Tak for ordet. Opfindsomheden for en kortvarig rus er dæleme stor. Jeg ville aldrig selv have fundet på at trække gas ud af en lattergaspatron og ned i f.eks. en ballon for så at suge gassen ind og, ja, sagt ligeud samtidig blæse hjernen ud. Det er nemt, og det er billigt og åbenbart megapopulært. Opfindsomheden er også stor for at sælge lattergaspatroner til særlig unge mennesker på skæve tider af døgnet, som ikke just, som den socialdemokratiske ordfører også sagde, giver associationer til, at de unge er i gang med at banke lagkager sammen og lige tænker, at der skal lidt lattergas til flødeskumspatronen, så de kan pynte ordentligt op. Det er ikke måden at se på det her på. Den opfindsomhed har været lige lovlig stor, og nogle har helt uacceptabelt tjent penge på andres ulykke.
Det prøvede man med lovforslaget at sætte en stopper for ved bl.a. at begrænse, hvor mange patroner man kan købe, og hvor man kan købe dem. Det var rigtig fint, vi var glade for den aftale – altså lige indtil det viser sig, at så køber man selvfølgelig bare online. Og så køber man kæmpe patroner, som man slet ikke kan styre. Så blæser man for alvor hjernen ud. Det er jo det, der sker, og det er alvorligt.
Den opfindsomhed var dog forudsigelig. Det vidste vi godt. For når jeg havde håbet på, at den megen omtale dengang ville give forældre og unge anledning til at tage en drøftelse, så vi ikke overlader forældreansvaret til staten, så skete det desværre ikke. For vi kan jo ikke lovgive os ud af alting. Vi kan f.eks. ikke forudsige, om der er andre produkter, som kan anvendes som rusmiddel – der kan være noget, man kan kværne; der er noget, man kan gøre på andre måder – eller om der findes nogle smuthuller til salg af lattergas på trods af stramningerne, der her lægges op til.
I Det Konservative Folkeparti vil vi altid gerne tage ansvar, og vi synes, det er godt at begrænse brugen af lattergas som rusmiddel ved at skærpe reglerne for salg til forbrugere, kontrollere cvr-numrene, forbyde at besidde lattergas på offentligt tilgængelige steder, give muligheder for at lukke profiler og fjerne indhold på sociale medier. Det manglede bare.
Men vi har det meget stramt med decideret mysteryshopping, altså kontrol eller køb med skjult identitet. Det åbner en meget principiel diskussion, som vi på ingen måde har taget med det her lovforslag – en diskussion om etik og pålidelighed, om indsats versus tid, økonomi og besvær.
Ja, faktisk har det hele været frygtelig rodet med det her lovforslag. For tilbage i 2021 bliver vi informeret om, at evalueringen af det første lovforslag er der. Senere på året, tæt på jul, udsendes en mail med påtænkte initiativer og en melding om, at hvis man ikke siger noget, har man accepteret det – klassisk stiltiende accept på et tidspunkt af året, hvor Folketinget har allermest travlt. Det er efter min mening helt uacceptabelt, når der er tale om aftaler. Jeg opdager det dog først, da den daværende regering melder ud, at der er lavet en aftale om nye tiltag. Jeg opdager det først der, fordi ministeriet ved en fejl slet ikke har sendt en mail om stiltiende accept til Det Konservative Folkeparti. Det er, hvad der kan ske. Fejl sker, det er helt okay.
Men hvad der ikke må ske efter min mening, er, at så hører vi faktisk ikke en bønne, før det kommer til, at ministeriet kommer med et udkast til et lovforslag, hvor man så propper nogle andre tiltag på. Her kobler man det f.eks. sammen med et forbud mod retouchering af reklamebilleder. Det giver ingen mening. Lige pludselig er det to helt forskellige ting. Det melder jeg, og så har jeg ikke hørt noget, før vi får det her lovforslag ind ad døren.
Må jeg derfor benytte lejligheden til at sige klart og tydeligt: Få dog indkaldt til en reel forhandling om lattergas. Det kunne vi virkelig godt tænke os. Lad os få gennemgået evalueringen – det har vi aldrig fået – og lad os så se, om de foreslåede tiltag er det, der skal til, både når det gælder mysteryshopping, og når det gælder den meget vidtgående skærpelse af sanktionsniveauet. Så kan vi også se, om Det Konservative Folkeparti skal være med i aftalen, der ligger til grund for lovforslaget, hvilket det egentlig er anført i selve lovforslaget at vi er, men det er udeladt på fremsættelsen. Det var også en lille fejl, der er rigtig træls.
Lyder det ærlig talt ikke meget rimeligt, at vi lige skal have en vending? Det kan ikke passe, at vi igennem så lang tid ikke har fundet ud af, hvad der vender op og ned. Tak for det.