Tak for det, formand. Og tusind tak for opbakningen og for de bemærkninger, der har været til lovforslaget. Det skal jeg vende tilbage til.
Som flere har sagt, nedsatte erhvervsministeren som en reaktion på en række spektakulære sager, kan man rolig sige, i ejendomsbranchen – som mange af jer sikkert husker tydeligt endnu – en arbejdsgruppe, som skulle undersøge, om der var behov for andre eller skærpede sanktionsmuligheder for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, er så resultatet af arbejdsgruppens anbefalinger.
Lad mig fremhæve de centrale punkter i lovforslaget. Først og fremmest udvider og skærper vi disciplinærnævnets sanktionsmuligheder, for det må være rimeligt, at man ikke bare kan fortsætte med business as usual, hvis man ikke retter op på de fejl, man har begået. Vi indfører et forbud mod, at ejendomsmæglere med forfaldne ubetalte bøder til disciplinærnævnet må formidle salg af fast ejendom for eller rettet imod forbrugere. En overtrædelse af det forbud vil kunne straffes med bøde eller i særlig grove eller gentagne tilfælde med fængsel i op til 4 måneder. Samtidig vil vi offentliggøre en liste over ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der har forfaldne ubetalte disciplinærbøder. Disciplinærnævnet får derudover en mulighed for at sanktionere ejendomsmæglere med en betinget frakendelse med en prøvetid på mellem 1 og 5 år.
En anden vigtig ændring er, at vi genindfører regler om erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom, den såkaldte køberrådgivning. I dag kan køberrådgiver ikke indbringes for Disciplinærnævnet, og vi synes faktisk, det er problematisk, at det så at sige kun er den ene side af rådgivningen, altså sælgers ejendomsmægler, og ikke den anden side i form af køberrådgiver, der kan indbringes for disciplinærnævnet. Vi foreslår derfor, at godkendte ejendomsmæglere fremover skal kunne indbringes for nævnet, uanset om de yder rådgivning eller bistand ved køb eller salg.
Med lovforslaget foreslår vi også en øvre grænse for, hvor mange personer en ansvarlig ejendomsmægler kan føre tilsyn med. Personer, som ikke er godkendte ejendomsmæglere, er underlagt den ansvarlige ejendomsmæglers tilsyn, men kan ikke selv ifalde et disciplinært ansvar. Det betyder, at der i dag faktisk kan være et incitament til ikke at blive godkendt ejendomsmægler, fordi man så kan undgå at blive indbragt for disciplinærnævnet, og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt. Med fastsættelsen af en lovbestemt grænse ønsker vi at motivere flere til at uddanne sig og registrere sig som ejendomsmæglere og dermed øge kvaliteten af ydelser, der gives til forbrugerne.
Endelig foreslår vi – og jeg husker ikke rigtig, om det har været fremme, men det er trods alt vigtigt for den enkelte borger – at gebyret på 250 kr. for at indbringe en klage for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere afskaffes. Og det er jo vigtigt, for så er der i hvert fald ikke det element tilbage, der afholder forbrugere fra at indbringe sager for disciplinærnævnet.
Med de ord ser jeg frem til den fortsatte behandling i Folketinget. Jeg vil dog gerne lige knytte en bemærkning til det, som har været fremme i et spørgsmål, som Forbrugerrådet Tænk har rettet til hele gruppen af ordførere. Og vi har også fået henvendelsen, så vi har været i dialog med Forbrugerrådet Tænk. Og vi kan sagtens udrede det, som måtte være en misforståelse, og også helt klart være med til at tydeliggøre lovforslaget.
Lad os kigge på, hvad det her handler om. I dag har ejendomsmæglere en undersøgelsespligt, og derfor – langt nede i teksten – kan det således være i strid med god ejendomsmæglerskik, såfremt en ejendomsmægler foretager værdiansættelse af en ejendom uden fysisk besigtigelse. Inden man kommer dertil, er der en række ting, der kan og skal være opfyldt. Det ændrer vi ikke på med reglerne, men med lovforslaget indføres lignende regler for værdiansættelse af en ejendom på vegne af en køber. Det er det, der er centralt her. Og derfor medvirker vi meget gerne til, at det her bliver afklaret, for det, vi vil, er, at vi i forhold til situationer, hvor køber ikke efterspørger en decideret vurdering af ejendommen, men alene et pristjek af salgsprisen, indfører en oplysningspligt. Og det er ikke at ligestille med et krav om besigtigelse. Det kan vi sagtens afklare, således at der bør være tryghed omkring det, og vi er som sagt også i dialog med Forbrugerrådet Tænk om det.
Det udborer vi gerne i udvalgsbehandlingen. Og det er vigtigt at holde fokus på, at der er forskel på undersøgelsespligten og oplysningspligten her. Tak for ordet, formand.