliggøres.

Det er vurderingen, at hensynene til forbrugeroplysning

samt sikring af lige konkurrencevilkår er tilstrækkeligt væg-

tige til – over for ejendomsmæglernes interesse i at beskytte

oplysninger om deres forhold – at der bør være adgang til på

internettet at offentliggøre navne på ejendomsmæglere, der

har forfaldne ubetalte bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Offentliggørelsen sigter mod at sikre, at forbrugere og

virksomheder får en reel mulighed for i forbindelse med

valg af ejendomsmægler at undlade at benytte ejendoms-

mæglere, der har handlet i strid med regler i LOFE og god

skik.

Grundlaget for databehandlingen er databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, og princippet om proportionalitet i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 5 er iagttaget. Der vil ske

underretning af den pågældende ejendomsmægler i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 13 og

14.

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, hvorvidt det bør

anses for at være i strid med god ejendomsmæglerskik, hvis

en ejendomsmægler ikke betaler en forfalden bøde, som

er udstedt af disciplinærnævnet. Hertil har arbejdsgruppen

overvejet, hvorvidt disciplinærnævnet bør have mulighed

for at genåbne sager af egen drift, hvor forfaldne bøder ikke

er betalt.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det bør være en

overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, hvis en forfalden

bøde til disciplinærnævnet ikke betales, og at det kan anses

som en færdigbehandling af den pågældende sag, hvis disci-

plinærnævnet får mulighed for at genåbne sådanne sager

af egen drift. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse,

at en sådan praksis vil have en adfærdsregulerende effekt,

og at det vil skabe større incitament til at betale forfaldne

bøder, der er udstedt af disciplinærnævnet.

Erhvervsministeriet vurderer, at det bør være en overtræ-

delse af god ejendomsmæglerskik, hvis en forfalden bøde til

disciplinærnævnet ikke betales, da det vil have en adfærds-

regulerende effekt, og at det vil skabe større incitament til at

betale forfaldne bøder, der er udstedt af disciplinærnævnet.

Endelig finder Erhvervsministeriet, at det vil være en na-

turlig konsekvens af overførelsen af disciplinærnævnet og

dettes sekretariat fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus, at

loven tilrettes så sekretariatsfunktionen for disciplinærnæv-

net hører under Nævnenes Hus.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 1, nr. 25, at

ændre § 51, stk. 1, 4. pkt., i LOFE således at formandskab

og medlemmer udpeges for en periode på op til 4 år i stedet

for en periode på 4 år. Med forslaget kan udpegninger, der

foretages i løbet af en udpegningsperiode, følge udpegnings-

perioden for nævnets øvrige medlemmer. Der er med forsla-

get ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens

anvendelsesområde.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 29, at det

tydeliggøres i LOFE, at i tilfælde af at en klage er indgi-

vet for disciplinærnævnet, kan disciplinærnævnet fortsætte

sagsbehandlingen, selvom klager tilbagekalder klagen, og

at disciplinærnævnet ligeledes kan tage klagepunkter op af

egen drift, hvis nævnet finder grundlag herfor.

Endelig foreslås i lovforslagets § 1, nr. 29, at disciplinær-

nævnet skal oversende relevante sagsakter til Erhvervssty-

relsen med henblik på en vurdering af, om der bør indgives

en politianmeldelse, når disciplinærnævnet konstaterer, at

en eller flere af de indklagede i en given sag anvender

betegnelsen ejendomsmægler uden at være godkendt ejen-

domsmægler.

Derudover foreslås i lovforslagets § 1, nr. 32, at discipli-

nærnævnet offentliggør en liste med navne over de ejen-

domsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der

har forfaldne ubetalte bøder udstedt af disciplinærnæv-

net. Tanken er, at reglerne i bekendtgørelse om Disciplinær-

nævnet for Ejendomsmæglere for offentliggørelse ændres,

således at en ejendomsmægler ikke fremgår af listen i mere

end 1 år.

Endvidere foreslås i lovforslagets § 1, nr. 29, at det skal

fremgå af loven, at det anses som en overtrædelse af god

ejendomsmæglerskik, hvis en ejendomsmægler ikke betaler

en bøde udstedt af disciplinærnævnet.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 41, at bestem-

melserne i lovens kapitel 7 om disciplinærnævnet, kapitel 8

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

om udveksling af oplysninger og kapitel 10 om klageadgang

præciseres, så det fremgår, at hvor det er Erhvervsstyrelsens

afgørelser, der skal indbringes for domstolene, er det frem-

over Erhvervsstyrelsen, der anlægger sag ved domstolene,

mens det er Nævnenes Hus, der anlægger sag vedrørende

prøvelse af disciplinærnævnets afgørelser i de omhandlede

tilfælde.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 25, 29, 32, 41.

3.5. Afskaffelse af klagegebyret

3.5.1. Gældende ret

Efter den gældende § 52 i LOFE, kan Erhvervsstyrelsen

fastsætte nærmere regler om, at klageren skal betale et gebyr

til disciplinærnævnet for at få behandlet en klage. Denne

bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 356 af 18.

april 2016 om gebyr vedrørende klager til og driften af

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

For behandling af en klage ved disciplinærnævnet opkræ-

ves i dag et gebyr på 250 kr. Gebyret opkræves alene hos

forbrugere, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om formidling af fast

ejendom m.v. Gebyret tilbagebetales til forbrugeren, hvis

denne får helt eller delvist medhold i klagen.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Klagegebyret for indbringelse af en klage til disciplinær-

nævnet blev indført i 2015. Baggrunden for indførelsen af

klagegebyret var, at klagegebyret skulle medvirke til, at for-

brugerne nøje overvejer, hvorvidt der er grundlag for at ind-

levere en klage til disciplinærnævnet for at sikre, at antallet

af åbenbart grundløse klager mindskes.

Disciplinærnævnet oplyser, at modtagelse/afvisning af

åbenbart grundløse klager sker meget sjældent, og at nævnet

ikke efter 1. januar 2017 har haft grundlag for at afvise en

klage som værende åbenbart grundløs.

I 2020 blev der indbetalt 9.500 kr. i form af klagegebyrer

til disciplinærnævnet, hvilket svarer til 38 klager. I den for-

bindelse blev der returneret 5.700 kr., hvilket svarer til 23

klager. Dette indebærer, at klagegebyret i 2020 bidrog til

finansieringen af disciplinærnævnet med 3.750 kr. Det vil

sige, at klagegebyret i 2020 udgjorde 0,19 % ud af discipli-

nærnævnets samlede indtægter. Derudover er det relevant

at bemærke, at der er administrativt arbejde - og dermed

udgifter - forbundet med både opkrævning af klagegebyret

og eventuel tilbagebetaling af klagegebyret i de sager, hvor

klageren får medhold. Klagegebyret har således en meget

begrænset finansiel betydning for driften af disciplinærnæv-

net i dag og formodes nærmere at være en udgift for disci-

plinærnævnet, henset til det administrative arbejde, der er

forbundet med tilbagebetaling af klagegebyrer.

Advokatnævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Klage-

gebyret blev indført i 2020, og formålet med ændringen var

bl.a. at søge at mindske antallet af åbenbart grundløse klager

med henblik på at sikre, at Advokatnævnet kan bruge sine

ressourcer bedst muligt. I forbindelse med indførelsen af

gebyret, blev der hentet inspiration fra Revisornævnet, hvor

der ligeledes er et klagegebyr på 500 kr. Disciplinær- og

klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige behandler

klager over tilstandsrapporter, der er udarbejdet under husef-

tersynsordningen (klagesager). Disciplinær- og klagenævnet

kan af egen drift indlede en disciplinærsag mod en byg-

ningssagkyndig og klagegebyret for klagesager er 275 kr.

Ved sammenligningen af klagegebyret er det dog relevant

at være opmærksom på, at der er etableret et offentligt

tilsyn med både advokater og revisorer, men at der ikke

er et offentligt tilsyn med ejendomsmæglere. Det er også

relevant at være opmærksom på, at det typisk er forbrugere,

der klager i sager om ejendomshandel, hvorimod det typisk

er Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsyn eller private

erhvervsdrivende, der klager over revisorer. Derudover er

det en relevant forskel, at disciplinærnævnet har mulighed

for at fortsætte og i visse tilfælde udvide en sag uafhængigt

af forbrugerens klage – det kan Advokatnævnet f.eks. ikke.

Der er ikke etableret et offentligt tilsyn med ejendoms-

mæglere, og forbrugere er ikke altid klar over, om ejen-

domsmæglere handler i overensstemmelse med deres plig-

ter iht. LOFE og god ejendomsmæglerskik. Det er derfor

arbejdsgruppens opfattelse, at det er vigtigt, at når en for-

bruger fatter mistanke om en overtrædelse, at forbrugeren

ikke på grund af et klagegebyr afholder sig fra at klage til

disciplinærnævnet.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at flere forbrugere for-

mentlig vil klage hvis klagegebyret afskaffes, og at det vil

have en forebyggende og adfærdsregulerende effekt for bå-

de ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder

samt skabe incitament til at overholde reglerne.

Derudover har klagegebyret en meget begrænset finansiel

betydning for driften af disciplinærnævnet i dag og formo-

des nærmere at være en udgift for disciplinærnævnet, henset

til det administrative arbejde, der er forbundet med inddri-

velse og tilbagebetaling af klagegebyrer.

Det er på den baggrund Erhvervsministeriets opfattelse, at

det vil være hensigtsmæssigt at afskaffe klagegebyret.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 29, at afskaffe klagege-

byret for at få behandlet en sag af disciplinærnævnet. Der

henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,

nr. 29.

3.6. Oplysninger i Ejendomsmæglerregistret

3.6.1. Gældende ret

Erhvervsstyrelsen fører som registreringsmyndighed på

erhvervsområdet en række offentligt tilgængelige registre,

herunder CVR og Ejendomsmæglerregistret.

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af § 5, stk. 3, i LOFE

fastsætte nærmere regler om Ejendomsmæglerregistrets fø-

relse. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr.

6 af 6. januar 2016 om godkendelse og registrering af ejen-

domsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret. Be-

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

kendtgørelsen fastsætter nærmere regler om kravene for at

blive optaget i Ejendomsmæglerregistret, men ikke om hvil-

ke oplysninger der offentliggøres i registeret.

Erhvervsstyrelsens Ejendomsmæglerregister er et offent-

ligt register og fremgår af CVR.

Det fremgår af § 8, stk. 2, i LOFE, at en ejendomsmægler,

der har deponeret sin godkendelse fra Ejendomsmæglerre-

gistret, slettes fra Ejendomsmæglerregisteret. Det samme

gør sig gældende, når en ejendomsmæglers godkendelse

bortfalder, fratages eller frakendes, jf. § 11, stk. 1, i LOFE. I

praksis slettes en ejendomsmægler, der deponerer sin god-

kende, ikke fra Ejendomsmæglerregistret. I praksis ændrer

ejendomsmægleren status fra aktiv til deponeret i Ejendoms-

mæglerregistret. Det samme gør sig gældende, når en ejen-

domsmæglers godkendelse bortfalder, fratages eller fraken-

des.

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at lovteksten bør bringes i

overensstemmelse med funktionaliteten i Ejendomsmægler-

registret, således det fremgår at en deponering af en god-

kendelse registreres som deponering. Det samme gør sig

gældende for bortfald, fratagelse og frakendelse af en god-

kendelse.

3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, 12 og 14-16, at

lovteksten bringes i overensstemmelse med funktionaliteten

i Ejendomsmæglerregistret, således at en deponering af en

godkendelse fremgår som deponering. Det samme gør sig

gældende for bortfald, fratagelse og frakendelse af en god-

kendelse.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 11, 12 og 14-16.

3.7. Lov om juridisk rådgivning

3.7.1. Gældende ret

Lov om juridisk rådgivning finder i medfør af lovens § 1,

stk. 1, anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed

driver virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk

karakter, når modtageren af rådgivningen (forbrugeren) ho-

vedsagelig handler uden for sit erhverv. Rådgiveren har be-

visbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven. Det

fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at rådgivning af

overvejende juridisk karakter skal forstås sådan, at rådgive-

rens hovedydelse består i juridisk rådgivning. Er den juridi-

ske rådgivning accessorisk i forhold til anden rådgivning,

falder rådgivningen uden for lovens anvendelsesområde, jf.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 1995.

Det følger af lovens § 1, stk. 2, at loven ikke omfatter ju-

ridisk rådgivning, der ydes af advokater som led i udøvelsen

af selvstændig advokatvirksomhed. Det fremgår af forarbej-

derne til bestemmelsen, at undtagelsen er begrundet i, at

sådanne advokater er omfattet af reglerne i retsplejelovens

første bogs syvende (tidligere sjette) afsnit om advokater, jf.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A side 1989.

Det følger endvidere af lovens § 1, stk. 3, at loven ikke

omfatter juridisk rådgivning ydet af finansielle virksomhe-

der, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har ud-

stedt regler om god skik på det pågældende område. Det

fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at undtagelsen

er begrundet i, at der på tidspunktet, hvor forslaget til lov

om juridisk rådgivning blev fremsat, for disse virksomheder

allerede var fastsat regler om god skik i forbindelse med

rådgivning, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side

1989.

Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov om juridisk rådgivning,

at en rådgiver ikke må modtage betroede midler fra kunden

eller på kundens vegne.

Det fremgår endvidere af § 2, stk. 7, i lov om juridisk

rådgivning, at en rådgiver ikke må yde rådgivning i en sag

i tilfælde, hvor rådgiveren selv eller dennes nærtstående

har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens

udfald. Det samme gælder i tilfælde, hvor rådgiveren eller

dennes nærtstående samtidig rådgiver eller tidligere i samme

sag har rådgivet andre, der har en sådan interesse.

Det fremgår videre af § 3 i lov om juridisk rådgivning,

at forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse

af loven og forskrifter udstedt i medfør af lovens § 2, stk.

8. Tilsynet føres efter markedsføringslovens regler.

Det fremgår videre af § 4, stk. 1, i lov om juridisk råd-

givning, at overtrædelse af denne lov og forskrifter udstedt

i medfør heraf straffes med bøde, medmindre højere straf

er forskyldt efter anden lovgivning. Det følger af lovens

§ 4, stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der gælder i dag ingen undtagelser fra lov om juridisk

rådgivnings anvendelsesområde i forhold til erhvervsmæs-

sig juridisk rådgivning i forbindelse med køb af fast ejen-

dom. Erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse

med køb af fast ejendom, som har karakter af juridisk råd-

givning, er således efter omstændighederne omfattet af lov

om juridisk rådgivning og den tilhørende bekendtgørelse om

god skik for juridisk rådgivning.

Hvis den erhvervsdrivendes rådgivning eller bistand i for-

bindelse med køb af fast ejendom har karakter af juridisk

rådgivning, vil rådgivningen således efter omstændigheder-

ne være omfattet af lov om juridisk rådgivning og bekendt-

gørelse nr. 684 af 22. juni 2006 om god skik for juridisk

rådgivning.

Erhvervsministeriet har overvejet konsekvenserne af at

udvide anvendelsesområdet for LOFE til tillige at omfatte

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom. Som nævnt kan den erhvervsmæssige

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejen-

dom efter omstændighederne være omfattet af lov om jurid-

isk rådgivning, hvorefter reglerne i lov om juridisk rådgiv-

ning, herunder § 2, stk. 6, om betroede midler og § 2, stk.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

7, om interessekonflikter, skal iagttages. For at undgå, at

en ændring af anvendelsesområdet for lov om formidling

af fast ejendom m.v. vil medføre uoverensstemmelser med

reglerne i lov om juridisk rådgivning, samt for at undgå

uklarhed om, hvilket regelsæt der finder anvendelse, vurde-

res det hensigtsmæssigt at ændre anvendelsesområdet for

visse af bestemmelserne i lov om juridisk rådgivning.

3.7.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på at undgå uoverensstemmelser mellem lov

om juridisk rådgivning og LOFE samt for at undgå uklarhed

om, hvilket regelsæt, der finder anvendelse, foreslås det, at

der i LOFE og i den tilhørende bekendtgørelse, som efter

planen udstedes, gennemføres en særskilt regulering af inte-

ressekonflikter og betroede midler ved juridisk rådgivning

ydet i forbindelse med køb af fast ejendom.

Det foreslås derfor, at det i lov om juridisk rådgivning §

1, stk. 4, fastsættes, at § 2, stk. 6 og 7, i loven ikke omfatter

erhvervsmæssig juridisk rådgivning ydet i forbindelse med

køb af fast ejendom, i det omfang der er fastsat særskilte

regler herom.

Dette indebærer, at de nævnte områder fremover vil være

reguleret af LOFE og i den tilhørende bekendtgørelse for så

vidt angår juridisk rådgivning ydet i forbindelse med køb af

fast ejendom.

Herefter vil køberrådgiveren fremover kunne modtage be-

troede midler, i det omfang erhvervsministeren har udstedt

regler om erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbin-

delse med køb af fast ejendom. Endvidere vil interessekon-

flikter være reguleret af den foreslåede § 48, stk. 4, i LOFE,

der fastsætter en oplysningspligt for den erhvervsdrivende i

tilfælde af en interessekonflikt.

Forslaget til ændringen af anvendelsesområdet for § 2, stk.

6, og 7, i lov om juridisk rådgivning indebærer endvidere,

at der for så vidt angår erhvervsmæssig juridisk rådgivning

ydet i forbindelse med køb af fast ejendom fremover ikke i

medfør af lovens § 4 vil kunne straffes med henvisning til

disse bestemmelser. Efter de foreslåede ændringer af LOFE

vil brud på oplysningspligten i tilfælde af en interessekon-

flikt dog kunne straffes i medfør af LOFE. Der henvises til

de specielle bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 44.

De øvrige bestemmelser i lov om juridisk rådgivning

vil fortsat finde anvendelse, hvad angår erhvervsmæssig

juridisk rådgivning ydet i forbindelse med køb af fast ejen-

dom. Forbrugerombudsmanden vil således fortsat føre tilsyn

med overholdelse af lovens øvrige bestemmelser.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der i overensstemmelse

med ovenstående blive skabt overensstemmelse mellem re-

gelsættene.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

I 2020 blev der indbetalt 9.500 kr. i form af klagegebyrer

til disciplinærnævnet, hvilket svarer til 38 klager. I den for-

bindelse blev der returneret 5.700 kr., hvilket svarer til 23

klager. Dette indebærer, at klagegebyret i 2020 bidrog til

finansieringen af disciplinærnævnet med 3.750 kr. Det vil

sige, at klagegebyret i 2020 udgjorde 0,19 % ud af discipli-

nærnævnets samlede indtægter. Derudover er det relevant at

bemærke, at der er et administrativt arbejde – og dermed

udgifter – forbundet med både opkrævning af klagegebyret

og eventuel tilbagebetaling af klagegebyret, i de sager, hvor

klageren får medhold. Lovforslagets del om en ændring

af LOFE vurderes således at medføre positive implemente-

ringskonsekvenser på grund af et mindre ressourceforbrug i

Nævnenes Hus som følge af fjernelsen af klagegebyret.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever

principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princip

1, om enkle og klare regler, idet de vil blive udformet på en

entydig og konsistent måde.

Lovforslaget understøtter digital kommunikation i over-

ensstemmelse med princip 2, idet lovforslaget ikke ændrer

på, at kommunikation med ejendomsmæglere foregår digi-

talt.

Lovforslaget opfylder princip 3 om mere automatisk

sagsbehandling, idet sagsbehandling vedrørende optagelse

i Ejendomsmæglerregistret eller indgivelse af en klage til

disciplinærnævnet foregår digitalt.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på

tværs – ensartede begreber og genbrug af data, idet der med

lovforslaget vil blive taget udgangspunkt i de begreber, der

allerede følger af lovgivningen.

Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princip 5

om tryg og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at

datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der taget hensyn til

princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur, da æn-

dringerne ikke vil påvirke den måde, hvorpå personer i dag

indsender ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregis-

tret eller indsender en klage til disciplinærnævnet.

Endeligt er der ved udarbejdelsen af lovforslaget taget

hensyn til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, da der

ikke ændres i de gældende regler, hvorefter Erhvervsstyrel-

sen kontrollerer og godkender alle ansøgninger om godken-

delse som ejendomsmægler og optagelse i Ejendomsmæg-

lerregisteret.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Erhvervsstyrelsens Område For Bedre Regulering (OBR)

har vurderet, at lovforslaget medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Det forventes, at antallet af tilfæl-

de, hvor køberrådgiver har en væsentlig økonomisk eller

personlig interesse, vil være yderst begrænset og efterlevelse

af oplysningskravet vil afføde et yderst begrænset tidsfor-

brug, som konkret kan være at indsætte en oplysning herom

i den pågældende aftalekontrakt mellem køberrådgiver og

køber. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Dog vurderes, at lovforslaget medfører øvrige efterlevel-

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

sesomkostninger for erhvervslivet, idet en lovbestemt græn-

se for hvor mange personer en ansvarlig ejendomsmægler

må føre tilsyn med, kan risikere at øge behovet for at

ansætte ansvarlige ejendomsmæglere og derved øge det

samlede omkostningsniveau i en ejendomsformidlingsvirk-

somhed. Alternativt vil en ejendomsformidlingsvirksomhed

kunne blive tvunget til at skære ned på antallet af opgaver,

som tages ind i virksomheden, hvilket risikerer at reduce-

re konkurrencepresset på andre mæglere i det lokale områ-

de. Hertil skal det bemærkes, at der er stor variation i, hvor

mange medhjælpere der er ansat i de enkelte ejendomsfor-

midlingsvirksomheder. Nogle ejendomsformidlingsvirksom-

heder ansætter primært uddannede ejendomsmæglere, hvor

andre ejendomsformidlingsvirksomheder i større grad gør

brug af muligheden for at ansætte medhjælpere.

Lovforslagets del om, at godkendte ejendomsmæglere, der

agerer som køberrådgivere, ligeledes skal kunne indbringes

for disciplinærnævnet, kan medføre en stigning i antallet

af sager, der indbringes for nævnet. Det vurderes, at det ik-

ke vil få betydning for disciplinærnævnets sammensætning,

men idet disciplinærnævnets kompetence alene udvides til

sager der vedrører personer, der allerede er godkendte ejen-

domsmæglere, vil udvidelsen af nævnets kompetence ikke

i sig selv føre til en øget indtægt til nævnet i form af det ge-

byr, som ejendomsmæglerne betaler til driften af nævnet. Og

idet de foreslåede ændringer kan medføre en stigning i

antallet af sager til nævnet, kan ændringerne også betyde

højere økonomiske omkostninger til at drive nævnet, hvilket

vil kunne betyde en forhøjelse af gebyropkrævningen fra

ejendomsmæglerne.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. juli

2022 til den 2. september 2022 været sendt i høring og i

fornyet høring den 22. februar 2023 til den 3. marts 2023.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring fra den

22. juli 2022 til den 2. september 2022 hos følgende myn-

digheder og organisationer m.v.:

3F, Accura Advokataktieselskab, ADIPA, Advokatfirma-

et Vingaardshus, Advokatsamfundet, Advokatrådet, Aera-IP,

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes,

ALK-Abelló, Alkohol & Samfund, AMBU A/S, Andels-

boligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Arla Foods, ATP – Ar-

bejdsmarkedets Tillægs Pension, Awapatent A/S, Bager-

og Konditormestre I Danmark, Bech-Bruun Advokatfirma,

Bender von Haller Dragsted, Benzinforhandlernes Fælles

Repræsentation, Beskæftigelsesministeriet, BL – Danmarks

Almene Boliger, Blå Kors, Boghandlerforeningen, Brygge-

riforeningen, Budde, Schou A/S, BUPL, Børne- og Under-

visningsministeriet, Børnerådet, Carlsberg A/S, Centralorga-

nisationens Fællesudvalg, CEPOS – Center for Politiske

Studier, CEREDA, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, Colo-

plast A/S, Computershare, Convatec A/S, Coop Danmark

A/S, COPA Copenhagen Patents, Copenhagen Business

School, DAKO A/S, DAKOFO, Danders & More Advokat-

firma, Danfoss A/S, Danish Venture Capital and Private

Equity Association, Danmarks Apotekerforening, Danmarks

Fiskehandlere, Danmarks Nationalbank, Danmarks Restau-

ranter og Caféer, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske

Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Byggeri, Dansk Center vedr. Alkoholisme

og andre Afhængighedssygdomme (DCAA), Dansk Detail,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk

Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister

(DIP), Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri

(DACG), Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, Dansk In-

dustri, Dansk Industri Byggeri, Dansk Initiativ for Etisk

Handel, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk

Standard, Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk

Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske An-

noncører og Markedsførere, Danske Cykelhandlere, Danske

Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Guldsme-

de og Urmagere, Danske Helsekostforretningers Branche-

forening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Re-

gioner, Danske Slagtermestre, Datatilsynet, De Fries & Tu-

fekovic IP, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dom-

merforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den

Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Se-

kretariat, Digitaliseringsstyrelsen, DIRF – Dansk Investor

Relations Forening, Disciplinærnævnet for Ejendomsmæg-

lere, DLA Piper Denmark Law Firm, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, DRC – Danmarks Restau-

ranter & Cafeer, Drivkraft Danmark, DSK – De Samvir-

kende Købmænd, Effektivt Landbrug, EjendomDanmark,

Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsens

Området for Bedre Regulering, F. L. Smidth & Co. A/S,

Ferring A/S, Ferrosan A/S, FH – Fagbevægelsens Hoved-

organisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansiel

Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansmi-

nisteriet, Finanstilsynet, First North, Fiskeristyrelsen, Focus

Advokater, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-

eningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Social-

chefer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Industriel

Retsbeskyttelse, Forhandlingsfællesskabet, Formanden for

Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension, Forsvarsmini-

steriet, Forumadvokater A/S, Fotobranchen, Frederiksberg

Kommune, FSR – Danske Revisorer, Færøernes Landsstyre

(Rigsombudsmanden), Gea NIRO A/S, Geodatastyrelsen,

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

GN Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel Kierkegaard,

GRAKOM, Grønlands Selvstyre, H. Lundbeck A/S, Hal-

dor Topsøe A/S, Hammelsvang Consult, Hans Harding Hol-

ding ApS, Helsebranchens Leverandørforening, HK, Holme

Patent A/S, HORESTA, Horten, Høiberg ApS, Ingeniørfor-

eningen i Danmark, Inspicos, Institut for Menneskerettighe-

der, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, Justitsministeriet,

KBH – Commerce & Culture, KFUM’s Sociale Arbejde i

Danmark, Kirk Larsen & Ascanius, Kirkeministeriet, KL,

Klagenævnet for Ejendomsformidling, Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, Komiteen for god Selskabsledelse,

Komiteen for sundhedsoplysning, Kommunekredit, Kom-

munernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kriste-

lig Fagbevægelse, Kromann Reumert, Kræftens bekæmpel-

se, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns Kom-

mune, Københavns Politi, Københavns Universitet, Land-

brug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdæk-

kende Banker, Landsforeningen Lænken, Larsen & Birke-

holm A/S, Ledernes Hovedorganisation, LEGO Holding

A/S, LEGO Juris A/S, LEO-Pharma A/S, LIF Lægemid-

delindustriforeningen, Ligebehandlingsnævnet, Lokale Pen-

geinstitutter, Lund Elmer Sandager Advokatfirma, Lægefor-

eningen, Lægemiddelstyrelsen, Løje IP, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, Miljøministeriet, Mi-

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, MM Patents

ApS, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, NKT A/S, Nordia

Advokatfirma, Nordic Patent Service, Novo Nordisk A/S,

Novozymes A/S, Nærbutikkernes Landsforening, Opfinder-

foreningen.dk, Optikerforeningen, Orsnes Patent ApS, Oste-

handlerforeningen Danmark, Oticon A/S, OXFAM IBIS –

International Bistand, Parcelhusejernes Landsforening, Pa-

tentgruppen ApS, Patrade A/S, Penneo, Plesner, Plougmann

Vingtoft A/S, Politidirektørforeningen, Promaxx Ejendoms-

administration, Radiometer Medical A/S, Red Barnet, Rets-

politisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøer-

ne, Rigsrevisionen, Rockwool International A/S, Roskilde

Universitet Center (RUC), Roskilde Universitetscenter, SE-

GES, Sex og samfund, Sikkerhedsbranchen, Sikkerhedssty-

relsen, Sirius Advokater, Skatteministeriet, Skattestyrelsen,

SMVdanmark, Social- og ældreministeriet, Statsadvokaten

for Særlig kriminalitet, Statsadvokaturen for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet,

Statsministeriet, Sportsbranchen DK, Sundhedsministeriet,

Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Sø- og Handels-

retten, Søfartsstyrelsen, Takeda A/S, Teknologisk Institut,

Transportministeriet, TROPA, Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet, Urmagernes og Optikernes landssammen-

slutning, Vestas Wind Systems A/S, Viking Life-Saving

Equipment A/S, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark,

VKR-Holding A/S, VP Securities og værdipapircentralen,

WTC-advokaterne, Zacco Danmark A/S, Aalborg Universi-

tet, Aarhus BSS og Århus Universitet.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. fe-

bruar 2023 til den 3. marts 2023 været sendt i fornyet

høring. Høringsperioden er forkortet, idet der er foretaget

mindre tilføjelser til lovforslaget, som alene vedrører mindre

dele af lovforslaget. Udkastet er sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Advokatsam-

fundet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsbolig-

foreningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property At-

torneys, ATP, BL – Danmarks Almene Boliger, Borger- og

retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Dan-

mark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fælles-

udvalg, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School (Ju-

ridisk Institut), DA, Danish Venture Capital and Private

Equity Association, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskre-

dit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening,

Dansk Kredit Råd, Dansk Told og Skatteforbund, Danske

Advokater, Danske Dødsboadvokater, Danske FAMILIEad-

vokater, Danske Inkassoadvokater, Danske Insolvensadvo-

kater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-

forening, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, DI

– Dansk Industri, Disciplinærnævnet for Ejendomsmægle-

re, Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tje-

nestemandsforening, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark,

Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsens

Området for Bedre Regulering, Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbru-

gerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af

Familieretsadvokater, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Statsadvokater, Forsikring & Pension, For-

svarerforeningen i Grønland, Forumadvokater A/S, FRIE,

FSR – danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Grundejer-

nes Landsorganisation, Grønlands Landsret, Grønlands Po-

litiforening, Grønlandske Advokater, HK Danmark, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Po-

litiet, Højesteret, Institut for Menneskerettigheder, Investe-

ringsForeningsRådet, ISOBRO, Justitia, KL, Klagenævnet

for Ejendomsformidling, Konkurrence- og, Forbrugerstyrel-

sen, Kooperationen – Den Kooperative Arbejdsgiver- og

Interesseorganisation i Danmark, Kredsdommerforeningen,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kø-

benhavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fa-

kultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen KRIM, Landsforsvareren for Grønland, Lederne,

Naalakkersuisut, Nævnenes Hus, Politiforbundet i Danmark,

Politimesteren i Grønland, Procesbevillingsnævnet, PROSA,

Retspolitisk Forening, Retten i Grønland, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Samtlige by-

retter, Skatteministeriet, SMVdanmark, Syddansk Universi-

tet (Juridisk Institut), Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret,

Ældre Sagen, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk

Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk In-

stitut)

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslagets del om en ændring af LOFE

vurderes at medføre positive implemente-

ringskonsekvenser på grund af et mindre

ressourceforbrug i Nævnenes Hus som føl-

ge af fjernelsen af klagegebyret.

Ingen

––

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslagets del om, at godkendte ejen-

domsmæglere, der agerer som køberrådgi-

vere ligeledes skal kunne indbringes for

disciplinærnævnet, kan medføre en stig-

ning i antallet af sager, der indbringes

for nævnet, kan betyde højere økonomiske

omkostninger til at drive nævnet, hvilket

vil kunne betyde en forhøjelse af gebyrop-

krævningen fra ejendomsmæglerne.

Erhvervsstyrelsens Område For Bedre Re-

gulering (OBR) har vurderet, at det samle-

de lovforslag medfører administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. Disse konse-

kvenser vurderes at være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering

af erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om

formidling af fast ejendom m.v. (LOFE), at loven finder

anvendelse ved erhvervsmæssig formidling af salg af fast

ejendom.

Det foreslås, at der efter »ejendom« indsættes et komma,

og at ordet »og« udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets §

1, nr. 3, foreslås, at der indsættes et nyt nr. 3 i den gældende

§ 1, stk. 1, i LOFE.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 1, stk. 1, nr. 2, i LOFE, at

loven finder anvendelse ved erhvervsmæssigt udbud og salg

af fast ejendom.

Det foreslås, at ordlyden ændres fra »ejendom.« til »ejen-

dom, og«.

Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets §

1, nr. 3, foreslås, at der indsættes et nyt nr. 3 i den gældende

§ 1, stk. 1, i LOFE.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Til nr. 3

Der er ingen gældende regler i LOFE om erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejen-

dom.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 1, stk. 1, nr. 3,

hvorefter

loven finder anvendelse på erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.

Ændringen vil medføre, at lovens anvendelsesområde ud-

vides til også at omfatte erhvervsmæssig rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom. Læs nærmere

herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 4

Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i LOFE, at med

undtagelse af reglerne i § 19, stk. 3, §§ 21, 27 og 36, § 37,

stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2 og 3, og §§ 39-42 og 46 gælder

kapitel 4 og 5 ikke for aktiviteter omfattet af stk. 1, nr. 2.

Det foreslås at indsætte et nyt

2. pkt.,

hvorefter at kapitel 5

ikke gælder for aktiviteter omfattet af stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen vil betyde, at bestemmelserne i kapitel 5

om ejendomsformidling ikke vil finde anvendelse ved er-

hvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom. De øvrige bestemmelser i loven vil

således finde tilsvarende anvendelse ved erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejen-

dom, medmindre andet er fastsat i loven.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 1, stk. 4, i LOFE, at §§

48 og 49 gælder for enhver erhvervsdrivende, der yder råd-

givning eller bistand i forbindelse med omsætning af fast

ejendom.

Det foreslås at nyaffatte

§ 1, stk. 4,

således at §§ 48 og

49 gælder for enhver erhvervsdrivende, der yder rådgivning

eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, dog

ikke jordfordelingsplanlæggere som led i udøvelsen af jord-

fordelingsprocessen, advokater som led i udøvelsen af selv-

stændig advokatvirksomhed samt finansielle virksomheder,

i det omfang der er selvstændige regler, som regulerer det

pågældende erhverv.

De foreslåede §§ 48 og 49 i LOFE vil som udgangspunkt

gælde for enhver erhvervsdrivende, der yder rådgivning el-

ler bistand i forbindelse med køb af fast ejendom. Bestem-

melserne vil således ikke kun gælde for godkendte ejen-

domsmæglere, der yder rådgivning eller bistand i forbindel-

se med køb af fast ejendom. Nyaffattelsen skal ses i sam-

menhæng med, at §§ 48 og 49 i LOFE foreslås nyaffattet,

jf. lovforslagets § 1, nr. 23, hvorefter bestemmelserne fast-

sætter regler om erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom.

Nyaffattelsen vil endvidere medføre, at §§ 48 og 49 i

LOFE ikke vil gælde for jordfordelingsplanlæggere som led

i udøvelsen af jordfordelingsprocessen i henhold til lov om

jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til

jordbrugsmæssige formål m.v. (jordfordelingsloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, da dette er særskilt

reguleret i jordfordelingsloven og bekendtgørelse nr. 331 af

25. marts 2013 om jordfordeling. Ændringen vil ligeledes

medføre, at §§ 48 og 49 ikke vil gælde for advokater som

led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed, samt fi-

nansielle virksomheder, i det omfang der er selvstændige

regler, som regulerer det pågældende erhverv. Undtagelsen

af advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokat-

virksomhed skal ses i sammenhæng med, at dette er om-

fattet af retsplejelovens regler om advokater. Undtagelsen

af finansielle virksomheder skal ses i sammenhæng med,

at finansielle virksomheder allerede i dag er omfattet af

god skik-regler i forbindelse med rådgivning. Desuden fører

Finanstilsynet tilsyn med finansielle virksomheders overhol-

delse af reglerne.

Til nr. 6

Der er i dag ingen regler om lovens anvendelsesområde i

forhold til den faste ejendoms beliggenhed i forbindelse med

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, i LOFE, at loven

finder anvendelse, uanset hvor den faste ejendom er belig-

gende, når en væsentlig del af den erhvervsmæssige formid-

ling af salg af fast ejendom eller det erhvervsmæssige udbud

og salg af fast ejendom udføres i Danmark, jf. dog stk. 2.

Det foreslås, at

stk. 1

ændres ved at tilføje erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejen-

dom.

Herefter vil gælde, at loven ligeledes finder anvendelse,

uanset hvor den faste ejendom er beliggende, når en væsent-

lig del af den erhvervsmæssige rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom udføres i Danmark.

Det betyder, at §§ 48 og 49 i LOFE om erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af en fast

ejendom også vil finde anvendelse, hvis en væsentlig del

af den erhvervsmæssige rådgivning eller bistand i forbindel-

se med køb af en fast ejendom udføres i Danmark. Det

vil f.eks. være tilfældet, hvis rådgivningen eller bistanden i

forbindelse med køb af en udenlandsk ejendom sker fra et

forretningssted i Danmark.

Loven vil ikke gælde, hvis en dansk forbruger tager til

udlandet og henvender sig hos en udenlandsk erhvervsdri-

vende, som yder rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom, herunder en dansk erhvervsdrivende,

som har bosat sig i udlandet, eller en udenlandsk filial af

en dansk virksomhed, som yder rådgivning eller bistand

i forbindelse med køb af fast ejendom. I så fald vil det

pågældende lands regler finde anvendelse. Loven vil såle-

des ikke finde anvendelse på ydelser om rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, der annon-

ceres og gennemføres uden for Danmark, uanset om en

dansk forbruger eller dansk erhvervsdrivende er involveret i

handlen. Sker der imidlertid annoncering over for en dansk

forbruger i udlandet, og handlen efterfølgende gennemføres,

når forbrugeren er i Danmark, f.eks. hos en erhvervsdriven-

de med forretningssted i Danmark, kan der opstå tvivl om

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

lovens anvendelse. Det vil i så fald bero på en konkret

vurdering.

Det bemærkes i øvrigt, at reglen suppleres af de generelle

regler om international privatret, der finder anvendelse i

forhold til bl.a. valg af værneting, og hvilket lands regler der

skal anvendes på kontraktlige forpligtelser. En konsekvens

heraf er, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet følger af

lovbekendtgørelse nr. 139 af 17. februar 2014 om gennem-

førelse af konvention om, hvilken lov der skal anvendes på

kontraktlige forpligtelser m.v.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at der i de fore-

slåede §§ 48 og 49 i LOFE indføres nye regler om rådgiv-

ning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 4 i LOFE, at der ved

ejendomsformidlingsvirksomhed forstås en juridisk enhed,

som beskæftiger sig med formidling af salg af fast ejendom

til eller for forbrugere.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, nr. 1, i LOFE efter ”salg

af fast ejendom” indsættes ”eller rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom”.

Dermed tydeliggøres, at der ved en ejendomsformidlings-

virksomhed forstås en juridisk enhed, som beskæftiger sig

med formidling af salg af fast ejendom eller rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom til eller for

forbrugere.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 4, stk. 1, nr. 2, i LOFE,

at der ved forbruger forstås en person, som handler med

henblik på afhændelse af en fast ejendom, når ejendommen

hovedsageligt har været anvendt ikkeerhvervsmæssigt af

vedkommende, eller erhvervelse af en fast ejendom, når

ejendommen hovedsageligt er bestemt til ikkeerhvervsmæs-

sig anvendelse for vedkommende.

Det foreslås at ændre

nr. 2

ved at tilføje ordene ”eller

erhvervelse”.

Herefter forstås ved en forbruger en person, som hand-

ler med henblik på afhændelse eller erhvervelse af en fast

ejendom, når ejendommen hovedsageligt har været anvendt

ikkeerhvervsmæssigt af vedkommende, eller erhvervelse af

en fast ejendom, når ejendommen hovedsageligt er bestemt

til ikkeerhvervsmæssig anvendelse for vedkommende.

Ændringen vil betyde, at lovens definition af en forbru-

ger også vil omfatte personer, som handler med henblik på

erhvervelse af en fast ejendom. Ændringen skal ses i sam-

menhæng med, at der i de foreslåede §§ 48 og 49 i LOFE

indføres nye regler om rådgivning eller bistand i forbindelse

med køb af fast ejendom.

Til nr. 9

Det følger af den gældende § 5, stk. 3, i LOFE, at Er-

hvervsstyrelsen fastsætter regler om registerets førelse, her-

under om indberetning hertil.

Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 6 af

6. januar 2016 om godkendelse og registrering af ejendoms-

mæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret.

Det foreslås, at

stk. 3

ændres, således at Erhvervsstyrel-

sens hjemmel til at fastsætte regler om registerets førelse,

herunder om indberetning hertil, udvides til at omfatte regler

om, hvilke oplysninger fra registeret der offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister.

Dermed tydeliggøres, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger i Ejen-

domsmæglerregistret i CVR.

Til nr. 10

Det følger af den gældende § 6, stk. 2, nr. 2, i LOFE, at

godkendelse af en person som ejendomsmægler kan nægtes,

hvis den pågældende har forfalden gæld til det offentlige på

50.000 kr. eller derover.

Det foreslås i

nr. 2,

at ordet »forfalden« ændres til »mis-

ligholdt«, og at der efter »derover« indsættes », som er

under inddrivelse«.

Ændringen vil medføre, at godkendelse kan nægtes, hvis

den pågældende har misligholdt gæld til det offentlige på

50.000 kr. eller derover, som er under inddrivelse. At gæl-

den er misligholdt vil indebære, at gælden ikke er rettidigt

betalt. Det er alene misligholdt gæld til det offentlige, som

er under inddrivelse, der vil være omfattet af bestemmel-

sen. Gæld under opkrævning, f.eks. kommunal gæld, som

endnu ikke er kommet under inddrivelse, selvom gælden er

misligholdt, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 11

Det følger af den gældende § 8, stk. 2, i LOFE, at en

ejendomsmægler, der har deponeret sin godkendelse, slettes

af det offentlige register over godkendte ejendomsmæglere.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2,

at ordlyden ændres til, at ejen-

domsmæglerens godkendelse registreres som deponeret.

Bestemmelsen vil medføre, at hvis en ejendomsmægler

har deponeret sin godkendelse, vil denne blive registreret

som deponeret, således at ejendomsmægleren ikke slettes

af registret. Bestemmelsen vil ikke medføre ændringer i for-

hold til gældende praksis.

Til nr. 12

Det følger af den gældende § 8, stk. 4, i LOFE, at en

person, der har deponeret sin godkendelse, efter anmodning

herom kan blive godkendt igen, hvis betingelserne i § 6, stk.

1, nr. 1-4 og 7, er opfyldt, og hvis vedkommende ikke har

forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Den gældende § 6, stk. 1, oplister betingelserne for, at Er-

hvervsstyrelsen godkender en person som ejendomsmægler.

Det følger af den gældende 6, stk. 2, nr. 1, at godkendelse

kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i straffe-

lovens § 78, stk. 2.

Det følger af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der er

dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virk-

somhed, som kræver særlig offentlig autorisation eller god-

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

kendelse, såfremt det udviste forhold begrunder nærliggende

fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger videre af den gældende § 6, stk. 2, nr. 2, at

godkendelse kan nægtes, hvis den pågældende har forfalden

gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Det foreslås at nyaffatte

§ 8, stk. 4,

således at en person,

der har deponeret sin godkendelse, efter anmodning herom

kan få registreret sin godkendelse som aktiv i det offentlige

ne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og stk. 2, er opfyldt.

Henvisningen til § 6, stk. 2, er ny.

Betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er, at

vedkommende har bopæl her i landet, i et andet EU-land,

i et EØS-land eller i Schweiz, er myndig og ikke er under

værgemål, ikke er under rekonstruktionsbehandling, ikke er

under konkurs og er dækket af behørig sikkerhed for opfyl-

delsen af ethvert pengekrav, som en forbruger måtte få mod

vedkommende i anledning af dennes udførelse af opgaver

efter denne lov.

§ 6, stk. 2, angiver de forhold, hvorefter godkendelse kan

nægtes. Henvisningen til § 6, stk. 2, nr. 1, vil medføre, at

Erhvervsstyrelsen kan nægte en person at blive genoptaget

i det offentlige register over godkendte ejendomsmæglere

under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens §

78, stk. 2, på samme måde som ved ansøgning om godken-

delse som ejendomsmægler i henhold til § 6, stk. 1. Denne

bestemmelse giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at nægte

genoptagelse for strafbare forhold, såfremt det udviste for-

hold begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen

eller hvervet som ejendomsmægler.

Henvisningen til § 6, stk. 2, nr. 2, vil medføre, at den

hidtidige beløbsgrænse på 100.000 kr. eller derover for gæld

til det offentlige ændres til 50.000 kr. eller derover. Dermed

vil beløbsgrænsen blive ens ved henholdsvis godkendelse

som ejendomsmægler og genoptagelse. Derudover skal der

være tale om misligholdt gæld til det offentlige, som er

under inddrivelse, se bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

10.

Til nr. 13

Det følger af den gældende § 10 i LOFE, at Erhvervssty-

relsen kan fratage en ejendomsmægler godkendelsen, hvis

ejendomsmægleren har forfalden gæld til det offentlige på

100.000 kr. eller derover, jf. dog § 11, stk. 2. En afgørelse

efter 1. pkt. skal indeholde oplysning om adgang til prøvelse

ved retten efter § 64 og om fristen herfor.

Det foreslås i

§ 10, 1. pkt.,

at ordlyden »forfalden gæld til

det offentlige på 100.000 kr. eller derover« ændres til »mis-

ligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,

som er under inddrivelse«.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan fra-

tage en ejendomsmægler godkendelsen, hvis ejendomsmæg-

leren har misligholdt gæld til det offentlige på 50.000 kr.

eller derover, som er under inddrivelse. At gælden er mislig-

holdt vil indebære, at gælden ikke er rettidigt betalt. Det

er alene misligholdt gæld til det offentlige, som er under

inddrivelse, der vil være omfattet af bestemmelsen. Gæld

under opkrævning, f.eks. kommunal gæld, som endnu ikke

er kommet under inddrivelse, selvom gælden er misligholdt,

vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen i lov-

forslagets § 1, nr. 10, hvor ordlyden ændres, således at god-

kendelse kan nægtes, hvis den pågældende har misligholdt

gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som er

under inddrivelse, og lovforslagets § 1, nr. 12 og 15, hvor

beløbsgrænsen for, hvornår Erhvervsstyrelsen kan nægte en

person at blive genoptaget i det offentlige register over

godkendte ejendomsmæglere, ligeledes ændres fra forfalden

gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover til mislig-

holdt gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som

er under inddrivelse.

Med bestemmelsen vil beløbsgrænsen for misligholdt

gæld til det offentlige, som er under inddrivelse, ved hen-

holdsvis godkendelse som ejendomsmægler, genoptagelse

som ejendomsmægler og fratagelse af godkendelse blive

ensrettet.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 1, i LOFE, at

såfremt en godkendelse som ejendomsmægler er bortfaldet

efter § 9, frataget efter § 10 eller frakendt efter § 53, stk.

2, eller straffelovens § 79, slettes personen af det offentlige

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at er en godkendelse som

ejendomsmægler bortfaldet efter § 9, frataget efter § 10

eller frakendt efter § 53, stk. 3, eller straffelovens § 79,

registreres ejendomsmæglerens godkendelse som bortfaldet,

frataget eller frakendt i det offentlige register over godkend-

te ejendomsmæglere.

Derved tilpasses henvisningen til § 53, stk. 2, til § 53, stk.

3, og ordlyden ændres, så ejendomsmæglerens godkendelse

registreres som bortfaldet, frataget eller frakendt.

Ændringen af henvisningen til § 53, stk. 2, til § 53, stk.

3, er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 1, nr. 31, hvor

der i § 53 indsættes et nyt stk. 2 om betinget frakendelse

af en ejendomsmæglers godkendelse, og det gældende stk. 2

bliver til stk. 3. Bestemmelsen vil betyde, at hvis en godken-

delse er bortfaldet, frataget eller frakendt, skal Erhvervssty-

relsen registrere ejendomsmæglerens godkendelse som hen-

holdsvis bortfaldet, frataget eller frakendt i det offentlige re-

gister over godkendte ejendomsmæglere, og vedkommende

må ikke længere virke som ejendomsmægler og benytte

betegnelsen ejendomsmægler. Ændringen vil ikke medføre

materielle ændringer.

Bestemmelsen vil endvidere tydeliggøre, at såfremt en

godkendelse som ejendomsmægler er bortfaldet efter § 9,

frataget efter § 10 eller frakendt efter § 53, stk. 3, eller straf-

felovens § 79, registreres ejendomsmæglerens godkendelse

som bortfaldet, frataget eller frakendt i Ejendomsmæglere-

gistret, dvs. at personen ikke slettes. Dermed tilpasses loven

i overensstemmelsen med eksisterende praksis, som i øvrigt

svarer til praksis på revisorområdet.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Til nr. 15

Det følger af den gældende § 11, stk. 2, i LOFE, at ophø-

rer årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller

udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse, skal

godkendelsen efter anmodning på ny sættes i kraft, og per-

sonen skal optages i det offentlige register over godkendte

ejendomsmæglere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og

7, er opfyldt, og hvis vedkommende ikke har forfalden gæld

til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Den gældende § 6, stk. 1, oplister betingelserne for,

at Erhvervsstyrelsen godkender en person som ejendoms-

mægler. Betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er, at

vedkommende har bopæl her i landet, i et andet EU-land,

i et EØS-land eller i Schweiz, er myndig og ikke er under

værgemål, ikke er under rekonstruktionsbehandling, ikke er

under konkurs og er dækket af behørig sikkerhed for opfyl-

delsen af ethvert pengekrav, som en forbruger måtte få mod

vedkommende i anledning af dennes udførelse af opgaver

efter denne lov.

Der henvises i den gældende § 11, stk. 2, ikke til den gæl-

dende § 6, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at godkendelse

kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i straffe-

lovens § 78, stk. 2. Det følger af § 78, stk. 2, i straffeloven,

at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at

udøve virksomhed, som kræver særlig offentlig autorisation

eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger videre af den gældende § 6, stk. 2, nr. 2, at

godkendelse kan nægtes, hvis den pågældende har forfalden

gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Det foreslås at nyaffatte

§ 11, stk. 2,

således det fremgår,

at ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller frata-

gelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en god-

kendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny sættes

i kraft, og personen registreres som aktiv i det offentlige re-

gister over godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne

i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og stk. 2, er opfyldt.

Henvisningen til § 6, stk. 2, er ny.

Bestemmelsen vil medføre, at det tydeliggøres, at hvis

årsagen til, at en persons godkendelse har været bortfaldet

eller frataget, eller hvis en frakendelse udløber eller ophæ-

ves, skal personen anmode om at få godkendelsen sat i kraft

igen, så personens godkendelse registreres som aktiv i det

offentlige register over godkendte ejendomsmæglere.

Henvisningen til § 6, stk. 2, nr. 1, vil medføre, at Er-

hvervsstyrelsen som noget nyt kan nægte at sætte en god-

kendelse i kraft under de omstændigheder, der er nævnt i

straffelovens § 78, stk. 2, dvs. at Erhvervsstyrelsen kan næg-

te at sætte en godkendelse i kraft, hvis personen er dømt for

et strafbart forhold, såfremt det udviste forhold begrunder

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet som

ejendomsmægler på samme måde som ved ansøgning om

godkendelse som ejendomsmægler i henhold til § 6, stk. 1.

Henvisningen til § 6, stk. 2, nr. 2, vil medføre, at Er-

hvervsstyrelsen ligeledes kan nægte at sætte en godkendelse

i kraft, hvis den pågældende har misligholdt gæld til det of-

fentlige på 50.000 kr. eller derover, som er under inddrivel-

se. Dette er en skærpelse i forhold til den gældende bestem-

melse i § 11, stk. 2, hvor beløbsgrænsen for forfalden gæld

til det offentlige er på 100.000 kr. eller derover. Ændringen

vil medføre, at beløbsgrænsen ved henholdsvis godkendelse

som ejendomsmægler og ved genoptagelse vil blive ensret-

tet. Derudover skal der være tale om misligholdt gæld til

det offentlige, som er under inddrivelse, se bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 10.

Formålet med ændringen af beløbsgrænsen er, at beløbs-

grænsen skal harmonere med praksis for bødestørrelser i

disciplinærnævnet, dvs. at beløbsgrænsen skal gøre bestem-

melsen anvendelig i praksis.

Til nr. 16

Det følger af den gældende § 15 i LOFE, at en advokat

efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal godtgøre at væ-

re dækket af behørig sikkerhed efter § 14. Dokumentatio-

nen herfor skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4

uger efter, at anmodningen er meddelt. Modtages dokumen-

tationen ikke senest ved fristens udløb, slettes advokaten fra

det offentlige register.

Det foreslås i

§ 15, 3. pkt.,

at ordlyden ændres til, at

advokatens godkendelse registreres som bortfaldet.

Med ændringen tydeliggøres det, at advokatens godken-

delse registreres som bortfaldet i det offentlige register, hvis

en advokat ikke indsender dokumentation til Erhvervsstyrel-

sen, som kan godtgøre, at advokaten er dækket af behørig

sikkerhed efter § 14, stk. 2, senest 4 uger efter at anmodnin-

gen er meddelt, dvs. at advokaten ikke slettes.

Til nr. 17

Den gældende overskrift til kapitel 5 er »Ejendomsfor-

midling«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres fra: Ejen-

domsformidling til Formidling af salg af fast ejendom.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i

lovforslagets § 1, nr. 3, hvoraf fremgår, at loven finder an-

vendelse ved erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i for-

bindelse med køb af fast ejendom, og ejendomsformidling

er både formidling af salg af fast ejendom og/eller rådgiv-

ning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom til

eller for forbrugere. Kapitel 5 indeholder alene bestemmel-

ser vedrørende formidling af salg af fast ejendom.

Som følge heraf foreslås overskriften til kapitel 5 ændret,

så den er i overensstemmelse hermed.

Til nr. 18

Det følger af den gældende § 28, stk. 1, i LOFE, at der

for hvert formidlingsopdrag skal udpeges en ansvarlig ejen-

domsmægler, som er ansvarlig for de opgaver, der udføres i

forbindelse med formidlingsopdraget.

Det følger af det gældende stk. 2, at stk. 1 ikke er til

hinder for, at andre personer i ejendomsformidlingsvirksom-

heden kan udføre formidlingsopgaver i forbindelse med op-

draget under tilsyn af den ansvarlige ejendomsmægler.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Efter de gældende regler er der ikke fastsat nogen øvre

grænse for, hvor mange sager eller personer en ansvarlig

ejendomsmægler må have ansvaret for. Det er således den

ansvarlige ejendomsmæglers eget ansvar ikke at påtage sig

mere, end den pågældende kan håndtere. §§ 52, stk. 2, og

53, stk. 4, i LOFE indebærer dog, at virksomhedens ledelse

også kan holdes ansvarlig, hvis fordelingen af ressourcerne

mellem ansvarlige ejendomsmæglere og medhjælpere i sig

selv medfører, at arbejdsbyrden for en ansvarlig ejendoms-

mægler bliver urimelig stor, jf. lovbemærkningerne til §§

52, stk. 2, og 53, stk. 4, i LOFE.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

2. pkt.

stk. 2

om,

at den ansvarlige ejendomsmægler maksimalt må føre tilsyn

med 5 personer.

Dermed indsættes en øvre lovbestemt grænse for,

hvor mange personer en ejendomsmægler må føre tilsyn

med. Ejendomsmæglere må således ikke føre tilsyn med

flere end 5 personer, der udfører formidlingsopgaver i for-

bindelse med de formidlingsopdrag, hvor den pågældende

ejendomsmægler er den ansvarlige ejendomsmægler.

Den personalegruppe, der kan bistå den ansvarlige ejen-

domsmægler som medhjælper, kan både være en af virk-

somhedens ejere eller ledelse, ansatte, eller andre personer

med tilknytning til virksomheden. Der skal ikke nødvendig-

vis være et ansættelsesretligt forhold mellem ejendomsfor-

midlingsvirksomheden og medhjælperen.

Den ansvarlige ejendomsmæglers tilsynspligt vil også

gælde, hvis den ansvarlige ejendomsmægler får bistand fra

en anden godkendt ejendomsmægler til at udføre formid-

lingsopgaver i forbindelse med de formidlingsopdrag, hvor

den pågældende ejendomsmægler er den ansvarlige ejen-

domsmægler.

Grænsen på 5 personer, som en ansvarlig ejendomsmæg-

ler maksimalt må føre tilsyn med, beregnes på grundlag af

fuldtidsækvivalenter. Den fuldtidsækvivalente (FTE) er en

måleenhed svarende til fuldtidsansattes arbejdsbyrde. Den

repræsenterer det samlede antal fuldtidsansatte i et selskab

og beregnes ved at lægge det samlede antal arbejdstimer

(fuld- og deltid) sammen og dividere resultatet med antallet

af arbejdstimer årligt for en fuldtidsansat. På denne måde

bruges FTE til at bestemme antallet af fuldtidsansatte uanset

antallet af faktiske medarbejdere og variationerne i antallet

af arbejdstimer i en periode.

Den ansvarlige ejendomsmægler er som udgangspunkt

ansvarlig for et formidlingsopdrag, indtil berigtigelsen er

afsluttet, og købesummen er frigivet. Udskiftes den ansvar-

lige ejendomsmægler, skal forbrugeren gøres bekendt med,

hvornår ansvaret overgår, således at der altid er en ansvar-

lig ejendomsmægler tilknyttet formidlingsopdraget, og at

forbrugeren altid er bekendt med, hvem det er.

Til nr. 19

Det følger af den gældende § 29, stk. 2, i LOFE, at så-

fremt der er aftalt resultatafhængigt vederlag, og der skal

betales vederlag ved opsigelse, jf. § 33, stk. 2, skal aftalen

også indeholde oplysning om aftaleperiodens varighed, jf. §

31.

Den gældende § 31 bestemmer, at hvis der er aftalt re-

sultatafhængigt vederlag, og der skal betales vederlag ved

opsigelse, jf. § 33, stk. 2, kan aftaleperioden højst være 6

måneder. Aftaleperioden kan herefter forlænges med op til 3

måneder ad gangen.

Der er i gældende ret ikke fastsat nærmere regler om,

hvilke oplysninger en aftale om resultatafhængigt vederlag i

øvrigt skal indeholde.

Det foreslås, at der i § 29 indsættes et nyt

stk. 2,

der fast-

sætter, at hvis der er indgået aftale om variabelt vederlag,

skal aftalen indeholde oplysning om, på hvilket grundlag

vederlaget beregnes. En sådan aftale skal endvidere indehol-

de oplysning om, hvilket beløb forbrugeren maksimalt kan

komme til at betale, og et regneeksempel.

Oplysningerne i en aftale om variabelt vederlag skal være

detaljerede og fyldestgørende, således at det er tydeligt for

forbrugeren, hvad forbrugeren kan komme til at skulle beta-

le i vederlag.

Til nr. 20

Der er i gældende ret ikke fastsat nærmere regler om,

hvilke oplysninger en aftale om resultatafhængigt vederlag i

øvrigt skal indeholde.

Med det i lovforslagets § 1, nr. 19, foreslåede nye stk. 2

i § 29 fastsættes, at hvis der er indgået aftale om variabelt

vederlag, skal aftalen indeholde oplysning om, på hvilket

grundlag vederlaget beregnes. En sådan aftale skal endvide-

re indeholde oplysning om, hvilket beløb forbrugeren mak-

simalt kan komme til at betale, og et regneeksempel.

Det gældende § 29, stk. 4, i LOFE indeholder allerede

en bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nær-

mere regler om formidlingsaftalens indhold, herunder oplys-

ning om ejendommen, ejendomsmæglerens rådgivning og

ejendomsformidlingsvirksomheden.

Det foreslås, at der i

§ 29, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsæt-

tes som

2. pkt.,

at Erhvervsstyrelsen endvidere kan fastsætte

regler om, at visse typer af aftaler om variabelt vederlag

er undtaget fra kravene i det med lovforslagets § 1, nr. 19,

foreslåede nye stk. 2 i § 29.

Tanken er, at Erhvervsstyrelsen i en bekendtgørelse kan

undtage visse typer af aftaler om variabelt vederlag fra kra-

vene i det foreslåede stk. 2, hvis det viser sig, at oplysnin-

gerne om, på hvilket grundlag vederlaget beregnes, hvilket

beløb forbrugeren maksimalt kan komme til at betale, samt

et regneeksempel, ikke er nødvendige for forbrugeren og

dermed er unødigt byrdefulde for ejendomsmægleren.

Til nr. 21

Den gældende overskrift til kapitel 6 er »Andre erhvervs-

drivende«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 ændres fra: Andre

erhvervsdrivende til Enhver erhvervsdrivende.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

lovforslagets § 1, nr. 23, hvoraf fremgår, at det foreslås at

nyaffatte §§ 48 og 49. De foreslåede bestemmelser i §§

48 og 49 omfatter alle erhvervsdrivende, der yder rådgiv-

ning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom –

også godkendte ejendomsmæglere. Som følge heraf foreslås

overskriften til kapitel 6 ændret, så den er i overensstemmel-

se hermed.

Til nr. 22

Den gældende overskrift før § 48 er »Rådgivning i forbin-

delse med omsætning af fast ejendom«.

Det foreslås, at overskriften før § 48 ændres fra »Råd-

givning i forbindelse med omsætning af fast ejendom« til

»Erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i

lovforslagets § 1, nr. 23, hvoraf fremgår, at det foreslås at

nyaffatte §§ 48 og 49. De foreslåede bestemmelser i §§

48 og 49 omfatter alle erhvervsdrivende, der yder rådgiv-

ning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom –

også godkendte ejendomsmæglere. Som følge heraf foreslås

overskriften før § 48 ændret, så den er i overensstemmelse

hermed.

Til nr. 23

Det fremgår af overskriften før de gældende §§ 48 og 49 i

LOFE, at bestemmelserne omhandler rådgivning i forbindel-

se med omsætning af fast ejendom.

Det følger af det gældende § 48, stk. 1, at en erhvervsdri-

vende, der yder rådgivning i forbindelse med omsætning

af fast ejendom, skal oplyse forbrugeren herom, hvis den er-

hvervsdrivende har en væsentlig økonomisk eller personlig

interesse i forbrugerens valg af finansiering, forsikring eller

andre ydelser i tilknytning til omsætning af fast ejendom.

Det følger af det gældende § 48, stk. 2, at modtager

den erhvervsdrivende provision, rabat eller andet vederlag

som følge af formidling, henvisning eller fremskaffelse

af finansiering, forsikring, annoncering eller andre ydelser

i tilknytning til omsætning af fast ejendom, skal den er-

hvervsdrivende oplyse forbrugeren, hvorfra dette vederlag

stammer. Den erhvervsdrivende skal endvidere gøre forbru-

geren bekendt med adgangen til at få oplyst størrelsen af

provision, rabat eller andet vederlag og på forlangende op-

lyse herom. Den erhvervsdrivende skal give oplysningerne

skriftligt, og samtidig med at forbrugeren forelægges de vil-

kår eller forhold, som den erhvervsdrivende har en væsent-

lig interesse i, jf. stk. 1.

Det følger af det gældende § 48, stk. 3, at Erhvervsstyrel-

sen fastsætter regler om opfyldelse af oplysningspligten i

stk. 1 og 2.

Det følger videre af den gældende § 49 i LOFE, at lovens

§ 27 finder tilsvarende anvendelse, når en erhvervsdrivende,

der yder rådgivning i forbindelse med omsætning af fast

ejendom, værdiansætter en ejendom med henblik på køb

eller salg.

Der er ingen gældende regler i LOFE om erhvervsmæssig

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejen-

dom.

Erhvervsmæssig forbrugerrådgivning eller -bistand i for-

bindelse med køb af fast ejendom, som har karakter af

juridisk rådgivning, kan efter gældende ret efter omstændig-

hederne være omfattet af lov om juridisk rådgivning eller

den tilhørende bekendtgørelse om god skik for juridisk råd-

givning. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til afsnit

3.7. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 48

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1,

at en erhvervsdrivende, der yder råd-

givning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom,

skal varetage køberens interesser, og eventuel rådgivning

skal være relevant, retvisende og fyldestgørende.

Bestemmelsen vil medføre, at der indføres regler om er-

hvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom i LOFE.

Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle forbrugerfor-

hold, hvor en erhvervsdrivende yder erhvervsmæssig råd-

givning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom,

uanset om den erhvervsdrivende er godkendt ejendomsmæg-

ler eller ikke, dog med undtagelse af jordfordelingsplan-

læggere som led i udøvelsen af jordfordelingsprocessen,

advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirk-

somhed og finansielle virksomheder, i det omfang der er

selvstændige regler, som regulerer det pågældende erhverv,

jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Det følger af LOFE § 4, stk.

1, nr. 2, at der ved forbruger forstås følgende: En person,

som handler med henblik på afhændelse af en fast ejendom,

når ejendommen hovedsageligt har været anvendt ikkeer-

hvervsmæssigt af vedkommende, eller erhvervelse af en fast

ejendom, når ejendommen hovedsageligt er bestemt til ikke-

erhvervsmæssig anvendelse for vedkommende.

Rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom kan

bl.a. være juridisk rådgivning samt rådgivning om handlens

vilkår.

Bistand i forbindelse med køb af fast ejendom kan f.eks.

være berigtigelse af handelen eller indhentning af tilladel-

ser. Berigtigelse er en samlet betegnelse for alle de opgaver,

som sælgers ejendomsmægler eller købers rådgiver vareta-

ger for at få afsluttet en handel. Opgaver under betegnelsen

berigtigelse kan f.eks. være tinglysningsmæssige ekspeditio-

ner, udarbejdelse af refusionsopgørelse og frigivelse af kø-

besummen. Oftest aftales, at enten sælgers ejendomsmægler

eller køberrådgiver varetager hele berigtigelsen. Det kan

dog også aftales, at ejendomsmægleren varetager nogle af

opgaverne under berigtigelsen, og købers rådgiver alene va-

retager én eller flere af opgaverne, men ikke alle. Et eksem-

pel på indhentelse af en tilladelse kan være en tilladelse fra

Civilstyrelsen til en udlændings erhvervelse af fast ejendom

i Danmark eller fra Bolig- og Planstyrelsen til et selskabs

erhvervelse af fast ejendom, som ikke skal anvendes til hel-

årsbeboelse eller i erhvervsøjemed.

Hvis en køberrådgiver i forbindelse med en kundes køb

af en fast ejendom f.eks. orienterer kunden om reglerne

vedrørende tinglysning af skødet eller om prioritetsrække-

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

følgen af hæftelserne i ejendommen, vil den juridiske ydelse

være en del af rådgivningen i forbindelse med køb af fast

ejendom. Det samme vil som udgangspunkt gælde, hvis en

køberrådgiver i forbindelse med en kundes køb af en fast

ejendom f.eks. påtager sig at udfærdige en ægtepagt for

kunden.

Køberrådgivers juridiske rådgivning vil efter omstændig-

hederne tillige kunne være omfattet af lov om juridisk råd-

givning. Læs nærmere herom i bemærkningerne til lovfor-

slagets § 2, nr. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at den erhvervsdrivende skal udføre

sit hverv omsorgsfuldt og udvise en adfærd, som er i over-

ensstemmelse med god skik, herunder handle redeligt og

loyalt over for køberen. Den erhvervsdrivende skal udføre

sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmel-

se med, hvad berettigede hensyn til køberens tarv tilsiger,

samt behandle sagen med den fornødne hurtighed, herunder

holde køberen løbende orienteret om sagens forløb.

Bestemmelsen vil indføre regler om god skik for rådgiv-

ning eller bistand ved køb af fast ejendom. Med god skik

forstås den adfærd, som en god og omhyggelig erhvervs-

drivende udviser, og som opfylder de faglige og etiske krav,

der må opstilles på grundlag af lovgivningens regler om

køberrådgiverens opgaver og gængse standarder for god

brancheadfærd. Der er tale om en retsstandard, som er

udtryk for den kvalitet i udøvelsen af erhvervet, der med

rimelighed må kunne forventes i en given situation og på

et givent tidspunkt. Begrebet god skik for rådgivning eller

bistand ved køb af fast ejendom lader sig ikke fastlægge

præcist, men vil være afhængig af den til enhver tid rådende

opfattelse, således at kravet til den pågældendes adfærd må

tilpasses ændringer i samfundsforholdene. Begrebet rummer

dog en fast kerne af normer, der vil være gældende til en-

hver tid.

Det foreslås i

stk. 3,

at ingen må være repræsentant for

både sælger og køber i samme handel. Det gælder for en

ejer, en ansat eller en person med tilsvarende tilknytning til

ejendomsformidlingsvirksomheden.

Bestemmelsen vil betyde, at en erhvervsdrivende, der yder

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejen-

dom, ikke må være repræsentant for både sælger og køber i

samme handel. Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., svarer til den

gældende § 26, stk. 1, i LOFE, som omhandler god skik for

ejendomsmæglere.

Bestemmelsen vil gælde for en ejer, en ansat eller en

person med tilsvarende tilknytning til ejendomsformidlings-

virksomheden. Det vil sige, at en erhvervsdrivende, der yder

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejen-

dom, ikke må være ejer, en ansat eller en person med tilsva-

rende tilknytning til ejendomsformidlingsvirksomheden, der

er repræsentant for sælger af samme ejendom. Det foreslåe-

de stk. 3, 2. pkt., svarer til den gældende § 26, stk. 2, i

LOFE, som omhandler god skik for ejendomsmæglere.

Det foreslås i

stk. 4,

at har den erhvervsdrivende en væ-

sentlig økonomisk eller personlig interesse i, om en handel

indgås, skal den erhvervsdrivende oplyse køber herom. Den

erhvervsdrivende skal give oplysningerne i 1. pkt. til køber

i aftalen om rådgivning eller bistand og til sælger skrift-

ligt. Opstår interessen først på et senere tidspunkt, skal den

erhvervsdrivende oplyse køber og sælger skriftligt herom

umiddelbart efter det tidspunkt, hvor interessen opstår. Der

er tale om en oplysningspligt, og rådgiveren vil kunne straf-

fes med bøde, hvis oplysningspligten ikke iagttages, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 44.

Det foreslåede stk. 4 svarer i hovedtræk til den gældende

§ 35, stk. 1, i LOFE om væsentlig økonomisk eller personlig

interesse.

Bestemmelsen vil betyde, at den erhvervsdrivende ikke

skal oplyse om enhver økonomisk eller personlig interesse

i, at handelen indgås, men alene hvis interessen er væsent-

lig. Det findes at være af væsentlig betydning for køberen,

hvis den erhvervsdrivende har et økonomisk incitament ud-

over vederlaget. Som eksempel på den erhvervsdrivendes

økonomiske interesser i den pågældende ejendom kan næv-

nes direkte ejerskab eller indirekte gennem flere selskaber.

Den erhvervsdrivendes ejerskab eller medejerskab af en

ejendom kan dog blive så indirekte eller ubetydelig, at

det knapt vil være muligt og ikke kan forventes, at den er-

hvervsdrivende har et opdateret kendskab hertil. Det gælder

eksempelvis medejerskab via større investeringsforeninger

eller pensionsopsparing gennem en pensionskasse. En sådan

interesse vil ikke være omfattet af oplysningspligten.

Et eksempel på, at den erhvervsdrivende kan have en per-

sonlig interesse, er, hvis den erhvervsdrivendes ægtefælle

eller samlever har en væsentlig personlig eller økonomisk

interesse i ejendommen, herunder ejerinteresser. Er der tale

om den erhvervsdrivendes nærtstående, kan der foreligge

inhabilitet, jf. § 26, stk. 1. Såfremt den erhvervsdrivende

bliver beriget ved indgåelse af handelen, udover vederlaget

fra køberen, har den erhvervsdrivende tillige en økonomisk

interesse i handelen.

Det samme gælder, hvis virksomhedens ejer, en ansat i

virksomheden eller en person med tilsvarende tilknytning til

virksomheden har en væsentlig personlig eller økonomisk

interesse i ejendommen, og den erhvervsdrivende er bekendt

hermed. Hvis der er tale om ejerinteresser fra nogen i sidst-

nævnte persongruppe, må det antages, at den erhvervsdri-

vende som udgangspunkt er bekendt hermed. Dette kan dog

næppe antages, hvis ejerskabet er minimalt eller indirekte,

f.eks. hvor en kollega er medlem af en investeringsforening,

som frasælger delen af en ejendomsportefølje. Det er såle-

des særligt disse persongruppers væsentlige interesser, der er

væsentlige i forhold til den erhvervsdrivende, som kan have

en personlig interesse i, om en handel indgås, hvilket den

erhvervsdrivende i så fald skal oplyse køberen om.

Hvis den pågældende ejendom, der skal indgås en han-

del om, tilhører den erhvervsdrivendes ven, bekendte, forret-

ningsforbindelse eller lignende, har det formodningen for

sig, at oplysningspligten vil gælde. Det vil således som of-

test have en betydning for køberen, at den erhvervsdrivende

kender sælgeren personligt og derfor kan have en person-

lig eller økonomisk interesse i, at handelen indgås. Der

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

vil dog være tale om en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde. Som eksempel på relationer til sælger, som altid

bør oplyses, er, hvis sælger er en god ven eller en anden

person, som den erhvervsdrivende har en tættere privat eller

professionel relation til.

Hvis den erhvervsdrivende i forbindelse med sit hverv

som ejendomsmægler tidligere har haft samme ejendom til

salg for sælgeren i forbindelse med det samme udbud, gæl-

der § 26, stk. 1, i LOFE.

Der kan endvidere tænkes tilfælde, hvor det ikke er den

erhvervsdrivende køberrådgiver personligt, men en anden

person med tilknytning til virksomheden – f.eks. en anden

ansat – der har en sådan personlig eller økonomisk interesse

i, at handelen indgås, at spørgsmålet om oplysningspligt

eller ej opstår. I disse tilfælde vil vurderingen afhænge

af, hvad den erhvervsdrivende vidste eller burde vide om

interessen. Særligt hvis der er tale om stor geografisk spred-

ning på virksomhedens forretningssteder, som den erhvervs-

drivende måske ikke har nogen løbende kontakt med, kan

det være mindre sandsynligt, at den erhvervsdrivende eller

den person, som har interessen, er vidende om sammenfal-

det. Dette kan man særligt forestille sig i situationer, hvor

sælger er ven med en anden ansat i virksomheden, som ikke

er en del af det forretningssted, hvor den erhvervsdrivende

har tilknytning til. Den interesse, som en anden person i

en anden del af virksomheden har, vil således heller ikke

i praksis kunne påvirke den erhvervsdrivende, hvis den er-

hvervsdrivende ikke er vidende herom.

Den erhvervsdrivende skal altid vurdere konkret, om den-

nes forhold til sælger medfører, at den erhvervsdrivende må

frasige sig aftalen om rådgivning eller bistand i forbindelse

med køb af den pågældende ejendom, bl.a. fordi den er-

hvervsdrivende ikke må repræsentere begge parter i samme

handel og skal varetage køberens interesser.

Hvis sælger selv er vidende om sin relation til den er-

hvervsdrivende, vil det kun være nødvendigt at oplyse køber

herom. Hvis tilknytningen er meget nær, kan den erhvervs-

drivende komme i konflikt med god skik i de foreslåede §

48, stk. 1-3.

Det foreslås i

stk. 5,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-

mere regler om erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at udstede en ny be-

kendtgørelse, der bl.a. fastsætter konkrete opgaver og pligter

for erhvervsdrivende, der yder erhvervsmæssig rådgivning

eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, herun-

der om oplysningspligten i overensstemmelse med den fore-

slåede § 48.

Det foreslås, at

§ 49

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1,

at når en erhvervsdrivende, der

yder rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast

ejendom, skal foretage en værdiansættelse af en ejendom

på vegne af køber, skal den erhvervsdrivende tage hensyn

til markedsforholdene, ejendommens beliggenhed og indret-

ning samt bygningernes alder og tilstand.

At der skal foretages en værdiansættelse af en ejendom på

vegne af køber kan f.eks. være tilfældet i situationer, hvor

køber og sælger selv har fundet hinanden, og der ikke har

medvirket en sælgermægler.

Med den foreslåede bestemmelse vil der for en erhvervs-

drivende, der yder rådgivning i forbindelse med køb af fast

ejendom, gælde lignende regler for værdiansættelse af en

ejendom på vegne af en køber som for værdiansættelse af

en ejendom af en ejendomsmægler med henblik på salg, jf.

LOFE § 27.

For situationer, hvor køber ikke efterspørger en decideret

vurdering af ejendommen, foreslås i

stk. 2,

at såfremt den

erhvervsdrivende skal foretage et uforpligtende prisoverslag

for ejendommen uden fysisk besigtigelse af ejendommen,

skal den erhvervsdrivende udtrykkeligt oplyse køberen om,

at der ikke er tale om en værdiansættelse, og at prisoversla-

get er foretaget uden fysisk besigtigelse af ejendommen.

Bestemmelsen vil finde anvendelse for alle erhvervsdriv-

ende, der yder erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom, uanset om den er-

hvervsdrivende er godkendt ejendomsmægler eller ikke.

Til nr. 24

Den gældende § 51 i LOFE fastsætter regler om Discipli-

nærnævnet for Ejendomsmæglere. Det følger af den gælden-

de § 51, stk. 1, 3. pkt., i LOFE, at nævnets formand og

medlemmer udpeges af Erhvervsstyrelsen, der ligeledes kan

udpege en eller flere dommere som næstformænd.

Det følger af den gældende § 51, stk. 3, at Erhvervssty-

relsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for disciplinær-

nævnet og fastsætter en forretningsorden for nævnet.

Det foreslås i

§ 51, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 3,

at kompe-

tencen til at stille sekretariatsbistand til rådighed for disci-

plinærnævnet og fastsætte en forretningsorden for nævnet

ændres fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.

Ændringen skal ses i lyset af, at da Nævnenes Hus blev

etableret i 2016 som en selvstændig styrelse under Erhvervs-

ministeriet, blev disciplinærnævnet samt dettes sekretariat

overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.

Bestemmelsen vil således medføre, at det fremgår klart

af loven, at det er Nævnenes Hus, der har kompetencen til

at udpege nævnets formand og medlemmer, og at det er

Nævnenes Hus, der har kompetencen til at stille sekretariats-

bistand til rådighed for disciplinærnævnet og fastsætte en

forretningsorden for nævnet.

Til nr. 25

Det følger af § 51, stk. 1, 4. pkt., i LOFE, at formandskab

og medlemmer af disciplinærnævnet udpeges for en periode

på 4 år.

Det foreslås at ændre

stk. 1, 4. pkt.,

således, at formand-

skab og medlemmer fremover udpeges for en periode op til

4 år.

Forslaget vil indebære, at formandskab og medlemmer

vil blive udpeget for en periode op til 4 år i stedet for en

periode på 4 år. Med forslaget kan et nyt medlem mv., der

udpeges, fordi et andet medlem udtræder inden periodens

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

udløb, udpeges for den resterende del af perioden, således at

beskikkelsesperioden udløber samtidig med de øvrige med-

lemmer af nævnet.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændrin-

ger i bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 26

Det følger af den gældende § 51, stk. 2, 3. pkt., i LOFE,

at i sager, hvor rettighedsfrakendelse kan komme på tale,

skal der dog foruden formanden altid medvirke mindst 2

ejendomsmæglere, mindst 2 repræsentanter for forbrugerne

og mindst 2 sagkyndige personer, jf. § 53, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at henvisningen til § 53, stk. 2,

ændres til § 53, stk. 3.

Bestemmelsen er en konsekvensrettelse af lovforslagets §

1, nr. 31, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 53,

hvorefter det gældende stk. 2 bliver til stk. 3.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 27

Det følger af den gældende § 52, stk. 1, 1. pkt., i LOFE,

at disciplinærnævnet behandler klager over, at en ejendoms-

mægler, som er godkendt i henhold til § 6 i LOFE, har

tilsidesat de pligter, som følger af LOFE.

Efter de gældende regler behandler disciplinærnævnet ik-

ke klager over, at en ejendomsmægler, som er godkendt

i henhold til § 6, og som yder rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom, tilsidesætter de plig-

ter, som følger af §§ 48 og 49 i LOFE, som gælder for

enhver erhvervsdrivende, som yder rådgivning eller bistand

i forbindelse med omsætning af fast ejendom, eller af § 50 i

LOFE, som gælder for enhver erhvervsdrivende.

Det foreslås, at

§ 52, stk. 1, 1. pkt.,

ændres, således at

disciplinærnævnet tillige behandler klager over, at en ejen-

domsmægler, der yder rådgivning eller bistand i forbindelse

med køb af fast ejendom, har tilsidesat de pligter, som følger

af §§ 48-50.

Bestemmelsen vil betyde, at disciplinærnævnet får kom-

petence til at behandle klager over, at en ejendomsmægler,

der yder rådgivning eller bistand i forbindelse med bl.a.

køb af fast ejendom, har tilsidesat sine pligter. Det betyder,

at ejendomsmæglere, der bl.a. yder erhvervsmæssig rådgiv-

ning i forbindelse med køb af fast ejendom, kan blive ind-

bragt for disciplinærnævnet for ikke at overholde reglerne i

LOFE, herunder god skik.

Henset til at formålet med disciplinærnævnet er at være

adfærdsregulerende for ejendomsmæglerbranchen, bør god-

kendte ejendomsmæglere kunne indbringes for disciplinær-

nævnet, uanset om ejendomsmægleren rådgiver sælger eller

køber i forbindelse med omsætning af fast ejendom.

Til nr. 28

Det følger af det gældende § 52, stk. 3, 2. pkt., i LOFE,

at er klagen indbragt af Erhvervsstyrelsen, Skatteministeri-

et, anklagemyndigheden, Klagenævnet for Ejendomsformid-

ling, Dansk Ejendomsmæglerforening eller Forbrugerrådet,

skal disciplinærnævnet behandle klagen.

Det foreslås, at

§ 52, stk. 3, 2. pkt.,

ændres, således at

betegnelsen for Forbrugerrådet opdateres til Forbrugerrådet

Tænk.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 29

Det følger af den gældende § 52, stk. 4, i LOFE, at Er-

hvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at klageren skal

betale et gebyr til disciplinærnævnet for at få behandlet en

klage.

Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 356

af 18. april 2016 om gebyr vedrørende klager til og driften

af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Klageren betaler således i dag et klagegebyr på 250 kr.

for at indsende en klage til disciplinærnævnet. Klagegebyret

tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i

sin klage.

Der er ingen gældende regler i LOFE om, at disciplinær-

nævnet kan fortsætte sagsbehandlingen, selvom klager tilba-

gekalder klagen. Der er ligeledes ingen gældende regler om,

at disciplinærnævnet af egen drift kan genåbne sager, hvis

en ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed

ikke senest på forfaldsdagen betaler en bøde udstedt af di-

sciplinærnævnet.

Det fremgår således af lovbemærkningerne til § 52 i

LOFE, at såfremt klageren taber interessen for sagen under-

vejs eller trækker sin klage tilbage, betyder det ikke, at

sagen automatisk bortfalder. Er en sag rejst, og klagen viser

sig berettiget, har klageren ikke mulighed for at standse

disciplinærnævnets sagsbehandling. Det vil bero på en kon-

kret vurdering fra disciplinærnævnet, hvorvidt disciplinær-

nævnets sagsbehandling skal fortsætte, hvis klageren taber

interessen for sagen undervejs eller trækker sin klage tilba-

ge.

Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne til § 52 i

LOFE, at disciplinærnævnet – under iagttagelse af alminde-

lige forvaltningsretlige regler – skal have en vis frihed til at

udvide sagen efter de oplysninger og undersøgelser, der er

fremkommet under sagsbehandlingen.

Der er videre i gældende ret ingen regler om, at discipli-

nærnævnet skal indgive en politianmeldelse.

Disciplinærnævnet har i dag adgang til at indgive en poli-

tianmeldelse, men ikke en pligt hertil. Hidtil har disciplinær-

nævnet ikke indgivet politianmeldelser.

Disciplinærnævnet behandler sager om, at godkendte

ejendomsmæglere har tilsidesat de pligter, som følger af

LOFE, forskrifter udstedt i medfør heraf og god ejendoms-

mæglerskik. Reglerne om misbrug af titel angår alene per-

soner, der ikke er godkendte ejendomsmæglere.

Praksis vedrørende andre nævn inden for Erhvervsmini-

steriets område er, at det er styrelserne/tilsynet, der foretager

politianmeldelser på de lovansvarlige områder.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

På denne baggrund foreslås det at ophæve det gældende

52, stk. 4,

og i stedet indsætte stk. 4-6.

Dette vil medføre, at Erhvervsstyrelsen ikke længere kan

fastsætte regler om, at klageren skal betale et gebyr til disci-

plinærnævnet for at få behandlet en klage.

Det foreslås i

stk. 4,

at hvis en sag er rejst, kan disci-

plinærnævnet fortsætte sagsbehandlingen, selvom klager til-

bagekalder klagen. Disciplinærnævnet kan ligeledes tage

klagepunkter op af egen drift, hvis nævnet finder grundlag

herfor.

Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., vil tydeliggøre gældende

praksis, hvorefter disciplinærnævnet kan fortsætte sagsbe-

handlingen, selvom klager tilbagekalder klagen. Bestemmel-

sen vil ikke medføre materielle ændringer.

Bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., vil give disciplinærnævnet

mulighed for at tage klagepunkter op af egen drift, hvis

nævnet finder grundlag herfor. Bestemmelsen vil betyde, at

disciplinærnævnet får mulighed for at tage klagepunkter op

af egen drift, uden at klagepunktet er en del af den klage, der

er indgivet, hvis nævnet bliver opmærksom på et forhold,

som kan være en lovovertrædelse, herunder i strid med god

skik.

Det foreslås i

stk. 5,

at hvis en ejendomsmægler eller

en ejendomsformidlingsvirksomhed ikke senest på forfalds-

dagen betaler en disciplinær bøde udstedt i medfør af §

53, stk. 1 og 5, er der tale om overtrædelse af god ejen-

domsmæglerskik, og disciplinærnævnet kan af egen drift

genoptage den disciplinære sag, som ligger til grund for den

disciplinære bøde.

Dermed vil det fremgå af bestemmelsen, at der er tale

om overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, hvis en ejen-

domsmægler eller en ejendomsformidlingsvirksomhed ikke

senest på forfaldsdagen betaler bøder, der er udstedt af disci-

plinærnævnet, og giver disciplinærnævnet kompetence til at

genoptage disciplinære sager af egen drift.

Det foreslås i

stk. 6,

at når disciplinærnævnet konstaterer,

at en eller flere af de indklagede i en given sag anvender

betegnelsen ejendomsmægler, uden at være godkendt ejen-

domsmægler, oversender disciplinærnævnet relevante sags-

akter til Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af,

om der bør indgives en politianmeldelse.

En sådan praksis vil sikre, at der foretages en konkret

vurdering i forhold til hver enkelt sag, og at der indgives

politianmeldelse i de sager, hvor der findes grundlag herfor.

Til nr. 30

Det følger af den gældende § 53, stk. 1, i LOFE, at en

ejendomsmægler, som tilsidesætter sine pligter efter denne

lov, af disciplinærnævnet kan tildeles en advarsel eller på-

lægges en bøde på maksimalt 300.000 kr. Bøden tilfalder

statskassen.

Efter de gældende regler er den mildeste sanktion en ad-

varsel, som er en tilkendegivelse af, at ejendomsmægleren

har tilsidesat sine pligter efter LOFE og regler udstedt i

medfør heraf, herunder god ejendomsmæglerskik.

Disciplinærnævnet skal offentliggøre nævnets afgørelser,

jf. § 53, stk. 6, i LOFE og § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse

om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

I afgørelser, hvor indklagede er frifundet, eller hvor disci-

plinærnævnet har afvist at behandle sagen, skal indklagede

anonymiseres ved offentliggørelsen. I afgørelser, hvor ind-

klagede findes skyldig i de indbragte forhold, skal indklage-

de ikke anonymiseres i 2 år fra afgørelsens offentliggørelse.

Det foreslås, at

stk. 1, 1. pkt.,

ændres således, at en ejen-

domsmægler kan få udtalt kritik.

Bestemmelsen vil medføre, at disciplinærnævnet får en

ny sanktionsmulighed i forlængelse af de øvrige, hvorefter

nævnet har mulighed for at udtale kritik i mindre alvorlige

sager, som en formel irettesættelse, der ikke er en frifindel-

se, men som er en mildere sanktion end en advarsel.

Afgørelser om udtale af kritik skal ikke offentliggøres af

disciplinærnævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, om ændring

af § 53, stk. 6, som bliver stk. 7.

Tanken er, at reglerne i bekendtgørelse om Disciplinær-

nævnet for Ejendomsmæglere for offentliggørelse ændres,

således at ejendomsmæglers navn ved en udtalelse af kritik

ikke bliver offentliggjort på disciplinærnævnets hjemmesi-

de.

Til nr. 31

Efter de gældende regler i LOFE er der ikke mulighed

for, at en ejendomsmægler betinget kan frakendes sin god-

kendelse.

Revisornævnet har i dag mulighed for at sanktionere en

revisor med en betinget frakendelse af den pågældende re-

visors godkendelse. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at

der også på ejendomsmæglerområdet vil kunne opstå situa-

tioner, hvor der ikke er et fuldt tilstrækkeligt grundlag for

at frakende en ejendomsmægler godkendelsen, men hvor

forholdet dog er så groft, at det synes nødvendigt at kun-

ne gøre ejendomsmægleren tydeligt opmærksom på, ved

en mærkbar sanktion, at den udviste adfærd er uønsket og

kan lede til en frakendelse af godkendelsen som ejendoms-

mægler, hvis den fortsættes. Det er derfor arbejdsgruppens

opfattelse, at disciplinærnævnet bør have mulighed for at

sanktionere ejendomsmæglere med en betinget frakendelse

af den pågældende ejendomsmæglers godkendelse.

Det foreslås i

§ 53, stk. 2,

at hvis en ejendomsmægler har

gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse

ved udøvelsen af sin virksomhed som ejendomsmægler, kan

disciplinærnævnet betinget frakende vedkommende godken-

delsen som ejendomsmægler. Betinget frakendelse sker på

vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på mindst 1 år og

højest 5 år regnet fra disciplinærnævnets afgørelse ikke til-

sidesætter god ejendomsmæglerskik under sådanne omstæn-

digheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal

frakendes godkendelsen. Indbringer en ejendomsmægler, se-

nest 4 uger efter at disciplinærnævnets afgørelse er meddelt

den pågældende, afgørelsen for domstolene, og stadfæster

retten afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden

fra endelig dom. Ved betinget frakendelse udsættes fastsæt-

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

telsen af frakendelsestiden. Begår ejendomsmægleren i prø-

vetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af godken-

delsen, fastsætter disciplinærnævnet en fælles frakendelse

for dette forhold og det tidligere påkendte forhold.

Bestemmelsen vil betyde, at disciplinærnævnet får en ny

sanktionsmulighed, hvorefter nævnet har mulighed for at

sanktionere en ejendomsmægler med en betinget frakendel-

se i de sager, hvor der foreligger grov tilsidesættelse af ejen-

domsmæglerens pligter, men hvor der ikke er tilstrækkeligt

grundlag for en ubetinget frakendelse, jf. den gældende §

53, stk. 2, som bliver stk. 3, kan komme på tale, f.eks. som

følge af at de udviste forhold giver grund til at antage, at

den pågældende ikke i fremtiden vil udøve virksomheden

på forsvarlig måde. Der må lægges vægt på, om ejendoms-

mægleren har tilsidesat sine pligter på en sådan måde, at

forbrugerens stilling forringes. De bestemmelser i loven,

som særligt beskytter forbrugeren, er reglen om god ejen-

domsmæglerskik i § 24, forbuddet i § 26 mod at være repræ-

sentant for både sælger og køber i samme handel (herunder

forbuddet mod selvindtræde, jf. § 23), oplysningspligten i

§ 35 om økonomiske og personlige interesser i handlen og

oplysnings- og undersøgelsespligterne i §§ 44 og 45. Over-

holdelsen af disse regler har stor betydning for forbrugerne i

en ejendomshandel og for tilliden til ejendomsmægleren.

En afgørelse om betinget frakendelse forudsættes at kunne

kombineres med ikendelse af bøde i henhold til sædvanlig

praksis for den pågældende type forseelse.

Virkningen af en betinget frakendelse vil være, at den

pågældende ejendomsmægler får en særlig påtale om, at

kvaliteten af de udførte opgaver i forbindelse med et formid-

lingsopdrag ikke lever op til gældende standarder og god

ejendomsmæglerskik, og at en fortsættelse af den udviste

adfærd er uønsket og kan lede til en frakendelse af godkend-

elsen som ejendomsmægler. En betinget frakendelse vil ikke

i sig selv påvirke ejendomsmæglerens mulighed for udøvel-

sen af sit erhverv eller muligheden for at være anført som

ansvarlig ejendomsmægler på formidlingsopdrag.

I forbindelse med en betinget frakendelse fastsætter disci-

plinærnævnet en prøvetid på mindst 1 år og højest 5 år. Når

prøvetiden ikke bør være under 1 år, skyldes det, at en korte-

re prøvetid har ringe forebyggende effekt, da det er for kort

tid til, at det vil have en effekt, idet et formidlingsopdrag of-

te kan strække sig over flere måneder alt efter situationen på

ejendomsmarkedet på det pågældende tidspunkt. En hoved-

regel om en prøvetid på 2 år synes at være passende. Fast-

sættelsen af den konkrete prøvetid bør ske ud fra en konkret

vurdering af overtrædelsens karakter og overvejelser om

den forventede forebyggende effekt. Prøvetiden skal være så

lang, at den bliver følelig, modsat må den ikke være så lang,

at den strider mod proportionalitetsprincippet.

En ejendomsmægler, der har fået en betinget frakendelse,

kan senest 4 uger efter, at disciplinærnævnets afgørelse er

meddelt den pågældende, indbringe afgørelsen for domsto-

lene. Hvis retten stadfæster afgørelsen om betinget frakend-

else, regnes prøvetiden fra den dato, hvor der er afsagt ende-

lig dom herom.

Såfremt en ejendomsmægler i prøvetiden tilsidesætter de

pligter, som stillingen medfører, skal disciplinærnævnet tage

stilling til, om frakendelsen skal gøres ubetinget. Ved vurde-

ringen af, om frakendelsen skal gøres ubetinget, eller om

afgørelsen om betinget frakendelse skal forblive, indgår, om

den tilsidesættelse af ejendomsmæglerens pligter, som ejen-

domsmægleren nu findes skyldig i, er af så alvorlig karakter,

at vedkommende efter en samlet vurdering bør frakendes

godkendelsen.

Det er ikke enhver forseelse, som en ejendomsmægler be-

går i prøvetiden, der bør medføre, at frakendelsen gøres ube-

tinget. En forseelse, som alene medfører en advarsel eller

mindre bøde, bør således ikke medføre, at frakendelsen gø-

res ubetinget. I dette tilfælde skal den betingede frakendelse

have sit forblivende, og den nye forseelse skal sanktioneres

særskilt.

En kendelse om en betinget frakendelse vil blive offentlig-

gjort i ikkeanonymiseret form i 2 år fra kendelsens offentlig-

gørelse, jf. § 53, stk. 6, i LOFE og § 13, stk. 3 og 4, i

bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmægle-

re.

Det gældende stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

Til nr. 32

Disciplinærnævnet skal offentliggøre nævnets afgørelser,

jf. § 53, stk. 6, i LOFE og § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse

om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. I afgørelser,

hvor indklagede er frifundet, eller hvor disciplinærnævnet

har afvist at behandle sagen, skal indklagede anonymise-

res ved offentliggørelsen. I afgørelser, hvor indklagede fin-

des skyldig i de indbragte forhold, skal indklagede ikke

anonymiseres i 2 år fra afgørelsens offentliggørelse. Disci-

plinærnævnet offentliggør afgørelser på disciplinærnævnets

hjemmeside, www.naevneneshus.dk. På hjemmesiden er der

en søgefunktion, hvor forbrugere kan fremsøge eventuelle

afgørelser for en given ejendomsmægler eller ejendomsfor-

midlingsvirksomhed.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være propor-

tionelt, og at det kan have en forebyggende effekt, hvis di-

sciplinærnævnet offentliggør en liste med navne på de ejen-

domsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der ik-

ke betaler bøder udstedt af disciplinærnævnet efter udløbet

af betalingsfristen og ved efterfølgende sædvanlige rykker-

procedure, og bøden derfor oversendes til Gældsstyrelsen

med henblik på inddrivelse.

Det foreslås, at der i

§ 53, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsæt-

tes, at disciplinærnævnet offentliggør en liste med navne

på de ejendomsmæglere eller ejendomsformidlingsvirksom-

heder, der har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt

af disciplinærnævnet. 1. pkt. gælder dog ikke for afgørelser

om udtale af kritik, jf. stk. 1.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en øget mulighed for

offentliggørelse ikke bør gå ud over en tidsmæssig begræns-

ning på 2 år, som er fundet proportionelt i forhold til forhol-

dets karakter, privatlivets fred, forvaltningens tavshedspligt

og de samfundsmæssige hensyn.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

En øget mulighed for offentliggørelse af ejendomsmægle-

re, der ikke har betalt bøder udstedt af disciplinærnævnet,

er efter arbejdsgruppens opfattelse endnu mere indgribende

end den nuværende mulighed for offentliggørelse, idet det

omhandler fysiske personers økonomiske forhold.

Derfor bør der tages endnu mere hensyn til privatlivets

fred og sikres proportionalitet. Derfor er det arbejdsgrup-

pens opfattelse, at den tidsmæssige periode, hvor en ejen-

domsmægler kan stå på en sådan liste, bør forkortes.

Til sammenligning ses det både i Klagenævnet og Disci-

plinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige,

at fysiske personer med navns nævnelse kun kan stå på lig-

nende lister i op til 1 år, jf. § 24, stk. 6, i bekendtgørelse om

behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt Forbru-

gerklagenævnet og § 18, stk. 3, i bekendtgørelse om disci-

plinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.

På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at en

ejendomsmægler eller ejendomsformidlingsvirksomhed ikke

bør fremgå af listen i mere end 1 år. Ejendomsmægleren

eller ejendomsformidlingsvirksomheden bør have mulighed

for at kunne henvende sig til disciplinærnævnet med doku-

mentation for betaling af bøden inkl. eventuelle renter mv.

(f.eks. ved fremvisning af en gældsattest udstedt af Gælds-

styrelsen) for derved at blive slettet fra listen tidligere end

efter 1 år.

Det er tanken, at der fastsættes nærmere regler om offent-

liggørelse af en liste med navne på de ejendomsmæglere

eller ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne

ubetalte disciplinære bøder udstedt af disciplinærnævnet, i

bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmægle-

re.

Der er foretaget en afvejning af på den ene side ejen-

domsmæglernes interesse i at beskytte oplysninger om deres

eventuelle fortrolige forhold og på den anden side offentlig-

hedens interesse i, at en sådan oplysning offentliggøres.

Det er vurderingen, at hensynene til forbrugeroplysning

samt sikring af lige konkurrencevilkår er tilstrækkeligt væg-

tige til – over for ejendomsmæglernes interesse i at beskytte

oplysninger om deres forhold – at der bør være adgang til på

internettet at offentliggøre navne på ejendomsmæglere, der

har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af discipli-

nærnævnet.

Offentliggørelsen sigter mod at sikre, at forbrugere og

virksomheder får en reel mulighed for i forbindelse med

valg af ejendomsmægler at undlade at benytte ejendoms-

mæglere, der har handlet i strid med regler i LOFE og god

skik.

Grundlaget for databehandlingen er databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, og princippet om proportionalitet i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 5 er iagttaget. Der vil ske

underretning af den pågældende ejendomsmægler i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 13 og

14.

Ændringen vil ligeledes medføre, at disciplinærnævnet

ikke offentliggør afgørelser om udtale af kritik. Udtale af

kritik er en formel irettesættelse, der ikke er en frifindelse,

men som er en mildere sanktion end en advarsel. Se også

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30.

Til nr. 33

Der er ingen gældende regler i LOFE om, at Nævnenes

Hus kan fastsætte nærmere regler om disciplinærnævnets

offentliggørelse af afgørelser og en liste med navne på de

ejendomsmæglere eller ejendomsformidlingsvirksomheder,

der har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af di-

sciplinærnævnet.

Det foreslås, at der i § 53 indsættes et nyt

stk. 8,

hvoref-

ter Nævnenes Hus fastsætter nærmere regler om disciplinær-

nævnets offentliggørelse i henhold til stk. 7 om, at discipli-

nærnævnet skal offentliggøre nævnets afgørelser og en liste

med navne på de ejendomsmæglere eller ejendomsformid-

lingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte disciplinære

bøder udstedt af disciplinærnævnet.

Bestemmelsen vil give Nævnenes Hus bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler i henhold til § 53, stk. 7, og skal

ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter

disciplinærnævnet skal offentliggøre en liste med navne på

de ejendomsmæglere eller ejendomsformidlingsvirksomhe-

der, der har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af

disciplinærnævnet.

Der er allerede fastsat regler for disciplinærnævnets of-

fentliggørelse af nævnets afgørelser i bekendtgørelse om

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Tanken med den

nye bemyndigelse er, at der ligeledes i bekendtgørelse om

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere skal fastsættes

nærmere regler om offentliggørelse af en liste med navne

på de ejendomsmæglere eller ejendomsformidlingsvirksom-

heder, der har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt

af disciplinærnævnet.

Til nr. 34

Der er ingen gældende regler i LOFE om, at der ikke

må udøves erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med

formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod el-

ler udføres for en forbruger, hvis den pågældende person

eller virksomhed har forfaldne ubetalte disciplinære bøder

udstedt af disciplinærnævnet.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 53 a,

der bestemmer, at

en fysisk eller juridisk person ikke må udøve erhvervsmæs-

sige aktiviteter i forbindelse med formidling af salg af fast

ejendom, der er rettet mod eller udføres for en forbruger,

hvis den pågældende person eller virksomhed har forfaldne

ubetalte disciplinære bøder udstedt af Disciplinærnævnet

for Ejendomsmæglere. Betales de forfaldne bøder, må den

pågældende fysiske eller juridiske person genoptage de er-

hvervsmæssige aktiviteter, der er omtalt i 1. pkt.

Bestemmelsen vil betyde, at der indføres et forbud mod

at udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med for-

midling af salg af fast ejendom, der er rettet mod eller

udføres for forbrugere, hvis en fysisk eller juridisk person

har forfaldne ubetalte bøder udstedt af Disciplinærnævnet

for Ejendomsmæglere.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Et sådant forbud vil indebære, at en ejendomsmægler,

der har modtaget en disciplinærbøde, men ikke har betalt

denne, ikke vil kunne arbejde som ejendomsmægler, der

formidler salg af fast ejendom til eller for forbrugere, så

længe ejendomsmægleren har forfaldne ubetalte disciplinæ-

re bøder udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæg-

lere. Forbuddet vil ligeledes indebære, at en person, der

som ejendomsmægler har modtaget en disciplinærbøde, men

ikke har betalt denne, ikke vil kunne være medhjælper i

en ejendomsformidlingsvirksomhed. Forbuddet vil således

gælde for både godkendte ejendomsmæglere og for person-

er, som ikke længere er godkendte ejendomsmæglere. Et

forbud vil også indebære, at en virksomhed ikke ville kunne

fortsætte med formidling af salg af fast ejendom til eller for

forbrugere.

Forbuddet vil gælde i perioden, fra betalingsfristen for

disciplinærbøden er udløbet, og indtil den disciplinære bøde

betales, eller der er indgået en afdragsordning med Gælds-

styrelsen. Betaling af den disciplinære bøde eller indgåelse

af en afdragsordning med Gældsstyrelsen vil medføre, at

forbuddet ophører, medmindre afdragsordningen mislighol-

des.

Hvorvidt der vil kunne indgås en afdragsordning med

Gældsstyrelsen vil blive vurderet i forhold til skyldners

samlede gæld, der er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen

og efter Gældsstyrelsens sædvanlige praksis for indgåelse

af afdragsordninger om virksomhedsgæld, jf. Den juridiske

vejledning afsnit G. A. 3.1.1.2.3.

Til nr. 35

Det følger af den gældende § 54 i LOFE, at disciplinær-

nævnet til enhver tid efter ansøgning kan ophæve en fraken-

delse efter § 53, stk. 2. Er frakendelsen sket indtil videre, og

afslår nævnet ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan

den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved domstolene,

hvis der er forløbet 5 år efter frakendelsen, og mindst 2 år

efter at generhvervelse af godkendelsen senest er nægtet ved

dom. § 53, stk. 2, 2. pkt., og § 64, stk. 1, 2. og 3. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse i forhold til nævnets afgørelse

om ophævelse af frakendelse.

Det foreslås i

§ 54, 1. pkt.,

at henvisningen til § 53, stk. 2,

ændres til § 53, stk. 3.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 1,

nr. 31, hvor det foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2,

hvorefter det gældende § 53, stk. 2, bliver til § 53, stk.

3. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslås i

§ 54, 3. pkt.,

at henvisningen til § 53, stk. 2,

2. pkt., ændres til § 53, stk. 3, 2. pkt., og at henvisningen til

§ 64, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres til § 64, stk. 1, 4. og 5. pkt.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 1,

nr. 30, hvor det foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2,

hvorefter det gældende § 53, stk. 2, bliver til § 53, stk. 3, og

lovforslagets § 1, nr. 41, hvorefter § 64, stk. 1, nyaffattes.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 36

Det følger af den gældende § 56 i LOFE, at Erhvervssty-

relsen kan fastsætte, at finansiering af disciplinærnævnet

sker ved opkrævning af et gebyr hos alle godkendte ejen-

domsmæglere, jf. § 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nær-

mere regler om gebyrets størrelse.

Det foreslås i

§ 56,

at Erhvervsstyrelsens kompetence til

at fastsætte, at finansiering af disciplinærnævnet sker ved

opkrævning af et gebyr hos alle godkendte ejendomsmægle-

re, jf. § 6, og til at fastsætte nærmere regler om gebyrets

størrelse, overgår til at være Nævnenes Hus’ kompetence.

Ændringen skyldes, at kompetencen er overflyttet fra Er-

hvervsstyrelsen til Nævnenes Hus. Ændringen skal ses i ly-

set af, at i forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus i

2016 som en selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet,

blev disciplinærnævnet samt dettes sekretariat overflyttet fra

Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 37

Det følger af den gældende § 57, stk. 2, i LOFE, at bortset

fra § 53, stk. 4, finder §§ 51-55 og 64 tilsvarende anvendelse

for personer, som er etableret i et tilsvarende erhverv som

ejendomsmæglererhvervet i et andet EU-land, i et EØS-land

eller i Schweiz, og som midlertidigt og lejlighedsvis leverer

ejendomsmæglerydelser her i landet, jf. § 13, stk. 1.

Det foreslås i

§ 57, stk. 2,

at henvisningen til § 53, stk. 4,

ændres til § 53, stk. 5.

Ændringen er en konsekvensrettelse af lovforslagets § 1,

nr. 31, hvor det foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2,

hvorefter det gældende § 53, stk. 4, bliver § 53, stk. 5.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 38

Det følger af den gældende § 57, stk. 3, i LOFE, at Er-

hvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at personer, der har

anmeldt til styrelsen, at de midlertidigt og lejlighedsvis vil

levere ejendomsmæglerydelser her i landet, jf. § 13, stk.

1, skal betale et gebyr, der bidrager til finansieringen af

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Det foreslås i

§ 57, stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen ændres til

Nævnenes Hus, og at styrelsen ændres til Erhvervsstyrelsen.

Ændringen skyldes, at kompetencen er overflyttet fra Er-

hvervsstyrelsen til Nævnenes Hus. Ændringen skal ses i ly-

set af, at i forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus i

2016 som en selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet,

blev disciplinærnævnet samt dettes sekretariat overflyttet fra

Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.

Ændringen vil endvidere tydeliggøre, at det er til Er-

hvervsstyrelsen, at personer skal anmelde, at de midlertidigt

og lejlighedsvis vil levere ejendomsmæglerydelser her i lan-

det, jf. § 13, stk. 1.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 39

Det følger af den gældende § 61, 1. pkt., i LOFE, at

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kom-

munikation til og fra disciplinærnævnet om forhold, som

er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af

denne lov, skal foregå digitalt.

Det foreslås i

§ 61, 1. pkt.,

at Erhvervsstyrelsen ændres til

Nævnenes Hus.

Ændringen skyldes, at kompetencen er overflyttet fra Er-

hvervsstyrelsen til Nævnenes Hus. Ændringen skal ses i ly-

set af, at i forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus i

2016 som en selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet,

blev disciplinærnævnet samt dettes sekretariat overflyttet fra

Erhvervsstyrelsen til Nævnenes Hus.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 40

Det følger af den gældende § 62, stk. 1, 1. pkt., i LOFE,

at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør

af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt

af andre end Erhvervsstyrelsen eller Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere, skal være underskrevet, kan dette krav

opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig

identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog

stk. 2.

Det foreslås, at

stk. 1, 1. pkt.,

ændres, således, at der efter

Erhvervsstyrelsen indsættes Nævnenes Hus.

Ændringen vil betyde, at hvor det efter LOFE eller regler

udstedt i medfør af LOFE er krævet, at et dokument, som er

udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, Nævnenes Hus eller

disciplinærnævnet, skal være underskrevet, kan dette krav

opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig

identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog

stk. 2.

Ændringen skal ses i lyset af, at i forbindelse med etable-

ringen af Nævnenes Hus i 2016 som en selvstændig styrelse

under Erhvervsministeriet, blev disciplinærnævnet samt det-

tes sekretariat overflyttet fra Erhvervsstyrelsen til Nævnenes

Hus.

Til nr. 41

Det følger af den gældende § 64, stk. 1, i LOFE, at en

afgørelse efter § 10 og § 53, stk. 2, kan af den, som afgørel-

sen vedrører, forlanges indbragt for retten. Begæring herom

skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter

at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervsstyrelsen

anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsple-

jes former.

Det foreslås i

stk. 1,

at en afgørelse efter § 10 og § 53, stk.

3, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for ret-

ten. Anmodning om indbringelse af en afgørelse efter § 10

skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervsstyrelsen

anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsple-

jes former. Anmodning om indbringelse af en afgørelse efter

§ 53, stk. 3, skal være modtaget i Nævnenes Hus, senest 4

uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævne-

nes Hus anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige

retsplejes former.

Bestemmelsen vil betyde, at en afgørelse efter § 10 om, at

Erhvervsstyrelsen kan fratage en ejendomsmægler godken-

delsen, hvis ejendomsmægleren har forfalden gæld til det

offentlige på 100.000 kr. eller derover, kan forlanges ind-

bragt for retten af den ejendomsmægler, som afgørelsen ve-

drører. Sager indbringes som udgangspunkt for byretten. Ef-

ter stk. 1, 2. pkt., skal begæring om indbringelse for retten

af en afgørelse efter § 10 være modtaget i Erhvervsstyrelsen,

senest 4 uger efter at en afgørelse om rettighedsfrakendelse

er meddelt den pågældende. Fristen regnes fra dagen efter,

at afgørelsen er meddelt, og udløber således på samme uge-

dag som den dag, hvor afgørelsen er meddelt, blot 4 uger

senere.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at en afgørelse efter

§ 53, stk. 3, om, at disciplinærnævnet kan begrænse den

pågældendes adgang til at udøve ejendomsformidling eller

frakende ejendomsmægleren godkendelsen på tid fra 6 må-

neder til 5 år eller indtil videre, kan forlanges indbragt for

retten af den ejendomsmægler, som afgørelsen vedrører.

Sager indbringes som udgangspunkt for byretten. Efter

stk. 1, 4. pkt., skal begæring om indbringelse for retten af en

afgørelse efter § 53, stk. 3, være modtaget i Nævnenes Hus,

senest 4 uger efter at en afgørelse om rettighedsfrakendelse

er meddelt den pågældende. Fristen regnes fra dagen efter,

at afgørelsen er meddelt, og udløber således på samme uge-

dag som den dag, hvor afgørelsen er meddelt, blot 4 uger

senere. Hvis retten finder, at nævnets afgørelse om fraken-

delse har været lovlig, kan retten træffe bestemmelse om, at

anken ikke har opsættende virkning.

Til nr. 42

Det følger af den gældende § 64, stk. 3, 1. pkt., at anmod-

ning om sagsanlæg vedrørende en afgørelse efter § 53, stk.

2, har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse

bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke

må foretage opgaver som ejendomsmægler.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at henvisningen til § 53, stk. 2,

ændres til § 53, stk. 3.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 31, hvor det foreslås at indsætte et nyt § 53, stk. 2,

hvorefter det gældende § 53, stk. 2, bliver § 53, stk. 3.

Ændringen er således en konsekvensrettelse og vil ikke

medføre materielle ændringer.

Til nr. 43

Det følger af den gældende § 65, stk. 1, at overtrædelse af

§ 7, § 8, stk. 3, § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, §

14, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1-3, § 22, § 23,

§ 26, § 28, stk. 1, § 30, § 31, § 35, stk. 1 eller 2, § 36, stk.

1 eller 2, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 1, § 40, stk. 1, § 41, stk. 1

eller 2, § 42, § 43, stk. 1, § 44, § 45, § 48, stk. 1 eller 2, eller

§ 50, stk. 1, straffes med bøde, medmindre strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Det foreslås i

stk. 1,

at henvisningen til § 48, stk. 1 eller 2,

ændres til § 48, stk. 1-4.

Bestemmelsen vil betyde, at overtrædelse af de foreslåede

§ 48, stk. 1-4, jf. lovforslaget § 1, nr. 23, straffes med bøde,

medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgiv-

ning.

Til nr. 44

Det følger af den gældende § 65, stk. 2, at i regler fastsat i

medfør af § 1, stk. 6, § 3, stk. 3, § 13, stk. 5, § 14, stk. 4, §

19, stk. 3, § 20, stk. 2, § 21, stk. 4, § 29, stk. 4, § 35, stk. 3,

§ 36, stk. 3, § 37, stk. 2 og 3, § 38, stk. 4, § 39, stk. 2, § 40,

stk. 2, § 41, stk. 3, § 43, stk. 3, § 46, stk. 4, og § 48, stk. 3,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Det foreslås i

stk. 2,

at henvisningen til § 48, stk. 3,

ændres til § 48, stk. 5.

Ændringen vil betyde, at overtrædelse af regler fastsat i

medfør af § 48, stk. 5, straffes med bøde.

Til nr. 45

Der er ingen gældende regler i LOFE om straf for over-

trædelse af § 53 a om, at en fysisk eller juridisk person

ikke må udøve erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse

med formidling af salg af fast ejendom, der er rettet mod

eller udføres for en forbruger, hvis den pågældende person

eller virksomhed har forfaldne ubetalte disciplinære bøder

udstedt af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Det foreslås i

§ 65, stk. 4,

at overtrædelse af § 53 a straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis en fysisk eller jurid-

isk person hverken betaler en bøde udstedt af Disciplinær-

nævnet for Ejendomsmæglere senest på forfaldsdagen eller

indgår en frivillig afdragsordning med Gældsstyrelsen og

samtidig fortsætter med at udøve erhvervsmæssige aktivite-

ter i forbindelse med formidling af salg af fast ejendom,

der er rettet mod eller udføres for en forbruger i henhold

til LOFE, kan den erhvervsdrivende ifalde strafansvar for

overtrædelse af forbuddet. Herefter vil den erhvervsdriven-

de kunne idømmes straf ved domstolene i form af bøde

eller fængsel indtil 4 måneder. Idømmelse af fængselsstraf

forudsættes alene at ske i sager om adskillige overtrædelser,

overtrædelser der har fundet sted over en længere periode

eller i gentagelsestilfælde.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-

stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne

fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-

digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-

sættelse i straffelovens kapitel 10.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om juridisk rådgivning finder i medfør af lovens

§ 1, stk. 1, anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt

øjemed driver virksomhed med rådgivning af overvejende

juridisk karakter, når modtageren af rådgivningen (forbruge-

ren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Rådgiveren

har bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af lo-

ven. I forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at rådgivning

af overvejende juridisk karakter skal forstås sådan, at rådgi-

verens hovedydelse består i juridisk rådgivning. Er den juri-

diske rådgivning accessorisk i forhold til anden rådgivning,

falder rådgivningen uden for lovens anvendelsesområde, jf.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 1995.

Det følger af lovens § 1, stk. 2, at loven ikke omfatter ju-

ridisk rådgivning, der ydes af advokater som led i udøvelsen

af selvstændig advokatvirksomhed. Det følger endvidere af

lovens § 1, stk. 3, at loven ikke omfatter juridisk rådgivning

ydet af finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og

erhvervsministeren har udstedt regler om god skik på det

pågældende område.

Erhvervsmæssig forbrugerrådgivning eller -bistand ydet

i forbindelse med køb af fast ejendom, som har karakter

af juridisk rådgivning, er således efter omstændighederne

omfattet af lov om juridisk rådgivning og den tilhørende

bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning. For

en nærmere beskrivelse heraf henvises til afsnit 3.7. i de

almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov om juridisk rådgivning,

at en rådgiver ikke må modtage betroede midler fra kunden

eller på kundens vegne.

Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om juridisk rådgivning, at

en rådgiver ikke må yde rådgivning i en sag i tilfælde, hvor

rådgiveren selv eller dennes nærtstående har en særlig per-

sonlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Det samme

gælder i tilfælde, hvor rådgiveren eller dennes nærtstående

samtidig rådgiver eller tidligere i samme sag har rådgivet

andre, der har en sådan interesse.

Det fremgår videre af § 3 i lov om juridisk rådgivning,

at Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse

af loven og forskrifter udstedt i medfør af lovens § 2, stk.

8. Tilsynet føres efter markedsføringslovens regler.

Det fremgår af § 4 i lov om juridisk rådgivning, at over-

trædelse af denne lov og forskrifter udstedt i medfør heraf

straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning. Det følger af lovens § 4, stk. 2, at der

kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Der gælder i dag ingen undtagelser fra loven i forhold til

erhvervsmæssig juridisk rådgivning ydet i forbindelse med

køb af fast ejendom.

Med henblik på at undgå uoverensstemmelser mellem lov

om juridisk rådgivning og LOFE og for at undgå uklarhed

om, hvilket regelsæt der finder anvendelse, foreslås det, at

der i § 1 i lov om juridisk rådgivning indsættes et nyt

stk.

hvorefter lovens § 2, stk. 6 og 7, ikke omfatter erhvervs-

mæssig juridisk rådgivning ydet i forbindelse med køb af

fast ejendom, i det omfang erhvervsministeren har udstedt

regler om erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbin-

delse med køb af fast ejendom.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Den nye bestemmelse vil medføre, at dele af lov om ju-

ridisk rådgivning ikke vil omfatte erhvervsmæssig juridisk

rådgivning ydet i forbindelse med køb af fast ejendom. For-

slaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer

af LOFE, som vil betyde, at interessekonflikter vil blive re-

guleret særskilt i LOFE. Derudover er det tanken, at hjemlen

i det foreslåede § 48, stk. 5, i LOFE til at udstede en be-

kendtgørelse om erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i

forbindelse med køb af fast ejendom vil blive udnyttet. Hen-

sigten er, at spørgsmålet om modtagelse af betroede midler

vil blive reguleret særskilt i bekendtgørelsen.

Interessekonflikter for køberrådgivere er reguleret i det

foreslåede § 48, stk. 4, i LOFE, jf. lovforslagets § 1, nr.

23. Den foreslåede bestemmelse vil i hovedtræk svare til

det gældende § 35, stk. 1, i LOFE om væsentlig økonomisk

eller personlig interesse. Ved at fastsætte selvstændige regler

i LOFE og undtage køberrådgivere fra § 2, stk. 7, i lov

om juridisk rådgivning, vil der gælde lignende regler for

køberrådgivere som for ejendomsmæglere. Der er tale om en

oplysningspligt, og rådgiveren vil kunne straffes med bøde,

hvis oplysningspligten ikke iagttages, jf. lovforslagets § 1,

nr. 44.

Køberrådgivere har i de fleste tilfælde brug for at modta-

ge betroede midler fra køber til betaling af tinglysningsaf-

gift. På denne baggrund er det tanken at udnytte hjemlen

i det foreslåede § 48, stk. 5, i LOFE til bl.a. at fastsætte

en bestemmelse om, at den erhvervsdrivende må modtage

betroede midler fra køberen, hvis vedkommende er under-

lagt en garantiordning. Ved at fastsætte selvstændige regler i

LOFE og undtage køberrådgivere fra § 2, stk. 6, i lov om ju-

ridisk rådgivning vil køberrådgivere, i det omfang erhvervs-

ministeren har udstedt regler om erhvervsmæssig rådgivning

eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, kunne

modtage betroede midler.

Den nye bestemmelse vil endvidere medføre, at der for så

vidt angår erhvervsmæssig juridisk rådgivning ikke længere

vil kunne straffes med hjemmel i § 4 i lov om juridisk

rådgivning med henvisning til lovens § 2, stk. 6 og 7. Brud

på oplysningspligten, der er fastsat i LOFE § 48, stk. 4,

vil dog i medfør af LOFE kunne straffes med bøde. Der

henvises til de specielle bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 44. Derudover er det som nævnt hensigten, at der

udstedes en bekendtgørelse om erhvervsmæssig rådgivning

eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, som

vil indeholde bestemmelser om bl.a. betroede midler. Det er

planen, at bekendtgørelsen vil indeholde en strafbestemmel-

se, herunder for overtrædelse af bestemmelsen om betroede

midler.

De øvrige bestemmelser i lov om juridisk rådgivning vil

fortsat finde anvendelse hvad angår erhvervsmæssig juridisk

rådgivning ydet i forbindelse med køb af fast ejendom. For-

brugerombudsmanden vil således fortsat føre tilsyn med

overholdelse af lovens øvrige bestemmelser.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 3, hvorefter anvendelsesområdet for lov

om formidling af fast ejendom m.v. udvides til at omfatte

erhvervsmæssig rådgivning i forbindelse med køb af fast

ejendom. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1,

nr. 3, og de tilhørende bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2024, jf. dog stk. 2.

Efter det foreslåede stk. 1 vil lovens § 1, nr. 1-17 og

19-45, træde i kraft den 1. januar 2024.

Der er tale om erhvervsrettet lovgivning, hvorfor loven

skal sættes i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Den 1.

januar findes mest hensigtsmæssigt.

Ikrafttrædelsesdatoen er fastsat af hensyn til at give bran-

chen tilstrækkelig tid til at omstille sig til de nye regler.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 18, træder i kraft den

1. januar 2025.

Lovforslagets § 1, nr. 18, indeholder et nyt krav om, at en

ansvarlig ejendomsmægler maksimalt kan føre tilsyn med

5 personer. Den foreslåede overgangsperiode vil give bran-

chen tilstrækkelig tid til at indrette sig efter de nye krav,

herunder efteruddanne ansatte om nødvendigt.

Til § 4

Den foreslåede § 4 angiver lovens territoriale gyldigheds-

område.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2. Det skyldes, at lov om formidling af

fast ejendom m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 2 som udgangspunkt

ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig

anordning kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om formidling af fast ejendom m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 510 af 24. februar 2021, foretages følgende æn-

dringer:

§ 1.

Loven finder anvendelse ved

1) erhvervsmæssig formidling af salg af fast ejendom og

2) erhvervsmæssigt udbud og salg af fast ejendom.

Stk. 2.

Med undtagelse af reglerne i § 19, stk. 3, §§ 21,

27 og 36, § 37, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2 og 3, og §§ 39,

40, 41, 42 og 46 gælder kapitel 4 og 5 ikke for aktiviteter

omfattet af stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

§§ 48 og 49 gælder for enhver erhvervsdrivende,

der yder rådgivning og bistand i forbindelse med omsætning

af fast ejendom.

Stk. 5-6.

---

§ 1, stk. 1, nr. 1,

ændres »ejendom og« til: »ejendom,«.

§ 1, stk. 1, nr. 2,

ændres »ejendom.« til: »ejendom, og«.

§ 1, stk. 1,

indsættes som

nr. 3:

»3) erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse

med køb af fast ejendom.«

§ 1, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Kapitel 5 gælder ikke for aktiviteter omfattet af stk. 1, nr.

3.«

§ 1, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

§§ 48 og 49 gælder for enhver erhvervsdrivende,

der yder rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af

fast ejendom, dog ikke jordfordelingsplanlæggere som led

i udøvelsen af jordfordelingsprocessen, advokater som led i

udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed samt finansiel-

le virksomheder, i det omfang der er selvstændige regler,

som regulerer det pågældende erhverv.«

§ 3, stk. 1,

ændres »eller det erhvervsmæssige udbud og

salg af fast ejendom« til: », det erhvervsmæssige udbud og

salg af fast ejendom eller den erhvervsmæssige rådgivning

eller bistand i forbindelse med køb af fast ejendom«.

§ 3.

Loven finder, uanset hvor den faste ejendom er be-

liggende, anvendelse, når en væsentlig del af den erhvervs-

mæssige formidling af salg af fast ejendom eller det er-

hvervsmæssige udbud og salg af fast ejendom udføres i

Danmark, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

§ 4.

I denne lov forstås ved:

1) Ejendomsformidlingsvirksomhed: En juridisk enhed,

som beskæftiger sig med formidling af salg af fast ejendom

til eller for forbrugere.

2) Forbruger: En person, som handler med henblik på af-

hændelse af en fast ejendom, når ejendommen hovedsagelig

har været anvendt ikkeerhvervsmæssigt af vedkommende,

eller erhvervelse af en fast ejendom, når ejendommen ho-

vedsagelig er bestemt til ikkeerhvervsmæssig anvendelse for

vedkommende.

3)-4) ---

Stk. 2. ---

§ 4, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »salg af fast ejendom«:

»eller rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom«.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ændres »afhændelse« til: »afhændelse

eller erhvervelse«.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

§ 5. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om registerets

førelse, herunder om indberetning hertil.

§ 6.

---

Stk. 2. ---

1) ---

2) hvis den pågældende har forfalden gæld til det offentli-

ge på 50.000 kr. eller derover.

Stk. 3-5. ---

§ 8.

---

Stk. 2.

En ejendomsmægler, der deponerer sin godken-

delse, slettes af det offentlige register over godkendte ejen-

domsmæglere.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

En person, der har deponeret sin godkendelse,

kan efter anmodning herom blive godkendt igen, hvis be-

tingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er opfyldt og hvis

vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige på

100.000 kr. eller derover.

§ 10.

Erhvervsstyrelsen kan fratage en ejendomsmægler

godkendelsen, hvis ejendomsmægleren har forfalden gæld

til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, jf. dog § 11,

stk. 2. En afgørelse efter 1. pkt. skal indeholde oplysning om

adgang til prøvelse ved retten efter § 64 og om fristen herfor.

§ 11.

Er en godkendelse som ejendomsmægler bortfaldet

efter § 9, frataget efter § 10 eller frakendt efter § 53, stk. 2,

eller straffelovens § 79, slettes personen af det offentlige re-

gister over godkendte ejendomsmæglere, og vedkommende

må herefter ikke benytte betegnelsen ejendomsmægler eller

sammensætninger hermed m.v., jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2.

Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller

fratagelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en

godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny sæt-

tes i kraft, og personen skal optages i det offentlige register

over godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i § 6,

stk. 1, nr. 1-4 og 7, er opfyldt, og hvis vedkommende ikke

har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller

derover.

§ 15.

Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal en advo-

kat godtgøre at være dækket af behørig sikkerhed efter § 14,

stk. 2. Dokumentationen herfor skal være modtaget i styrel-

sen, senest 4 uger efter at anmodningen er meddelt. Modta-

ges dokumentationen ikke senest ved fristens udløb, slettes

advokaten af det offentlige register.

Kapitel 5

Ejendomsformidling

§ 5, stk. 3,

ændres »hertil.« til: »hertil, og hvilke oplys-

ninger fra registeret der offentliggøres i Det Centrale Virk-

somhedsregister.«

10.

§ 6, stk. 2, nr. 2,

ændres »forfalden« til: »misligholdt«,

og efter »derover« indsættes », som er under inddrivelse«.

11.

§ 8, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Deponerer en ejendomsmægler sin godkendelse,

registreres godkendelsen som deponeret i det offentlige re-

gister over godkendte ejendomsmæglere.«

12.

§ 8, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

En person, der har deponeret sin godkendelse, kan

efter anmodning herom få registreret sin godkendelse som

aktiv i det offentlige register over godkendte ejendomsmæg-

lere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og stk. 2, er

opfyldt.«

13.

§ 10, 1. pkt.,

ændres »forfalden gæld til det offentlige

på 100.000 kr. eller derover« til: »misligholdt gæld til det

offentlige på 50.000 kr. eller derover, som er under inddri-

velse«.

14.

§ 11, stk. 1,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«, og

»slettes personen af« ændres til: »registreres ejendomsmæg-

lerens godkendelse som bortfaldet, frataget eller frakendt i«.

15.

§ 11, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller

fratagelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en

godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny sæt-

tes i kraft, og personen registreres som aktiv i det offentlige

ne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og stk. 2, er opfyldt.«

16.

§ 15, 3. pkt.,

ændres »slettes advokaten af« til: »regi-

streres advokatens godkendelse som bortfaldet i«.

17.

Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Formidling af salg af fast ejendom«.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

§ 28.

---

Stk. 2.

Stk. 1 er ikke til hinder for, at andre personer i ejen-

domsformidlingsvirksomheden kan udføre formidlingsopga-

ver i forbindelse med opdraget under tilsyn af den ansvarlige

ejendomsmægler.

§ 29.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

formidlingsaftalens indhold, herunder oplysning om ejen-

dommen, ejendomsmæglerens rådgivning og ejendomsfor-

midlingsvirksomheden.

18.

§ 28, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Den ansvarlige ejendomsmægler må dog maksimalt føre

tilsyn med 5 personer.«

19.

§ 29

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Er der indgået aftale om variabelt vederlag, skal

aftalen indeholde oplysning om, på hvilket grundlag veder-

laget beregnes. En sådan aftale skal endvidere indeholde op-

lysning om, hvilket beløb forbrugeren maksimalt kan kom-

me til at betale, og et regneeksempel.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

20.

§ 29, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes som

2. pkt.:

»Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at

visse typer af aftaler om variabelt vederlag er undtaget fra

kravene i stk. 2.«

Kapitel 6

Andre erhvervsdrivende

21.

Overskriften

til kapitel 6 affattes således:

»Enhver erhvervsdrivende«.

22.

Overskriften

før § 48 affattes således:

Rådgivning i forbindelse med omsætning af fast ejendom

§ 48.

En erhvervsdrivende, der yder rådgivning i forbin-

delse med omsætning af fast ejendom, skal oplyse forbru-

geren herom, hvis den erhvervsdrivende har en væsentlig

økonomisk eller personlig interesse i forbrugerens valg af

finansiering, forsikring eller andre ydelser i tilknytning til

omsætning af fast ejendom.

Stk. 2.

Modtager den erhvervsdrivende provision, rabat el-

ler andet vederlag som følge af formidling, henvisning eller

fremskaffelse af finansiering, forsikring, annoncering eller

andre ydelser i tilknytning til omsætning af fast ejendom,

skal den erhvervsdrivende oplyse forbrugeren, hvorfra dette

vederlag stammer. Den erhvervsdrivende skal endvidere gø-

re forbrugeren bekendt med adgangen til at få oplyst størrel-

sen af provision, rabat eller andet vederlag og på forlangen-

de oplyse herom. Den erhvervsdrivende skal give oplysnin-

gerne skriftligt, og samtidig med at forbrugeren forelægges

de vilkår eller forhold, som den erhvervsdrivende har en

væsentlig interesse i, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om opfyldelse af

oplysningspligten i stk. 1 og 2.

§ 49.

§ 27 finder tilsvarende anvendelse, når en erhvervsdri-

vende, der yder rådgivning i forbindelse med omsætning af

fast ejendom, værdiansætter en ejendom med henblik på køb

eller salg.

»Erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom«.

23.

§§ 48

affattes således:

»§ 48.

En erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller bi-

stand i forbindelse med køb af fast ejendom, skal varetage

køberens interesser, og eventuel rådgivning skal være rele-

vant, retvisende og fyldestgørende.

Stk. 2.

Den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv om-

sorgsfuldt og udvise en adfærd, som er i overensstemmelse

med god skik, herunder handle redeligt og loyalt over for

køberen. Den erhvervsdrivende skal udføre sit hverv grun-

digt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad

berettigede hensyn til køberens tarv tilsiger, samt med den

fornødne hurtighed, herunder holde køberen løbende orien-

teret om sagens forløb.

Stk. 3.

Ingen må være repræsentant for både sælger og

køber i samme handel. Det gælder for en ejer, en ansat

eller en person med tilsvarende tilknytning til ejendomsfor-

midlingsvirksomheden.

Stk. 4.

Har den erhvervsdrivende en væsentlig økonomisk

eller personlig interesse i, om en handel indgås, skal den

erhvervsdrivende oplyse køber og sælger herom. Den er-

hvervsdrivende skal give oplysningerne i 1. pkt. til køber

i aftalen om rådgivning eller bistand og til sælger skrift-

ligt. Opstår interessen først på et senere tidspunkt, skal den

erhvervsdrivende oplyse køber og sælger skriftligt herom

umiddelbart efter det tidspunkt, hvor interessen opstår.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med

køb af fast ejendom.

§ 49.

Når en erhvervsdrivende, der yder rådgivning eller

bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, skal foretage

en værdiansættelse af en ejendom på vegne af køber, skal

den erhvervsdrivende tage hensyn til markedsforholdene,

ejendommens beliggenhed og indretning samt bygningernes

alder og tilstand.

Stk. 2.

Såfremt den erhvervsdrivende skal foretage et ufor-

pligtende prisoverslag for ejendommen uden fysisk besigti-

gelse af ejendommen, skal den erhvervsdrivende udtrykke-

ligt oplyse køberen om, at der ikke er tale om en værdian-

sættelse, og at prisoverslaget er foretaget uden fysisk besig-

tigelse af ejendommen.«

§ 51.

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere består af

1 formand, som skal være landsdommer, og mindst 6 andre

medlemmer, hvoraf 2 skal være ejendomsmæglere, 2 skal

være repræsentanter for forbrugerne og 2 skal være personer

med særligt kendskab til ejendomshandel. Ved udvidelse

af medlemskredsen skal der udnævnes forholdsmæssigt li-

ge mange ejendomsmæglere, repræsentanter for forbrugerne

og sagkyndige personer. Nævnets formand og medlemmer

udpeges af Erhvervsstyrelsen, der ligeledes kan udpege en

eller flere dommere som næstformænd. Formandskab og

medlemmer udpeges for en periode på 4 år.

Stk. 2.

Ved nævnets behandling af en sag skal der for-

uden formanden eller næstformanden altid deltage mindst

1 ejendomsmægler, 1 repræsentant for forbrugerne og 1

sagkyndig. Deltager flere medlemmer, skal antallet af ejen-

domsmæglere, antallet af repræsentanter for forbrugerne og

antallet af sagkyndige være det samme. I sager, hvor rettig-

hedsfrakendelse kan komme på tale, jf. § 53, stk. 2, skal der

dog foruden formanden altid medvirke mindst 2 ejendoms-

mæglere, mindst 2 repræsentanter for forbrugerne og mindst

2 sagkyndige personer.

Stk. 3.

---

§ 52.

Disciplinærnævnet behandler klager over, at en

ejendomsmægler, som er godkendt i henhold til § 6, har

tilsidesat de pligter, som følger af denne lov. Klager, der

alene vedrører størrelsen af en ejendomsmæglers vederlag,

og kollegiale sager kan ikke indbringes for nævnet. Discipli-

nærnævnet skal behandle klagerne, uden hensyntagen til om

den indklagede er medlem af en brancheorganisation.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Disciplinærnævnet eller formanden kan afvise at

behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse

i det forhold, klagen angår, og klager, der må anses for

åbenbart grundløse. Er klagen indbragt af Erhvervsstyrelsen,

Skatteministeriet, anklagemyndigheden, Klagenævnet for

Ejendomsformidling, Dansk Ejendomsmæglerforening eller

Forbrugerrådet, skal disciplinærnævnet behandle klagen.

27.

§ 52, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »denne lov.« til: »denne

lov, herunder klager over, at en ejendomsmægler, der yder

rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast ejen-

dom, har tilsidesat de pligter, som følger af §§ 48-50.«

28.

§ 52, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »Forbrugerrådet« til: »For-

brugerrådet Tænk«.

29.

§ 52

ophæves stk. 4, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

Er en klage indgivet for disciplinærnævnet, kan

disciplinærnævnet fortsætte sagsbehandlingen, selvom kla-

ger tilbagekalder klagen. Disciplinærnævnet kan ligeledes

tage klagepunkter op af egen drift, hvis nævnet finder grund-

lag herfor.

Stk. 5.

Betaler en ejendomsmægler eller en ejendomsfor-

midlingsvirksomhed ikke senest på forfaldsdagen en disci-

plinær bøde udstedt i medfør af § 53, stk. 1 og 5, er der

24.

§ 51, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 3,

ændres »Erhvervsstyrel-

sen« til: »Nævnenes Hus«.

25.

§ 51, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »på« til: »op til«.

26.

§ 51, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk.

3«.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at kla-

geren skal betale et gebyr til disciplinærnævnet for at få

behandlet en klage.

tale om overtrædelse af god ejendomsmæglerskik, og disci-

plinærnævnet kan af egen drift genoptage den disciplinære

sag, som ligger til grund for den disciplinære bøde.

Stk. 6.

Konstaterer disciplinærnævnet, at en eller flere af

de indklagede i en given sag uberettiget anvender betegnel-

sen ejendomsmægler, oversender disciplinærnævnet relevan-

te sagsakter til Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurde-

ring af, om der bør indgives en politianmeldelse.«

30.

§ 53, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »disciplinærnæv-

net«: »få udtalt kritik,«.

31.

§ 53

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Har en ejendomsmægler gjort sig skyldig i grov

eller oftere gentagen forsømmelse ved udøvelsen af sin

virksomhed som ejendomsmægler, kan disciplinærnævnet

betinget frakende vedkommende godkendelsen som ejen-

domsmægler. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at

vedkommende i en prøvetid på mindst 1 år og højest 5

år regnet fra disciplinærnævnets afgørelse ikke tilsidesætter

god ejendomsmæglerskik under sådanne omstændigheder, at

vedkommende efter en samlet bedømmelse skal frakendes

godkendelsen. Indbringer ejendomsmægleren, senest 4 uger

efter at disciplinærnævnets afgørelse er meddelt den pågæl-

dende, afgørelsen for domstolene, og stadfæster retten af-

gørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden fra en-

delig dom. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen

af frakendelsestiden. Begår ejendomsmægleren i prøvetiden

et nyt forhold, der medfører frakendelse af godkendelsen,

fastsætter disciplinærnævnet en fælles frakendelse for dette

forhold og det tidligere påkendte forhold.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

32.

§ 53, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes efter »afgørel-

ser«: »og en liste med navne på de ejendomsmæglere eller

ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetal-

te disciplinære bøder udstedt af disciplinærnævnet. 1. pkt.

gælder dog ikke for afgørelser om udtale af kritik, jf. stk. 1«.

33.

§ 53

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt

stykke:

»Stk. 8.

Nævnenes Hus fastsætter nærmere regler om di-

sciplinærnævnets offentliggørelse i henhold til stk. 7.«

34.

Efter § 53 indsættes:

»§ 53 a.

En fysisk eller juridisk person må ikke udøve

erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med formidling af

salg af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for

en forbruger, hvis den pågældende person eller virksomhed

har forfaldne ubetalte disciplinære bøder udstedt af discipli-

nærnævnet. Betales de forfaldne bøder, må den pågældende

fysiske eller juridiske person genoptage de erhvervsmæssige

aktiviteter, der er omtalt i 1. pkt.«

§ 53.

En ejendomsmægler, som tilsidesætter sine pligter

efter denne lov, kan af disciplinærnævnet tildeles en advarsel

eller pålægges en bøde på maksimalt 300.000 kr. Bøden

tilfalder statskassen.

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Disciplinærnævnet offentliggør sine afgørelser.

§ 54.

Disciplinærnævnet kan til enhver tid efter ansøgning

ophæve en frakendelse efter § 53, stk. 2. Er frakendelsen

35.

§ 54, 1. pkt.,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«,

og i

3. pkt.,

ændres »§ 53, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 53, stk. 3, 2.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgning om ophævelse

af frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen

prøvet ved domstolene, hvis der er forløbet 5 år efter fraken-

delsen, og mindst 2 år efter at generhvervelse af godkendel-

sen senest er nægtet ved dom. § 53, stk. 2, 2. pkt., og § 64,

stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse i forhold

til nævnets afgørelse om ophævelse af frakendelse.

§ 56.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte, at finansiering af

disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle

godkendte ejendomsmæglere, jf. § 6. Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte nærmere regler om gebyrets størrelse.

§ 57.

---

Stk. 2.

Bortset fra § 53, stk. 4, finder §§ 51-55 og 64

tilsvarende anvendelse for personerne nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at per-

soner, der har anmeldt til styrelsen, at de midlertidigt og

lejlighedsvis vil levere ejendomsmæglerydelser her i landet,

jf. § 13, stk. 1, skal betale et gebyr, der bidrager til finansie-

ringen af disciplinærnævnet.

§ 61.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skrift-

lig kommunikation til og fra Disciplinærnævnet for Ejen-

domsmæglere om forhold, som er omfattet af denne lov eller

af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. §

59, stk. 2 og 3, og § 60 finder tilsvarende anvendelse.

§ 62.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør

af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt

af andre end Erhvervsstyrelsen eller Disciplinærnævnet for

Ejendomsmæglere, skal være underskrevet, kan dette krav

opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig

identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog

stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med

personlig underskrift.

Stk. 2.

---

§ 64.

En afgørelse efter § 10 og § 53, stk. 2, kan af den,

afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten. Begæring

herom skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger

efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervssty-

relsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige

retsplejes former.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Anmodning om sagsanlæg vedrørende en afgørelse

efter § 53, stk. 2, har opsættende virkning, men retten kan

ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens

behandling ikke må foretage opgaver som ejendomsmæg-

ler. Hvis nævnets afgørelse findes lovlig, kan det i dommen

bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 65.

Overtrædelse af § 7, § 8, stk. 3, § 11, stk. 1, § 13,

stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, § 14, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20,

stk. 1, § 21, stk. 1-3, § 22, § 23, § 26, § 28, stk. 1, § 30,

pkt.«, og »§ 64, stk. 1, 2. og 3. pkt.« ændres til: »§ 64, stk. 1,

4. og 5. pkt.«.

36.

To steder i

§ 56

ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævn-

enes Hus«.

37.

§ 57, stk. 2,

ændres »§ 53, stk. 4« til: »§ 53, stk. 5«.

38.

§ 57, stk. 3,

ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævne-

nes Hus«, og »styrelsen« ændres til: »Erhvervsstyrelsen«.

39.

§ 61, 1. pkt.,

ændres »Erhvervsstyrelsen« til: »Nævne-

nes Hus«.

40.

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Erhvervsstyrelsen eller

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere« til: »Erhvervs-

styrelsen, Nævnenes Hus eller Disciplinærnævnet for Ejen-

domsmæglere«.

41.

§ 64, stk. 1,

affattes således:

»En

afgørelse efter § 10 og § 53, stk. 3, kan af den, afgø-

relsen vedrører, forlanges indbragt for retten. Anmodning

om indbringelse af en afgørelse efter § 10 skal være mod-

taget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen

er meddelt den pågældende. Erhvervsstyrelsen anlægger sag

mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. An-

modning om indbringelse af en afgørelse efter § 53, stk. 3,

skal være modtaget i Nævnenes Hus senest 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus an-

lægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes

former.«

42.

§ 64, stk. 3,

ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 3«.

43.

§ 65, stk. 1,

ændres »§ 48, stk. 1 eller 2« til: »§ 48, stk.

1-4«.

L 90 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervministeren

§ 31, § 35, stk. 1 eller 2, § 36, stk. 1 eller 2, § 38, stk.

1-3, § 39, stk. 1, § 40, stk. 1, § 41, stk. 1 eller 2, § 42, §

43, stk. 1, § 44, § 45, § 48, stk. 1 eller 2, eller § 50, stk.

1, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt

efter anden lovgivning.

Stk. 2.

I regler fastsat i medfør af § 1, stk. 6, § 3, stk. 3, §

13, stk. 5, § 14, stk. 4, § 19, stk. 3, § 20, stk. 2, § 21, stk. 4,

§ 29, stk. 4, § 35, stk. 3, § 36, stk. 3, § 37, stk. 2 og 3, § 38,

stk. 4, § 39, stk. 2, § 40, stk. 2, § 41, stk. 3, § 43, stk. 3, §

46, stk. 4, og § 48, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af reglerne.

Stk. 3.

---

44.

§ 65, stk. 2,

ændres »§ 48, stk. 3« til: »§ 48, stk. 5«.

45.

§ 65

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Overtrædelse af § 53 a straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder.«

§2

I lov nr. 419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning foreta-

ges følgende ændring:

§ 1.

---

Stk. 2-3. ---

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Lovens § 2, stk. 6 og 7, omfatter ikke erhvervs-

mæssig juridisk rådgivning ydet i forbindelse med køb af

fast ejendom, i det omfang der er fastsat særskilte regler

herom.«