L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 89 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSLISTE

3/5

Høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og mar-

kedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring

3F Fagligt Fælles Forbund

Advokatsamfundet

Akademikernes centralorganisation

Alkohol og Samfund

AMGROS

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arriva Tog

Asfaltindustrien

05-07-2022

Sagsnr. EMN-00-01-

000027

Autobranchen Danmark

Banedanmark

Begravelse Danmark

Bilbranchen

Bryggeriforeningen

Byggesocietetet

Bygherreforeningen

Byretterne

Børnerådet

Børns Vilkår

Clean Clothes Campaign

CO-Industri

Coop

Danmarks Aktive Forbrugere

Danmarks Almene Boliger

Danmarks Apotekerforening

Danmarks Fotohandler Forening

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Nationalbank

Danmarks Rederier

Danmarks Rejsebureau Forening

Danmarks Restauranter og Caféer

Danmarks Skohandler Forening

Danmarks Sportshandler-Forening

Dansk Affaldsforening

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: 33 73 20 00

[email protected]

www.sik.dk

CVR nr. 27 40 31 23

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/5

Dansk Annoncørforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Bilhandler Union

Dansk Boldspil-Union

Dansk Byggeri

Dansk Dagligvareleverandør Forening

Dansk Detail

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Elbil Alliance

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Industri

Dansk Inkasso Brancheforening

Dansk Internet Forum

Dansk Kredit Råd

Dansk Kørelærer-Union

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Live

Dansk Markedsføring

Dansk Retursystem

Dansk Skovforening

Dansk Tandplejerforening

Dansk Taxi Råd

Dansk Tekstil & Beklædning

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Bedemænd

Danske Biludlejere

Danske Busvognmænd

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Danske Fodterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Danske Malermestre

Danske Medier

Danske Regioner

Danske Reklame og Relationsbureauers Brancheforening

Danske Revisorer

Danske Spil

De Danske Bilimportører

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/5

De Lokale Ugeaviser A/S

Den Danske Dommerforening

Den Danske Dyrlægeforening

Den Danske Fondsmæglerforening

Det Økologiske Råd

Digitaliseringsstyrelsen

DSB

DSK - De Samvirkende Købmænd

DTL – Danske Vognmænd

Ecolabel

Eksportrådet

Energi- og Olieforum

Erhvervsstyrelsen

Fair Trade

Falck

FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel

FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier

FDM - Forenede Danske Motorejere

FEHA – Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsap-

parater

Feriehusudlejernes Brancheforening

Finans Danmark

Finans og Leasing

Finanstilsynet

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet TÆNK

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige

Foreningen af Danske Inkassoadvokater

Foreningen af Offentlige Anklagere

Foreningen af Registrerede Revisorer/Foreningen af Statsautoriserede Reviso-

rer

Forsikring og Pension

Fødevarestyrelsen

Giftlinjen

Green Power Denmark

HORESTA

Huset Markedsføring

Håndværksrådet

I/S Amager Ressourcecenter

Ingeniørforeningen

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/5

Investeringsfondsbranchen

IT-Brancheforeningen

ITEK

Kreativitet og Kommunikation

Kommunernes Landsforening

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Kvinderådet

Landbrug & Fødevarer

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Landsorganisationen i Danmark

Lederne

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

Lægeforeningen

Metroselskabet

Midttrafik

Nærbutikkernes Landsforening

Nævnenes Hus

Parcelhusejernes Landsforening

Patent- og Varemærkestyrelsen

Patrade Legal ApS

Praktiserende Tandlægers Organisation

Radio- og tv-nævnet

Rigsadvokaten

Rigspolitichefen

Rigspolitiet

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål

Sex og Samfund

Skatteministeriet

Statens og Kommunernes Indkøbsservice

Sundhedsstyrelsen

Sydtrafik

Søfartsstyrelsen

Søsportens Brancheforening

Tandlægeforeningen

Teleindustrien

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Toldstyrelsen

TV 2 DANMARK A/S

Vestre Landsret

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/5

Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V. S. O. D.)

Ørsted

Østre Landsret

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sendt til:

[email protected]

Den 18. august 2022

Bryggeriforeningens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om salg og markeds-

føring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.

Bryggeriforeningen takker for mulighed for at afgive høringssvar.

Bryggeriforeningen har ingen bemærkninger til ændring af lov om salg og markedsføring

af lattergas.

Bryggeriforeningens bemærkninger til ændring af lov om markedsføring:

Generelle bemærkninger

Bryggeriforeningen bakker op om Dansk Erhvervs høringssvars forslag om etablering af

et nævn med repræsentanter fra erhvervslivet samt repræsentanter, der varetager især

børn og unges interesser. I Danmark er der allerede en tradition for partnerskaber, og

med erfaringer fra Alkoholreklamenævnet og Alkoholpartnerskabet vurderer Bryggeri-

foreningen, at reklameområdet er egnet til behandling i partnerskab/nævn, således at der i

samarbejde mellem forbrugerinteresser og erhvervsinteresser kan findes en holdbar løs-

ning med bred opbakning og som samtidig kan skabe den ønskede effekt. I Alkoholrekla-

menævnet samarbejder erhvervslivet og forbrugerrepræsentanter med Forbrugerombuds-

manden om tilsyn med og sanktionering vedr. markedsføring af alkohol. Fordelene ved et

partnerskab/nævn er, at der i høj grad er mulighed for at reagere hurtigt på overtrædelser,

dvs. hurtig sagsbehandling, samt adgang til at vejlede erhvervslivet direkte via organisa-

tioner, så retningslinjer på området for anvendelse af retoucherede reklamer mv. efterle-

ves.

Specifikke bemærkninger

Bryggeriforeningen bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en præcis beskrivelse af,

hvordan en evt. mærkningsordning ønskes udformet samt i hvilke tilfælde kravet om

mærkning indtræder, herunder ikke mindst hvilke typer af reklamebilleder og reklame-

film, der kan undtages fra mærkning. Bryggeriforeningen vurderer, at de undtagelser bør

være beskrevet i lovforslaget efter indgående drøftelse med erhvervslivet. Det fremsatte

forslag til ændring af markedsføringsloven er dermed for upræcis, og det er ikke tilfreds-

stillende, at den konkrete udformning af mærkningsordningen først kendes efter udste-

delse af en bekendtgørelse og efterfølgende udarbejdelse af vejledningsmateriale hos

Forbrugerombudsmanden.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

I lovforslaget forslås frist for implementering af mærkningsordningen til den 1. juli 2023.

Det er Bryggeriforeningens vurdering at denne frist er urimelig kort og ikke efterlader til-

strækkelig tid til, at erhvervslivet kan nå at implementere mærkningsordningen.

I lovforslaget foreslås det, at der i § 37 i markedsføringsloven indsættes et nyt stykke 4,

hvorefter overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser i §§ 5 og 6,

kan sanktioneres med fængsel i indtil 4 måneder, såfremt der er tale om særlige grove

overtrædelser, hvor der er handlet groft uagtsomt eller med fortsæt.

Anbefalinger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejdsgruppe for bødeniveauer

for overtrædelser af markedsføringsloven vedrørende justering af bødeniveauerne blev

vedtaget med ændringerne af markedsføringsloven pr. 1. januar 2022, hvor bødeniveau-

erne for overtrædelser af markedsføringsloven er sat voldsomt op. På nuværende tids-

punkt foreligger der ikke afsluttede sager, hvor den nye bødeberegningsmodel for over-

trædelser af markedsføringsloven har været anvendt, og derfor er det Bryggeriforenin-

gens vurdering at det er forhastet allerede nu at øge sanktionerne for overtrædelser af

markedsføringsloven ved at indføre den forslåede ændring der giver mulighed for fæng-

selsstraf. En eventuel yderligere stramning for overtrædelse af markedsføringsloven bør

ikke ske før der som minimum foreligger tilstrækkelig praksis til at kunne vurdere effek-

ten af den bødemodel der blev indført pr. 1. januar 2022.

Det er problematisk, at lovforslaget ikke forholder sig til anvendelsen af en mærknings-

ordning på reklamer og reklamefilm, der afsendes fra andre EU-lande og lande uden for

EU. Dette bør der findes en løsning på.

Såfremt ovenstående ønskes uddybet eller giver anledning til spørgsmål er I velkomne til

at kontakte Bryggeriforeningen.

Med venlig hilsen

Lea Kholghi Frederiksen

Erhvervspolitisk chef

[email protected]

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

05-07-2022 15:34:17 (UTC +02)

Lone Hansen <[email protected]>

SV: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring

Kære Lone Hansen

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Lone Hansen <[email protected]>

Sendt:

5. juli 2022 15:18

Emne:

Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring

Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring.

Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022.

Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk

Venlig hilsen

Lone Hansen

Kommunikationskonsulent

Direkte: +45 33 73 20 88

Mobil: +45 25 43 16 21

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Sendt til:

[email protected]

Den 18. august 2022

Dansk Erhvervs høringssvar over lov om ændring af lov om salg og markedsfø-

ring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.

Bemærkninger til lattergasloven:

Begrænsning af salg af lattergas til forbrugere

Dansk Erhverv noterer, at lovforslaget har til formål at begrænse forbrugernes, og særligt unges,

adgang til lattergas. Dansk Erhverv er positiv overfor hensigten med lovforslaget og bifalder, at

der også sættes fokus på salget af lattergas via sociale medier, og ikke kun i de fysiske butikker.

Dansk Erhverv noterer, at begrænsningerne alene retter sig mod det forbrugerrettede salg, og fin-

der det derudover centralt, at virksomheder fortsat vil kunne sælge lattergas i større partier end to

patroner, og uden alderskontrol, i forhold til engrossalg til andre virksomheder. I den sammen-

hæng vurderes den foreslåede kontrol med CVR-numre at være tilstrækkelig i forhold til at sikre

at salg af større partier af lattergaspatroner kun sker til virksomheder.

Bemærkninger til markedsføringsloven:

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv deler Erhvervsministeriets vurdering af, at når især bøn og unge udsættes for

normskabende og urealistiske fremstillinger af kroppen, kan det få betydning for børn og unges

trivsel, selvopfattelse og generelle livskvalitet, og det er meget positivt, at der sættes yderligere fo-

kus på emnet. Men vi står tvivlende over for, om forslaget reelt vil gøre en forskel.

Som det også fremgår af forslaget om mærkning af retoucherede reklamebilleder mv., er der i

Norge vedtaget lignende krav, som trådte i kraft 1. juli 2022, og det er ligeledes tydeligt, at inde-

værende forslag er stærkt inspireret af løsningen i Norge.

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der i Norge er valgt en anden proces forud for fremsættelse

og efterfølgende vedtagelse af det norske forslag, hvor man dels har inddraget de relevante inte-

ressenter og der blev fremlagt en analyse af forslagets betydning i forhold til EU-retten samt ind-

draget erfaringer fra andre lande. Trods dette forarbejde har man i Norge allerede (11. august

[email protected]

Side 1/6

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

2022) fundet det nødvendigt at foretage en tilpasning, idet kravet om retouchering fik utilsigtet

betydning for visse typer billeder.

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at det er meget vanskeligt at opnå det ønskede formål gennem

regulering alene, og vi anbefaler, at det afdækkes, om alternativer til ændringer af markedsfø-

ringsloven kunne være en bedre løsning, fx etablering af et nævn med repræsentation af relevante

erhvervsrepræsentanter samt repræsentanter, der varetager især børn og unges interesser.

Dansk Erhverv anbefaler, at fremsættelsen af forslaget om retouchering af reklamebilleder mv.

trækkes tilbage og først genfremsættes efter forudgående dialog med relevante interessenter samt

en grundig analyse og udvalgsarbejde, således at der findes en holdbar løsning med bred opbak-

ning fra branchens aktører og som kan skabe den ønskede effekt.

Specifikke bemærkninger

Effekt af mærkningsordning

Det nævnes i lovforslaget, at mærkningspligten skal omfatte reklamebilleder på alle medier og

platforme og alle reklameflader. Det fremhæves, at influenter også omfattes, såfremt de modtager

direkte eller indirekte betaling for at reklamere for et produkt, hvis de samtidig publicerer et re-

toucheret billede af sig selv.

Modtagerne af reklamer og reklamefilm - herunder især børn og unge, anvender forskellige me-

dieplatforme fx internet og sociale medier. Platformene omfattes kun af et krav om mærkning,

hvis de omfattes af markedsføringslovens anvendelsesområde. Digital markedsføring, som afsen-

des inden for EU, reguleres i de fleste tilfælde efter et afsenderlandsprincip, hvorefter den er-

hvervsdrivende, som er ansvarlig for markedsføring, udelukkende skal sikre, at lovgivningen i det

land markedsføring afsendes fra, er overholdt. Afsendes indholdet fra et ikke EU/EØS-land, an-

lægges typisk et modtagerlandsprincip, hvorefter reglerne i det land, reklamerne målrettes, skal

efterleves.

Mange af de reklamer danskerne præsenteres for - og i høj de influenter/bloggere/ You Tubers,

der følges, afsender ikke deres indhold fra Danmark.

Lovforslaget forholder sig ikke til anvendelsen af en mærkningsordning på reklamer og reklame-

film, der afsendes fra andre EU-lande og lande uden for EU, og det er kritisabelt.

Reklamens formål er foruden at anvise konkrete produkter også at sælge drømme og skabe inspi-

rationer for reklamens målgrupper, og det er ikke nyt, at rollemodeller i reklamer og reklamefilm,

kopieres i drømmen om at opnå det (fiktive) liv modellerne afspejler.

Grænserne for, hvad der har været tilladt i reklamer og reklamefilm afspejler samfundsdebatten,

og reklamer har altid været genstand for debat, særligt når eksisterende grænser og holdninger

udfordres via reklamer.

Side 7/7

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv deler som nævnt indledningsvist Regeringens og de øvrige partier i Folketingets

ønsker om at bekæmpe mistrivsel og lavt selvværd blandt unge, og anerkender reklamens effekt i

også negativ påvirkning af denne målgruppe. Det er dog Dansk Erhvervs vurdering, at den traditi-

onelle reklame og reklamefilm udgør en mindre del af problemet.

Dette skyldes for det første, at modtagerne af traditionelle reklamer, som publiceres i magasiner,

blade og aviser samt vises på tv og i biografer, meget klart og tydeligt bliver identificeret som væ-

rende reklamer, og hermed er modtagerne, uanset om det er børn/unge eller andre ”forberedt”

på, at de præsenteres for reklame og har paraderne oppe i forhold til på et fornuftigt grundlag at

kunne vurdere, hvor realistisk både visuelt indhold og påstande, der fremføres i reklamen, er.

Den tidligere nedsatte Ekspertgruppe for børn, unge og markedsføring konkluderede netop, at

børn og unges evne til at spotte kommercielt indhold er god på traditionelle medieplatforme, og

de er i stand til at vurdere indholdet. Rapporten kan findes her:

https://www.kfst.dk/analy-

ser/kfst/publikationer/dansk/2014/20140912-udvalg-om-boern-unge-og-markedsfoering-er-

kommet-med-sine-anbefalinger/

Ekspertgruppen gennemførte forskellige undersøgelser fx fokusgruppe med inddragelse af børn

og unge, og et af de områder, hvor det var vanskeligere for børn og unge at afkode, at de blev præ-

senteret for reklame eller kommercielt indhold, var bl.a. markedsføring i spil og markedsføring

via rollemodeller/influenter.

Dansk Erhverv anbefaler, at der forud for en genfremsættelse af forslaget, som led i afdækning af,

hvordan man bedst opnår at nedbringe mistrivsel og lavt selvværd blandt børn og unge, gennem-

føres en ny analyse, så man har et opdateret grundlag at basere en løsning på.

Hvordan forventes mærkningsordningen udformet?

En af årsagerne til, at Dansk Erhverv anbefaler, at forslaget trækkes tilbage, er at der savnes en

præcis beskrivelse af, hvordan en evt. mærkningsordning ønskes udformet samt i hvilke tilfælde

kravet om mærkning indtræder, herunder ikke mindst hvilke typer af reklamebilleder og reklame-

film, der kan undtages fra mærkning.

Det fremsatte forslag til ændringer af markedsføringsloven er for upræcist, og det er ikke tilfreds-

stillende, at den konkrete udformning af mærkningsordningen først kendes efter udstedelse af en

bekendtgørelse og efterfølgende udarbejdelse af vejledningsmateriale hos Forbrugerombudsman-

den.

Dansk Erhverv mener, at en mærkningspligt bør begrænses til de situationer, hvor retouchering

mv. medfører et kropspres/urealistiske kropsfremstillinger.

Herudover bør det præciseres, hvad der forstås ved ”retouchering og anden manipulering” og

”kroppens facon, størrelse eller hud”.

Side 7/7

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Mærkningsordningen/mærket bør desuden kunne tilpasses, så der gives mulighed for, at den er-

hvervsdrivende kan oplyse, hvilke dele af personens krop mv., der retoucheret, da der ellers er ri-

siko for, at reklamer omfattet af mærkningsordningen, bliver misvisende.

Som eksempel herpå kan nævnes reklamer for hårfarve. Hvis et hårfarveprodukt bliver markeds-

ført i en reklame, er selve modellens hårfarve ikke retoucheret eller ændret. Der kan dog fore-

komme små justeringer af modellens hud og som konsekvens deraf, vil reklamen skulle markeres

efter de foreslåede regler. Modtageren af reklamen vil dermed kunne få den opfattelse, at hårfar-

ven er retoucheret, hvilket vil være vildledende samt nedgøre fordelene/funktionerne ved produk-

tet, og dermed vil mærkningen i en sådan situation ikke give forbrugerne et retvisende billede.

I lovforslaget gives mulighed for, at visse reklamebilleder kan undtages fra kravet om mærkning,

men der er ikke en beskrivelse af, hvilke typer af reklamebilleder eller hvilke former billedbear-

bejdning, man kunne forestille sig undtaget.

Dansk Erhverv anbefaler, at al efterbehandling af reklamebilleder/reklamevideo, som ikke direkte

er ændringer på ansigt, krop og hud, undtages mærkningspligt. Efterbehandling omfatter bl.a.

korrektion af lysstyrke, kontrast, skygge, temperatur og farvemætning samt ændring af bag-

grundsfarver.

Tilsyn med efterlevelse af mærkningsordning

Der ikke med forslaget lagt op til, at Forbrugerombudsmanden tilføres yderligere ressourcer til at

føre tilsyn med, om de forslåede ændringer efterleves. Dermed kommer tilsynet med mærkning af

retoucherede reklamebilleder mv. til at fjerne ressourcer fra andre vigtige område, som Forbru-

gerombudsmanden skal påse fx grøn markedsføring, hvor både erhvervsliv og forbrugere i høj

grad efterspørger yderligere vejledning og tilsyn.

Dansk Erhverv ser derfor etableringen af et reklamenævn, som skal samarbejde med Forbruger-

ombudsmanden, som en effektiv løsning, idet det kunne indrettes således, at langt flere sager

kunne behandles via nævnet og i mere grove overtrædelser kunne sagerne tages op af Forbruger-

ombudsmanden, og dermed lette ressourcebehovet for Forbrugerombudsmanden. Et lignende

set-up kendes fra Alkoholreklamenævnet, hvor erhvervslivet og forbrugerrepræsentanter i samar-

bejde med Forbrugerombudsmanden har lykkedes med at sanktionere alkoholreklamer.

Desuden ville et nævn, igen i samarbejde med Forbrugerombudsmanden, foruden at reagere hur-

tige på overtrædelser også kunne udarbejde vejledningsmateriale, og herigennem hjælpe er-

hvervslivet med at efterleve givne retningslinjer på området for anvendelse af retoucherede rekla-

mer mv.

Side 7/7

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Implementering af mærkningsordning

Dansk Erhverv noterer, at kravet om mærkning af retoucherede billeder mv. forslås fastsat til

1. juli 2023 med den begrundelse, at der dermed vil være tid til at udvikle mærket.

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at ikrafttrædelsesdatoen ikke efterlader tilstrækkelig tid til, at

erhvervslivet kan nå at implementere mærkningsordningen. Dette skyldes, at den endelige ud-

formning af bekendtgørelse og vejledningsmateriale med stor sandsynlighed først vil være klar

kort tid før ikrafttrædelsestidspunktet.

Reklamemateriale og reklamefilm produceres typisk lang tid (1-2 år) før det offentliggøres, og me-

get af indholdet produceres til anvendelse i flere lande eller globalt. Reklamebilleder anvendes

også på fysisk salgsmateriale i butikker (POS – point of sales materiale), og dette produceres lige-

ledes lang tid før kampagnerne i butikkerne eksekveres.

Dansk Erhverv anbefaler, at kravet om mærkning tidligst skal efterleves 1 år efter det endelige vej-

ledningsmateriale er offentliggjort.

Øget sanktioner for overtrædelse af markedsføringsloven

Det forslås, at der i § 37 i markedsføringslovens indsættes et nyt stykke 4, hvorefter overtrædelse

af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser i §§ 5 og 6, kan sanktioneres med fængsel i

indtil 4 måneder, såfremt der er tale om særlige grove overtrædelser, hvor der handlet groft uagt-

somt eller med fortsæt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejdsgruppe for bødeniveauer for overtrædelser af mar-

kedsføringsloven afgav deres rapport marts 2021 efter at have foretaget en grundig kortlægning af

behovet for evt. ændringer af sanktionsniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven.

Arbejdsgruppens kommissorium var begrænset til at behandle, hvorvidt bødeniveauerne for over-

trædelser af markedsføringsloven skulle justeres, men arbejdsgruppens flertal vurderede, at det

med fordel kan undersøges, om der bør indføres muligheder for fængselsstraf for grove og syste-

matiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser.

Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende justering af bødeniveauerne er vedtaget med ændrin-

gerne af markedsføringsloven pr. 1. januar 2022, hvor bødeniveauerne for overtrædelser af mar-

kedsføringsloven er sat markant op med indførelse af den nye bødemodel, hvor udmålingen af bø-

der sker på baggrund af den erhvervsdrivendes omsætning.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke afsluttede sager, hvor den nye bødeberegningsmodel

for overtrædelser af markedsføringsloven har været anvendt, og det er derfor for tidligt at øge

sanktionerne for overtrædelser af markedsføringsloven ved at indføre den forslåede ændring om

mulighed for fængselsstraf.

Side 7/7

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv anbefaler, at man afventer evt. yderligere stramning af sanktionerne for overtræ-

delse af markedsføringsloven, indtil der foreligger tilstrækkelig praksis til at kunne vurdere effek-

ten af den nye bødemodel.

Herudover er Dansk Erhverv enige med flertallet i arbejdsgruppen for bødeniveauer for overtræ-

delse af markedsføringsloven i, at spørgsmålet om fængselsstraf skal undersøges yderligere. Ind-

førelse af fængselsstraf er en væsentlig udvidelse af sanktionsmulighederne for overtrædelse af

markedsføringsloven, og skal kun indføres, hvis forudgående grundige undersøgelser konklude-

rer, at det er proportionalt og reelt har en effekt i forhold det meget lave antal erhvervsdrivende

(0-3 årligt), det vurderes at skulle anvendes i forhold til.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet eller giver an-

ledning til spørgsmål. Henvendelser vedrørende forslag om ændringer i reglerne for markedsfø-

ring af lattergas bedes rettet til Matthias Lumby Vesterdal på e-mail:

[email protected]

eller

telefon: 33 74 67 61, og henvendelser vedrørende ændringerne til markedsføringsloven kan rettes

til Martin Jørgensen på e-mail.:

[email protected]

eller telefon: 33 74 64 28.

Med venlig hilsen

Martin Jørgensen

Advokat & Chefkonsulent

Side 7/7

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

17. august 2022

Fremsendt pr. e-mail til

[email protected]

Høringssvar vedr. Sikkerhedsstyrelsens høring over udkast til ændring af lov om salg og

markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.

Generelt om udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til

forbrugere

Udkastet til lovforslaget fastsætter tiltag mod brug af lattergas til beruselsesformål:

●

Skærpede regler ved salg til forbrugere

Kontrol af CVR-numre ved køb af mere end mængdebegrænsningen på 17 gram

lattergas

Forbud mod besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder

Mulighed for at lukke profiler og fjerne indhold på sociale medier og andre online-

grænseflader

Krav om, at forhandlere skal udføre alderskontrol sættes i kraft

Dansk Live bakker fuldt op om de foreslåede ændringer af lov om salg og markedsføring af

lattergas til forbrugere. Ud over, at det er enormt bebyrdende for festivaler, spillesteder og

koncertarrangører at rydde op efter gæster, der ulovligt har indtaget lattergas, er det i

visse tilfælde livsfarligt at anvende lattergas, særligt når gæster er påvirket af alkohol, da

dette kan påvirke åndedrætsorganet.

Medlemmer af Dansk Live oplever heldigvis ikke de store udfordringer med gæster, der

anvender lattergas, dels fordi reglerne på området har virket, og dels fordi flere af Dansk

Lives medlemmer har lavet yderligere interne tiltag på området.

Udkast til § 4a

Det fremgår af udkastet til kapitel 2, pkt. 6 som følger: “§ 4 a. Lattergas må ikke besiddes på

offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og

lign., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller har et andet

anerkendelsesværdigt formål.”

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 4a som følger: “Bestemmelsen skal fortolkes

i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i knivlovens § 1 og

ordensbekendtgørelsens § 2. Bestemmelsen omfatter således også besiddelse af lattergas i

nattelivet, på festivaler og på markedspladser.”

Dansk Live finder det vigtigt, at “et andet anerkendelsesværdigt formål” muliggør brug af

lattergas i salgssituationer, hvor eksempelvis frivillige foreninger på en festival benytter

chiffonflaske eller lignende.

S. 1

Lydens Hus // Gl. Kongevej 11-13, 5. sal. // 1610 København V

[email protected] // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Udkast til ændring af lov om markedsføring

Dansk Live har ingen kommentarer til de ændringer, der fremgår af udkastet til lov om

markedsføring fsva. en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder.

Dansk Live står naturligvis til rådighed med uddybende information, hvis det er

nødvendigt.

På vegne af Dansk Live

Sabrina Højbjerg

S. 2

Lydens Hus // Gl. Kongevej 11-13, 5. sal. // 1610 København V

[email protected] // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

DK- 6700 Esbjerg

København den 6/7 2022

Sendt pr. mail til [email protected] & [email protected].

Deres reference:

Mette Nysom Thomsen

Vores reference: Emma Welander Brændstrup

Høringssvar til

udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til

forbrugere og lov om markedsføring.

Dansk PersonTransport takker for muligheden for at komme med bidrag jf. høringsbrevet af den 5/7 2022.

Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til lov.

Vi står til rådighed for yderligere spørgsmål.

På organisationens vegne,

Emma Welander

Dansk PersonTransport

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Den 03. 08 2022

Vedrørende sagsnr.: EMN-00-01- 000027

Høringssvar vedr. Høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas

til forbrugere og lov om markedsføring.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas Kurz Ankersen

Chefkonsulent - jura og organisation

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

<[email protected]>

Subject:

Rikke Gravlev Poulsen <[email protected]>

12-07-2022 10:13:04 (UTC +02)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>; Tina Madsen

Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring

Til Sikkerhedsstyrelsen

Danske Regioner takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring om ændring af lov om

lattergas og lov om markedsføring. Danske Regioner har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Rikke Gravlev Poulsen

Seniorkonsulent

Team Forebyggelse og Kroniske Sygdomme

Center for Sundheds- og Socialpolitik

Danske Regioner

Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

40 81 87 11 /

[email protected]

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

markedsføring

Claus Bøgelund Kegel Nielsen <[email protected]>

11-07-2022 14:47:42 (UTC +02)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Tina Madsen <[email protected]>

Styrelsens sagsnummer: EMN-00-01-Høring - ændring af lov om lattergas og lov om

Kære Mette Nysom Thomsen,

Tak for henvendelsen. Høringen består af forslag til ændring af lovgivning vedr. lattergas og ændring af

markedsføringsloven.

Vedrørende lattergas: Der er næppe nogen medlemmer hos De Samvirkende Købmænd, der i dag

forhandler lattergas, hvorfor effekten af forslaget er minimalt for medlemskredsen. Hos DSK er vi tilfredse

med den øgede fokus på de overtrædelser, der sker ved nethandel og i de af kioskmiljøet mv. Bevidste og

systematiske overtrædelser bør aldrig kunne betale sig.

Vedr. kravet fra tidligere om, at forhandlere skal udføre alderskontrol sættes i kraft:

En række varegrupper – udover lattergas - som f.eks. tobak, alkohol og håndkøbsmedicin må kun sælges til

personer på minimum 16 eller 18 år. I dag skal kassemedarbejderen i fysisk handel spørge om

fotolegitimation, hvis der er den mindste tvivl om kundens alder.

Det er uundgåeligt, at der foretages forkerte vurderinger af medarbejderne, ligesom mange kunder ikke

bryder sig om at blive afkrævet legitimation. Det gælder også ”voksne” kunder, der ellers opfylder

alderskravet. DSK ønsker derfor at gøre brug af ny teknologi og ”automatiserer” alderskontrollen. Det kan

f.eks. gøres ved, at kundens betalingskort validerer kundens alder, og et køb afvises, hvis kunden ikke

opfylder alderskravet ved f.eks. køb af alkohol, tobak og håndkøbsmedicin.

Se forslag fra DSK om alderstjek via betalingskort her

https://dsk.dk/koebmaend-lad-os-bruge-

betalingskortet-til-at-forhindre-salg-af-tobak-og-alkohol-til-unge/

Hvis Styrelsen ikke allerede er vidende om det, vil vi oplyse, at Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet

før sommeren inviterede bl.a. detailhandelen og Kræftens Bekæmpelse til en fælles drøftelse af bedre

alderskontrol. Vi er stillet en opfølgning i udsigt, og myndighedernes ageren håndteres af

Sundhedsministeriets departement.

I markedsføringsloven stilles der forslag om obligatorisk mærkningsordning for retoucherede

reklamebilleder, hvor kroppens facon, størrelse eller hud er ændret. Derudover indføres mulighed for at

sanktionere grove og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsforbud med

fængselsstraf. DSK har noteret sig begge forslag og har ingen kommentarer til disse.

Mange hilsener

Claus Bøgelund Nielsen

Vicedirektør

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, 2300 København S

D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16

[email protected] |

www.dsk.dk,

Twitter

@ClausBoegelundN

PS! Jeg holder ferie fra mandag 25. juli til

og med onsdag den 10. august.

Fra:

Lone Hansen <[email protected]>

Sendt:

5. juli 2022 15:18

Emne:

Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring

Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring.

Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022.

Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk

Venlig hilsen

Lone Hansen

Kommunikationskonsulent

Direkte: +45 33 73 20 88

Mobil: +45 25 43 16 21

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18. august 2022

LAHJ

Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerstyrelsen

Jeres sagsnr. EMN-00-01-000027

Att: Mette Nysom Thomsen og Tina Madsen

Sendt til

[email protected]

Høringssvar til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas

til forbrugere og lov om markedsføring (obligatorisk mærkningsordning for

retoucherede reklamebilleder)

DI har udelukkende bemærkninger til forslagets del om ændring af markedsføringsloven

vedrørende obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder.

Det er klart anerkendelsesværdigt at ville gøre noget ved vrangforestillinger, om hvordan

kroppe ser ud

–

eller bør se ud

–

ikke mindst i forhold til børn og unge. Det kan fremkalde

mindreværdsfølelse og dårligt selvværd, hvilket kan påvirke deres livskvalitet. Formålet

med lovforslaget er således fint. Der bør dog foretages en realistisk vurdering af, om

forslaget vil have den tiltænkte effekt, herunder om dansk særregulering er proportionalt.

Forslaget om en mærkningsordning vil kun omfatte de retoucherede billeder, som man

kan finde på internettet mv., som kan karakteriseres som

reklamebilleder.

Ud af denne

delmængde vil forslaget endvidere kun gælde de billeder, hvor

afsenderen er en

erhvervsdrivende med hjemsted i Danmark.

Hvor stor en andel af de retoucherede

billeder, som vores børn og unge ser på nettet mv., udgør det? Svaret på dette spørgsmål

har betydning for forslagets effektivitet og proportionalitet.

Såfremt der indføres en mærkningsordning for et mindre udsnit af den samlede mængde

af de billeder, som man ønsker at advare imod, vil der så blive skabt en (utilsigtet) fejlagtig

opfattelse af, at alle de andre billeder ikke er retoucherede, selvom de faktisk er

retoucherede? Hvis det er tilfældet, kan forslaget ende med at virke imod sin hensigt. Så

ville det måske være bedre, at vi opdragede

–

og oplyste

–

vores børn og unge om, at

alle

billeder (både reklamebilleder/ikke-reklamebilleder og både danske/udenlandske) kan

være retoucherede og i så fald ikke repræsenterer et realistisk eller sundt kropsideal.

Det bemærkes også, at forslaget er udtryk for dansk særregulering i EU. Det bør generelt

kræve tungtvejende hensyn at fravige udgangspunktet om, at de danske

markedsføringsretlige regler, der regulerer online-markedsføring over grænserne i EU,

skal følge de EU-harmoniserede regler. Dette bl.a. fordi danske særregler om online-

markedsføring vil have begrænset effekt for de danske forbrugere, som man ønsker at

beskytte, mens byrder og begrænsninger ved sådan regulering alene vil blive pålagt de

danske erhvervsdrivende

–

ikke deres udenlandske konkurrenter. Danske særregler vil

ikke gælde for de europæiske konkurrenter, da de kan markedsføre sig over for danske

forbrugere efter afsenderlandsprincippet, mens reglerne ikke vil kunne håndhæves over

for erhvervsdrivende, der er hjemmehørende udenfor EU.

�½

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DI bemærker endvidere, at håndhævelsen af de nye regler ifølge lovbemærkningerne

antages at kunne holdes inden for Forbrugerombudsmandens nuværende budget, hvilket

nødvendigvis vil medføre, at Forbrugerombudsmanden bliver nødt til at bruge færre

ressourcer på at håndhæve overtrædelser af anden forbrugerlovgivning. Det fremgår også

af lovbemærkningerne, at en del af disse ressourcer vil blive brugt på eksterne eksperter

(sagkyndig bistand), der skal hjælpe Forbrugerombudsmanden med at vurdere om

konkrete billeder har været retoucheret eller ej.

DI opfordrer på ovennævnte baggrund til en åbensindet og realistisk vurdering af om

varetagelsen af det meget anerkendelsesværdige formål opnås i tilstrækkelig grad med

forslaget sammenholdt med de omkostninger, byrder, øget lovkompleksitet,

forskelsbehandling af erhvervsdrivende, nedprioritering af andre områder mv., som

forslaget også vil medføre.

Med venlig hilsen

Lars Frolov-Hammer

Seniorchefkonsulent

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Alberte Frederikke Høegh <[email protected]>

Sent:

08-08-2022 10:54:54 (UTC +02)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Subject:

DMI: Høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af

lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.

Kære Sikkerhedsstyrelsen

DMI takker for muligheden for at afgive høring om udkast til lov om ændring af lov om salg og

markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.

DMI har ingen bemærkninger til høringen.

Mvh.

Alberte Høegh

Alberte Frederikke Høegh

Studentermedhjælper

Politik, Strategi & Kommunikation

M +45 25242426

[email protected]

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

09-08-2022 19:48:11 (UTC +02)

Lone Hansen <[email protected]>

VS: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring

Kan du hjælpe med hvor denne skal journaliseres?

Venlig hilsen

Sabrina Heinsvig

Kundekonsulent

Direkte: 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

Fra:

Isabella Leandri-Hansen <[email protected]>

Sendt:

9. august 2022 14:23

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>; Tina Madsen <[email protected]>

Cc:

DSBPOST <[email protected]>

Emne:

SV: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring

Til Sikkerhedsstyrelsen,

DSB takker for hørings muligheden. DSB har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Isabella Leandri-Hansen

Direktionsassistent

Koncernsekretariatet, DSB, CVR 25 05 00 53

Direkte 24689692, E-mail

[email protected]

DSB

Rejs med

Fra:

Lone Hansen <[email protected]>

Sendt:

5. juli 2022 15:18

Emne:

Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring

Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring.

Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022.

Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk

Venlig hilsen

Lone Hansen

Kommunikationskonsulent

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Direkte: +45 33 73 20 88

Mobil: +45 25 43 16 21

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Sendes til [email protected] og [email protected].

Dato: 18. august 2022

Sag: FO-22/06410-2

Sagsbehandler: /THT

Direkte tlf.: +45 41 71 51 27

Forbrugerombudsmandens høringssvar til Sikkerhedssty-

relsens høring om forslag til Lov om ændring om salg og

markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om mar-

kedsføring

Sikkerhedsstyrelsen har den 5. juli 2022 sendt et forslag til Lov om æn-

dring om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om

markedsføring i høring.

Forbrugerombudsmanden har følgende bemærkninger til lovforslaget:

1) Der er behov for at indsætte en definition af ”markedsføring” i

lattergasloven, idet brugen af udtrykket i lovforslaget adskiller sig

markant fra den gængse opfattelse af begrebet, hvilket kan give

anledning til tvivl om lovens anvendelsesområde.

2) Ordet ”anprise” bør udgår af den foreslåede § 10 a i lattergaslo-

ven, da anprisning netop ikke er ulovliggjort i lovforslaget, men

vil være i strid med markedsføringsloven.

3) Det bør fremgå af ordlyden af den foreslåede § 11 c i markedsfø-

ringsloven, at mærkningspligten omfatter reklamefilm.

4) Det bør præciseres i bemærkningerne til § 11 c, at det ikke er en

forudsætning for, at influenter skal mærke reklamebilleder/-film,

at de modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere

for et produkt.

5) Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at tilsyn med og

håndhævelse af et krav om mærkning, som det foreslåede, vil

medføre et forøget ressourceforbrug på 1-1 �½ årsværk i de første

år efter indførelsen af mærkningskravet.

6) Forbrugerombudsmanden støtter generelt, at overtrædelser af

markedsføringsloven under skærpende omstændigheder kan straf-

fes med fængsel.

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

41 71 51 51

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

forbrugerombudsmanden@

forbrugerombudsmanden.dk

www.forbrugerombudsmanden.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Medlem af International Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN)

www.icpen.org

Medlem af International Consumer

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7) Forbrugerombudsmanden foreslår, at bestemmelserne om ag-

gressiv handelspraksis fremgår af den foreslåede § 37, stk. 4, 1.

pkt., og at det i bemærkningerne til § 37, stk. 4, 2. pkt. uddybes,

hvad der kan være grove følgevirkninger af en lovovertrædelse.

Bemærkningerne er uddybet nedenfor.

Lovforslagets § 1, Markedsføring af lattergas:

1. Begrebet markedsføring

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2: ”Ved

”mar-

kedsføre” forstås alle handlinger, der gør lattergas tilgængeligt på mar-

kedet, herunder ved at sætte til salg eller stille lattergas til rådighed for

forbrugeren mod eller uden betaling. Det bemærkes dog, at markedsfø-

ringsbegrebet ikke handler om annoncering eller reklamer. Betydningen

af ordet skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen om eksempel-

vis tobak og elektroniske cigaretter i betydningen at bringe et produkt på

markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det tilgængeligt for

forbrugerne. Hensigten med ændringen er, at flytte gerningstidspunktet

til det tidspunkt, hvor lattergassen markedsføres over for forbrugerne i

den forstand, at lattergassen f.eks. lægges op på en hjemmeside eller på

anden måde bliver gjort tilgængelig for salg”.

Begrebet markedsføring anvendes derfor i loven med en ganske anden

betydning end den gængse opfattelse af ordet, som sædvanligvis anlæg-

ges ved lovfortolkning.

I lov om e-cigaretter § 2, nr. 9, anvendes begrebet ”markedsføring” på

samme måde, men er udtrykkeligt defineret som ”at gøre elektroniske

cigaretter […]

tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling,

herunder ved fjernsalg.

I tilfælde af fjernsalg på tværs af grænser anses

produktet for at være blevet markedsført i det land, hvori forbrugeren

befinder sig.”.

Uden en tilsvarende definition i lov om lattergas vil loven kunne give

anledning til unødige misforståelser og fortolkningstvivl om lovens ræk-

kevidde, hvilket generelt bør undgås, men i særdeleshed, når overtrædel-

ser er strafbelagt.

Forbrugerombudsmanden påpegede også behovet for en definition af

begrebet ”markedsføring”, da forslaget til lov om markedsføring af lat-

tergas til forbrugere var i høring og kan derfor også henvise til Forbru-

gerombudsmandens høringssvar til Sikkerhedsstyrelsen af 19. februar

2020 om udkast til forslag til lov om produkter og markedsovervågning –

særligt vedr. regulering af salget af lattergas.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er således fortsat Forbrugerombudsmandens vurdering, at der er be-

hov for en definition af markedsføring i lovteksten.

2. Lovforslagets § 1, nr. 12, ”anprise”

I lovforslagets § 1, nr. 12 foreslås, at der indføres en § 10 a med følgende

ordlyd:

”Kontrolmyndigheden

kan påbyde en kommunikationsplatform

eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere bru-

ger-profiler, der anvendes til at anprise eller markedsføre lattergas til

forbrugere.”

Ordet ”anprise” bør udgå, idet anprisninger netop ikke er ulovliggjort i

lattergasloven, men vil være i strid med markedsføringslovens bestem-

melser om god skik.

Lovforslaget § 2, nr. 1, mærkning af retoucherede rekla-

mebilleder:

3. Reklamefilm

I såvel overskriften til § 11 c og i bestemmelsens stk. 1 og 2 anvendes

ordet ”reklamebilleder”.

Det følger dog af lovbemærkningerne (s. 21) ”Det

er derudover Er-

hvervsministeriets vurdering, at for at mærkningskravet skal være effek-

tivt skal det omfatte både reklamebilleder og reklamefilm, uanset hvor

reklamen optræder. Mærkningspligten vil således omfatte reklamebille-

der på alle medier og platforme og alle reklameflader.

Det Forbrugerombudsmandens vurdering, at det bør fremgå af lovens

ordlyd, at mærkningspligten både omfatter reklamebilleder og –film.

4. Influenter kan være erhvervsdrivende, selv om de ikke modtager

betaling for at reklamere for andres produkter

Det fremgår af lovbemærkningerne til den foreslåede § 11 c, at:

”Mærk-

ningspligten vil påhvile den erhvervsdrivende, der anvender sådanne

retoucherede reklamebilleder i sin handelspraksis.”

(s. 20). Endvidere

fremgår det af lovbemærkningerne, at influenter også kan være omfattet,

hvis de

”modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere for et

produkt, og i den forbindelse lægger et retoucheret billede op af sig

selv”.

(s. 21).

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Efter Forbrugerombudsmandens praksis kan influenter være erhvervsdri-

vende og derfor være omfattet af markedsføringsloven, selv om de ikke

har modtaget betaling for at reklamere for andres produkter. Det gælder

fx, hvis de reklamerer for deres egen tøjkollektion.

Forbrugerombudsmanden foreslår på den baggrund, at det præciseres i

bemærkningerne, at det ikke er en forudsætning for, at influenter skal

mærke reklamebilleder/-film, at de modtager direkte eller indirekte beta-

ling for at reklamere for et produkt. Derudover bør det overvejes at tyde-

liggøre, at mærkningspligten også omfatter mediebureauer, redaktører

mf., som formidler retoucherede reklamer.

5. Økonomiske konsekvenser for Forbrugerombudsmanden

Det fremgår af lovforslaget s. 24 om de økonomiske konsekvenser: ”På

baggrund af prioriteringsadgangen vurderes det, at lovforslaget ikke vil

medføre øgede udgifter for institutionen [Forbrugerombudsmanden].”

Forbrugerombudsmanden antager, at anvendelsen af retoucherede rekla-

mer er meget udbredt.

Det er derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at indførelsen af en

mærkningsordning vil kræve en betydelig informationsindsats og vejled-

ning til annoncører, bureauer, medier, influenter mv. Hertil kommer, at

det vil kunne blive nødvendigt for Forbrugerombudsmanden at indhente

sagkyndig bistand og/eller evt. indkøbe et dataprogram til brug for vurde-

ringen af, om et billede er blevet retoucheret.

Det er på den baggrund – og efter indhentelse af det norske Forbrukertil-

syns estimat ved indførsel af tilsvarende lovgivning i Norge – Forbruger-

ombudsmandens vurdering, at tilsynet med og håndhævelse af et krav om

mærkning, som det foreslåede, vil medføre et forøget ressourceforbrug på

1-1 �½ årsværk i de første år efter indførelsen af mærkningskravet.

Såfremt Forbrugerombudsmanden ikke tilføres nye ressourcer, vil tilsynet

med et krav om mærkning indgå i Forbrugerombudsmandens almindelige

prioriteringsadgang, hvilket vil have mærkbar betydning for Forbruger-

ombudsmandens behandling af andre sager.

Lovforslaget § 2, nr. 3, forhøjet straframme:

6. Fængselsstraf

Det foreslås i § 1, nr. 3, at der indsættes et nyt stk. 4, i markedsføringslo-

vens § 37, hvorefter overtrædelser af markedsføringslovens § 5, stk. 1 og

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 6, stk. 1, under skærpende omstændigheder, kan straffes med fængsel

indtil 4 måneder.

Forbrugerombudsmanden har de seneste år behandlet sager om grove

overtrædelser af vildledningsbestemmelserne i markedsføringsloven, som

har en række af de samme karakteristika som overtrædelser af straffelo-

vens bedrageribestemmelse.

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at der i forhold til særligt

grove, forsætlige og systematiske overtrædelser af markedsføringsloven,

er behov for at sanktionere med større præventiv effekt end en bødesank-

tion af hensyn til både forbrugere og de konkurrerende lovlydige er-

hvervsdrivende, der kan miste markedsandele som følge af de groft ulov-

lige forretningsmetoder.

Forbrugerombudsmanden henviser endvidere til, at overtrædelser af den

norske markedsføringslov kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6

måneder eller begge dele, ligesom overtrædelser af andre forbrugerbe-

skyttende bestemmelser i dansk lovgivning kan straffes med kortere

fængselsstraffe, således som anført i rapporten.

På den baggrund støtter Forbrugerombudsmanden generelt, at overtræ-

delser af markedsføringsloven under skærpende omstændigheder kan

straffes med fængsel.

7. Aggressiv handelspraksis og grove følgevirkninger

Det følger af den foreslåede § 37, stk. 4, 2. pkt., at det skal anses som en

skærpende omstændighed, når:

1) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere

har begået en lignende overtrædelse,

2) overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af

reglerne med økonomisk vinding for øje, eller

3) overtrædelsen er begået ved aggressiv handelspraksis, jf. § 7.

Det følger af markedsføringslovens § 7 om aggressiv handelspraksis, at

erhvervsdrivende ikke må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller

utilbørlig påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbruge-

rens valgfrihed i forbindelse med et produkt.

I lovbemærkningerne til 2. pkt., nr. 3, om aggressiv handelspraksis er der

endvidere henvist til bilag I til markedsføringsloven, hvor der i nr. 24-31

er oplistet en række former for aggressiv handelspraksis, som altid er i

strid med markedsføringsloven.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at det af hensyn til systema-

tikken i markedsføringsloven og den nuværende sammenhæng mellem

markedsføringslovens §§ 5 og 6 om vildledende handelspraksis og § 7

om aggressiv handelspraksis vil være mere hensigtsmæssigt, at henvis-

ningen til såvel § 7 som bilag I, nr. 24-3 fremgår af 1. pkt.

Forbrugerombudsmanden foreslår på den baggrund, at der i 1. pkt., tilfø-

jes en henvisning til § 7 og bilag I, nr. 24-31, således at ordlyden bliver:

”Ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31, og under skærpende om-

stændigheder § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil

4 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279

eller anden lovgivning.”

2. pkt., nr. 3, kan herefter udgå.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at

”det fore-

slås, at muligheden for fængselsstraf bringes i anvendelse, hvor der efter

omstændighedernes karakter er tale om særligt grove overtrædelser eller

grove følgevirkninger”

Forbrugerombudsmanden foreslår, at det uddybes i bemærkningerne,

hvad der kan være grove følgevirkninger.

Forbrugerombudsmanden har f.eks. behandlet sager, hvor konsekvenser-

ne for andre erhvervsdrivende er yderst alvorlige, uden at der bliver tale

om bedrageri.

Endelig gør Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at der i forarbej-

derne anvendes både formuleringen ”særdeles grove” på s. 22 og formu-

leringen ”særligt grove” på s. 23.

Forbrugerombudsmanden foreslår, at formuleringerne ensrettes, alterna-

tivt at en tiltænkt forskel præciseres.

Med venlig hilsen

Christina Toftegaard Nielsen

forbrugerombudsmand

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17.08.2022

2022027/CHJ

Sikkerhedsstyrelsen

[email protected]

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

[email protected]

Forslag om obligatorisk mærkningsordning for

retoucherede reklamebilleder

GRAKOM, Creative Club og Dansk Fotografisk Forening kan ikke støtte forslaget om

en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder som sendt i

høring 5. juli 2022.

Forslaget synes at bygge på en forkert antagelse om, at forbrugerne ikke er bekendt

med anvendelsen af retoucherede reklamebilleder. Dette på trods af, at det af

forslaget fremgår, at 38 % af alle piger i 9. klasse selv redigerer deres billeder, inden

de lægger dem på sociale medier.

Ordningen vil ikke forhindre, at forbrugere, herunder pigerne i 9. klasse, udsættes for

reklamebilleder, der kan bidrage til mindreværdsførelser og dårligt selvværd. Dels vil

et mærket reklamebillede ikke indeholde oplysninger om, hvordan billedet er

retoucheret. Dels vil et ikke-mærket reklamebillede styrke billedets bidrag til det

dårlige selvværd, idet forbrugeren må formode, at billedet netop ikke er retoucheret.

Den danske grundskole styrker elevernes kritiske tilgang til bl.a. reklamer. Det synes

mere oplagt at intensivere dette arbejde for at indfri forslagets formål.

De fleste retoucherede billeder, vi eksponeres for, vil ikke være omfattet af

ordningen. Private billeder, pressefotos, TV-serier og film vil således ikke være

omfattet.

Forslaget vil ikke have nogen effekt i forhold til gennemsigtigheden på sociale

medier, internettet og videodelingstjenester fra udenlandske afsendere, enten fordi

forholdet er omfattet af afsenderlandsprincippet, eller fordi de danske

tilsynsmyndigheder reelt ikke kan forfølge de udenlandske erhvervsdrivende.

GRAKOM frygter derfor, at ordningen ikke vil tjene dens formål men i stedet skade

dansk erhvervsliv og svække Forbrugerombudsmandens arbejde for at beskytte

danske forbrugere.

Forslaget vil skævvride konkurrencen mellem danskproduceret reklame for det

danske marked og reklame produceret af udenlandske producenter og leverandører

for det globale marked.

GRAKOM • Møllekajen 7, 3. th. • DK-5000 Odense C • +45 63 12 70 00 • grakom.dk

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forslaget er endnu et eksempel på dansk enegang i EU. Forslaget modarbejder

EU’s bestræbelser på at sikre et fælles marked for varer og tjenesteydelser med

harmoniserede regler om forbrugerbeskyttelse. Forslaget går endog helt unødigt

videre end de franske regler om “Photographie retouchée”, ligesom ordningen ikke

står i rimeligt forhold til formålet og giver anledning til forskelsbehandling.

En eventuel regulering af området bør ske gennem regler gældende for hele EU.

Venlig hilsen

Thomas Torp

Adm. direktør

2/2

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18. august 2022

HØRINGSSVAR: HØRING AF FORSLAG TIL

ÆNDRING AF LOV OM LATTERGAS OG LOV OM

MARKEDSFØRING

Kreativitet & Kommunikation takker for muligheden for at give høringssvar på forslag til

ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring. Lad os allerede nu understrege, at

sammenlægningen af to lovændringer i én samlet lovændring og høring er kritisabelt.

Nærværende høringssvar forholder sig primært til mærkningsordning for retoucherede

reklamebilleder i markedsføringsloven samt kort til skærpelsen af straffen for grove og

systematiske overtrædelser af vildledningsforbuddet.

Kreativitet & Kommunikation repræsenterer som brancheforening reklame-, kommunikations-,

PR-, mediebureauer samt virksomheder generelt, der arbejder i spændingsfeltet mellem

kreativitet, effektivitet og kommunikation.

Forslaget om indførelse af en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder i

markedsføringsloven vil derfor have afgørende betydning for de virksomheder, vi repræsenterer.

Afgørende fordi, at byrden, man pålægger et helt erhverv, er enorm, men uden fornemmelse for,

om lovgivningen vil få den tilsigtede effekt.

Vi mener som udgangspunkt, at lovforslaget og lovgivningsprocessen omkring det bør

stoppes. Er der ikke opbakning til dette, mener vi at der som minimum bør laves afgørende

ændringer og tilpasninger i det nuværende forslag med inddragelse af både aktører, fagfolk,

etc.

Nærværende høringssvar indeholder først en række politiske overvejelser og afsluttes med

konkrete bemærkninger til lovteksten vedr. et retoucheringsmærke til reklamebilleder.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

EN MÆRKNINGSORDNING KAN IKKE STÅ ALENE

Hos Kreativitet & Kommunikation kvitterer vi for ånden i forslaget med hensigten at beskytte

børn og unge i en retoucheret verden. Takterne i forslaget er gode men værktøjerne er ikke

hensigtsmæssige. Hos KreaKom tvivler vi på, at en mærkningsordning i sin nuværende

udformning er en farbar vej. Derfor mener vi, at man bør bruge ressourcerne på mere uddannelse

samt oplysningskampagner målrettet børn og unge i bl.a. skolerne og på

uddannelsesinstitutionerne.

En mærkningsordning rammer alene kommercielt indhold og aktører, der er underlagt danske

regler. Dette betyder at ordningen ikke vil dække et moderne medieforbrug, hvor børn og unge

også følger internationale influencere, hvor de fortsat vil blive mødt af ikke-markeret

retoucheret indhold, såvel kommercielt som ikke kommercielt. Herudover skal forbrugerne

navigere i, at danske influencere, med mange følgere, fortsat kan lægge ikke-kommercielt

retoucheret indhold ud.

Vi sætter spørgsmålstegn ved, om en mærkningsordning vil mudre forståelsen af, hvorfor noget

indhold er mærket som retoucheret, når andet indhold ikke er – og det på trods af, at indholdet

tydeligt er retoucheret. Desuden er det også muligt at manipulere billeder af kroppens facon,

størrelse eller hud uden at inddrage digitale retoucheringsmidler. Ved bestemte poseringer, hvor

kroppen vrides, kan man nemt forskønne virkeligheden og ændre kroppens facon uden

billedredigering. Det samme er gældende for lyssætning, make-up, håropsætning mv. Det er alle

virkemidler, man kan ændre på for at skabe et fordrejet billede af virkeligheden, som ikke vil

være underlagt en retoucheringsmærke i sit nuværende form. Netop det har influencere selv

været ude og påpege i forbindelse med

lovforslaget.

Disse faldgruber vil man ikke kunne imødekomme med en mærkningsordning målrettet

retoucheret reklame. Med mere uddannelse og oplysning af de unge i, hvordan

billedmanipulation fungerer på de sociale medier, vil vi kunne hjælpe med at løse ovenstående

udfordringer. Branchen har bestemt også et ansvar, og KreaKom anbefaler derfor, at der i stedet

nedsættes et klagenævn i stil med Alkoholreklamenævnet. Nævnet vil kunne afgøre klager

vedrørende uhensigtsmæssig brug af retouchering og komme med vejledninger, der vil hjælpe de

erhvervsdrivende.

2 UOVERENSSTEMMELSE MELLEM LOVGIVNINGENS INTENTION OG DEN

FORVENTEDE EFFEKT

I Kreativitet & Kommunikation noterer vi os den betydelige økonomiske og administrative

byrde, der vil blive pålagt alle, der arbejder i og med reklame- og kommunikationsbranchen, hvis

lovgivningen vedtages.

Vedtages loven som høringen lægger op til, vil det reelt betyde, at alle, der producerer reklamer

og kommunikationsmateriale, som vi bl.a. ser i det offentlige rum, på busser, på sociale medier

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

mv., hvor virkeligheden er, at stort set alt indhold på den ene eller andet måde, er redigeret, vil

blive underlagt mærkningsordningen.

Det er endnu et mærke, som forbrugerne skal afkode, når de eksponeres for en reklame og

dermed en risiko for, at mærkningsordningerne, vil udvande hinanden. Mærkningsordningen vil

i praksis ramme en betydelig del af al reklamemateriale, herunder også uden for de sociale

medier. Man risikerer derfor, at forbrugernes øjne bliver blinde for mærket, da det bliver en fast

del af alle billeder de eksponeres for og dermed vil effekten af et sådan mærke hurtigt forsvinde.

Som forslaget ser ud nu, vil der blive skudt med spredehagl, uden man reelt har en fornemmelse

for, om man kommer roden af problemet til livs.

At debatten opstår nu, må ses som et udtryk for de unge generations store forbrug og påvirkning

af de sociale medier. Det er netop på de sociale medier, at det er sværest for målgruppen at

navigere i, hvad der er virkelighed, og hvad der er konstrueret. Det skal vi hjælpe de unge med.

Det ville være naivt at tro, at man med et trylleslag kan ændre denne verden ved indføre et

retoucheringsmærke. Men i stedet for at gennemføre et lovforslag, der sender utroligt gode

signaler, men mangler afgørende dybde og indsigter, er det helt afgørende at man i stedet samle

relevante aktører og sideløbende iværksætter en større undervisningsindsats.

Vores forslag er konkret, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med branchens aktører,

herunder også forbrugerorganisationer, samt målgruppen for lovforslaget, der kan give

anbefalinger til hvordan man bedst kommer problemet til livs. Arbejdsgruppen skal følge

udviklingen og kunne komme med anbefalinger til yderligere tiltag. Dette for at sikre den største

effekt af en eventuel ordning.

3 HARMONISEREDE REGLER PÅ TVÆRS AF GRÆNSER GIVER DE BEDSTE

RESULTATER

Ensartede regler og standarder på tværs af landegrænser skaber de bedste vilkår. Nationale

særregler og hensyn vil ikke gavne hverken forbrugere eller erhvervsliv. Derfor er det helt

essentielt at en eventuel definition af, hvornår noget betegnes som retoucheret, er fuldstændig

entydig. Vi savner klare retningslinjer, og vi mener ikke at sådanne skal besluttes uden

inddragelse af branchen, da man risikerer at ramme helt skævt, hvilket ikke er til gavn for

forbrugerne. Der må ikke opstå et behov for fortolkning af den endelige definition.

Det understreges desuden af, at mange af de influencere, som danske børn og unge følger, ikke er

danske, og derfor ikke som udgangspunkt er underlagt danske regler. Man dæmmer ikke op for

det, man gerne vil undgå, at børn og unge bliver eksponeret for. Det er ikke muligt at skærme

dem fra retoucherede billeder med en national mærkningsordning.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4 GENNEMARBEJDET LOVGIVNING FREM FOR FORHASTET LOVGIVNING

Ønsker man, trods ovenstående, at indføre en national mærkningsordning, er det vores klare

opfordring, at lovgivningsprocessen sættes på pause frem for at haste en mærkningsordning

igennem, hvis konsekvenser ikke er proportionel med lovgivningens formål. Inddrag de rigtige

aktører, som kan bidrage til et gennemarbejdet lovforslag, der rammer inden for skiven og er

operationelt i den verden, det skal leve i.

Hos KreaKom, brancheforeningen for indflydelsesindustrien, stiller vi gerne os selv og vores

medlemmer, herunder de kreative bureauer, som er blandt de dygtigste i verden til at udvikle og

eksekvere reklamebilleder- og film, til rådighed i sådan et arbejde.

5 SKÆRPELSE AF SANKTIONER

De anbefalinger, der kom fra den arbejdsgruppe, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

nedsatte i forhold til bødeniveauer blev vedtaget med ændringerne af markedsføringsloven pr. 1.

januar 2022.

I den forbindelse blev bødeniveauerne markant ændret, så udmålingerne af bøder sker på

baggrund af omsætning hos den erhvervsdrivende.

Vi har endnu ikke set sager afgjort efter de nye regler og vi mener derfor at det er for tidligt at

skærpe sanktionerne for de angivne overtrædelser.

Vi henviser herudover til Dansk Erhvervs høringssvar på dette område.

6 KRITISABEL SAMMENLÆGNING AF HØRINGER

Vi ønsker desuden at understrege, at sammenlægningen af to lovændringer i én høring er stærkt

kritisabelt. Der er tale om to styrelser og to forskellige love, som ikke har betydning for hinanden

– og det har ændringerne heller ikke. Det er ikke ordentligt lovarbejde at blande det sammen;

særligt ikke når der i markedsføringsloven er tale om så markant et forslag ift.

retoucheringsmærket.

Det ene lovforslag er ekstremt konkret og har en kun betydning for enkelte producenter,

hvorimod det andet lovforslag er langt mere indgribende og vidtgående og rammer alle

erhvervsdrivende, der laver kommunikation.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

KONKRETE BEMÆRKNINGER TIL LOVTEKSTEN

Som nævnt indledningsvis mener vi som udgangspunkt, at lovforslaget og lovgivningsprocessen

bør stoppes. Er der ikke opbakning til dette, bør der laves afgørende ændringer og tilpasninger

lovteksten.

§ 11c, stk . 1

Retoucheringsdefinition

Det er helt essentielt at definitionen på, hvornår noget betegnes som retoucheret, er fuldstændig

entydig, og der må ikke opstå et behov fortolkning. Det bør derfor fx angives klart i

bemærkningerne - fx i afsnittet øverst s. 53 - at mærkningen ikke omfatter lys, glossing, etc.

Mærkningsordningen

Hvis man vil skævvridningen til livs, så er det lige så vigtigt at det, influencere lægger op af egen

drift, bliver markeret på samme måde som det betalte indhold. Influencere med mange følgere

påvirker deres følgere uanset om det indhold, de lægger op, er af egen drift eller betalt

partnerskab.

Det er afgørende, at der ikke er juridisk usikkerhed omkring, hvorvidt en erhvervsdrivende

influencer kun skal markere de billeder, der reelt indeholder tredjemands kommercielle

interesser, men også influencerens egne billeder, der vil være markedsføring af det brand

influenceren er i sig selv og driver en forretning på. Samtidig bør man være opmærksom på, at

bemærkningerne ikke kun tager stilling til influencere, hvis lovgivningen dækker bredere.

Eksempler bør derfor afspejle bredt den virkelighed, lovgivningen skal fungere i.

§ 11c, stk . 2 – befø jelse til m inisteren

Vi bemærker, at ministeren får en meget bred beføjelse ift. selve retoucheringsmærket, hvor det

både handler om 1) hvordan man skal markere og 2) undtagelser til mærkningspligten. På den

baggrund er Kreativitet & Kommunikations forslag, at man enten sætter høringsarbejdet på

pause og tager sig tid til at lave en gennemarbejdet lovtekst med inddragelse af alle relevante

aktører. Alternativt, hvis det ikke er muligt, så er vores anbefaling af bekendtgørelsen hurtigst

muligt sendes i høring, så man reelt som erhvervsdrivende ved, hvad man skal indrette sig efter.

Man kan i den forbindelse overveje at lave et åbent møde inden bekendtgørelsen, hvor

Kreativitet & Kommunikation samt og andre interessenter kan deltage og høre ministerens

tanker.

For Kreativitet & Kommunikations medlemmer bliver det særligt afgørende,

hvordan der skal

mærkes – hvordan man rent praktiske mærker.

Men også hvilke undtagelser, der er, når det

skal skrives over i en bekendtgørelse.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Til § 3 Ik rafttræ delse

Kreativitet & Kommunikation ønsker at påpege vigtigheden af, at mærket er skal være

færdigudviklet minimum 6 måneder inden ikrafttrædelsen, da størstedelen af vores medlemmers

kampagner bliver produceret lang tid i forvejen. Hvis mærket skal fremgå, så skal

retoucheringsmærket være tilgængeligt tids nok til at kunne blive inkorporeret i kampagner

forud for ikrafttrædelsen.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Kreativitet & Kommunikation stiller sig som altid gerne til rådighed, hvis der skulle opstå

spørgsmål i forbindelse med ovenstående høringssvar eller hvis vi i øvrigt kan bidrage i

processen. Vi og vores medlemmer stiller gerne op med konkrete eksperter fra branchen.

De bedste hilsner,

Charlie Stjerneklar

Administrerende direktør

Kreativitet & Kommunikation

[email protected] |+45 22 68 54 54

www.kreakom.dk

| +45 33 13 44 44

Bredgade 19E | DK-1260 København K

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

18. august 2022

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om

markedsføring

Kosmetik- og hygiejnebranchen fremsætter hermed bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag om indførelse

af mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder mv.

Kosmetik- og hygiejnebranchen repræsenterer danske virksomheder, der fremstiller, importerer og distribuerer

kosmetiske produkter, herunder produkter til hudpleje, hårpleje og -farve, personlige plejeprodukter samt

hygiejneprodukter og produkter til vask- og rengøring.

Vi har stor forståelse for Regeringens og de øvrige partier i Folketingets ønske om at bekæmpe mistrivsel og lavt

selvværd blandt unge. Vi er dog tvivlende over for, om forslaget som fremlagt vil føre til det ønskede resultat.

Kosmetik- og hygiejnebranchen opfordrer til, at lovforslaget om indførelse af mærkningsordning for retoucherede

reklamebilleder mv. trækkes tilbage og først genfremsættes, når branchens aktører har været indkaldt til dialog om

vidensgrundlag, norske erfaringer og alternative løsninger med henblik på at finde en bæredygtig løsning i forhold til

målet.

For bemærkninger til lovforslaget henviser vi til Dansk Erhvervs høringssvar.

Venlig hilsen

Helle Fabiansen

Administrerende direktør

Kosmetik- og hygiejnebranchen

Kosmetik- og hygiejnebranchen·

Børsen · DK-1217 København K · CVR 20965428

+45 7225 5770 · [email protected] · www.kosmetikoghygiejne.dk

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

CR-X-3P-CR-185-0102/CABL

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Brevet er fremsendt pr. mail til

[email protected]

Att.: Mette Nysom Thomsen

Metroselskabets bemærkninger til høring om forslag til ændring af lov om

lattergas og lov om markedsføring

Styrelsens sagsnr.: EMN-00-01-000027

Metroselskabet har den 5. juli 2022 modtaget anmodning om udtalelse i

forbindelse med høring over forslag til ændring af lov om salg og markedsføring af

lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.

Forslaget til ændring af lov om lattergas har til formål at fastsætte nogle tiltag mod

brug af lattergas til beruselsesformål. Forslaget til ændring af markedsføringsloven

har til formål at indføre obligatoriske mærkningsordninger for retoucherede

reklamebilleder samt indføre mulighed for sanktioner.

Metroselskabet har gransket det fremsendte materiale og har ingen bemærkninger

hertil.

Hvis styrelsen har eventuelle spørgsmål til ovenstående, kan der rettes henvendelse

til Metroselskabet, Naboer og Ejendomme på mailadressen

[email protected].

Metroselskabet I/S

Metrovej 5

DK-2300 København S

m.dk

+45 3311 1700

[email protected]

2022-07-12

Med venlig hilsen

Caroline Binne Larsen

Naboer og Ejendomme

1/1

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Sendt pr. mail til

[email protected]

[email protected].

Mærkevareleverandørerne

Havnegade 39

DK-1058 København

Tlf.: (+45) 33 13 92 92

København den 18. august 2022

[email protected]

www.mldk.org

HØRINGSSVAR

VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALG OG MARKEDSFØRING AF LATTERGAS

TIL FORBRUGERE OG LOV OM MARKEDSFØRING

–

LOVFORSLAGETS §2

MÆRKNING AF RETOUCHEREDE REKLAMEBILLEDER

MLDK Mærkevareleverandørerne vil gerne takke for muligheden for at

afgive høringssvar til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af

lattergas til forbrugere og lov om markedsføring.

Dette høringssvar fokuserer udelukkende på lovforslagets §2, som

omhandler retouchering af reklamebilleder, da det har relevans for mange

af MLDK’s medlemsvirksomheder.

Retouchering af reklamebilleder kan ifølge forarbejderne til loven være

vildledende og være med til at skabe et usundt socialt og kropsligt pres for

at skulle se perfekt ud

–

særligt for børn og unge.

Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at en obligatorisk

mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder kan være med til at

skabe gennemsigtighed omkring brugen af retoucheret reklame og bidrage

til at bevidstgøre forbrugerne om, at fremstillingen af personerne i

reklamen afviger fra, hvordan personerne ser ud i virkeligheden, for i sidste

ende at nedbringe det sociale og kropslige pres hos særligt unge

forbrugere.

Hos MLDK Mærkevareleverandørerne og blandt dagligvareproducenterne

bakker vi fuldt ud op omkring forslagets intention om, at forhindre et

usundt pres for at at se perfekt ud - særligt for børn og unge.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

MLDK støtter således intentionen i lovforslaget, men ikke selve forslaget.

Vi har følgende primære kritikpunkter, særligt relateret til billeder på

produkters emballager.

Danske regler kan ende som handelshindring:

Lovforslaget er et problem

i forhold til den frie bevægelighed af varer inden for EU. Lovforslaget

indebærer, at der udvikles et fælles statsligt mærke, som altså kun er

lovpligtigt i Danmark. Det betyder, at produkter, som lovligt kan sælges i

andre EU-lande, ikke kan flyde frit ind i Danmark uden at have en unik

emballage for Danmark eller at blive ompakket.

Mange internationale dagligvareproducenter opererer på europæisk eller

nordisk niveau med emballagedesign, og de danske regler kommer derfor

til at virke som en reel handelshindring, jf. direktiv 94/62/EC, artikel 18.

Et unikt dansk mærkningskrav for emballager kan i forhold til EU-retten

efter vores opfattelse ikke begrundes i sundhedshensyn, bl.a. fordi det er

uproportionalt. Hvad angår mærkningskrav på emballage, har nationale

variationer mellem forskellige medlemsstater historisk set ført til klager

til Kommissionen i henhold til artikel 34 i TEUF. Det er sandsynligt, at det

også ville være tilfældet i Danmark.

Endvidere vil et behov for ompakning og unikke danske emballager være

fordyrende, og vil efter vores overbevisning, klart overstige 4 millioner

DKK årligt for branchen i økonomiske og administrative konsekvenser.

For kort tid til implementering:

Et andet problem er lovens ikrafttrædelse

allerede den 1. juli 2023.

I Norge blev en lignende lov med ikrafttrædelse 1. juli 2022 vedtaget med

kort varsel, og de nærmere regler om mærkningen blev udstedt af

Forbrukertilsynet den 17. juni 2022 (i det danske forslag er der en

tilsvarende bemyndigelse til Erhvervsministeren). Dette har medført

store og urimelige udfordringer for producenter, primært i forhold til

emballage-problematikken.

Mange dagligvareproducenter arbejder med deres emballager med lange

planlægnings-horisonter, fordi det er omfattende proces at ændre

emballagedesign og producere nye emballager, særligt for produkter som

sælges i flere lande. Denne lov skal først vedtages, og dernæst skal

Erhvervsministeren udarbejde en bekendtgørelse, der fastsætter regler

Mærkevareleverandørerne

Havnegade 39

DK-1058 København

Tlf.: (+45) 33 13 92 92

[email protected]

www.mldk.org

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

om, hvordan mærkning faktisk skal ske og eventuelle undtagelser til

mærkningspligten.

Derfor anser vi det som realistisk, at de endelige mærkningsregler først

udstedes i løbet af januar - juni 2023. Dette vil også, i Danmark, skabe

store og urimelige udfordringer for dagligvareproducenter for alle typer

af reklamematerialer, men særligt for emballager. Lovens ikrafttræden

bør derfor, efter vores vurdering, mindst udskydes til 1. juli 2024, forudsat

at de endelige regler udstedes senest 1. juli 2023.

Lovens anvendelsesområde skal defineres præcist:

Et tredje problem er

reglernes meget brede formuleringer og anvendelsesområde.

Der bliver udarbejdet en bekendtgørelse med regler om, hvad der faktisk

angiver, hvad der er ulovlige retoucheringer af kroppens facon, størrelse

eller hud. Det er uklart, hvad der kommer til at stå i denne

bekendtgørelse, fordi det overlades i princippet helt til

Erhvervsministeren at fastsætte de faktiske mærkningsregler.

Også her er der erfaringer fra Norge, hvor man allerede kort tid efter

lovens ikrafttræden måtte revidere de nærmere regler om mærkningen.

Dels er vi bekymrede for, at bekendtgørelsens indhold skaber en

handelshindring (se ovenfor under punkt 1) fordi produktemballager ikke

undtages mærkningskravet. Dels er vi bekymrede for, at lovens

anvendelsesområde bliver alt for omfattende.

Forslagets ordlyd siger enhver ændring af kroppens facon, størrelse eller

hud skal mærkes. Mange retoucheringer har rent praktiske/tekniske eller

billedæstetiske formål. Det kunne være at fjerne et hår, der stritter,

justere kontrasten på billedet, for at det bedre skal afspejle personens

virkelige udseende eller, som forarbejderne selv nævner, røde øjne eller

hårfarve. Sådanne retoucheringer er ikke vildledende og skaber ikke

usundt pres i forhold til urealistiske kropsidealer. Derfor bør lovens §11c

ordlyd være mere konkret og som minimum præcisere, at alene

retoucheringer, der som effekt skaber oplevelse af mere urealistiske

kropsidealer, skal mærkes.

Mærkevareleverandørerne

Havnegade 39

DK-1058 København

Tlf.: (+45) 33 13 92 92

[email protected]

www.mldk.org

Vi håber, at vi med dette høringssvar har ansporet til at kigge mod

erfaringer fra Norge. Dermed foreslår vi, at lovforslagets §2 trækkes tilbage

med det formål at give den lovforberedende proces ordentlig tid.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erfaringerne fra Norge kan indhentes og indarbejdes i lovforslaget, og

relevante parter fra erhvervslivet og berørte brancher kan inddrages.

Vi mener lovens anvendelsesområde bør præciseres væsentligt inden

loven fremsættes og gerne i dialog med berørte brancher, samt at lovens

ikrafttræden tager højde for en rimelig planlægningshorisont hos

producenterne.

Hos MLDK Mærkevareleverandørerne støtter vi fuldt ud intentionen om at

forhindre et usundt pres for kropsidealer og bidrager gerne til det videre

arbejde med loven.

Mærkevareleverandørerne

Havnegade 39

DK-1058 København

Tlf.: (+45) 33 13 92 92

[email protected]

www.mldk.org

Niels Jensen, CEO

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Helena Baungaard-Sørensen <[email protected]>

Sent:

16-08-2022 23:45:02 (UTC +02)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>; Tina Madsen

<[email protected]>

Cc:

Katrine Mau (EM-DEP) <[email protected]>

Subject:

Sagsnr. EMN-00-01-000027 - Bemærkning til lovforslag af 05-07-2022,

Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsministeriet

Kære Sikkerhedsstyrelsen og Tina Madsen,

Vedhæftet er bemærkninger til sagsnr. EMN-00-01-000027 med høringsfrist 18. august 2022.

I må gerne bekræfte modtagelse af denne mail og vedhæftede dokument med

bemærkningerne.

På forhånd mange tak.

Bedste hilsner,

Helena Baungaard-Sørensen

Founder & Owner af vandmærket 'no retouch'

Website:

http://www.no-retouch.com

Phone number: +45 22531178

E-mail: [email protected] // [email protected]

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sagsnr. EMN-00-01-000027

Bemærkninger til ”Forslag til Lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til for-

brugere og lov om markedsføring” (læs: advarsels-mærke på retoucherede billeder og reklamer i Danmark)

1. Forbud /

Advarselsmærke i

Norge, Frankrig og

Israel

”Den norske model” om et advarselsmærke er slet ikke norsk. Den stammer

faktisk fra Israel, som indførte dette i 2013 (læs mere om

den israelske

retoucherings-lov her fra Center of Israel Education).

Frankrig fulgte efter i 2017. (læs mere om

den franske lov her i artiklen fra

Forbes).

I Israel og Frankrig har de indført, at der skal stå på ALLE reklamer, hvis de er

retoucheret. Der er dog aldrig blevet indført et fælles ’forbudsmærke’, som

virksomhederne skal bruge. Det har og er op til deres egen fortolkning og

indtil videre, er der ikke givet nogle bøder/kontrol med dette.

Læs artikel om

dette i Jyllands-Posten her.

I 2021 publicerede Professor Rachel F. Rodgers og PhD Katherine Laveway

denne videnskabelige artikel, som grundigt undersøger den franske

retoucherings-lov.

Den kan læses her

og deres konklusion er bl.a.:

“In addition, it allows for the continued portrayal of unrealistic images, rather

than encouraging systemic change in the bodies portrayed.”

“In addition, experimental data strongly suggest that the addition of the

“photographie retouchée” label is not helpful for individuals exposed to media

images bearing it, while the law essentially continues to tolerate or even

support the use of digital modification in media imagery. As an example of an

attempted regulatory solution to the problem of unrealistic media images, the

French “photographie retouchée” law therefore emerges as unsuccessful.”

Denne

artikel fra the Washington Post

fra 2021 undersøger endvidere fordele

og ulemper ved ”den norske model” ved flere andre videnskabelige artikler.

2. Forslag om

advarselsmærke i

Københavns

Kommune i 2019

Forslag om et advarselsmærke på retoucherede reklamer blev sat til høring i

Teknik -og Miljøforvaltningen i april 2019 og nedstemt i juni 2019. Bl.a. ved

disse begrundelser.

Læs mere om det her i notatet fra Københavns Kommune.

”AFA

JCDecaux påpeger ”Det forventes derfor, at en fremtidig mærkning af

samtlige retoucherede reklamer vil have en særdeles negativ indvirkning på

AFA JCDecaux’ omsætning i København. Det vurderes, at forslaget kan ændre

omsætningspotentialet med

et trecifret millionbeløb

set over kontraktens

resterende løbetid.”

(AFA JCDecaux har kontrakt til 2030 og skal derved

kompenseres, hvis advarselsmærket skulle indføres).

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sagsnr. EMN-00-01-000027

”AFA JCDecaux nævner derfor igen muligheden for indførelsen af en positiv

mærkning igen, hvilket virksomheden mener bedre kan resultere i en realistisk,

praktisk mulighed for indførelse af en mærkningsordning”.

3. Intro af det positive

og frivillige

vandmærke

’no retouch’

’no retouch’ er skabt med det formål, at anerkende foto og reklamer for IKKE

at være retoucherede. Mærket blev iværksat i 2014. Ligesom f.eks.

Ø-

mærket,

som anerkender fødevarer for ikke at være fyldt med sprøjtegift og

pesticider,

Astma-Allergi mærket

på produkter uden allergifremkaldende

indhold, 'ingen parfume’, ’ ikke testet på dyr’, 'no sugar',

Fair-Trade mærket.

'no retouch' er derved ikke et forbud/advarselsmærkat, men et frivilligt og

positivt vandmærke/pejlemærke, som vil skabe stor anerkendelse for

virksomheden og forbrugeren. Læs mere her på

www.no-retouch.com.

Der er opnået Design og Varemærke patent i 2016 på ’no retouch’. Stifter

Helena Baungaard-Sørensen stiller dette til rådighed for Folketinget, for at

kunne frembringe det positive vandmærke/koncept.

4. Hvorfor navnet ’no

retouch’?

Det kan godt hedde noget andet og være et nyt mærke end det nuværende.

Navnet ’no retouch’ er søsat, fordi det er simpelt og hurtigt for både forbruger

og virksomhed at aflæse og afkode. Det virker hertil på et internationalt plan i

alle andre lande (f.eks. som FairTrade navnet) og det følger et af de mest

brugte hashtags

#nofilter.

Andre store bevægelsers navn indeholder ofte det, som man vil kæmpe imod.

Fx Kræftens Bekæmpelse, Plastic Change, CO2-neutral, Røgfri Fremtid, Astma-

Allergi etc. Så man ikke som forbruger skal have viden før man forstår hvad

mærket adresserer. F.eks. Svanemærket, hvor det ikke direkte fortæller, hvad

det dækker over og hvad mærket står for.

5. Hvad definerer

’retouchering’ og

hvor går grænsen?

Der findes flere forskellige definitioner på retouchering, men den overordnet

definition kan være al digital ændring/kropsforskønnelse på ansigt og krop.

Dvs. alle andre ’virkelige’ værktøjer såsom make-up, tøj, frisure, lyssætning

mv. er tilladt.

Cremefirmaet Dove har givet deres egen fortolkning, som

kan læses her.

har i 2019 lavet deres ’eget’ positive vandmærke ’no digital distortion’, som

kun Dove kan benytte.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sagsnr. EMN-00-01-000027

Det er i teorien en fin idé med et advarselsmærke. Men er det realistisk, at

det vil virke? Kender du til andre brancher ud over tobaksindustrien, som er

blevet påtvunget sådanne ‘advarselsmærker’ på deres reklamer/produkter -

og hvor at det rent faktisk har virket? Det svarer lidt til, at sætte et

’sprøjtegiftsmærke’ på alle æblerne i supermarkedet i stedet for, at hylde

med et Ø-mærke? Her er et eksempel med de forskellige ’brancher’ i dag:

6. Hvem kan definere

det endelige

’regelsæt’ for

mærket?

Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med professionelle fotografer og fx

fagfolk fra Dansk Fotografisk Forening, Dansk Annoncørforening/Dansk

Erhverv, Medierådet for Børn og Unge, Aller Medier, AFA JCDecaux

(reklamebureau for Københavns Kommune) og andre interessenter.

7. Hvordan kan det

søsættes og hvad

kan omkostninger

være?

Business Case:

’no retouch’ kan nemt følge den samme model, som er opsat

for ’Nøglehulsmærket’:

•

Nøglehullet er Miljø- og Fødevareministeriets officielle

ernæringsmærke, der på en enkel og synlig måde gør det nemmere at

finde de sundere fødevarer og madretter og når du handler.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sagsnr. EMN-00-01-000027

•

Brug af Nøglehullet i markedsføring af en fødevare er

frivillig og

vederlagsfrit, men forudsætter at virksomheden overholder kravene

i Nøglehulsbekendtgørelsen.

Brugen af Nøglehullet på fødevarer skal ikke anmeldes til den lokale

fødevarekontrolenhed.

•

- Derved skal der ikke den større godkendelsesproces i gang for

virksomheder, der ønsker, at benytte mærkningen af ’no retouch’. Men der vil

løbende være stikprøvekontrol, ligesom der i dag er ved brug af

Nøglehulsmærket, som alle kan benytte, hvis de overholder lovkravene.

Læs

mere her.

Der er i dag ansat 1 medarbejder, som varetager Nøglehulsmærket i

Danmark/under Fødevarestyrelsen og Fødevarekontrollen.

Bud på gode organisationer til, at kunne søsætte vandmærket:

Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge, LMS (Landsforeningen

for Selvskade og Spiseforstyrrelser), Videnscenteret Digitalt Ansvar, Dansk

Journalistforbund/Forbundet for Influencere og Bloggere, Dansk

Markedsføring, Danske Annoncører/Dansk Erhverv etc.

8. Det gør ingen

forskel, det er lige

så slemt med

plastik-operationer

eller at gå til

frisøren mv.

Der er nemlig rigeligt for især unge teenager og børn, at skulle forholde sig til

og ’leve’ op til i den virkelige verden, som det er i dag. Problemet med

retouchering er, at dette bliver det næste uopnåelige lag oven på deres og

vores egen forståelse/afspejling af hinanden. Og vi har (indtil videre) ikke en

iPad foran vores ansigt, når vi går ud af døren.

FairTrade-mærket har heller ikke løst alle verdens udfordringer med

underbetaling af arbejdere eller dårlige arbejdsvilkår. Det er startet småt, og

fået forbrugere og virksomheder til, at tage et positivt valg, hvis de har lyst til

det. Og vi kan også være ’Better than FairTrade’ – altså være og skabe endnu

bedre vilkår, end hvad FairTrade egentlig forlanger idag.

’ikke testet på dyr’/Cruelty-free kaninen har heller ikke elimineret alle

dyreforsøg i hverken hudpleje, make-up eller skønhedsbranchen.

’ingen sukker’ mærke på sodavand har heller ikke elimineret alle læskedrikke

med sukker eller afskaffet fedme i ét quickfix.

De økologiske kartofler fra Samsø er også fragtet via færge, herefter i en

diesel-lastvogn og pakket ind i en plastikpose. Alting kan altid optimeres –

men vi skal starte ét sted.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

<[email protected]>

Subject:

Søren F. Jensen <[email protected]>

16-08-2022 09:39:19 (UTC +02)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>; Tina Madsen

SV: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring

Til Sikringsstyrelsen

Radio- og tv-nævnet har modtaget høring over udkast til lov om ændring af lov om slag og markedsføring af

lattergas til forbrugere og lov om markedsføring med høringsfrist den 18. august 2022.

Radio- og tv-nævnet har ingen bemærkninger til udkastet.

På vegne af Radio- og tv-nævnet

Venlig hilsen

Søren F. Jensen

Specialkonsulent, cand.jur.

Medier

Slots- og Kulturstyrelsen

Hammerichsgade 14

1611 København V

T 33 95 42 00

M 33 73 33 27

[email protected]

slks.dk

Slots- og Kulturstyrelsen behandler dine oplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven.

Sådan håndterer vi dine personoplysninger.

Fra:

Lone Hansen <[email protected]>

Sendt:

5. juli 2022 15:18

Emne:

Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring

Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring.

Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022.

Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Venlig hilsen

Lone Hansen

Kommunikationskonsulent

Direkte: +45 33 73 20 88

Mobil: +45 25 43 16 21

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 89 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Categories:

Morten Brønnum Andersen <[email protected]>

16-08-2022 10:18:54 (UTC +02)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Tina Cort Pedersen <[email protected]>

Vedr. høringsliste - ændring af markedsføringsloven

Henrik

Til Sikkerhedsstyrelsen

Ang. den igangværende høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas

til forbrugere og lov om markedsføring

Jeg bemærker vedr. høringslisten, at nogle af de regionale trafikselskaber er på listen, mens andre er

fraværende, jf.

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/822325f1-6a07-42ee-859e-

ec633894bb09/H%C3%B8ringsliste%20lattergas.pdf

Kan jeg bede jer opdatere jeres udsendelseslister, så der ved lignende høringer endvidere fremsendes til:

NT,

[email protected]

FynBus,

[email protected]

Movia,

[email protected]

Trafikselskaberne i Danmark,

[email protected]

Med venlig hilsen

Morten Brønnum Andersen

Chefkonsulent

Trafikselskaberne i Danmark

Mobil: 2320 6131

Mail:

[email protected]