Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 86 Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 86
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte
idrætsbegivenheder
(Styrket indsats mod hooliganer)
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stil-
lede ændringsforslag.
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer
sig, at fodbold er den største idrætsgren i Danmark. Ud over
at der er rigtig mange, der udøver sporten, er der også rigtig
mange, som godt kan lide at være tilskuere, når deres ynd-
lingshold spiller. De fleste kampe kan heldigvis afvikles i ro
og orden som familieudflugter, hvor man trygt kan tage børn
med, men desværre er der også kampe, som går op i urolig-
heder, hærværk og slåskampe, og som forpester trygheden
og fodboldoplevelsen for flertallet af fredelige tilskuere. Der
har desværre i nogle sammenhænge udviklet sig en usund
og uacceptabel voldskultur i forbindelse med visse højtpro-
filerede fodboldkampe. Kampene trækker af samme grund
helt urimeligt på politiets ressourcer og påfører arrangørerne
ekstraudgifter til øgede sikkerhedsforanstaltninger.
SF mener, at politiet i mange år har leveret en klog ind-
sats med fokus på dialog og nedskalering af konflikter. Der-
for er det også stærkt bekymrende, at vi ser vold og tilsvi-
ninger mod politi og f.eks. togstewards, at vi ser hærværk
og våben, som smugles ind på stadion, og at vi ser voldsepi-
soder, der går ud over uskyldige borgere, som tilfældigvis
opholder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Med
det in mente står det klart, at vi står over for et stigende
problem, der kræver politisk handling.
SF er enig i, at lovforslaget vil gøre det nemmere at give
karantæne ved grovere straffelovsovertrædelser, som f.eks.
når man kaster ting efter politiet, arrangerer slåskampe eller
medbringer våben til fodboldkampe. Det bliver ligeledes
nemmere at bortvise personer, som udviser en utryghedsska-
bende adfærd i forbindelse med fodboldkampe. De tiltag
bakker SF fuldt op om. Det er også nødvendigt, at politiet
kan hjælpe kontrollører med at få identificeret personer,
som ikke umiddelbart vil opgive deres navne og lade sig
identificere. Det er vigtigt at kunne identificere de personer,
der udgør problemet – ikke mindst, hvis man skal kunne
opretholde karantæner effektivt. SF opfordrer til, at der –
som efterspurgt af klubberne – findes en digital løsning, så
man kan udveksle oplysninger om karantæner. SF har i den
forbindelse noteret sig, at Justitsministeriet overvejer dette
forslag, og hvis det kræver en lovændring, vil SF se positivt
på det, da det er uholdbart, at man i dag benytter skrevne
lister. Derudover giver det også god mening, at der gives
mulighed for at tilbageholde fans på tilskuerpladserne, så de
ikke ryger i totterne på hinanden ved udgangen. Her er det
dog vigtigt, at politiet løbende foretager en risikovurdering,
så man altid anvender de værktøjer, der er passende i den
givne situation og ikke kommer til at konfliktoptrappe, hvis
indgrebene virker uproportionelle.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget bemærker, at ALT
selvfølgelig ønsker at bekæmpe hooliganisme, og påpeger
AX028848