Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 88 Bilag 4
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg Slotsplads 1
1240 København K
Forslag til lov om forsikringsvirksomhed (L 88/2022-
2023)
F&P bekræfter indledningsvist branchens fulde støtte til forslaget til lov om
forsikringsvirksomhed. Lovforslaget er resultatet af et godt samarbejde mel-
lem Erhvervsministeriet og Finanstilsynet på den ene side og F&P på den
anden side. Med forslaget er det
–
som også mange ordførere var inde på
under førstebehandlingen af L 88 den 18. april 2023
–
lykkedes at skabe enk-
lere og klarere rammer for den fremtidige regulering af forsikrings- og pen-
sionsselskaberne.
På trods af det gode samarbejde er der områder, hvor der er plads til forbed-
ringer. Da det ikke er alle emner, der egner sig til videre drøftelse på nuvæ-
rende tidspunkt, har F&P nedenfor begrænset sig til at kommentere på nogle
områder, hvor det er relativt enkelt at gøre lovforslaget klarere og mere prak-
tisk anvendeligt.
Afklaring af hvad det indebærer at bruge bankbegreber på for-
sikringsselskaber (§ 9, stk.1, nr. 14).
Definitionen af begrebet ”Eksponering” i lovforslagets § 9, stk. 1,
nr. 14 stam-
mer fra EU-reguleringen af banker. F&P har peget på, at både lovteksten og
lovbemærkningerne har fokus på kreditinstitutter og kreditinstitutprodukter
og ikke på forsikrings- og pensionsprodukter. F&P har derfor ønsket, at der i
lovbemærkningerne blev indsat en række relevante eksempler fra forsik-
rings- og pensionsbranchen for derved at begrænse den retlige usikkerhed
for selskaberne. Baggrunden er naturligvis, at der normalt er meget stor for-
skel på bank- og forsikringsvirksomhed.
Da dette kun i meget begrænset omfang er sket, ser F&P gerne, at ministeriet
og Finanstilsynet i dialog med branchen konkretiserer den praktiske række-
vidde af eksponeringsforbuddet for forsikringsselskaber.
02.05.2023
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
www.fogp.dk
Torben Weiss Garne
Underdirektør
Dir.
25382536
Sagsnr.
DokID
GES-2023-00062
462899
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser