L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 89 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 29. marts 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Forslag

til

Lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og

lov om markedsføring

(Skærpelse af regler om markedsføring af lattergas til beruselse og indførelse af mulighed for fængselsstraf)

§1

I lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere,

jf. lov nr. 800 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om markedsføring og besiddelse af lattergas

(lattergasloven)«.«

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Loven finder anvendelse på markedsføring og be-

siddelse af lattergas.«

§ 2

indsættes som

nr. 3-6:

»3) Markedsføring: At gøre lattergas tilgængeligt mod eller

uden betaling, herunder via internettet.

4) Cracker: Aggregat som anvendes til at åbne lattergas-

patroner, så gassen kan udtømmes.

5) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder

et websted, dele af et websted eller en applikation,

hvor der markedsføres, sælges eller formidles salg af

lattergas.

6) Kommunikationsplatform: Online platform som med

henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besø-

gende at oprette en profil og udforske andre profiler, og

hvis primære funktion består i at give brugerne af plat-

formen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser

eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift,

lyd, billeder eller video.«

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Markedsføring af lattergas til forbrugere og forbud mod

besiddelse«

§ 3

affattes således:

»§ 3.

Det er forbudt at markedsføre mere end 17 gram

lattergas pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår

som en forbruger, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lattergas må ikke markedsføres i Danmark til for-

brugere eller personer, der fremstår som forbrugere, under

18 år.

Stk. 3.

Lattergas må ikke markedsføres til beruselsesfor-

mål uanset mængde.«

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Lattergas må ikke besiddes på offentligt tilgænge-

lige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsord-

ninger og lignende, medmindre det sker som led i erhvervs-

udøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt formål.«

§ 5

affattes således:

»Det er forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere

fra udsalgssteder, hvor der markedsføres alkohol, crackers,

tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter,

elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med

og uden nikotin.«

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a.

Ved handel med lattergas, der overstiger mængde-

begrænsningen i § 3, stk. 1, skal forhandleren forud for beta-

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

DokumentId

Journalnummer

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

lingstransaktionen kontrollere, at køberen er en erhvervsdri-

vende med gyldigt CVR-nummer.

Stk. 2.

Forhandleren skal have en relevant procedure for

kontrollen i stk. 1. Kontrollen skal dokumenteres, og doku-

mentation for den udførte kontrol skal opbevares i 2 år.«

§ 6

affattes således:

»§ 6.

Forhandlere af lattergas skal kontrollere, at forbru-

geren er fyldt 18 år, inden salget gennemføres.

Stk. 2.

Ved forbrugerrettet internethandel skal forhandlere

af lattergas drive et alderskontrolsystem, som effektivt sik-

rer, at forbrugeren er fyldt 18 år.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2, herunder om de

nærmere krav til selve kontrollen, om et alderskontrolsy-

stem, og om forhandleres pligt til at give kontrolmyndighe-

den oplysninger om systemets indhold og anvendelse.«

10.

§ 7

udgår »salg og«.

11.

§ 8

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Har kontrollen nødvendiggjort en betaling, kan

kontrolmyndigheden kræve udgiften refunderet fra forhand-

leren. Refusionen omfatter enhver omkostning forbundet

med køb af lattergassen.«

12.

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommuni-

kationsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne

indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at mar-

kedsføre lattergas til forbrugere.«

13.

Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Digital kommunikation

§ 11 a.

Skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndig-

heden om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i

medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kontrolmyndigheden kan undtage en borger eller

erhvervsdrivende fra digital kommunikation, når særlige

omstændigheder taler for det.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om digital

kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer

og særlige digitale formater.

Kapitel 3 b

Klage

§ 11 b.

Kontrolmyndighedens afgørelser truffet efter den-

ne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klage-

adgang vedrørende afgørelser, der er truffet på baggrund af

regler udstedt i medfør af § 11, stk. 1 og 2.«

14.

§ 12, stk. 1,

affattes således:

»§ 12.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) markedsfører eller indfører lattergas i strid med §§ 3-5,

2) besidder lattergas i strid med § 4 a,

3) ikke opfylder betingelserne i § 5 a eller § 6, stk. 2,

4) ikke kontrollerer, at forbrugeren er fyldt 18 år, jf. § 6,

stk. 1,

5) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger, jf. §

9, eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med

sagsbehandlingen,

6) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til er-

hvervsmæssige lokaliteter eller transportmidler i strid

med § 10, stk. 1, eller

7) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud fra

kontrolmyndigheden meddelt i henhold til § 10 a.«

15.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », nr. 1-3,«.

16.

§ 12, stk. 2, nr. 5,

ændres »den erhvervsdrivende« til:

»den, der markedsfører,«.

17.

§ 13, stk. 1,

ophæves », jf. dog stk. 2«.

18.

§ 13, stk. 2,

ophæves.

§2

I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, foretages

følgende ændring:

§ 37

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31, jf. §

9, og under skærpende omstændigheder ved overtrædelse af

§ 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil

4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straf-

felovens § 279 eller anden lovgivning. Det anses som skær-

pende omstændigheder, når overtrædelsen er begået som led

i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk

vinding for øje«

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identitet

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. CVR-kontrol

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Kriminalisering af besiddelse og markedsføring til beruselsesformål

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Sociale medier

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Sanktioner over for forbrugere

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Forhøjet strafferamme

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget skal give mulighed for at sætte yderligere

ind over for de udfordringer, som brugen af lattergas til be-

ruselsesformål medfører i samfundet. Det er en udmøntning

af en aftale om nye tiltag mod misbrug af lattergas, som

blev indgået af Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet

den 20. januar 2022. Aftalen tog udgangspunkt i erfaringer-

ne med den gældende lov nr. 800 af 9. juni 2020 om salg og

markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven).

Lattergasloven blev vedtaget 9. juni 2020 på baggrund af

den første aftale om lattergas blandt aftalepartierne fra 21.

januar 2020. Denne aftale havde til formål at dæmme op for

misbrug af lattergas til beruselse, da misbrug er farligt og

i værste fald kan medføre kvælning. Salget af lattergas til

beruselsesformål skulle stoppes, og der blev bl.a. fastsat et

forbud mod at sælge lattergas til unge under 18 år, fastsat

en mængdebegrænsning, så der ikke må sælges mere end to

små lattergaspatroner til en forbruger pr. dag, samt fastsat, at

der ikke må sælges lattergas til forbrugere på udsalgssteder,

hvor der samtidig forhandles alkohol, tobak eller e-cigaretter

m.v.

Siden lattergasloven trådte i kraft den 10. juni 2020,

har lattergasmarkedet dog ændret sig markant. De primære

salgskanaler har flyttet sig fra fysiske butikker og webshops

til, at salget nu foregår på sociale medier og fra forbruger

til forbruger. Det er derfor nødvendigt at tilpasse reglerne i

overensstemmelse hermed.

Dette lovforslags ændring af lattergasloven vil gøre det

muligt at kræve, at sociale medier og andre onlinegrænsefla-

der lukker eller fjerner profiler, som relaterer sig til salg af

lattergas.

Desuden foreslås forbuddet mod salg af mere end 17 gram

lattergas til forbrugere pr. dag udvidet, så det også omfatter

købere, der fremstår som forbrugere. Dette foreslås for at

sikre, at sager, hvor kontrolmyndigheden i forbindelse med

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kontrol anvender skjult identitet, kan føres til domfældelse

og vi kan sikre virkningen af vores tiltag på baggrund af den

politiske aftale fra 2020. Ydermere foreslås en obligatorisk

kontrol af CVR-numre i forbindelse med salg for at sikre, at

der ikke sælges til en forbruger, men reelt er tale om salg til

erhverv.

Lovforslaget berører også forbrugerne direkte, idet der

foreslås indført et forbud mod at besidde lattergas på offent-

ligt tilgængelige steder, medmindre det skal bruges til er-

hverv eller andre anerkendelsesværdige formål, f.eks. frem-

stilling af flødeskum. Det foreslås, at overtrædelse af for-

buddet skal kunne straffes med bøde, hvor størrelsen afhæn-

ger af, om der vurderes at være tale om lattergas til eget

brug eller det er en mængde, som må formodes at være til

videresalg.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af

markedsføringsloven. Der foreslås således indført mulighed

for at sanktionere gentagne og systematiske overtrædelser

af markedsføringslovens vildledningsforbud med fængsels-

straf. Det følger af markedsføringslovens §§ 5 og 6, at en

erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urigti-

ge oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller

på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede

gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktu-

elt korrekte. Det følger videre, at erhvervsdrivendes han-

delspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væ-

sentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger

på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig

måde.

2. Lovforslagets baggrund

På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn siden lattergas-

lovens ikrafttræden den 10. juni 2020 er det Erhvervsmini-

steriets overordnede vurdering, at det åbenlyse salg af latter-

gas, som kunne observeres i fysiske butikker før lattergaslo-

vens ikrafttræden, i overvejende grad er stoppet. Den samme

tendens gør sig gældende for så vidt angår online salg af

lattergas, hvor Sikkerhedsstyrelsen i dag konstaterer ulovligt

salg af lattergas på ganske få danske hjemmesider. Det er på

den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at den umid-

delbare tilgængelighed for både unge og voksne af lattergas

er blevet væsentligt mindre. Alt andet lige er det sværere

for den enkelte forbruger at anskaffe sig lattergaspatroner

til beruselsesformål gennem de salgskanaler, som var frem-

herskende på tidspunktet for den gældende lovs vedtagelse.

På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn er det dog

samtidig Erhvervsministeriets opfattelse, at en del af salget

af lattergaspatroner til beruselsesformål nu foregår via andre

kanaler, herunder sociale medier (som Snapchat) og uden-

landske hjemmesider m.v., og at der derfor må forventes at

være et vist illegalt marked for salg af lattergaspatroner til

private forbrugere i Danmark.

Det fremgår af den første politiske aftale af 21. januar

2020 om indgreb mod misbrug af lattergas, at effekten af

reglerne og den igangsatte forebyggende indsats skal evalue-

res senest et år efter lovens ikrafttrædelse med henblik på en

vurdering af, om der skal foretages yderligere restriktioner

for salget af lattergas til forbrugere. Sikkerhedsstyrelsen har

derfor foretaget en evaluering af lattergasloven i 2021. Eva-

lueringen afdækker særligt udfordringerne, der redegøres

nærmere for herunder.

For det første vurderes det at være meget vanskeligt med

det nuværende lovgrundlag at opnå domfældelse i sager,

hvor Sikkerhedsstyrelsen som led i styrelsens kontrol har

handlet under skjult identitet, da der alene er tale om putati-

ve forsøg i disse situationer.

For det andet identificerer evalueringen, at private forbru-

gere kan anskaffe sig lattergas til beruselse ved at snyde

med CVR-numre. Derfor bør kontrollen på området styrkes

ved at stille krav til lattergassælgende virksomheder om, at

virksomhederne skal kontrollere CVR-numre på de kunder,

der køber lattergas. I den forbindelse er det dog afgørende at

sikre, at det erhvervsrettede og legale salg af lattergaspatro-

ner fortsat påvirkes i det mindst mulige omfang.

For det tredje afdækker evalueringen en problematik om-

kring såkaldte gigantpatroner, der typisk indeholder op til

1300 gram lattergas. Disse patroner er som følge af deres

store indhold af lattergas forbudt at sælge til forbrugere,

eftersom der alene må sælges 17 gram lattergas til hver

enkelt forbruger pr. dag, hvilket svarer til to små lattergaspa-

troner indeholdende ca. 7-8,5 gram lattergas. Alligevel kan

gigantpatronerne observeres henkastet i det fri, og i enkelte

tilfælde er der af Sikkerhedsstyrelsen konstateret salg til for-

brugere, hvilket indikerer, at også gigantpatroner misbruges

til beruselse.

På baggrund af Erhvervsministeriets evaluering af den

gældende lattergaslov har aftaleparterne bag den første poli-

tiske aftale om lattergas indgået en ny aftale den 22. januar

2022, hvor der iværksættes konkrete tiltag vedrørende de

iagttagede udfordringer med henholdsvis øget salg af latter-

gas på sociale medier, manglende mulighed for at idømme

straf efter anonym myndighedskontrol, snyd med brug af

CVR-numre og besiddelse og salg af lattergas til beruselses-

formål. Det er således disse tiltag, som lovforslaget følger

op på.

Erhvervsministeren nedsatte i april 2020 Arbejdsgrup-

pen for bødeniveau for overtrædelser af markedsføringslo-

ven. Arbejdsgruppen havde til opgave at komme med an-

befalinger til, hvordan bødeniveauet eventuelt kan ændres,

såfremt der var et politisk ønske herom. På baggrund af

Arbejdsgruppens anbefalinger blev der ved den seneste æn-

dring af markedsføringsloven indført en omsætningsbestemt

bødemodel for overtrædelser af markedsføringsloven, der

sikrer en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet for overtræ-

delser af loven, så overtrædelser straffes med sanktioner, der

er mærkbare, jf. lov nr. 2192 af 30. november 2021 om æn-

dring af lov om markedsføring. Arbejdsgruppen fandt imid-

lertid, at det med fordel kunne undersøges, om der burde

indføres mulighed for fængselsstraf for grove og systema-

tiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbe-

stemmelser. På den baggrund iværksatte Erhvervsministeriet

sammen med Justitsministeriet en afdækning af muligheden

for at indføre fængselsstraf for grove og systematiske over-

trædelser af markedsføringsloven. Afdækningen viser, at der

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ikke er noget juridisk til hinder for at indføre en sådan

fængselsstraf.

På den baggrund indeholder lovforslaget mulighed for at

sanktionere særligt grove og systematiske overtrædelser af

markedsføringslovens vildledningsbestemmelser.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identi-

tet

3.1.1. Gældende ret

Det er efter den gældende lattergaslovs § 3, jf. § 12, stk. 1,

nr. 1, strafbart at sælge mere end 17 gram lattergas til hver

enkelt forbruger pr. dag. Ligesom det straffes at sælge eller

markedsføre lattergas til forbrugere under 18 år.

Lattergaslovens § 8, stk. 1, fastsætter, at Sikkerhedsstyrel-

sen fører kontrol med, at regler i lattergasloven og regler

fastsat i medfør af lattergasloven, overholdes. Det fremgår

af lovens § 8, stk. 2, at kontrollen skal udøves på en sådan

måde, at der gribes ind med de midler og den hurtighed,

som risikoens alvor kræver, herunder ved brug af en skjult

identitet. Loven giver således Sikkerhedsstyrelsen hjemmel

til at foretage køb under skjult identitet. Denne hjemmel er

nødvendig for, at der kan gennemføres en effektiv kontrol

af salg af lattergas til forbrugere både i fysiske butikker og

online.

I en konkret sag, hvor Sikkerhedsstyrelsen under skjult

identitet havde købt et antal lattergaspatroner over den til-

ladte mængde på en webshop og efterfølgende politianmeldt

forhandleren, opgav anklagemyndigheden påtalen, da der

ikke var foretaget et salg til en forbruger i lattergaslovens

forstand.

En forbruger er efter lattergaslovens § 2, nr. 2, defineret

som en fysisk eller juridisk person, der hovedsageligt hand-

ler uden for sit erhverv.

Da Sikkerhedsstyrelsens køb under skjult identitet blev

foretaget på vegne af en kontrolmyndighed, var der ikke

tale om et salg til en forbruger, der handlede uden for sit

erhverv. Det betød, at der i retlig forstand ikke var tale om

en fuldbyrdet forbrydelse, men om et såkaldt putativt forsøg

på salg til en person, som forhandleren troede var forbruger.

Hertil kom, at det følger af straffelovens § 21, stk. 3, at

forsøg kun straffes, når der for lovovertrædelsen kan idøm-

mes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder, for så vidt

ikke andet er bestemt. Da strafferammen i lattergaslovens

§ 12, stk. 1, alene er bøde, kan der ikke straffes for forsøgs-

handlinger.

På baggrund af anklagemyndighedens påtaleopgivelse har

Sikkerhedsstyrelsen ikke foretaget anmeldelse af yderligere

sager, hvor der er anvendt skjult identitet.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

En klar forudsætning i de gældende regler og den politiske

aftale fra 2020, som de er baseret på, er, at reglerne skal

håndhæves og føre til straf for dem, som ikke overholder

reglerne.

Det vil kræve en lovændring, hvis der skal kunne ske

domfældelse i sager, hvor der føres kontrol under brug af

skjult identitet, og hvor der konstateres forsøg på ulovligt

salg af lattergas.

Erhvervsministeriet vurderer, at de nuværende regler i

sig selv ikke vil kunne give den ønskede adfærdsændring

omkring markedsføring af lattergas, hvis der ikke er mulig-

hed for at straffe forhandlere for at sælge lattergas ud over

den tilladte mængde. Derfor bør reglerne ændres, så der

også kan straffes i de tilfælde, hvor lattergas over mængde-

begrænsningen markedsføres til personer, der fremstår som

forbrugere. Derved kan der opnås domfældelse i de situati-

oner, hvor ansatte i Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med

kontrol under brug af skjult identitet kan konstatere, at lat-

tergas over mængdebegrænsningen er tilgængeligt for dem,

selvom de alene fremstår som forbrugere.

Udfordringerne med Sikkerhedsstyrelsens brug af skjult

identitet ved udøvelsen af kontrol efter de gældende reg-

ler udspringer af ordlyden i § 3 og vedrører to primære

problemstillinger. Den ene er situationen omkring selve sal-

get. Når Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrol og køber latter-

gas under skjult identitet, kan det, afhængigt af omstændig-

hederne, være i strid med provokationsforbuddet, hvorefter

der ikke må opfordres til en forbrydelse. Det bemærkes,

at lovændringen ikke ændrer på, at Sikkerhedsstyrelsens

kontrol under brug af skjult identitet aldrig må anspore til

ulovlige handlinger i strid med provokationsforbuddet. Den

anden problemstilling omhandler det faktum, at Sikkerheds-

styrelsen ikke er en forbruger, men en myndighed, og derfor

fuldbyrdes gerningsindholdet i bestemmelsen ikke i den si-

tuation, hvor en forhandler sælger lattergas over mængdebe-

grænsningen til en ansat i Sikkerhedsstyrelsen, som udfører

kontrol under brug af skjult identitet.

Erhvervsministeriet lægger med lovforslaget op til en æn-

dring af den gældende § 3 i lattergasloven om forbud mod

salg af mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger

pr. dag. Det foreslås for det første at ændre formuleringen,

således at bestemmelsen kriminaliserer markedsføring af lat-

tergas til forbrugere eller personer, der fremstår som forbru-

gere. Dermed erstattes ”sælge” med ”markedsføre”.

I denne lov skal ”markedsføre” derfor forstås som alle

handlinger, hvor lattergas gøres tilgængelig på markedet,

herunder ved at lattergas sættes til salg eller stilles til rå-

dighed for forbrugere mod eller uden betaling. Det bemær-

kes samtidig, at markedsføringsbegrebet i dette lovforslag

ikke vedrører annoncering eller reklamer. Betydningen af

markedsføring skal forstås i overensstemmelse med lovgiv-

ningen om eksempelvis tobak og elektroniske cigaretter,

hvor der ved markedsføring forstås at bringe et produkt på

markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det

tilgængeligt for forbrugerne. Hensigten med lovændringen

er således at flytte gerningstidspunktet til det tidspunkt,

hvor lattergassen markedsføres over for forbrugerne i den

forstand, at lattergassen f.eks. lægges op på en hjemmeside

eller på anden måde gøres tilgængelig for salg.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

For det andet foreslås det at tilføje, at forbuddet også

omfatter personer, der fremstår som forbrugere. På den må-

de vil den situation, hvor Sikkerhedsstyrelsens medarbejder

handler under brug af skjult identitet i forbindelse med kon-

trollen og dermed fremstår som en forbruger blive inklude-

ret, hvorved specifikke salg afdækket ved Sikkerhedsstyrel-

sens kontrolkøb foretaget under skjult identitet kan straffes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-

ne hertil.

3.2. CVR-kontrol

3.2.1. Gældende ret

Der stilles i dag ikke krav til, at forhandlere af lattergas

skal kontrollere gyldigheden af CVR-numre, som købende

erhvervsdrivende oplyser i forbindelse med en betalings-

transaktion, når der handles med lattergas.

Det følger dog af lattergaslovens § 3, stk. 1, at det er

forbudt at sælge mere end 17 gram lattergas til hver enkelt

forbruger pr. dag. En forbruger defineres i henhold til lovens

§ 2 som en fysisk eller juridisk person, der hovedsageligt

handler uden for sit erhverv.

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, er dermed ikke til hinder for,

at der kan sælges mere end 17 gram lattergas, hvis der er

tale om et salg til en erhvervsdrivende eller en person, som

handler på vegne af en erhvervsdrivende. Med andre ord

forhindrer lattergasloven ikke, at der kan handles lattergas

mellem erhvervsdrivende uden nogen form for mængdebe-

grænsning.

En måde at vurdere, om en kunde er erhvervsdrivende,

er ved at bede om et CVR-nummer i forbindelse med et

salg af lattergas. I praksis har bestemmelsen derfor haft den

virkning, at forhandlere af lattergas i stort omfang har stillet

krav om angivelse af et CVR-nummer, hvis en kunde ønsker

at købe mere end 17 gram lattergas.

Lattergasloven forpligter imidlertid ikke forhandleren til

at kontrollere indtastede CVR-numres gyldighed, eller om

købere handler uden for deres erhverv. Idet der ikke stilles

krav til, at forhandlere af lattergas skal kontrollere gyldig-

heden af CVR-numre, har Sikkerhedsstyrelsen derfor ikke

efter de gældende regler mulighed for at kontrollere, om for-

handlerne kontrollerer CVR-numre med henblik på at sikre,

at der alene sælges lattergas til andre erhvervsdrivende.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

CVR er statens stamregister med oplysninger om alle dan-

ske virksomheder. En købers angivelse af et gyldigt CVR-

nummer kan derfor bekræfte identiteten af den erhvervsdri-

vende, som ønsker at købe lattergas, idet CVR-nummeret

entydigt identificerer den juridiske enhed, som er tildelt det

pågældende CVR-nummer. Et CVR-nummer kan dermed

bruges af en erhvervsdrivende til at dokumentere, at der rent

faktisk er tale om en erhvervsdrivende og ikke en forbruger,

og at virksomheden ikke er ophørt.

På baggrund af de gældende regler kan forhandlere frit

sælge lattergas til andre erhvervsdrivende uden nogen form

for mængdebegrænsning. Lattergas er anerkendt som et fø-

devaretilsætningsstof, der er inkluderet på EU-listen over

godkendte fødevaretilsætningsstoffer i overensstemmelse

med forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætnings-

stoffer. Lattergas kan ligeledes anvendes som drivmiddel i

industrielle processer. Erhvervsministeriet finder det derfor

afgørende, at handel med lattergas mellem erhvervsdrivende

fortsat kan ske uden begrænsning, og at der i den forbindel-

se ikke pålægges de erhvervsdrivende unødvendige byrder.

Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med kontrol efter

lattergasloven set eksempler på, at forbrugere har indta-

stet fiktive CVR-numre med henblik på at fremstå som

erhvervsdrivende. Et fiktivt CVR-nummer skal i denne sam-

menhæng forstås som et CVR-nummer, som er uden tilknyt-

ning til den pågældende køber, f.eks. hvor en forbruger an-

vender et CVR-nummer, der tilhører en tilfældig erhvervs-

drivende, som ingen relation har til købet. Det kan også

være, hvor en forbruger indtaster otte vilkårlige cifre for

at fremstå som en erhvervsdrivende, der ikke nødvendigvis

eksisterer. På den måde har det vist sig muligt for nogle for-

brugere at omgå de foranstaltninger, som mange erhvervs-

drivende har opstillet for at sikre, at der ikke sælges større

mængder lattergas end tilladt til forbrugere.

Erhvervsministeriet finder det af afgørende betydning, at

der fortsat sættes ind over for salget af lattergas til beru-

selsesformål, særligt over for unge. Aftalekredsen bag den

første aftale om indgreb mod misbrug af lattergas har i den

nye aftale af 20. januar 2022 om opfølgning på evaluerin-

gen af lattergasloven besluttet, at forhandlere af lattergas i

forbindelse med betalingstransaktioner forpligtes til at kon-

trollere, at der handles med erhvervsdrivende. Kontrollen

skal ske ved et eftersyn af, om der er opgivet et gyldigt

CVR-nummer i forbindelse med betalingstransaktionen.

I forlængelse heraf er det Erhvervsministeriets vurdering,

at forhandlere af lattergas skal forpligtes til at have en pro-

cedure for kontrollen af CVR-numre. Proceduren kan være

forskellig fra forhandler til forhandler, og det afgørende

for proceduren vurderes at være, at kontrollen udføres som

påkrævet af den enkelte forhandler. Herved forstås, at den

pågældende forhandler skal kunne udføre kontrollen på en

måde, hvor det er muligt at konstatere, at den pågældende

erhvervsdrivende, som ønsker at købe lattergas, er identisk

med den erhvervsdrivende, hvis CVR-nummer oplyses. Det

vil afhænge af de konkrete omstændigheder for den enkelte

forhandler, hvad der vurderes at være en relevant procedure,

og dermed vil der i vidt omfang være metodefrihed for

forhandlerne.

Det foreslås endvidere, at kontrollen skal dokumenteres,

og at dokumentationen skal opbevares i 2 år. Forslaget vil

således medføre en dokumentationspligt for forhandlere af

lattergas. På den måde sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen

i forbindelse med kontrollen på området kan anmode for-

handlere om dokumentation for, at kontrollen med CVR-

numre er udført, når der sælges lattergas til erhvervsdriven-

de.

Erhvervsministeriet vurderer, at den foreslåede ordning vil

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sikre, at forhandlere af lattergas fortsat kan sælge lattergas

til erhvervsdrivende uden begrænsning. Samtidig vil ordnin-

gen forhindre, at forbrugere kan angive fiktive CVR-numre

og dermed uberettiget udgive sig for at være erhvervsdriven-

de med henblik på at købe større mængder lattergas end

tilladt.

3.3. Kriminalisering af besiddelse og markedsføring til beru-

selsesformål

3.3.1. Gældende ret

Det følger af lattergaslovens § 3, at det er forbudt at sælge

mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger pr.

dag, og at lattergas ikke må sælges til forbrugere under 18

år. Derudover følger det af lattergaslovens § 4, at forbrugere

ikke må indføre mere end 17 gram lattergas til Danmark pr.

dag, og at forbrugere under 18 år ikke må indføre lattergas

til Danmark, uanset mængde. Det følger endvidere af latter-

gaslovens § 5, at det er forbudt at sælge lattergas til forbru-

gere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, tobaksvarer,

tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller elektroni-

ske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden ni-

kotin.

De nævnte bestemmelser i lattergasloven blev i 2020

fastsat for at sikre, at lattergas ikke sælges til beruselsesfor-

mål. Som det fremgår af bemærkningerne til lattergasloven,

jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som frem-

sat, side 51, var det Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at det er

vanskeligt at bevise, hvornår salg af lattergaspatroner sker til

beruselsesformål. Det fremgår desuden, at regeringen på den

baggrund ønskede at tage yderligere skridt for at komme

salg af lattergaspatroner til beruselsesformål til livs. Der

henvises endvidere til de specielle bemærkninger til §§ 9-11

i det fremsatte lovforslag (§§ 3-5 i det vedtagne lovforslag),

jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som frem-

sat, side 51-56.

Bestemmelserne i lattergaslovens §§ 3-5 blev således fast-

sat på baggrund af et overordnet ønske om at erstatte den

generelle bestemmelse om produktsikkerhed i § 4, stk. 1, i

lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 1.

januar 2019, med bestemmelser, som alene vedrører salget

og dermed anvendelsen af lattergas. Lattergasloven indehol-

der imidlertid ikke nogen specifik bestemmelse om, at salg

af lattergas til beruselsesformål er forbudt.

Lattergasloven indeholder heller ikke bestemmelser om

besiddelse af lattergas. Efter lattergasloven er der således

ingen begrænsning for mængden af lattergas, som en person

må besidde, herunder på offentligt tilgængelige steder. Der

findes dog begrænsninger i andre regelsæt, f.eks. reglerne

om transport af farligt gods, da lattergaspatroner betragtes

som trykflasker.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Med lattergasloven blev der fastsat en mængdebegræns-

ning på 17 gram lattergas, som lovligt kan sælges til hver

enkelt forbruger pr. dag. På trods heraf viser Sikkerhedssty-

relsens kontrol på området, at der i flere tilfælde er solgt

større mængder fra f.eks. kiosker. Derudover har Sikker-

hedsstyrelsen i forbindelse med kontrol og på baggrund af

henvendelse fra borgere konstateret, at små og store latter-

gaspatroner ofte ligger henkastet på offentligt tilgængelige

steder og i naturen, hvilket indikerer salg til forbrugere. Som

følge heraf har Sikkerhedsstyrelsen en formodning om, at

dele af salget af lattergas fortsat sker med henblik på beru-

selsesformål.

Lattergasloven har ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt

haft den positive effekt, at det er blevet sværere for forbru-

gere at anskaffe lattergas til beruselsesformål. Erhvervsmini-

steriet vurderer dog, at de gældende regler i lattergasloven

ikke er fuldt ud tilstrækkelige til at bringe salget af lattergas

til beruselsesformål til ophør.

Regeringen ønsker derfor, at der fastsættes regler, der klart

og tydeligt angiver, at salg af lattergas til beruselsesformål

er forbudt. Som led i de opfølgende tiltag, der er besluttet

af aftalekredsen bag lattergasaftalen, foreslås det derfor, at

salg af lattergas til beruselse forbydes uanset den solgte

mængde. Hvorvidt der er tale om salg til beruselsesformål

vil afhænge af de nærmere omstændigheder omkring salget,

herunder hvor og hvordan lattergassen sælges. Indikatorerne

for salg til beruselsesformål fremgår af de specielle bemærk-

ninger til § 1, nr. 5.

For så vidt angår besiddelse af lattergas er der ikke i

lattergasloven nogen øvre grænse for mængden af lattergas,

som personer lovligt må besidde. Det gælder, uanset om der

er tale om forbrugere eller personer, som udøver erhvervs-

mæssig virksomhed. Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse

med kontrollen i henhold til lattergasloven og på baggrund

af oplysninger fra politiet konstateret tilfælde af, at personer

færdes på offentligt tilgængelige steder med større mængder

lattergas, f.eks. i en bil eller i nattelivet. Ifølge Sikkerheds-

styrelsen er dette et væsentligt problem, hvis salget af latter-

gas til beruselsesformål skal bringes til ophør.

Lattergas har ikke i almindelighed et anerkendelsesvær-

digt formål for forbrugere på offentligt tilgængelige ste-

der. Et anerkendelsesværdigt formål kan f.eks. være at bruge

lattergassen som drivmiddel i en sifon til fremstilling af bl.a.

flødeskum eller anden skum eller som fødevaretilsætnings-

stof i mad- og drikkevarer. Der er således en formodning

for, at personer, som færdes med lattergas på offentligt til-

gængelige steder, fx i nattelivet, ønsker at anvende lattergas

til beruselsesformål eller markedsføre lattergassen til andre

forbrugere.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det er hensigts-

mæssigt at fastsætte regler om besiddelse af lattergas på

offentligt tilgængelige steder m.v. Som et andet led i de

opfølgende tiltag, der er besluttet af aftalekredsen bag latter-

gasaftalen, foreslås det, at besiddelse af lattergas uden aner-

kendelsesværdigt formål forbydes. Forslaget vil medføre, at

det bliver forbudt for personer at besidde lattergas på offent-

ligt tilgængelige steder, medmindre besiddelsen sker som

led i udøvelse af erhverv, eller fordi den pågældende person

har et andet anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forbuddet skal ses i lyset af, at beruselse ved brug af

lattergas kan være særdeles farligt, når dette kombineres

med alkohol eller andre rusmidler. Forslaget skal medvirke

til at holde lattergas væk fra lokaliteter, hvor særligt mange

unge færdes, for på den måde at begrænse muligheden for at

de bliver introduceret til lattergas som rusmiddel.

Besiddelse på offentligt tilgængelige steder m.v. skal for-

stås på samme måde som i § 1 i lov nr. 376 af 27. april 2016

om knive og blankvåben m.v. Ved offentligt tilgængelige

steder forstås steder, hvortil der er almindelig adgang, her-

under veje, parker, offentlige transportmidler, restaurationer

(herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og

butikscentre i åbningstiden, forlystelsessteder og offentlige

kontorer. Området svarer til det område, der er omfattet

af ordensbekendtgørelsens § 2. Besiddelse af lattergas på

offentligt tilgængelige steder m.v. skal endvidere forstås så-

dan, at dette ikke alene omfatter at bære lattergas fysisk,

men at besiddelsen også kan omfatte besiddelse i et køretøj

eller lignende, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt

sted, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 107 som

fremsat, side 13.

Udover offentligt tilgængelige steder finder bestemmelsen

også anvendelse på uddannelsessteder, ungdomsklubber, fri-

tidsordninger og lignende, uanset om der er offentlig adgang

til det pågældende sted eller ej.

Ved uddannelsessteder forstås steder, hvor der foregår

undervisning, såsom folkeskoler, gymnasier, universiteter,

tekniske skoler, produktionsskoler mv., uanset om der er

tale om private uddannelsessteder. Uddannelsessteder dæk-

ker såvel undervisningslokaler som andre områder på disse

steder (f.eks. et sportsområde eller en fællessal). Ved ung-

domsklubber forstås klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud til større børn og unge, jf. lov om social service,

men også andre klubordninger og lignende fritidstilbud til

større børn og unge er omfattet af bestemmelsen, uanset

om ordningerne drives i kommunalt, regionalt eller privat

regi eller som selvejende institutioner. Ved fritidsordninger

forstås dagtilbud til større børn og unge, jf. lov om social

service, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 107 som

fremsat, side 13.

Det er dermed hensigten, at der kan sættes ind over for

besiddelsen af lattergas i miljøer, hvor der en formodning

for, at lattergassen i ikke ubetydeligt omfang anvendes til

beruselsesformål. Det gælder f.eks. på festivaler, i nattelivet

og på uddannelsessteder.

3.4. Sociale medier

3.4.1. Gældende ret

Lattergasloven indeholder ikke bestemmelser, der regule-

rer salg af lattergas på sociale medier.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Sikkerhedsstyrelsen har efter ikrafttrædelsen af lattergas-

loven konstateret, at fysiske butikker i stort omfang efterle-

ver kravene vedrørende salg af lattergas, og at der i mindre

grad end før sælges lattergas.

Sikkerhedsstyrelsen fører endvidere kontrol med salg af

lattergas online, og fra november 2020 har denne online-

kontrol også omfattet forskellige fremtrædende sociale me-

dier. Styrelsen har i den forbindelse konstateret, at salget af

lattergas i stigende grad sker via sociale medier, som særligt

anvendes af unge mennesker. En forhandler på de sociale

medier er i udgangspunktet ikke en almindelig virksomhed,

men derimod ofte en privatperson med et alias eller et bru-

gernavn, der kan forbindes med lattergas. Derved bliver for-

handleren igennem en profil, der er oprettet med henblik på

at sælge lattergas, søg- og kontaktbar for andre brugere af

det pågældende sociale medie.

Opererer forhandlere på sociale medier, som nævnt oven-

for, er det forbundet med betydelige vanskeligheder for Sik-

kerhedsstyrelsen som kontrolansvarlig myndighed at hånd-

hæve reglerne om salg af lattergas til forbrugere. Derfor har

styrelsen indledt samarbejde med flere udbydere af sociale

medier, f.eks. ved at indgå aftaler om, at aliasser og bruger-

navne, der associeres med lattergas, eller hvor der formidles

ulovligt salg af lattergas, bliver lukket af tjenesteudbyderen

bag det pågældende sociale medie.

Erhvervsministeriet vurderer dog, at det på trods af det

igangværende og fortsatte samarbejde med sociale medier er

nødvendigt at kunne sætte yderligere ind de steder, hvor der

bliver solgt lattergas. Dette gælder særligt, hvor der er tale

om forhandlere, som ikke samarbejder med myndigheder-

ne. Yderligere tiltag på området vil ligeledes imødekomme,

at udviklingen på området sker hurtigt, hvorfor salget af

lattergas kan rykke over på nye sociale medier eller sociale

medier, hvor myndighederne har udfordringer med at indgå

aftaler med f.eks. udenlandske tjenesteudbydere bag de soci-

ale medier om nedlukning af profiler.

Der vurderes at være behov for at kunne pålægge tjeneste-

udbyderne bag de sociale medier en forpligtelse til at sikre,

at sociale medier ikke bruges som platform af forhandlere

til at sælge lattergas til forbrugere i større mængder end

tilladt. En sådan forpligtelse vil harmonere med det overord-

nede ansvar, som tjenesteudbyderne af sociale medier bør

have for at hindre sundhedsskadelig adfærd blandt brugerne,

henset til den indflydelse og betydning, som sociale medier

har i samfundet.

Som led i de opfølgende tiltag, der er besluttet af aftale-

kredsen bag lattergasaftalen, foreslås det derfor, at tjeneste-

udbydere af sociale medier skal kunne påbydes at lukke

eller fjerne profiler, som forbindes med markedsføring af

lattergas til forbrugere. Dermed vil tjenesteudbyderne blive

forpligtet til at reagere. Det foreslås ligeledes, at det skal

være strafbart for den enkelte tjenesteudbyder, hvis påbud

ikke efterkommes.

3.5. Sanktioner over for forbrugere

3.5.1. Gældende ret

Sanktionsniveauet i den gældende lattergaslov følger

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

samme niveau som lov om produkter og markedsovervåg-

ning, idet forslagene til de to love blev fremsat samlet og

siden delt. Det betyder, at udgangspunktet for bødefastsæt-

telsen starter på 50.000 kr. Strafudmålingen beror på dom-

stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om

straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det angivne

strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende

eller formildende omstændigheder. Det er forudsat, at bøde-

størrelserne skal følge den almindelige prisudvikling i sam-

fundet.

Begge love tager udgangspunkt i, at det er en erhvervsdri-

vende, som overtræder reglerne, hvorfor der ikke er taget

specifikt stilling til forbrugere, som overtræder reglerne, ud

over at der er mulighed for at lempe på bødens størrelse alt

efter de konkrete omstændigheder.

Der er endnu ikke domspraksis i sager, hvor der er sket

overtrædelse af lattergasloven, og der kan derfor ikke fast-

slås en bødepraksis. Praksis i kontrolmyndigheden er dog

indtil videre, at i sager, hvor en forbruger indfører latter-

gas til Danmark over den tilladte mængde, differentieres

bødeindstillingerne til anklagemyndigheden efter mængden,

herunder om mængden indikerer, at indførslen sker til eget

forbrug eller med videresalg for øje. Bødeindstillingerne for

salg af de mindste mængder over den tilladte begrænsning

ligger på 15.000 kr. Der er vedtaget to bøder på denne stør-

relse. Bødestørrelsen skal ses i lyset af, at det betragtes som

alvorligt, når en forbruger bestiller store mængder lattergas

til levering, særligt når der købes væsentligt større mængder,

end en forbruger umiddelbart ville kunne købe i Danmark,

hvor der er mængdebegrænsning på 17 gram lattergas, sva-

rende til to små patroner.

Når en forbruger sælger lattergas til andre forbrugere,

sidestiller Sikkerhedsstyrelsen dette med erhvervsdrivendes

salg, når der samtidig besiddes en større mængde lattergas

eller findes kundelister, regnskaber m.v. Bødeindstillingen

er en konkret vurdering ud fra sagens omstændigheder med

udgangspunkt i 50.000 kr.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås med dette lovforslag at gøre besiddelse af

lattergas på offentligt tilgængelige steder forbudt, medmin-

dre besiddelsen sker som led i erhvervsudøvelse eller har et

andet anerkendelsesmæssigt formål.

Det forudsættes, at ulovlig besiddelse af lattergas i små

mængder på op til 1.349 gram i udgangspunktet straffes

med en bødestørrelse på 3.000 kr., mens bødestørrelsen ved

besiddelse af en middelstor mængde fra 1.350 til 2.699 gram

bør starte på 5.000 kr.

Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være bedst forene-

ligt med lovens formål at bibeholde bødestørrelsen, når der

er tale om forbrugeres salg af større mængder lattergas

og hvor erhvervsdrivende markedsfører lattergas. I så fald

vil bødeniveauet som udgangspunkt starte på 50.000 kr.

I de sager, hvor eksempelvis den mængde lattergas, som

forbrugeren besidder, er så stor, at det må formodes, at

vedkommende har videresalg for øje, vil situationen således

sidestilles med erhvervsdrivendes markedsføring af lattergas

til forbrugere. En stor mængde vurderes at være 2.700 gram

eller derover, svarende til fire gigantpatroner eller ca. 350

små patroner.

Der vil imidlertid skulle foretages en konkret vurdering

af, om der er tale om besiddelse af lattergas med videresalg

for øje, og også andre forhold end mængden af lattergas

kan tale for, at der er tale om besiddelse med henblik på

videresalg. Andre indikatorer vil også kunne være, om der

sammen med lattergassen findes f.eks. regnskaber, kundeli-

ster eller crackers og balloner.

De foreslåede bødestørrelser er udgangspunkter, og det

angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder. Strafudmålin-

gen vil altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.

3.6. Forhøjet strafferamme

3.6.1. Gældende ret

Efter markedsføringslovens § 37, stk. 3, kan overtrædelse

af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6 a og

6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 14,

stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 19,

§ 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22

straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 279 eller anden lovgivning.

Markedsføringslovens § 37, stk. 3, giver således ikke mu-

lighed for, at der kan idømmes fængselsstraf for overtræ-

delser af markedsføringslovens strafbelagte bestemmelser,

medmindre der er tale om tilsidesættelse af et forbud eller

påbud nedlagt af retten, eller et påbud, som Forbrugerom-

budsmanden har meddelt i henhold til markedsføringslovens

§ 28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller § 38. I disse tilfælde kan

der straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, jf.

markedsføringslovens § 37, stk. 1. Overtrædelse af andre

strafbelagte bestemmelser, herunder vildledningsbestemmel-

serne i markedsføringslovens §§ 5 og 6, straffes alene med

bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 279 eller anden lovgivning, jf. lovens § 37, stk. 3. Efter

de gældende regler forudsætter anvendelse af fængselsstraf

for grov og systematisk vildledning af forbrugerne således,

at overtrædelserne også udgør en overtrædelse af anden lov-

givning, herunder straffelovens § 279 om bedrageri. Det

betyder, at selv særligt grove og systematiske overtrædelser

af markedsføringsloven alene kan straffes med bøde.

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forbrugerombudsmanden har gennem de senere år be-

handlet flere sager om grove og systematiske overtrædelser

af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser. Især på

elmarkedet har Forbrugerombudsmanden oplevet et betyde-

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ligt antal klager over enkelte selskabers aggressive og vild-

ledende telefonsalg. Forbrugerombudsmanden modtog såle-

des i 2020 i alt 1.030 klager over uanmodede telefoniske

henvendelser. En række sager vedrørte kunder, som følte

sig vildledt i forbindelse med leverandørskifte hos elselska-

ber. Forbrugerombudsmanden politianmeldte de involverede

selskaber for bl.a. at overtræde markedsføringsloven, men

modtog også efter politianmeldelserne klager over selska-

bernes vildledende telefonsalg. Konkurrerende elselskaber,

der ikke anvender tilsvarende vildledende metoder, har kla-

get til Forbrugerombudsmanden over, at de mister markeds-

andele som følge af de fortsatte ulovlige forretningsmodel-

ler.

Erhvervsministeren nedsatte i april 2020 Arbejdsgrup-

pen for bødeniveau for overtrædelser af markedsføringslo-

ven. Arbejdsgruppen havde til opgave at komme med an-

befalinger til, hvordan bødeniveauet eventuelt kan ændres,

såfremt der var et politisk ønske herom. På baggrund af

Arbejdsgruppens anbefalinger blev der ved den seneste æn-

dring af markedsføringsloven indført en omsætningsbestemt

bødemodel for overtrædelser af markedsføringsloven, der

sikrer en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet for overtræ-

delser af loven, så overtrædelser straffes med sanktioner, der

er mærkbare, jf. lov nr. 2192 af 30. november 2021 om æn-

dring af lov om markedsføring. Arbejdsgruppen fandt imid-

lertid, at det med fordel kunne undersøges, om der burde

indføres mulighed for fængselsstraf for grove og systema-

tiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbe-

stemmelser. På den baggrund iværksatte Erhvervsministeriet

sammen med Justitsministeriet en afdækning af muligheden

for at indføre fængselsstraf for grove og systematiske over-

trædelser af markedsføringsloven. Afdækningen viser, at der

ikke er noget juridisk til hinder for at indføre en sådan

fængselsstraf.

Beskyttelseshensynene bag markedsføringsloven er over-

ordnet at beskytte forbrugernes økonomiske interesser mod

virksomheders urimelige handelspraksis. Derved er hensy-

net også indirekte at beskytte lovlydige virksomheder mod

deres konkurrenter, der ikke følger reglerne i markedsfø-

ringsloven, og derved sikre fair konkurrence.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det ikke må

kunne betale sig at bryde markedsføringslovens regler. Det

er ligeledes Erhvervsministeriets vurdering, at det i tillæg

til den forventede effekt af den nye bødemodel vil have

en yderligere præventiv effekt for de særligt grove tilfæl-

de af overtrædelser af markedsføringslovens vildlednings-

bestemmelser, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængsels-

straf. Særligt grove overtrædelser kan f.eks. være gentagne,

forsætlige eller systematiske overtrædelser.

Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden har vurderet,

at der vil være tale om 0-3 sager om året, hvor fængselsstraf

vil kunne komme på tale. I de få og særligt grove sager vil

det efter regeringens opfattelse sende et væsentligt præven-

tivt signal, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængselsstraf.

Regeringen foreslår derfor, at domstolene ved overtrædel-

ser af markedsføringslovens § 7 og bilag I, nr. 24-31, jf.

§ 9, der omhandler aggressiv handelspraksis, og under skær-

pende omstændigheder overtrædelse af § 5, stk. 1, og § 6,

stk. 1, kan udmåle fængselsstraf i indtil 4 måneder. Fæng-

selsstraf forudsætter, at overtrædelsen eller undladelsen er

begået med forsæt eller grov uagtsomhed.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde og af samtlige omstændighe-

der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges

i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin-

gerne hertil.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget forventes at bidrage positivt til at understøtte

FN’s verdensmål 3.5. Det følger af verdensmålet i 3.5, at

forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, herunder

narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes.

Med lovforslaget stilles der yderligere krav til markedsfø-

ringen af lattergas til forbrugere i Danmark, og det gøres

forbudt for forbrugere at besidde lattergas uden anerkendel-

sesværdigt formål. Det overordnede hensyn bag tiltagene i

lovforslaget er, at lattergas ikke anvendes til beruselsesfor-

mål, idet der er betydelige sundhedsmæssige risici forbun-

det med indtagelsen af lattergas i beruselsesøjemed. På den

baggrund er der med lovforslaget tale om en forebyggende

indsats mod det misbrug af lattergas, der har vist sig at

eksistere i Danmark, særligt blandt unge.

FN´s verdensmål vurderes ikke at være relevante for lov-

forslagets ændring af markedsføringsloven.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser

for det offentlige.

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter på Justits-

ministeriets område. Merudgifterne omfatter udgifter i bl.a.

politiet, anklagemyndigheden og domstolene til håndtering

af straffesager.

Det vurderes, at forslaget ikke medfører implementerings-

konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for di-

gitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne er

relevante. Dette indebærer bl.a., at reglerne så vidt muligt er

udformet på en klar og konsistent måde, jf. princip 1.

I det foreslåede kapitel 3 a i lattergasloven, foreslås, at

Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmel-

ser om obligatorisk digital kommunikation til og fra Sikker-

hedsstyrelsen.. Det forudsættes i den forbindelse, at der vil

blive fastsat regler, som sikrer, at der i vid udstrækning

vil blive anvendt digital post, så meddelelser sendes sikkert

både til og fra Sikkerhedsstyrelsen. Forslaget følger dermed

princip 2 om digital kommunikation og princip 6 om anven-

delse af offentlig it-infrastruktur.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forslaget understøtter princip 3 om automatisk sagsbe-

handling til en vis grad, idet der foreslås, at forhandlere

fremadrettet skal foretage kontrol af, om der handles med et

CVR-nummer. Denne kontrol skal foretages i tillæg til den

nuværende alderskontrol og medfører, at kontrolmyndighe-

dens kontrol bliver forenklet og således ikke længere beror

på et skøn.

Lovforslaget anvender i høj grad allerede kendte begreber

fra anden lovgivning, jf. princip 4.

Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgaver vil medføre, at

der behandles relevant produkt- og virksomhedsinformati-

on. Styrelsen vil have et lovligt behandlingsgrundlag i hen-

hold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

e, idet der vil være tale om offentlig myndighedsudøvelse.

Lovforslagets ændring af markedsføringsloven vurderes

ligeledes at leve op til principperne for digitaliseringsklar

lovgivning, i det omfang principperne er relevante. Dette

indebærer bl.a., at reglerne så vidt muligt er udformet på en

klar og konsistent måde, jf. princip 1.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes samlet at medføre mindre økono-

miske konsekvenser for erhvervslivet.

Der forventes alene at være mindre administrative konse-

kvenser for erhvervslivet i forbindelse med kravet om et

alderskontrolsystem og dokumentation af kontrol med CVR-

numre ved markedsføring af lattergas, henset til at markeds-

føring af lattergas til forbrugere til legitime formål vurderes

at være begrænset.

Endelig forventes mindre negative administrative konse-

kvenser for kommunikationsplatforme og onlinegrænsefla-

der, der ved påbud kan pålægges at blokere eller fjerne

indhold fra deres brugergrænseflader.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med

principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Der stilles ikke krav om specifikke teknologier eller løs-

ninger i lovforslaget som forudsætning for at overholde lo-

vens formål. Der er derimod metodefrihed til at vælge den

løsning, som passer bedst til den enkelte forhandler, så læn-

ge formålet opfyldes. Forslaget understøtter dermed princip

2 og 3.

Princip 1 og 4 vurderes ikke at være relevante for forsla-

get.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke væsentlige miljø- eller naturmæssi-

ge konsekvenser, dog kan lovforslaget forhåbentlig være

med til at mindske antallet af henkastede lattergaspatroner i

naturen, som følge af mindre salg til beruselse.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er notificeret over for Kommissionen i over-

ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til

tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-

dets tjenester (kodifikation).

Lovforslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspek-

ter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. ju-

ni 2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F Fag-

ligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes

centralorganisation, Alkohol og Samfund, AMGROS, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustri-

en, Autobranchen Danmark, Banedanmark, Begravelse Dan-

mark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet,

Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår,

Clean Clothes Campaign, CO-Industri, Coop, Creative Club,

Danmarks 29 Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boli-

ger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fotohandler

Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsfor-

bund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederier, Dan-

marks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og

Caféer, Danmarks Skohandler Forening, Danmarks Sports-

handler-Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncør-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbranche-

råd, Dansk Byggeri, Dansk Boldspil-Union, Dansk Detail,

Dansk DLF, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk El-

bil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Er-

hverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Fotogra-

fisk Forening, Dansk Industri, Dansk Inkasso Branchefor-

ening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk

Landbrugsrådgivning, Dansk Live, Dansk Markedsføring,

Dansk Retursystem, Dansk Skovforening, Dansk Tandple-

jerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil & Beklædning,

Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Arki-

tektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere,

Danske Busvognmænd, Danske Erhvervsskoler og Gymna-

sier, Danske Fysioterapeuter, Danske Fodterapeuter, Danske

Malermestre, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Re-

klame og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Re-

visorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De Lokale

Ugeaviser A/S, Den Danske Dommerforening, Den Dan-

ske Dyrlægeforening, Den Danske Fondsmæglerforening,

DSK - De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd,

DSB, DTL – Danske Vognmænd, Ecolabel, Eksportrådet,

Energi- og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM - Forenede

Danske Motorejere, FEHA – Foreningen af Producenter

og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, Ferie-

husudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing, Finans

Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbru-

gerrådet TÆNK, Foreningen af Advokater og Advokatfuld-

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

mægtige, Foreningen af Danske Inkassoadvokater, FDIM

- Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revi-

sorer/Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDIH –

Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring og Pen-

sion, Fødevarestyrelsen, Giftlinjen, Green Power Denmark,

GRAKOM, HORESTA, Huset Markedsføring, Håndværks-

rådet, I/S Amager Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, In-

vesteringsfondsbranchen, IT-Brancheforeningen, ITEK, Ju-

stitsministeriet, Kreativitet og Kommunikation, Kommuner-

nes Landsforening, Kulturministeriet, Kosmetik & Hygiejne

Branchen, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-

12. Sammenfattende skema

eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Dan-

mark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinsti-

tutter, Lægeforeningen, Metroselskabet, Midttrafik, No Re-

touch, Nærbutikkernes Landsforening, Patrade Legal ApS,

Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende Tandlægers

Organisation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspo-

litichefen, Rådet for Samfundsansvar, Sex og Samfund,

Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Sundhedsstyrel-

sen, Sydtrafik, Søsportens Brancheforening, Tandlægefor-

eningen, Teleindustrien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S,

Vestre Landsret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark

(V. S. O. D.), Ørsted og Østre Landsret.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Ingen

Lovforslaget har ikke væsentlige miljø- el-

ler naturmæssige konsekvenser, dog kan

lovforslaget forhåbentlig være med til at

mindske antallet af henkastede lattergaspa-

troner i naturen, som følge af mindre salg

til beruselse.

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

6 mio kr.

Ingen

Begrænsede merudgifter

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er notificeret over for Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn

til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifika-

tion).

Lovforslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspekter.

[Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-regule-

ring] /[Går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering]

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende lovs titel er ”lov om salg og markedsføring

af lattergas” (herefter benævnt lattergasloven).

Det foreslås, at lovens

titel

fremover skal være ”Lov om

markedsføring og besiddelse af lattergas (lattergasloven)”.

Ændringen i titlen foreslås som følge af, at det primære

forbud i lovens § 3 omformuleres, så salg udgår af lovtek-

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sten og at der indføres forbud mod besiddelse af lattergas på

offentligt tilgængelige steder.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1 i lov om salg og markedsføring af

lattergas (lattergasloven), at loven finder anvendelse på lat-

tergas.

Det foreslås, at anvendelsesområdet i

§ 1

omformuleres,

så loven finder anvendelse på markedsføring og besiddelse

af lattergas.

Ændringen vil medføre, at det klart fremgår, at loven fin-

der anvendelse på markedsføring og besiddelse af lattergas.

Til nr. 3

I den gældende lattergaslovs § 2 fremgår der definitioner

på lattergas og forbruger.

Det foreslås at indsætte yderligere fire definitioner i

§ 2,

som nr. 3-6.

Det foreslås i

§ 2, nr. 3,

at markedsføring defineres som

det at gøre lattergas tilgængeligt for forbrugere mod eller

uden betaling, herunder via internettet.

Definitionen foreslås indsat for at gøre det klart, at mar-

kedsføringsbegrebet i denne del af lovforslaget ikke vedrø-

rer annoncering eller reklamer. Betydningen af ordet skal

forstås i overensstemmelse med lovgivningen om eksempel-

vis tobak og elektroniske cigaretter, hvor der ved ”markeds-

føring” forstås at bringe et produkt på markedet, sætte det til

salg eller på anden måde gøre det tilgængeligt for forbruger-

ne.

§ 2, nr. 4,

foreslås cracker defineret som et aggregat, som

anvendes til at åbne lattergaspatroner, således at gassen kan

udtømmes.

Crackers bruges til at ”åbne” en lattergaspatron, så indhol-

det kan udtømmes i eksempelvis en ballon og indtages via

denne. Flødeskumssifoner er ikke omfattet af definitionen af

crackers, selv om disse også ”åbner” lattergaspatronen, idet

sifoner har et legitimt formål.

Det foreslås i

§ 2, nr. 5,

at en onlinegrænseflade defineres

som enhver form for software, herunder et websted, dele

af et websted eller en applikation, hvor der markedsføres,

sælges eller formidles salg af lattergas.

En onlinegrænseflade vil således være enhver form for

software, herunder et websted, dele af et websted eller en

applikation, der giver brugere adgang til produkter eller ind-

hold. Definitionen af en onlinegrænseflade foreslås dermed

at kunne rumme den teknologiske udvikling inden for områ-

det, hvorefter nye onlinegrænseflader, som løbende forven-

tes at blive udviklet, vil være omfattede af definitionen. I

øjeblikket er det særligt hjemmesider og applikationer til

mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt for at

tilgå eksempelvis en webshop. Dette formodes dog at ændre

sig i takt med, at der kommer nye løsninger på markedet. På

nuværende tidspunkt omfatter begrebet onlinegrænseflade

bl.a. onlinemarkedspladser, som formidler salget mellem er-

hvervsdrivende og forbrugere.

I relation til dette lovforslag er det udelukkende online-

grænseflader, som anvendes til at markedsføre, sælge eller

formidle salg af lattergas. Kommunikationsplatforme, som

ligeledes omfattes af dette lovforslag, er at betragte som

en underkategori til onlinegrænseflader. Disse er særligt

relevante, hvor kommunikationsplatformen anvendes til at

formidle kontakten og deraf følgende salg af lattergas.

§ 2, nr. 6,

foreslås det at definere kommunikationsplat-

form som en online platform, som med henblik på opnåelse

af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og

udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i

at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig

og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn,

ord, på skrift, lyd, billeder eller video.

At platformen er online indebærer, at interaktion på plat-

formen sker via internettet. Online platforme varierer i for-

mat og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt

af en tjenesteudbyder, men de kan som regel tilgås via et

websted fra både stationære og bærbare computere og via

applikationer på mobile enheder, såsom tabletcomputere og

smartphones. Platforme, som udbydes ved hjælp af f.eks.

telefax eller telex, er ikke omfattet.

Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes

af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af fortjene-

ste, skal forstås således, at kommunikationsplatformen har

et kommercielt sigte, hvilket omfatter alle aktiviteter, der

er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der

skal ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at

en kommunikationsplatform godt kan have et kommercielt

sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksom-

hed i almindelighed ikke betegnes som kommerciel. Kom-

munikationsplatformen skal sigte mod at generere en om-

sætning. Det kan f.eks. være, at tjenesteudbyderen tilbyder

ydelser eller produkter mod betaling til andre fysiske og

juridiske personer, som ønsker at promovere sine ydelser

eller produkter på kommunikationsplatformen. Denne beta-

ling kan også udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan

f.eks. opnå fortjeneste ved at give virksomheder adgang

til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app

køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste

ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til kommuni-

kationsplatformen uden betaling, muligheden for at tilkøbe

premium-medlemsskaber for f.eks. et ugentligt, månedligt

eller årligt beløb.

Platformen skal tilbyde den besøgende at oprette en pro-

fil og udforske andre profiler. Brugeren kan således efter

registrering på platformen få adgang til at skabe sociale

relationer ved at forbinde sig med andre brugere, som også

har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller

ved at andre brugere følger brugerprofilen. “Venne-” eller

”følger-”netværket på platformen er typisk synligt for andre

brugere, og den primære sociale interaktion på platformen

består af en offentlig, delvist offentlig eller privat kontinuer-

lig strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én

selv. Det bemærkes hertil, at det ikke er en forudsætning for

at falde ind under definitionen af kommunikationsplatform,

at brugere tilknytter sig til andre brugere.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af

definitionen af en kommunikationsplatform er, at en primær

funktion af platformen skal bestå i at muliggøre det for

brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentatio-

ner med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller

video. Dette skal forstås bredt, således at f.eks. en tilslutning

ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan ske ved at

trykke på en ”like”-knap på en anden brugers indhold på

platformen. Brugergenereret indhold gøres typisk let tilgæn-

geligt for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer

informationen, skal foretage sig andet for at give disse per-

soner adgang til den pågældende information.

Kravet om primær funktion betyder, at definitionen kun

omfatter den del af en given kommunikationsplatform, som

opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder i tilknytning

til sin kommunikationsplatform også tilbyder en separat tje-

neste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at handle med

varer eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er

denne del ikke omfattet af loven.

Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er

genstand for meget brugertrafik, også tilbyder en interaktiv

kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere

at interagere og dele indhold på deres websted gennem f.eks.

en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal

omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem bru-

gere, som udgør en mindre og rent accessorisk del, der er

knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks. journali-

stisk eller redaktionelt indhold m.m. Kommentarsektionen

i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk funk-

tion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggø-

relsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. I

visse tilfælde tilbyder en virksomhed f.eks. salg af produk-

ter på sit websted som den primære funktion, men virksom-

heden giver også brugerne adgang til at kommunikere og

meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en

interaktiv kommunikationsmulighed. Den del af webstedet,

som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikati-

onsmulighed, skal anses for en accessorisk del af webstedet,

som ikke er omfattet af begrebet kommunikationsplatform.

Til nr. 4

Kapitlets overskrift er ”salg og markedsføring af lattergas

til forbrugere”.

Det foreslås, at kapitlets

overskrift

fremover skal være

”Markedsføring af lattergas til forbrugere og forbud mod

besiddelse”.

Ændringen i overskriften foreslås som følge af, at det

primære forbud i lovens § 3 omformuleres, så salg udgår

og der i § 4 a foreslås at indføre forbud mod besiddelse af

lattergas på offentligt tilgængelige steder.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 3, stk. 1, i lov om salg og

markedsføring af lattergas til forbrugere, at det er forbudt at

sælge mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger

pr. dag.

Mængdebegrænsningen blev indført ved lov nr. 800 af den

9. juni 2020 og har til formål at dæmme op for de situati-

oner, hvor lattergas bliver solgt i mængder, der overstiger

den mængde, som vurderes ikke at kunne rummes af legiti-

me formål. Mængdebegrænsningen svarer til, at der lovligt

kan sælges højst 2 små lattergaspatroner med 7-8,5 gram i

hver. Det er uden betydning, om de i alt tilladte 17 gram

lattergas sælges i en eller flere beholdere. Lattergas findes

på markedet i andre beholdere, som indeholder mere eller

mindre lattergas end små lattergaspatroner. Fælles er dog, at

det er tilladt at sælge op til 17 gram, mens det er ulovligt at

sælge over mængdebegrænsningen.

Mængdebegrænsningen er fastsat på baggrund af en afvej-

ning af, at forbrug til beruselse af blot en enkelt lattergaspa-

tron efter Sundhedsstyrelsens vurdering er sundhedsskade-

lig, men at det fortsat skal være muligt for forbrugere at

købe lattergas til legitime formål, herunder som drivmiddel i

sifoner til at lave skum af f.eks. fløde.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om salg og markedsføring

af lattergas til forbrugere, at lattergas ikke må sælges eller

markedsføres i Danmark til forbrugere under 18 år.

Bestemmelsen forbyder salg og markedsføring af latter-

gaspatroner til forbrugere under 18 år. Bestemmelsen tjener

som en beskyttelse mod risikoen for et potentielt misbrug,

som nogle unge under 18 år kan udvikle ved anvendelse af

lattergas til beruselsesformål.

Der findes i dag ikke et egentlig forbud mod salg og

markedsføring af lattergas til beruselsesformål.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at det forbydes at markedsføre

mere end 17 gram lattergas pr. dag til en forbruger eller en

person, der fremstår som en forbruger, jf. dog stk. 2 og 3.

Ændringen af bestemmelsens ordlyd foretages primært for

at præcisere, at forbuddet også gælder over for personer,

der fremstår som forbrugere. Denne præcisering er relevant

for personer, som arbejder med kontrolmyndigheden for at

kontrollere, at reglerne bliver overholdt.

Ændringen foretages også for at fremrykke fuldbyrdelsen

af den ulovlige gerning, så denne sker allerede ved markeds-

føringen af mere end 17 gram lattergas til forbrugere eller

personer, der fremstår som forbrugere. Den ulovlige gerning

er derfor ikke længere betinget af, at et egentligt salg til en

forbruger har fundet sted. Det betyder, at overtrædelse af

forbuddet sker i det øjeblik, hvor f.eks. en webshop lægger

lattergas over mængdebegrænsningen op på shoppen og der-

med markedsfører til forbrugerne.

Ved ”markedsføre” forstås i henhold til lovforslaget alle

handlinger, der gør lattergas tilgængeligt på markedet, her-

under ved at sætte til salg eller stille lattergas til rådighed

for forbrugeren mod eller uden betaling. Opbevares latter-

gas ”under disken”, i lagerlokalet, eller i bagagerummet på

en bil, så det kun sælges ved direkte forespørgsel fra en

forbruger, vil dette blive anset for tilgængeliggørelse, som

omfattes af begrebet ”markedsføre”. De situationer, hvor

lattergas markedsføres via internettet, på sociale medier eller

via andre digitale kanaler, vil ligeledes være omfattet.

Det bemærkes, at markedsføringsbegrebet ikke handler

om annoncering eller reklamer. Betydningen af ordet vil

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

skulle forstås i tråd med lovgivningen om eksempelvis tobak

og elektroniske cigaretter i betydningen at bringe et produkt

på markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det

tilgængeligt for forbrugerne.

Det understreges, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol under

brug af skjult identitet aldrig må anspore til ulovlige hand-

linger (provokationsforbuddet). Dette er særligt aktuelt i de

situationer, hvor lattergas opbevares ”under disken”, i lager-

lokalet, eller i bagagerummet på en bil, så det kun sælges

ved direkte forespørgsel fra en forbruger. I disse situationer

må der søges bevis for markedsføringen ved eksempelvis

klip fra videoovervågning, vidneudsagn fra forbruger eller

den tilsynsførendes observationer.

Sikkerhedsstyrelsen skal ligeledes iagttage, at provokati-

onsforbuddet medfører, at der alene må købes den mindste

udbudte mængde lattergas over mængdebegrænsningen, når

der gennemføres kontrolkøb.

Forbuddet mod at markedsføre mere end 17 gram lattergas

pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår som en

forbruger, gælder for erhvervsdrivende såvel som forbruge-

re, som markedsfører lattergas til andre forbrugere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at lattergas ikke må markedsføres

i Danmark til forbrugere eller personer, der fremstår som

forbrugere, under 18 år.

Den sproglige formulering i bestemmelsen tilpasses der-

med ændringen af § 3, stk. 1. Bestemmelsen indebærer fort-

sat, at enhver tilgængeliggørelse af lattergas til forbrugere

under 18 år er ulovlig.

Forhandleren er ansvarlig for at sikre, at en forbruger,

som køber lattergas, er over 18 år. Forhandleren skal kræve

fremvisning af gyldig billedlegitimation, der dokumenterer,

at forbrugeren er fyldt 18 år, jf. den foreslåede § 6.

Forbuddet mod at markedsføre lattergas over for forbruge-

re under 18 år vil gælde for alle forhandlere, uanset om

de er erhvervsdrivende eller forbrugere, som markedsfører

lattergas til andre forbrugere.

Det foreslås i

stk. 3,

at lattergas ikke må markedsføres til

beruselsesformål uanset mængde.

Med bestemmelsen forbydes enhver tilgængeliggørelse

af lattergas til beruselsesformål. Forbuddet indføres for at

beskytte forbrugerne, idet lattergas er sundhedsskadeligt at

indtage selv i små mængder. Der sendes samtidig et klart

signal til brugerne om, at anvendelse af lattergas til berusel-

se selv i små mængder er sundhedsskadeligt og ikke accep-

teres af samfundet.

Lattergas fra patroner bliver typisk misbrugt ved, at det in-

haleres fra gaspatronerne via en flødeskumssifon eller fra en

ballon, som fyldes med gassen fra patronerne. En indikator

for, at lattergassen sælges til beruselsesformål, kan være de

omstændigheder, lattergassen markedsføres under. Sælges

der f.eks. balloner og crackers fra samme udsalgssted, vil

dette klart indikere, at lattergassen sælges til beruselsesfor-

mål.

En anden indikator kan være, hvilken type udsalgssted

lattergassen sælges fra. Markedsføring på diskoteker, festi-

valer, ungdomsklubber eller lignende steder, hvor lattergas

ikke umiddelbart har et legitimt formål, vil ligeledes indike-

re, at salget sker med beruselse for øje, ligesom markedsfø-

ring fra en bil, der indeholder et større lager af patroner,

også indikerer, at formålet er beruselse.

Markedsføring fra bagagerummet eller ud af sideruden på

en bil, via profiler på sociale medier eller lignende, hvor

sælgeren enten kun forhandler lattergas eller lattergas sam-

men med andre rusmidler, vil ligeledes indikere, at salget

sker til beruselsesformål.

Måden, markedsføringen af lattergassen sker på, kan lige-

ledes indikere, at det sker til beruselsesformål. Eksempelvis

vil mere eller mindre skjulte henvisninger til anvendelse af

lattergas til beruselse i en annonce eller anden reklame kun-

ne indikere, at forhandleren henvender sig særligt til forbru-

gere, som ønsker at anvende lattergas til beruselsesformål.

Forbuddet mod at markedsføre lattergas til beruselsesfor-

mål vil gælde, uanset om der er tale om erhvervsdrivende

eller forbrugere, som markedsfører lattergassen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 6

Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere

indeholder ingen regler om besiddelse af lattergas.

Det foreslås i

§ 4 a,

at lattergas ikke må besiddes på

offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdoms-

klubber, fritidsordninger og lignende, medmindre det sker

som led i erhvervsudøvelse eller har et andet anerkendelses-

værdigt formål.

Besiddelse på offentligt tilgængelige steder m.v. skal for-

stås på samme måde som i § 1 i lov nr. 376 af 27. april

2016 om knive og blankvåben samt ordensbekendtgørelsens

§ 2. Ved offentligt tilgængelige steder forstås således steder,

hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, of-

fentlige transportmidler, restaurationer (herunder diskoteker,

værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åbningsti-

den, forlystelsessteder og offentlige kontorer, jf. Folketings-

tidende 2015-16, tillæg A, L 107 som fremsat, side 13.

Forbuddet mod besiddelse af lattergas på offentligt tilgæn-

gelige steder vil endvidere omfatte besiddelse i nattelivet,

på festivaler og på markedspladser. Besiddelse af lattergas

på offentligt tilgængelige steder m.v. skal endvidere forstås

sådan, at dette ikke alene omfatter at bære lattergas fysisk,

men at besiddelsen også kan omfatte besiddelse i et køretøj

eller lignende, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt

sted.

Med erhvervsudøvelse menes formål, hvor lattergas an-

vendes i forbindelse med udøvelse af et givent erhverv. Det

kan eksempelvis være på en bar eller i et professionelt

køkken. Med andet anerkendelsesværdigt formål menes de

situationer, hvor lattergas anvendes på legitim vis, f.eks.

som drivmiddel i en sifon, der kan lave skum. Det er dog

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ikke afgørende, hvilket redskab der anvendes, men måden

hvorpå lattergassen anvendes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 7

Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere

indeholder i § 5 et forbud mod at sælge lattergas til forbru-

gere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol eller produk-

ter relateret til tobak eller elektroniske cigaretter.

Det foreslås i

§ 5,

at det forbydes at markedsføre latter-

gas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor der markedsføres

alkohol, crackers, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebasere-

de rygeprodukter eller elektroniske cigaretter og genopfyld-

ningsbeholdere med og uden nikotin.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at

markedsføring erstatter salg. Ændringen foreslås som følge

af, at det primære forbud i lovens § 3 omformuleres, således

at salg udgår og erstattes af markedsføring.

Det foreslås endvidere, at crackers indsættes i den foreslå-

ede § 5, så det bliver forbudt at markedsføre lattergas til

forbrugere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, crack-

ers, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeproduk-

ter eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere

med og uden nikotin.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at lattergas anven-

des til legitime formål. Lattergas er ikke beregnet til direkte

menneskelig indtagelse, men alene som et fødevaretilsæt-

ningsstof, og Sundhedsstyrelsen advarer om, at der er en

forøget risiko for iltmangel og i værste fald kvælning, hvis

lattergas indtages samtidig med f.eks. alkohol, da alkohol

påvirker hjernens evne til at reagere på iltmangel.

Det foreslås derfor, at lattergas ikke må sælges på steder,

hvor der sælges rusmidler som alkohol i form af f.eks. øl,

vin eller spiritus, eller hvor der sælges crackers, som kan

anvendes til at ”åbne” lattergaspatronen, så gassen kan ud-

tømmes i f.eks. en ballon og herefter indtages. Det foreslås

yderligere, at lattergas heller ikke må sælges samme sted

som tobaksvarer (produkter, som helt eller delvist består af

tobak, uanset om den er generisk modificeret samt varer,

der fortrinsvist benyttes i forbindelse med tobaksrygning),

tobakssurrogater (produkter med indhold af nikotin, der ikke

er tobaksvarer, som defineret i § 2, nr. 2, i lov om tobaksva-

rer m.v.).

Der foreslås et endvidere et forbud mod at markedsføre

lattergas samme sted som elektroniske cigaretter, som defi-

neret i § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. Yder-

mere foreslås det forbudt at markedsføre lattergas samme

sted som urtebaserede rygeprodukter (produkter baseret på

planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og

som kan forbruges via en forbrændingsproces). Endelig om-

fattes også genopfyldningsbeholdere til elektroniske cigaret-

ter af forbuddet, uanset om disse er med eller uden nikotin.

Salg af lattergas på steder, hvor ovennævnte produkter

markedsføres, kan give forbrugere et uhensigtsmæssigt ind-

tryk af, at lattergas har et naturligt beruselsesformål. Forsla-

get indebærer på den baggrund, at lattergas alene må sælges

på steder, hvor lattergassen kan indgå som en naturlig del af

produktporteføljen, hvilket eksempelvis er isenkrambutikker

eller specialforretninger, som primært sælger lattergas.

Markedsføring af lattergas i strid med den foreslåede § 5

sanktioneres efter den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 8

Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere

indeholder ikke krav til forhandleren af lattergas om at kon-

trollere, at køber handler på vegne af en virksomhed, når

der sælges lattergas i mængder, som overstiger mængdebe-

grænsningen. Da det imidlertid er forbudt at sælge mere end

17 gram til hver enkelt forbruger pr. dag, stilles der dermed

et indirekte krav til forhandleren.

Det foreslås i

§ 5 a,

at der gives forhandleren en klar

forpligtelse til at kontrollere, at denne ikke handler med

en forbruger. Det foreslås derfor i

stk. 1,

at ved handel

med lattergas, der overstiger mængdebegrænsningen i § 3,

stk. 1, skal forhandleren forud for betalingstransaktionen

kontrollere, at køberen er en erhvervsdrivende med gyldigt

CVR-nummer.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ved han-

del med lattergas over mængdebegrænsningen pålægges for-

handlere et ansvar for at kontrollere, om den danske køber

reelt er erhvervsdrivende. Derved afskæres forbrugere mu-

ligheden for at omgå mængdebegrænsningen, ved f.eks. at

foretage køb over de tilladte 17 gram pr. dag under anven-

delse af falske oplysninger, herunder brug af fiktive eller

vilkårlige CVR-numre.

Der indføres derfor et krav til forhandleren af lattergas

om, at denne, forud for at salget gennemføres, skal kontrol-

lere CVR-nummeret på deres kunde.

Kravet medfører ikke, at sælgeren får pligt til at kontrol-

lere, om køberen har et anerkendelsesværdigt formål med

købet inden for rammerne af sit erhverv. Kravet går alene

på, at sælgeren vil skulle kontrollere, om det CVR-nummer,

som køber oplyser, er gyldigt eller ej.

At sælgere forud for betalingstransaktionen vil skulle kon-

trollere, at der handles med en erhvervsdrivende med gyl-

digt CVR-nummer, betyder, at når der handles i en fysisk

butik, vil denne kontrol bl.a. kunne foretages ved at kon-

statere, om købet foretages på et kreditkort udstedt til en

erhvervsdrivende eller efter rekvisition fra en erhvervsdri-

vende.

Ved internethandel vil kontrollen eksempelvis kunne fore-

tages ved, at der indsættes et felt i forbindelse med ordreaf-

givelsen, hvor køberen skal indtaste sit CVR-nummer. For-

handleren vil derefter skulle foretage et krydstjek af, om det

oplyste CVR-nummer er gyldigt. Dette kan f.eks. ske ved

opslag via det Centrale Virksomhedsregister.

Transaktionen skal afvises, hvis køber oplyser et CVR-

nummer, som ikke er gyldigt.

Det foreslås i

stk. 2,

at forhandleren skal have en relevant

procedure for kontrollen i stk. 1. Kontrollen skal dokumen-

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

teres, og dokumentation for den udførte kontrol skal opbe-

vares i 2 år.

Bestemmelsen skal sikre, at forhandlerne indfører relevan-

te kontrolprocedurer, og at de efterfølgende kan dokumente-

re, at kontrollen har fundet sted.

Der vil være metodefrihed til, hvordan disse procedurer

udformes, så længe forhandleren kan redegøre for relevante

procedurer, og at disse er effektive til at sikre, at CVR-kon-

trollen gennemføres. Proceduren kan eksempelvis bestå af

en tjekliste med punkter, som ekspedienten skal udføre i

forbindelse med salg af lattergas.

Dokumentation og relevante procedurer hos forhandleren

vil efter lovens ikrafttræden indgå i Sikkerhedsstyrelsens

markedsovervågning. Forhandleren skal kunne dokumente-

re over for kontrolmyndigheden, at CVR-kontrollen er gen-

nemført for hvert enkelt salg af lattergas over mængdebe-

grænsningen. Forhandleren vælger selv formatet af doku-

mentationen, så længe det kan dokumenteres, at kontrollen

er foretaget. Det kan f.eks. være ved hjælp af skærmbilleder

fra det Centrale Virksomhedsregister eller med en udfyldt

tjekliste.

Når forhandleren handler med faste kunder, vil det være

tilstrækkeligt, at der foretages periodisk kontrol, som fore-

tages ud fra en konkret vurdering. Som eksempel kan der

efter kontrollen ved første salg kontrolleres hver 6. måned

eller for hvert 10. salg til samme virksomhed for at sikre,

at CVR-nummeret fortsat er gyldigt. Denne kontrol vil lige-

ledes skulle dokumenteres og opbevares.

Dokumentationen skal opbevares i 2 år efter hvert salg

af lattergas. Knyttes dokumentationen op på en procedure,

f.eks. ved henvisning til konkrete punkter i en tjekliste,

omfatter opbevaringskravet tillige den procedure, som var

gældende på tidspunktet for salget.

Det toårige opbevaringskrav knytter sig til den strafferet-

lige forældelse for de almindelige overtrædelser af lattergas-

loven, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 6 i lov om salg og markedsføring af lat-

tergas til forbrugere, at forhandlere af lattergas skal drive

et effektivt alderskontrolsystem ved forbrugerrettet internet-

handel.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at forhandlere af lattergas skal

kontrollere, at forbrugeren er fyldt 18 år, inden salget gen-

nemføres.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes et krav om,

at forhandlere af lattergas skal kontrollere alderen på forbru-

gere eller personer, der fremstår som en forbrugere, som

ønsker at købe lattergas. Bestemmelsen skal dermed bidrage

til at sikre, at forhandleren overholder forbuddet mod at sæl-

ge lattergas til forbrugere eller personer, der fremstår som

forbrugere, som ikke er fyldt 18 år, jf. den foreslåede § 3,

stk. 2.

Alderskontrollen i fysiske butikker vil skulle ske ved kon-

trol af køberens billedlegitimation, eksempelvis ved, at for-

handleren kræver fremvisning af gyldig legitimation. Det er

væsentligt, at der er tale om billedlegitimation eller anden

form for legitimation, hvor forhandleren kan verificere, at

personen, som fremviser legitimationen, er den person, som

forsøger at købe lattergas. Derfor vil et sygesikringsbevis ik-

ke i sig selv være tilstrækkelig legitimation. Foregår handlen

online, er alderskontrollen reguleret i bestemmelsens stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at ved forbrugerrettet internethandel

skal forhandlere af lattergas drive et alderskontrolsystem,

som effektivt sikrer, at forbrugeren er fyldt 18 år.

Alderskontrolsystemet vil derfor skulle benyttes ved han-

del over internettet. Bestemmelsen indebærer et krav til for-

handlerne om at sikre et system, der effektivt verificerer

køberens alder. Det er således ikke tilstrækkeligt med f.eks.

et pop-up vindue, der anmoder køberen om at bekræfte, at

vedkommende er fyldt 18 år, som det ses på nogle hjemme-

sider i dag. Der skal således ske en verificering af en købers

alder, således at det sikres, at personer under 18 år ikke kan

købe lattergas.

Det foreslåede alderskontrolsystem er udtryk for, at myn-

dighederne skal have de bedste muligheder for at håndhæve

aldersgrænsen for salg af lattergas.

Samtidig skal det sikres, at den rette tilgængelige løsning

til et alderskontrolsystem kan implementeres hos forhandle-

re af lattergas. I den henseende er det ikke hensigten, at

der vil blive udviklet en central løsning, som sælgere kan

benytte til alderskontrol ved salg af lattergas.

Det vil således være den enkelte forhandlers ansvar at

have et alderskontrolsystem, der effektivt kan anvendes til

at verificere køberes alder i forbindelse med et salg til en

forbruger. Som eksempel på et effektivt alderskontrolsystem

kan forhandleren ved forbrugerrettet internethandel kræve

en form for brugeroprettelse, hvor brugerens alder skal veri-

ficeres, før et køb af lattergas kan gennemføres.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervsministeren kan fastsætte

nærmere regler om alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2,

herunder om de nærmere krav til selve kontrollen, om et

alderskontrolsystem, og om forhandleres pligt til at give

kontrolmyndigheden oplysninger om systemets indhold og

anvendelse.

Bestemmelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte krav til,

hvordan systemet på sikker vis kan kontrollere, at købere

er over 18 år. Bemyndigelsen kan imidlertid alene anvendes

til at fastsætte regler i det omfang, der er nødvendigt for at

sikre, at lattergas ikke sælges til forbrugere under 18 år.

Det forudsættes, at reglerne, som fastsættes i medfør af

stk. 3, bliver strafbelagt i medfør af lattergaslovens § 12, stk.

6. Efter § 12, stk. 6, kan det i regler udstedt i medfør af

lattergasloven fastsættes, at overtrædelse af reglerne straffes

med bøde.

Til nr. 10

I lattergaslovens § 7 fremgår det, at erhvervsministeren

kan fastsætte nærmere regler om kontrol med salg og mar-

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kedsføring af lattergas til forbrugere, herunder om udstedel-

se af forbud og påbud.

Det foreslås i

§ 7,

at formuleringen ”salg og” udgår, hvor-

efter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

kontrol med markedsføring af lattergas til forbrugere, herun-

der om udstedelse af forbud og påbud.

Ændringen i § 7 foreslås som følge af, at det primære

forbud i lovens § 3 omformuleres, så salg udgår. Erhvervs-

ministeren vil følgelig have bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om kontrol med markedsføring af lattergas

til forbrugere, herunder om udstedelse af forbud og påbud.

Til nr. 11

I den gældende lov om salg og markedsføring af lattergas

til forbrugere findes ingen bestemmelse om refusion af kon-

trolmyndighedens udlæg i forbindelse med kontrollen.

Det foreslås i

§ 8, stk. 3,

at har kontrollen nødvendiggjort

en betaling, kan kontrolmyndigheden kræve udgiften refun-

deret fra forhandleren. Refusionen omfatter såvel omkost-

ningen til lattergassen som fragt heraf.

At kontrollen har nødvendiggjort en betaling vil særligt

være aktuelt ved kontroller under brug af skjult identitet, da

en sådan kontrol af natur vil betyde, at myndigheden ikke

kan anvende betalingskort knyttet til myndigheden. I praksis

vil det betyde, at kontrolmyndigheden foretager købet uden

at give sig til kende og først i den efterfølgende sagsbehand-

ling afslører, at der er tale om et salg til en person, der frem-

står som forbruger. Forhandleren vil herefter blive mødt af

et refusionskrav til dækning af myndighedens omkostninger

til køb af lattergassen plus eventuel fragt.

Bestemmelsen skal tage højde for webbutikker, online-

markedspladser og sociale medier, som udgør en voksende

del af den samlede handel med lattergas, og som ikke har et

offentligt tilgængeligt salgslokale, hvor kontrolmyndigheden

kan foretage kontrollen. Bestemmelsen vil også blive bragt

i anvendelse, når der foretages kontrol af webbutikker, selv

om virksomheden også har en fysisk butik, da det oftest ikke

er muligt at anvende samme løsning på f.eks. CVR-kontrol-

len i fysiske og webbaserede butikker.

Bestemmelsen vil finde anvendelse på både internetbase-

ret markedsføring og markedsføring ved fysiske salgssteder

og sidestiller således vilkårene for kontrol. Bestemmelsen

skal desuden finde anvendelse på både etablerede virksom-

heder og private, som markedsfører lattergas til forbrugere.

Til nr. 12

Der findes i den gældende lattergaslov ikke bestemmelser

om kommunikationsplatforme eller onlinegrænseflader.

Det foreslås, at der indsættes en

§ 10 a,

som giver kon-

trolmyndigheden mulighed for at påbyde en kommunikati-

onsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne

indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at mar-

kedsføre lattergas til forbrugere. Der vil være tale om en

afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor kontrolmyn-

digheden skal iagttage reglerne om partshøring, begrundelse

og klagevejledning m.v.

Forslaget skal ses i lyset af, at salg af lattergas til beru-

selsesformål har flyttet sig markant fra primært at foregå i

kiosker og på webshops til nu primært at ske via de sociale

medier, hvor forbrugere sælger til andre forbrugere. For i

højere grad at kunne sætte ind over for denne type salg

skal bestemmelsen sikre, at kommunikationsplatforme og

onlinegrænseflader, som ikke ad frivillig vej vil bidrage til

at fjerne brugerprofiler, salgsopslag eller andet indhold på

deres brugergrænseflader, kan påbydes at ændre eller fjerne

indholdet. I den forbindelse bemærkes det, at kontrolmyn-

digheden som udgangspunkt vil anmode om, at brugerpro-

filer og salgsopslag m.v. fjernes frivilligt. Et påbud om at

ændre eller fjerne indhold vil dermed som udgangspunkt

først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har konstateret,

at en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade ikke

har efterkommet en anmodning om frivilligt at fjerne det på-

gældende indhold. Der henvises til de almindelige bemærk-

ninger pkt. 3.4.

Bestemmelsen vil kunne anvendes i situationer, hvor Sik-

kerhedsstyrelsen finder eller modtager en underretning om

salgsopslag eller brugerprofiler m.v., hvorfra der sælges lat-

tergas til beruselsesformål. Bestemmelsen giver mulighed

for at påbyde ændring eller fjernelse af alle typer af latter-

gasrelateret indhold, der måtte findes på kommunikations-

platformen eller onlinegrænsefladen. Terminologien, som

den enkelte kommunikationsplatform eller onlinegrænsefla-

de anvender, er således ikke afgørende for anvendelsen af

bestemmelsen.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at påbyde kom-

munikationsplatforme eller onlinegrænseflader at foretage

løbende screening af indholdet på den pågældende kom-

munikationsplatform eller onlinegrænseflade. Bestemmelsen

vil udelukkende kunne anvendes i konkrete tilfælde, hvor

der er konstateret ulovligt indhold.

Til nr. 13

Der findes ikke bestemmelser om obligatorisk digital

kommunikation i den gældende lattergaslov. Ligesom den

gældende lov ikke indeholder mulighed for at træffe afgørel-

ser på området og derfor heller ikke indeholder bestemmel-

ser om klageadgang, herunder afskæring af denne.

Det foreslås at indsætte to nye kapitler og to nye bestem-

melser efter kapitel 3.

Det foreslåede

kapitel 3 a

indeholder forslag til en be-

stemmelse vedrørende digital kommunikation.

Det foreslås i

stk. 1,

at skriftlig kommunikation til og fra

kontrolmyndigheden om forhold vedrørende denne lov og

regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf.

dog stk. 2.

Bestemmelsen medfører, at det vil blive obligatorisk at

kommunikere digitalt ved al skriftlig kommunikation med

Sikkerhedsstyrelsen. Dette vil f.eks. betyde, at skriftlige

henvendelser m.v. til Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som

er omfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør

af loven, ikke anses for behørigt modtaget af Sikkerheds-

styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end ved den fore-

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

skrevne digitale metode. Hertil skal det bemærkes, at hvis

oplysninger m.v. bliver sendt til Sikkerhedsstyrelsen på an-

den måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis

pr. brev, følger det af offentlige myndigheders almindelige

vejledningspligt, at Sikkerhedsstyrelsen må vejlede om reg-

lerne på området, herunder om pligten til at kommunikere

på den foreskrevne digitale måde.

Det foreslås i

§ 11 a, stk. 2,

at kontrolmyndigheden kan

undtage en borger eller erhvervsdrivende fra digital kommu-

nikation, når særlige omstændigheder taler for det.

Med bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 fastsættes en

undtagelsesmulighed til det foreslåede stk. 1, idet kontrol-

myndigheden får mulighed for at undtage en borger eller

virksomhed fra at kommunikere digitalt med kontrolmyn-

digheden. Undtagelsen kan anvendes, når særlige omstæn-

digheder taler for det. En særlig omstændighed kan f.eks.

foreligge, hvor en person med handicap har en funktions-

nedsættelse af en sådan karakter, at det vurderes at være

uhensigtsmæssigt at tvinge den pågældende person til at

kommunikere digitalt med kontrolmyndigheden. I så fald

kan myndigheden tilbyde andre kommunikationskanaler,

som den pågældende borger eller erhvervsdrivende har mu-

lighed for at bruge. Undtagelse er ligeledes aktuel i situatio-

ner, hvor parten er undtaget fra digital post, eller hvor det er

påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale

om en person uden dansk CPR-nummer eller en erhvervsdri-

vende m.v. med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en

dansk digital signatur.

Det forhold, at en erhvervsdrivende eller borger oplever,

at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-

gældende har mistet koden til sit eID eller oplever lignende

hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde,

kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digital kommuni-

kation. I så fald må den pågældende anvende en computer

på et folkebibliotek eller anmode en partsrepræsentant om at

varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

Det foreslås i

§ 11 a, stk. 3,

at en digital meddelelse

anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

adressaten for meddelelsen.

I overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, her-

under § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, fastsætter det

foreslåede stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet

frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for

adressaten.

Endvidere foreslås det i

§ 11, stk. 4,

at erhvervsministe-

ren kan fastsætte regler om digital kommunikation og om

anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale for-

mater.

På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsnin-

ger, herunder selvbetjeningsløsninger til brug for kommuni-

kation om forhold, som er omfattet af loven eller regler

udstedt i medfør af loven.

Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstem-

melse med de til enhver tid gældende regler om den danske

nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infra-

struktur.

Det foreslås at indsætte

§ 11 b,

hvorefter kontrolmyndig-

hedens afgørelser truffet efter lattergasloven eller regler fast-

sat i medfør heraf ikke kan indbringes for anden administra-

tiv myndighed, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen afskærer den administrative klageadgang

fra kontrolmyndigheden til Erhvervsministeriets departe-

ment og andre administrative myndigheder. Nødvendighe-

den i at afskære klageadgangen skyldes, at der vil være tale

om behandling af sager, som kræver betydelig sagkundskab,

der som udgangspunkt findes hos kontrolmyndigheden. Det

er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis Erhvervsministeriets

departement eller andre administrative myndigheder uden

den forudsatte sagkundskab skal håndtere denne type af sa-

ger.

Afgørelser om påbud efter den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 10 a kan træffes over for kommunikations-

platforme og onlinegrænseflader. Der vil derfor være tale

om en tredjepart, som alene formidler det ulovlige salg ved

at stille en platform eller onlinegrænseflade til rådighed. På

nuværende tidspunkt løses sagerne, hvor der konstateres

ulovligt salg af lattergas eller formidling af kontakt mellem

køber og sælger, som udgangspunkt gennem et samarbej-

de mellem kontrolmyndigheden og en tredjepart i form af

en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade. Derud-

over vil afgørelserne kunne indbringes for domstolene efter

de civilretlige regler herom.

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervsministeren kan fastsætte

regler om klageadgang vedrørende afgørelser, der er truffet

på baggrund af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 1 og 2.

Med bestemmelsen vil der således kunne fastsættes en

særlig klageadgang, der afviger fra stk. 1 om, at kontrol-

myndighedens afgørelser, truffet efter denne lov eller regler

fastsat i medfør heraf, ikke kan indbringes for anden admini-

strativ myndighed.

Bestemmelsen indebærer, at det vil være muligt for er-

hvervsministeren at fastsætte en særlig klageadgang for for-

brugere, hvis produkter tilbageholdes af told- og skattefor-

valtningen, og kontrolmyndigheden efterfølgende træffer af-

gørelse om, at produkterne ikke må frigives til forbrugeren.

Udmøntningen af bemyndigelsen afhænger af, hvilke nær-

mere regler der fastsættes efter lattergaslovens § 11, stk. 1

og 2, og ikke mindst hvornår de pågældende regler fastsæt-

tes. Dette vil som anført ovenfor være betinget af, at der

tilføres finansiering til told- og skatteforvaltningens bistand

til kontrolmyndigheden.

Til nr. 14

I § 12 i lov om salg og markedsføring af lattergas til

forbrugere findes hjemmel til at straffe visse overtrædelser

af loven med bøde.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at medmindre strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

overtræder nr. 1-6.

Straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser er i ud-

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

gangspunktet bøde, medmindre der foreligger skærpende

omstændigheder, jf. § 12, stk. 2, eller højere straf er for-

skyldt efter anden lovgivning.

Det foreslåede udgangspunkt for bødernes størrelse over

for forbrugere er beskrevet i pkt. 3.5.2 i de almindelige

bemærkninger og der henvises derfor hertil.

Det foreslås i

§ 12, nr. 1,

at den, der markedsfører eller

indfører lattergas i strid med §§ 3-5, kan straffes med bø-

de. Bestemmelsen medfører, at det fortsat skal være strafbart

at markedsføre mere end 17 gram lattergas til hver enkelt

forbruger pr. dag. Det gøres med lovforslaget endvidere

strafbart at markedsføre mere end 17 gram lattergas til

personer, der fremstår som forbrugere. Dette skal sikre, at

sager, hvor kontrolmyndigheden handler under brug af skjult

identitet, kan strafforfølges. Der henvises til bemærkninger-

ne til § 1, nr. 5.

Overtrædelse af den foreslåede § 3, stk. 1, kan ske i fire

forskellige situationer. For det første i de situationer, hvor

en erhvervsdrivende markedsfører lattergas ud over mæng-

debegrænsningen til en forbruger. Det bemærkes, at det ikke

er et krav, at et egentligt salg er gennemført, før den ulov-

lige handling er fuldbyrdet. Der henvises til lovforslagets

bemærkninger til § 1, nr. 5, om det fremrykkede fuldbyrdel-

sesmoment.

Den anden situation, som kan udgøre en overtrædelse af

den foreslåede § 3, stk. 1, er, hvor en forbruger markedsfø-

rer lattergas over mængdebegrænsningen til andre forbruge-

re. Dette kan f.eks. ske via profiler på sociale medier, via

bagagerumssalg eller salg i nattelivet. Det er ikke et krav,

at markedsføringen sker som led i en økonomisk transaktion

mellem køber og sælger. Gerningen vil også være fuldbyr-

det, hvis en forbruger vederlagsfrit stiller lattergas til rådig-

hed for en gruppe af venner i forbindelse med en fest eller

lignende. Oftest vil denne type overtrædelse ske samtidig

med, at den foreslåede § 3, stk. 3, også overtrædes.

Den tredje og fjerde situation, der kan udgøre en overtræ-

delse af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, er, hvor

markedsføringen sker, som ovenfor beskrevet, men hvor kø-

ber ikke er en forbruger, men en person, der fremstår som en

forbruger. Situationen vil f.eks. opstå, når kontrolmyndighe-

den som led i markedsovervågningen udgiver sig for at være

forbruger ved at føre kontrol ved brug af skjult identitet, jf.

§ 10, stk. 2.

Herudover videreføres det, at det er strafbart at markeds-

føre lattergas til en forbruger under 18 år uanset mængde. På

samme måde kriminaliseres det at markedsføre lattergas

uanset mængde til forbrugere eller personer, der fremstår

som forbrugere, under 18 år.

Forbuddet mod at markedsføre lattergas til forbrugere el-

ler personer, som fremstår som forbrugere, under 18 år, samt

forbuddet mod markedsføring til beruselsesformål gælder

for både erhvervsdrivende og forbrugere. Det er ikke et krav,

at markedsføringen er sket som led i en økonomisk transak-

tion, idet også vederlagsfri tilgængeliggørelse af lattergas

til personer under 18 år, eller til beruselsesformål, vil være

omfattet af bestemmelserne.

Det gøres ligeledes strafbart at overtræde den gældende

bestemmelse i § 4, hvorefter det er forbudt for forbrugere

at indføre mere end 17 gram lattergas til Danmark pr. dag,

mens det videreføres uændret, at det er strafbart for forbru-

gere under 18 år at indføre lattergas uanset mængde til Dan-

mark.

Endelig foreslås det at videreføre, at det er strafbart at

markedsføre lattergas fra udsalgssteder, hvor der sælges al-

kohol, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygepro-

dukter eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbehol-

dere med og uden nikotin, efter § 5 i lattergasloven. Som

konsekvens af ændringen i § 1, nr. 7, gøres det ligeledes

strafbart at markedsføre lattergas sammen med crackers.

Overtrædelse af § 4, stk. 1, kan ske enten ved, at latter-

gassen indføres ved den fysiske landegrænse, via lufthavne,

eller ved at erhververen får lattergassen tilsendt som pakke

ind i Danmark. Uanset omstændighederne er det den, der

indfører lattergassen, og ikke sælgeren, som er strafsubjektet

for overtrædelse af denne bestemmelse. Overtrædelse af stk.

2, kan ske under samme omstændigheder som stk. 1, men

hvis erhververen er under 18 år, foreligger der et forbud,

som svarer til markedsføringsforbuddet i den foreslåede § 3,

stk. 2.

Overtrædelse af den foreslåede § 5, vil være fuldbyrdet

allerede i det øjeblik, hvor lattergassen markedsføres fra

samme sted, hvor der forhandles alkohol, crackers, tobaks-

varer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og

uden nikotin. Det er således ikke et krav, at et egentligt

salg af lattergassen og f.eks. alkoholen har fundet sted til

samme kunde. Fuldbyrdelsen af overtrædelsen er sket allere-

de ved markedsføringen fra samme udsalgssted, uanset om

produkterne reelt har været solgt til en kunde eller ej. Dette

betyder også, at det vil udgøre en overtrædelse, uanset om

forhandleren indfører systemer, som sikrer, at samme kunde

ikke kan købe lattergas og f.eks. alkohol samtidigt.

Overtrædelse af bestemmelsen vil som oftest føre til, at

også den foreslåede § 3, stk. 3, om markedsføring til beru-

selsesformål overtrædes. Har overtrædelse af begge bestem-

melser fundet sted, straffes i sammenstød.

Det foreslås i

nr. 2,

at det gøres strafbart at besidde latter-

gas i strid med § 4 a.

Overtrædelse af § 4 a vil f.eks. være fuldbyrdet i de si-

tuationer, hvor forbrugere besidder lattergas på uddannelses-

steder (gymnasier, folkeskoler, videregående uddannelser,

erhvervsskoler eller praktikpladser m.v.), ungdomsklubber

(både private og offentlige), fritidsordninger, lignende steder

eller på alle offentligt tilgængelige steder, herunder også i

nattelivet (på barer, diskoteker, klubber eller lignende), på

festivalpladser, til koncerter, markedspladser m.v. Forbud-

det vil også være overtrådt, hvis f.eks. markedsboder eller

lignende på de ovennævnte steder besidder lattergas med

henblik på markedsføring, undtagen hvor lattergassen besid-

des som led i erhvervsudøvelsen eller til et andet anerken-

delsesværdigt formål, f.eks. hvis en bar benytter skum til

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fremstilling af drinks og derfor har en sifon med tilhørende

lattergaspatroner liggende.

Det foreslås i

nr. 3,

at det gøres strafbart ikke at leve op til

kravene til kontrol i §§ 5 a eller 6, stk. 2.

Overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 1, fuldbyrdes,

hvis en forhandler af lattergas forhandler lattergas ud over

mængdebegrænsningen på 17 gram pr. dag til en forbruger

eller en person, der fremstår som en forbruger, og ikke forud

for betalingstransaktionen foretager den lovpligtige CVR-

kontrol med henblik på at sikre sig, at køberen reelt er en

anden erhvervsdrivende. Overtrædelse af den foreslåede § 5

a, stk. 2, sker, hvis forhandleren ikke har lavet de relevante

procedurer, som skal sikre, at kontrollen udføres – også af

forhandlerens ansatte. Der ifaldes ligeledes strafansvar, hvis

kontrollen ikke er udført, eller forhandleren forsømmer at

opbevare dokumentationen for den udførte kontrol.

Med bestemmelsen bliver det strafbart for forhandleren af

lattergas ved internethandel ikke at have et effektivt alders-

kontrolsystem. Det vil sige, at forhandleren kan ifalde straf

ved ikke at have et alderskontrolsystem eller ved at have et

alderskontrolsystem, der ikke er effektivt.

Det foreslås i

nr. 4,

at den, der ikke kontrollerer, at forbru-

geren er fyldt 18 år, jf. § 6, stk. 1, kan straffes med bøde.

Dette medfører, at en forhandler af lattergas, som ikke

kontrollerer forbrugerens gyldige billedlegitimation eller på

anden måde sikrer sig, at forbrugeren er fyldt 18 år, kan

straffes. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 9.

Det foreslås i

nr. 5,

at den, der undlader at give kontrol-

myndigheden oplysninger, som kontrolmyndigheden efter §

9 kan kræve udleveret, eller afgiver urigtige oplysninger i

forbindelse med sagsbehandlingen, kan straffes med bøde.

Dermed videreføres den gældende bestemmelse i § 12,

stk. 1, nr. 2, hvorefter det er strafbart at undlade at give kon-

trolmyndigheden de oplysninger, som kontrolmyndigheden

har skønnet nødvendige for kontrolmyndighedens virksom-

hed. Herudover er det også strafbart, hvis den pågældende

afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med den sagsbe-

handling, som kontrolmyndigheden foretager.

Når kontrolmyndigheden anmoder om oplysninger i hen-

hold til lovens § 9, er oplysningerne af betydning for, at

myndigheden kan udøve sine kontrolaktiviteter. Modtager

kontrolmyndigheden ikke de krævede oplysninger, kan det

hindre myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det er der-

for nødvendigt, at tilsidesættelse af oplysningspligten kan

straffes med bøde. Ligeledes er det væsentligt at kunne

straffe for afgivelse af urigtige oplysninger.

Oplysninger, som afgives mundtligt, f.eks. under kontrol-

besøg eller telefonisk, er ligeledes omfattet af bestemmel-

sen. Det betyder, at bestemmelsen går videre, end hvad der

er indeholdt i straffelovens § 163 om afgivelse af urigtige

skriftlige oplysninger til det offentlige. Derudover gælder

det, at den foreslåede bestemmelse i § 12, nr. 4 om forbud

mod afgivelse af urigtige oplysninger, i modsætning til straf-

felovens § 163, fuldbyrdes allerede ved uagtsomhed.

Hvis der opstår en konkret mistanke om, at den, fra hvem

myndighederne kræver oplysningerne, har begået en lov-

overtrædelse, der kan medføre straf, kan kontrolmyndighe-

den ikke længere kræve oplysningerne udleveret, medmin-

dre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilveje-

bragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formode-

de lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10. Sagen må

i stedet overgives til politiet til nærmere efterforskning efter

retsplejelovens regler.

Det foreslås i

nr. 6

at videreføre, at det er strafbart at und-

lade at give kontrolmyndigheden adgang til erhvervsmæssi-

ge lokaliteter eller transportmidler i strid med § 10, stk. 1.

Det er således strafbart at undlade at give kontrolmyndig-

heden adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og trans-

portmidler, hvor der kan findes lattergas, som er omfattet af

lattergaslovens anvendelsesområde.

Strafbestemmelsen finder anvendelse, uanset at kontrol-

myndigheden efterfølgende rekvirerer politiets bistand, jf.

§ 10, stk. 5, og på den måde skaffer sig adgang. Hvis der

opstår en konkret mistanke om, at den, som er genstand

for kontrolbesøget, har begået en lovovertrædelse, der kan

medføre straf, kan tvangsindgreb over for den mistænkte

med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de

forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter

reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikker-

hedslovens § 9.

Det foreslås i

nr. 7,

at det gøres strafbart at overtræde eller

undlade at efterkomme et påbud fra kontrolmyndigheden

meddelt i henhold til § 10 a.

Der vil typisk være tale om påbud om fjernelse eller æn-

dring af dele af indholdet på de pågældende kommunikati-

onsplatforme eller onlinegrænseflader, eller om blokering af

brugere, som benytter platformene eller grænsefladerne.

Straffen for ikke at efterkomme kontrolmyndighedens på-

bud skal være med til at sikre en høj efterlevelse på de

afgørelser, som kontrolmyndigheden udsteder til de aktører,

som ikke selv markedsfører lattergas, men som via deres øv-

rige virke som kommunikationsplatforme eller onlinegræn-

seflade stiller onlineplads til rådighed for brugerne. På den

måde skal muligheden for at pålægge straf være med til

at sikre, at kontrollen med markedsføring af lattergas via

kommunikationsplatforme eller onlinegrænseflader også får

den ønskede effekt.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

12.

Til nr. 15

Det fremgår af lattergaslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at

straffen efter stk. 1 under skærpende omstændigheder kan

stige til fængsel indtil 2 år.

Det foreslås at ændre i

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

så alene nr. 1-3

skal kunne medføre fængselsstraf.

Bestemmelsen tilpasses, så ikke overtrædelse af alle num-

re i § 12, stk. 1, skal kunne medføre fængselsstraf, men

alene de groveste overtrædelser.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Til nr. 16

Det fremgår af lattergaslovens § 12, stk. 2, nr. 5, at har

en erhvervsdrivende forsøgt at omgå eller unddrage sig kon-

trolmyndighedens kontrol, anses dette som en skærpende

omstændighed.

Det foreslås at ændre ”den erhvervsdrivende” i

§ 12, stk.

2, nr. 5,

til ”den, der markedsfører lattergas,”.

Ændringen skal ses i lyset af, at en del af den handel,

der i dag foregår med lattergas til beruselsesformål, sker

fra en forbruger til en anden forbruger. Det vurderes derfor

hensigtsmæssigt at omformulere bestemmelsen, så det ikke

kun er erhvervsdrivende, der kan omfattes af strafforhøjel-

sen under skærpede omstændigheder.

Til nr. 17

Det fremgår af lattergaslovens § 13, stk. 1, at loven træder

i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

§ 13, stk. 1,

at ”, jf. dog stk. 2” slettes.

§ 13, stk. 2, omhandler erhvervsministerens bemyndigelse

til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 6. Da § 6

sættes i kraft med dette lovforslag, og § 13, stk. 2, ophæves,

er henvisningen ikke længere relevant. Som en konsekvens

heraf udgår henvisningen til stk. 2.

Til nr. 18

Det fremgår af lattergaslovens § 13, stk. 2, at erhvervsmi-

nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 6.

Det foreslås, at

§ 13, stk. 2,

ophæves.

Med lovforslaget sættes § 6 i kraft. Erhvervsministerens

bemyndigelse i § 13, stk. 2, til at fastsætte tidspunktet for

ikrafttrædelsen af § 6 er dermed overflødig, hvorfor bestem-

melsen ophæves.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af markedsføringslovens § 37, stk. 3, at over-

trædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4,

§§ 6a og 6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk.

1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og

§ 19, § 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtrædelse af

§ 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning.

Det følger af den gældende § 37, stk. 5, i markedsførings-

loven, at ved udmåling af bøder efter § 37, stk. 1-3, lægges

vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes

omsætning. For juridiske personer fastsættes bødeniveauet

efter en model, hvor de erhvervsdrivende inddeles i 8 kate-

gorier efter deres størrelse målt på omsætning.

Det foreslås, at der i

§ 37

indsættes et nyt stykke

der

indebærer, at ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31,

jf. § 9, og under skærpende omstændigheder § 5, stk. 1, og

§ 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279

eller anden lovgivning.

De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af mar-

kedsføringsloven er uagtsomhed eller forsæt, jf. straffelo-

vens § 19, 2. pkt.

Det følger af markedsføringslovens §§ 5 og 6, at en er-

hvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urigtige

oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på an-

den måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennem-

snitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt kor-

rekte. Det følger videre, at erhvervsdrivendes handelspraksis

ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige

oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en

uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Det følger endvidere af markedsføringslovens § 7, der

omhandler aggressiv handelspraksis, at en erhvervsdrivende

i sin handelspraksis ikke må benytte chikane, ulovlig tvang,

vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet til væsentligt

at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et

produkt.

Bestemmelsen omfatter aggressive salgsmetoder som

f.eks. gentagne fremsendelser af produkter, som forbrugeren

ikke har bedt om, og truende eller utilbørligt sprog eller ad-

færd. I nr. 24-31 i bilag 1 til den gældende markedsførings-

lov er der endvidere oplistet en række former for aggressiv

handelspraksis, som altid er ulovlig i medfør af lovens § 9.

Fængselsstraf forudsætter, at overtrædelsen eller undladel-

sen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde og af samtlige omstændighe-

der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges

i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

Det foreslås i bestemmelsens

2. pkt.,

at det anses som

skærpende omstændigheder, når overtrædelsen eller undla-

delsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af

reglerne med økonomisk vinding for øje.

En overtrædelse kan f.eks. være systematisk, hvis der er

tale om et stort antal overtrædelser, eller hvis det kan påvi-

ses, at meget grove overtrædelser er gennemtænkte, eller

følger et på forhånd fastlagt system eller princip.

Den foreslåede bestemmelse har nær sammenhæng med,

at det ikke må kunne betale sig at bryde reglerne. Det skal

derfor anses som en skærpende omstændighed, hvis den er-

hvervsdrivende systematisk overtræder reglerne for at opnå

økonomisk vinding.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi ho-

vedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. latter-

gaslovens § 14 og markedsføringslovens § 41.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere,

jf. lov nr. 800 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

Lov om salg og markedsføring af lattergas til for-

brugere

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om markedsføring og besiddelse af lattergas

(lattergasloven)«.

§ 1

affattes således:

»§

Loven finder anvendelse på markedsføring og besid-

delse af lattergas.«

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1-2) ---

§ 2

indsættes som

nr. 3-6:

»3) Markedsføring: At gøre lattergas tilgængeligt mod el-

ler uden betaling, herunder via internettet.

4) Cracker: Aggregat som anvendes til at åbne lattergaspa-

troner, så gassen kan udtømmes.

5) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder

et websted, dele af et websted eller en applikation, hvor der

markedsføres, sælges eller formidles salg af lattergas.

6) Kommunikationsplatform: Online platform som med

henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at

oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære

funktion består i at muliggøre det for brugere af platformen

at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med

indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video.«

Kapitel 2

Salg og markedsføring af lattergas til forbrugere

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Markedsføring af lattergas til forbrugere og forbud mod

besiddelse«

§ 3

affattes således:

»§

Det er forbudt at markedsføre mere end 17 gram

lattergas pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår

som en forbruger, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lattergas må ikke markedsføres i Danmark til for-

brugere eller personer, der fremstår som forbrugere, under

18 år.

Stk. 3.

Lattergas må ikke markedsføres til beruselsesfor-

mål uanset mængde.«

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Lattergas må ikke besiddes på offentligt tilgænge-

lige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsord-

ninger og lignende, medmindre det sker som led i erhvervs-

udøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt formål.«

§ 1.

Loven finder anvendelse på lattergas.

§ 3.

Det er forbudt at sælge mere end 17 g lattergas til

hver enkelt forbruger pr. dag, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lattergas må ikke sælges eller markedsføres i Dan-

mark til forbrugere under 18 år.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 5.

Det er forbudt at sælge lattergas til forbrugere fra

udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, tobaksvarer, tobaks-

surrogater […]

§ 5

affattes således:

»Det er forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere

fra udsalgssteder, hvor der markedsføres alkohol, crackers,

tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter,

elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med

og uden nikotin.«

Efter § 5 indsættes:

»§

5 a.

Ved handel med lattergas over mængdebegræns-

ningen i § 3, stk. 1, skal forhandleren forud for betalings-

transaktionen kontrollere, at køberen er en erhvervsdrivende

med gyldigt CVR-nummer.

Stk. 2.

Forhandleren skal have en relevant procedure for

kontrollen i stk. 1. Kontrollen skal dokumenteres og doku-

mentation for den udførte kontrol skal opbevares i 2 år.«

§ 6.

Forhandlere af lattergas skal ved forbrugerrettet inter-

nethandel drive et effektivt alderskontrolsystem.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om alderskontrolsystemet nævnt i stk. 1, herunder om de

nærmere krav til systemet, og om forhandleres pligt til at

give kontrolmyndigheden oplysninger om systemets indhold

og anvendelse.

§ 6

affattes således:

»§ 6.

Forhandlere af lattergas skal kontrollere, at forbruge-

ren er fyldt 18 år, inden salget gennemføres.

Stk. 2.

Ved forbrugerrettet internethandel skal forhandlere

af lattergas drive et alderskontrolsystem, som effektivt sik-

rer, at forbrugeren er fyldt 18 år.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2, herunder om de

nærmere krav til selve kontrollen, om et alderskontrolsy-

stem, og om forhandleres pligt til at give kontrolmyndighe-

den oplysninger om systemets indhold og anvendelse.«

10.

§ 7

udgår »salg og«.

11.

§ 8

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Har kontrollen nødvendiggjort en betaling, kan

kontrolmyndigheden kræve udgiften refunderet fra forhand-

leren. Refusionen omfatter enhver omkostning forbundet

med køb af lattergassen.«

12.

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunika-

tionsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne

indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at mar-

kedsføre lattergas til forbrugere.«

13.

Efter § 11 indsættes før kapitel 4:

»Kapitel 3 a

Digital kommunikation

§ 11 a.

Skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighe-

den om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i

medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kontrolmyndigheden kan undtage en borger eller

erhvervsdrivende fra digital kommunikation, når særlige

omstændigheder taler for det.

§ 7.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

kontrol med salg og markedsføring af lattergas […]

§ 8. ---

Stk. 2. ---

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om digital

kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer

og særlige digitale formater.

Kapitel 3 b

Klage

§ 11 b.

Kontrolmyndighedens afgørelser truffet efter denne

lov eller regler fastsat i medfør heraf kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klage-

adgang vedrørende afgørelser, der er truffet på baggrund af

regler udstedt i medfør af § 11, stk. 1 og 2.«

§ 12.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder §§ 3, 4 eller 5 eller § 6, stk. 1,

2) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter

§ 9, stk. 1, eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse

med sagsbehandlingen,

3) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter §

10, stk. 1

14.

§ 12, stk. 1,

affattes således:

»§

12.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) markedsfører eller indfører lattergas i strid med §§ 3-5,

2) besidder lattergas i strid med § 4 a,

3) ikke opfylder betingelserne i §§ 5 a eller 6, stk. 2,

4) ikke kontrollerer, at forbrugeren er fyldt 18 år, jf. § 6,

stk. 1,

5) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger, som

kontrolmyndigheden efter § 9 kan kræve udleveret, eller

afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med sagsbehand-

lingen,

6) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til er-

hvervsmæssige lokaliteter eller transportmidler i strid med

§ 10, stk. 1, eller

7) overtræder eller undlader af efterkomme et påbud fra

kontrolmyndigheden meddelt i henhold til § 10 a.«

15.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », nr. 1-3,«.

§ 12.

---

Stk. 2.

Straffen efter stk. 1 kan under skærpende omstæn-

digheder stige til fængsel indtil 2 år […]

1-4) ---

5) den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddra-

ge sig kontrolmyndighedens kontrol

Stk. 3-7. ---

§ 13.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden-

de, jf. dog stk. 2.

16.

§ 12, stk. 2, nr. 5,

ændres »den erhvervsdrivende« til:

»den der markedsfører«.

17.

§ 13, stk. 1,

ophæves », jf. dog stk. 2«.

§2

II lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, foretages følgende

ændring:

§ 37.

---

§ 37

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

§ 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6a og 6 b, § 7, stk.

1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, §

16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 19, § 20, stk. 1 og 3,

og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279

eller anden lovgivning.

Stk. 4-10. ---

»Stk.

Ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31, jf.

§ 9, og under skærpende omstændigheder overtrædelse af §

5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil

4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straf-

felovens § 279 eller anden lovgivning. Det anses som skær-

pende omstændigheder, når overtrædelsen er begået som led

i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk

vinding for øje.«

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.