Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 88 Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 88
Folketinget 2022-23
Ændringsforslag stillet den [xx] 2023 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
L 88 Forslag til lov om forsikringsvirksomhed i tvær-
gående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og ska-
desforsikringsselskaber m.v.
(lov om forsikringsvirksomhed)
[af erhvervsministeren (Morten Bødskov)]
Af
erhvervsministeren:
Til § 214
1)
I
stk. 2,
udgår »og tillidsmand«, og »de pågældende om, at disse er villige« ændres til: »den pågældende
om, at denne er villig«.
[Krav til indstilling af tillidsmand i tilfælde af rekonstruktionsbegæring udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslagets § 214, stk. 2, indeholder krav til Finanstilsynets begæring om rekonstruktionsbehandling af en finan-
siel virksomhed, i henhold til bestemmelsens stk. 1. Der stilles bl.a. krav til, at Finanstilsynet skal indstille, hvem
der skal beskikkes som tillidsmand under rekonstruktionsbehandlingen.
Lovforslagets § 214, stk. 2, har til formål at fastsætte krav til rekonstruktionsbegæring, der ligner konkurslovens §
11, stk. 2.
Konkurslovens § 11, stk. 2, indeholder ikke længere krav, om indstilling til beskikkelse som tillidsmand under
rekonstruktionsbehandlingen.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 214, stk. 2, at ændre bestemmelsen således, at krav til beskikkelse af tillidsmand
udgår.
Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at de krav, der stilles til indlevering af rekonstruktionsbegæring i
henhold til lovforslagets § 214, stk. 2, er de samme krav, der stilles til indlevering af rekonstruktionsbegæring i
henhold til konkurslovens § 11, stk. 2.
Den foreslåede ændring er materiel.