Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 90 Bilag 1
Offentligt
Erhvervsstyrelsen
Att.: Michael Aske Alexis Jepsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2023-011666
15. marts 2023
Tillæg til høringssvar over høring over udkast til lovforslag om ændring af
lov om formidling af fast ejendom m.v. (Skærpelse af sanktions-
mulighederne for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere)
Danske Advokater er blevet opmærksom på, at Dansk Ejendomsmæglerforening nu
udbyder kurser for sine medlemmer i rådgivning om og udarbejdelse af eksempelvis
testamenter for boligsælgere- og boligkøbere.
I den forbindelse har man hos Danske Advokater overvejet, om denne form for
rådgivning er i risiko for at falde ned mellem to stole, ved den forventede kommende
ændring af formidlingsloven og lov om juridisk rådgivning.
I tillæg til Danske Advokaters høringssvar, fremsendes derfor disse supplerende
bemærkninger.
”Juridisk
rådgivning”
vs. ”rådgivning i forbindelse med køb af fast
ejendom”
Hvis den erhvervsdrivendes rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom har karakter af juridisk rådgivning, vil rådgivningen efter omstændighederne
være omfattet af lov om juridisk rådgivning og bekendtgørelse nr. 684 af 22. juni 2006
om god skik for juridisk rådgivning.
Med lovforslaget foreslås anvendelsesområdet for formidlingsloven udvidet til også at
omfatte erhvervsmæssig rådgivning eller bistand i forbindelse med køb af fast
ejendom.