L 86 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 86 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. marts 2023

Politikontoret

Freja Bruun

2022-10-0983

2764838

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbe-

givenheder

(Styrket indsats mod hooligans)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. februar 2023 til den 14.

marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Copenhagen

Business School (CBS) – CBS LAW, Dansk Boldspil-Union, Dansk Er-

hverv, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd,

Dansk Industri, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Divisionsforeningen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet, Hjælp Voldsofre, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Politiet og Anklage-

myndigheden, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes

Landsforening (KL), Kriminalforsorgsforeningen, Kulturministeriet, Kø-

benhavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Lev Uden Vold, Naalakkersuisut

(Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke), Offerrådgivningen i

Danmark, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Side 1/7

L 86 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rigspolitiet, samtlige byretter, Syddansk Universitet – Juridisk

Institut, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Vagt-

og Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Univer-

sitet – Juridisk Institut og Aarhus Universitet – Juridisk Institut.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

AGF, Brøndby IF, Dansk Boldspil-Union, Dansk Industri, Datatilsynet, Den

Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd, Divisi-

onsforeningen, Domstolsstyrelsen, F.C. København, FC Midtjylland, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet, Hjælp Voldsofre, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, HK Politiet og Anklagemyndigheden,

Naalakkersuisut (Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke), Po-

litiforbundet, Syddansk Universitet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

2. Generelt

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Danmarks domstole,

HK Politiet og Anklagemyndigheden, Naalakkersuisut (Departement

for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke), Vestre Landsret

Østre

Landsret

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

AGF, Brøndby IF, Dansk Boldspil-Union, Divisionsforeningen, F.C.

København

FC Midtjylland

har udtrykt tilfredshed med Justitsministe-

riets tilgang til processen og er glade for, at flere af de nødvendige tiltag

fremgår af lovforslaget.

Dansk Industri

har bemærket, at det er positivt, at der med lovforslaget

tages initiativ til at styrke sikkerheden omkring idrætsbegivenheder, så politi

og idrætsklubber kan skabe den nødvendige tryghed for tilskuere. Dansk

Side 2/7

L 86 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Industri udtrykker samtidig ros i forhold til ministeriets inddragelse af input

gennem ekspertgruppen bestående af udvalgte sportsklubber, Dansk Bold-

spil-Union og Divisionsforeningen.

Det Kriminalpræventive Råd

Syddansk Universitet

hilser tiltag, der

har til formål at skabe tryghed ved fodboldkampe, velkommen. Det Krimi-

nalpræventive Råd bemærker desuden, at fodboldkampe og andre sportsbe-

givenheder er aktiviteter, der bringer glæde, og som kan skabe sammenhold

og fællesskab på tværs af samfundet. Derfor er det vigtigt, at der er orden

og tryghed ved fodboldkampe, så fodbold er noget, alle kan have glæde af.

Det Kriminalpræventive Råd støtter derfor lovforslaget.

Hjælp Voldsofre

har bemærket, at foreningen støtter op om lovforslaget og

ikke har kommentarer til den konkrete udformning af de enkelte bestemmel-

ser. Hjælp Voldsofre opfatter lovforslaget som tryghedsskabende og som et

muligt middel til at minimere verbale og non-verbale overfald. Foreningen

bemærker, at lovforslaget vil være gavnligt for såvel de tilfældige foruret-

tede uden relation til hooligans som for personer med tilknytning til hooli-

gans.

Politiforbundet

har bemærket, at forbundet bifalder lovforslaget, og at for-

bundet i øvrigt ikke har bemærkninger.

3. Udvidet adgang til deling af oplysninger mellem politiet og idræts-

klubberne

AGF, Brøndby IF, Dansk Boldspil-Union, Dansk Industri, Divisionsfor-

eningen, F.C. København

FC Midtjylland

har bemærket, at parterne

anbefaler en tilpasning af lovforslaget – hvis Justitsministeriet ikke vurde-

rer, at der allerede er hjemmel hertil – således, at idrætsklubben efter kam-

pen kan fremsende videodokumentation til politiet, hvor gerningsmandens

ansigt tydeligt fremgår, og anmode politiet om videregivelse af overtræde-

rens navn, adresse og fødselsdato til brug for håndhævelse af privat karan-

tæne.

Lovforslagets § 1, nr. 3, angår politiets behandling af personoplysninger på

baggrund af en henvendelse fra autoriserede kontrollører. Forslaget omfat-

ter således ikke de autoriserede kontrollørers behandling af personoplys-

ninger, herunder eksempelvis ved fremsendelse af eventuel videodokumen-

tation til politiet. De autoriserede kontrollører skal således have

Side 3/7

L 86 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

behandlingshjemlen til at behandle, herunder videregive, sådant materiale

på baggrund af andet lovgrundlag såsom databeskyttelsesforordningen el-

ler tv-overvågningsloven. I det omfang der behandles almindelige person-

oplysninger, kunne et sådant behandlingsgrundlag eksempelvis findes i da-

tabeskyttelsesforordningen. Forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan f.eks.

udgøre et relevant behandlingsgrundlag, hvis de autoriserede kontrollører

ud fra en konkret vurdering finder, at behandlingen er nødvendig af hensyn

til udførelse af en opgave i samfundets interesse. Dette kunne f.eks. være,

fordi man ved at udstede en privat karantæne afholder en uromager fra at

skabe et utrygt og farligt miljø på stadionet. I den forbindelse bemærkes, at

private karantæner anses for et vigtigt supplement til de generelle karantæ-

ner, som politiet kan udstede.

Justitsministeriet har dog i lyset af bemærkningerne fra høringsparterne til-

passet lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkningerne hertil, herunder pkt.

2.2., med henblik på, at politiet kan yde bistand under – men også i forlæn-

gelse af – en bestemt idrætsbegivenhed.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det forudsættes, at materi-

ale, som de autoriserede kontrollører måtte sende til politiet, er afgrænset

til den konkrete tilskuer, at det er af en sådan kvalitet, at det vil være muligt

med tilstrækkelig sikkerhed at kunne identificere vedkommende, og at iden-

tifikationen sker på baggrund af politiets generelle kendskab til hooligan-

miljøet og de personer, der er en del af miljøet.

Datatilsynet

har bemærket, at databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

1, litra e, ikke kan fraviges, men alene kan og skal tilpasses i mere specifikke

nationale bestemmelser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2

og 3. Datatilsynet har i den forbindelse henvist til tilsynets bidrag til ”Erfa-

ringsindsamling i forbindelse med Justitsministeriets nationale evaluering

af databeskyttelsesreglerne”, afsnit 8 om offentlige myndigheders anven-

delse af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Datatilsynet

har opfordret til, at ovenstående afspejles i lovforslagets bemærkninger. Da-

tatilsynet forudsætter i øvrigt generelt, at de databeskyttelsesretlige regler

vil blive iagttaget i forbindelse med enhver behandling af personoplysninger

foranlediget af lovforslaget.

Justitsministeriet har tilrettet bemærkningerne i lovforslagets pkt. 2.2., så

de afspejler Datatilsynets bemærkninger.

Side 4/7

L 86 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

4. Tilbageholdelse af tilskuere på bestemte tilskuersektioner på det sted,

hvor idrætsbegivenheden afholdes

AGF, Brøndby IF, Dansk Boldspil-Union, Dansk Industri, Divisionsfor-

eningen, F.C. København

FC Midtjylland

har bemærket, at der vil

kunne opstå situationer undervejs i kampe, hvor tilbageholdelse af tilskuere

vil kunne afværge uroligheder. Parterne har i den forbindelse bemærket, at

lovforslaget lægger op til, at en tilbageholdelse kun kan ske, hvis der er truf-

fet beslutning herom før kampen, mens det af ekspertgruppens katalog frem-

går, at muligheden for at tilbageholde tilskuere bør kunne meddeles af poli-

tiet på baggrund af udviklingen i den konkrete kamp.

Som det fremgår af pkt. 2.4.1.2 i de almindelige bemærkninger til forslaget,

har politiet i medfør af politiloven § 5, stk. 1, til opgave at afværge fare for

forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den of-

fentlige sikkerhed. Dette omfatter f.eks. uroligheder i tilknytning til fodbold-

kampe.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.4.3.1 i de almindelige bemærkninger til

forslaget, vil den foreslåede bestemmelse ikke berøre politiets mulighed for

at gribe ind ud fra de indgrebsmuligheder, politiet har efter anden lovgiv-

ning, herunder politiloven, eller ud fra almindelige nødretlige betragtnin-

ger. Politiet har derfor og vil fortsat have mulighed for at kunne give påbud

om, at tilskuere skal blive på stadion, såfremt der under kampen udvikler

sig en konkret og nærliggende fare for uroligheder.

Syddansk Universitet

har bemærket, at tilbageholdelse af fodboldfans efter

kampe har været praktiseret i mange EU-lande, og at det giver politiet et

væsentligt redskab i forhold til at opretholde ro og orden ved de trods alt få

kampe, hvor der foreligger en særlig risiko for uroligheder. Det er grund-

læggende i tråd med god praksis, at politiet forud for afviklingen sammen

med arrangøren kan meddele påbud om tilbageholdelse af bestemte tilsku-

ersektioner efter en kamp, idet fodboldfans således er informeret om tiltaget

forud for ankomst til stadion frem for at blive negativt overraskede over

tiltaget. Det er vigtigt, at der foretages en politifaglig vurdering af tilbage-

holdelsens forventede effekt. For at kunne foretage denne vurdering kræves

der således en fortløbende og dynamisk risikovurdering, da man ellers risi-

kerer, i de tilfælde hvor fansene opfatter en tilbageholdelse som dispropor-

tional, at skabe en situation, der i sig selv rummer risici. Uanset om politiet

vurderer, at der er behov for at opretholde påbuddet om tilbageholdelse –

eller annullere påbuddet som konsekvens af en konkret vurdering i

Side 5/7

L 86 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

situationen – er det afgørende, at der føres en offensiv dialogindsats fra både

arrangører og politiets side med henblik på, at fansene får en forståelse for

den valgte indsats.

Som det fremgår af pkt. 2.4.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, vil det være en forudsætning for, at politiet kan udstede påbud om til-

bageholdelse af bestemte tilskuersektioner, at det politifagligt vurderes, at

tilbageholdelsen konkret vil bidrage til at afværge risikoen, og at samme

virkning ikke vil kunne opnås med mindre indgribende midler. Det fremgår

endvidere, at det forudsættes – inden der bliver tale om meddelelse af på-

buddet – at der finder en dialog sted mellem politiet og den pågældende

arrangør. Som det fremgår af pkt. 2.4.3.2, skal arrangøren og politiet of-

fentliggøre påbuddet. Arrangøren forudsættes at offentliggøre påbuddet i

forbindelse med billetsalget til den bestemte idrætsbegivenhed. Arrangøren

vil desuden skulle oplyse om påbuddet til de personer, der allerede har købt

billet eller har sæsonkort til den bestemte tilskuersektion på det sted, hvor

idrætsbegivenheden afholdes. Justitsministeriet har desuden fundet anled-

ning til at præcisere i pkt. 2.4.3.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, at arrangøren endvidere vil skulle oplyse om påbuddet under

kampen og umiddelbart efter kampen. Politiet vil skulle oplyse om påbuddet

på politi.dk.

5. Øvrige

AGF, Brøndby IF, Dansk Boldspil-Union, Dansk Industri, Divisionsfor-

eningen, F.C. København

FC Midtjylland

har bemærket, at der – så-

fremt det ikke allerede er muligt inden for gældende lovgivning – bør arbej-

des på en løsning, hvor politiets videregivelse af oplysninger til autoriserede

kontrollører om, hvilke personer der er meddelt generel karantæne efter § 2

i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, kan ske i et digitalt

format.

Justitsministeriet bemærker, at en sådan løsning forudsætter en ændring af

bekendtgørelse nr. 650 af 26. juni 2008 om sikkerhed ved bestemte idræts-

begivenheder, der således falder uden for rammerne af nærværende lov-

forslag. Justitsministeriet vil som led i implementeringen af den politiske

aftale i løbet af foråret 2023 se på en ændring af bekendtgørelsen, således

at delingen af oplysninger om generel karantæne mellem politi og klubber

kan blive mere tidssvarende.

Side 6/7

L 86 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det Kriminalpræventive Råd

har bemærket, at brugen af generel karan-

tæne er et meget vidtgående indgreb og et tiltag, som kan gives uden dom.

Rådet anbefaler derfor, at brugen af generel karantæne evalueres efter 2 år.

Justitsministeriet har noteret sig synspunktet og bemærker, at generel ka-

rantæne blev indført ved lov nr. 307 af 30. april 2008, og at der med nær-

værende lovforslag ikke lægges op til en ændring af betingelserne for, hvor-

når der kan meddeles generel karantæne. Som det fremgår af § 2, stk. 6, i

lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder bortfalder en generel ka-

rantæne, hvis den straffesag, som ligger til grund for karantænen, afgøres

endeligt med frifindelse eller påtaleopgivelse. Justitsministeriet finder ikke

anledning til at evaluere brugen af generel karantæne efter 2 år.

6. Økonomiske konsekvenser

Domstolsstyrelsen

har bemærket, at eventuelle merudgifter som følge af

dette lovforslag vil kunne holdes inden for den eksisterende økonomiske

ramme. Domstolsstyrelsen forbeholder sig dog retten til at genbesøge hørin-

gen, når og hvis styrelsen modtager et estimat på en eventuelt øget sagstil-

gang ved domstolene.

Justitsministeriet forventer, at lovforslaget vil medføre en begrænset sags-

tilgang ved domstolene.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er der

– ud over de ændringer, der fremgår ovenfor – i det fremsatte lovforslag

foretaget følgende indholdsmæssige ændringer:

Det fremgår nu af lovforslaget, at politiets mulighed for at give påbud

om at tilbageholde tilskuere på bestemte tilskuersektioner alene vil

skulle gælde ved højrisikokampe.

Det fremgår nu af lovforslaget, at politiets mulighed for at bortvise per-

soner, der udviser utryghedsskabende adfærd ved bestemte idrætsbegi-

venheder, alene vil skulle gælde ved højrisikokampe.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af ren lovteknisk eller

korrekturmæssig karakter.

Side 7/7