Tak for ordet. Ifølge DBU var der i 2022 næsten 360.000 medlemmer af en af de 1.545 fodboldklubber i Danmark, og dermed er fodbold klart den største idrætsgren herhjemme i Danmark, og ud over at der er rigtig mange, der udøver sporten, så er der også rigtig mange, som godt kan lide at kigge på sporten, enten i sofaen eller på stadion, når deres yndlingshold spiller. De fleste af kampene kan heldigvis afvikles i ro og mag som familieudflugter, hvor man kan tage børnene med, og det er kampe, som både giver glæde, spænding og samhørighed og en oplevelse af fællesskab. Men desværre er der altså også kampe, som går op i uroligheder og slåskampe, og som forpester trygheden for de tilskuere, som er fredelige, og som røver politiets kræfter og koster arrangørerne penge, fordi de så skal til at bruge en masse penge på vagter og kontrollører og alle mulige andre sikkerhedsforanstaltninger.
I 2013 lavede vi en række tiltag efter mange uroligheder i tilknytning til kampe, og nu er tiden nok kommet til, at vi laver en tilretning. Det sker efter en lang række voldsomme episoder i efteråret 2022, og jeg vil bare nævne nogle få af de begivenheder, som førte til, at man nedsatte den ekspertgruppe, som nu er kommet op med elementer til lovforslaget her. F.eks. var der fans for to danske hold, som havde overfaldet hinanden 500 km nede i Tyskland, og man måtte simpelt hen udkommandere ekstra kræfter, som man måtte indsætte ved grænsen. Så var der de polske fans, som gik amok, trak knive mod politiet, raserede en tribune og kom i nærkamp med politiet bagefter. Der var også flere ubehagelige røverier af trøjer fra modstandernes hold, bl.a. i et S-tog, som har været meget omtalt, efter en kamp, og i Jylland blev en bare 16-årig dreng omringet af fodboldfans og frarøvet sin fodboldtrøje. Det siger sig selv, at det ikke er i orden.
Jeg synes jo ellers, at politiet i mange år har ført en rigtig klog indsats med dialog, hvor de har nedskaleret konflikterne, men jeg synes, det var bekymrende, da Politiforbundets formand udtalte sig i forbindelse med urolighederne. Der sagde han nemlig:
»Vi ser vold mod politiet og stewards.« Det er nok dem i togene, tror jeg. »Vi ser hærværk og våben, som bliver smuglet med ind på stadion. Der er tilsvininger af politifolk, og med det in mente er det altså vores holdning, at det her er et stigende problem.«
Det er også derfor, at vi i SF bakker op i forhold til de her elementer i lovforslaget, nemlig at man nemmere kan give karantæne ved grovere straffelovsovertrædelser, som når man f.eks. kaster ting efter politiet og arrangerer slåskampe eller tager våben med, og at man nemmere kan bortvise personer, som udviser en utryghedsskabende adfærd. Det er også fint, at politiet kan hjælpe kontrollører med at få identificeret personer, som ikke bare lige vil opgive deres navne. Det er jo ret vigtigt, hvis man skal opretholde karantæner. Vi har også noteret os, at Justitsministeriet overvejer en digital løsning, som er ønsket af klubberne, så man kan udveksle oplysninger om karantæner. Måske var det i forbindelse med politiforliget, synes jeg at jeg kunne læse mellem linjerne. Det kræver nemlig en lovændring, men det er jo lidt urkomisk, at man i dag overleverer lister, kan man læse. Det burde man jo kunne håndtere digitalt.
Så giver det også god mening, at der er en mulighed for at tilbageholde fans på tilskuerpladserne, så de ikke ryger i totterne på hinanden i udgangen. Jeg vil dog sige, at jeg synes, at Syddansk Universitet peger på en vigtig pointe i den forbindelse, nemlig at politiet bør lave en løbende risikovurdering, så de ikke risikerer at skabe unødige konflikter, hvis indgrebet ikke virker passende til situationen – altså, at man får en fornemmelse af, at det er unfair at blive tilbageholdt eller bortvist. Jeg tror, det er vigtigt i den forbindelse at kommunikere meget tydeligt om, hvad der skal ske og hvorfor, så fansene er taget i hånden hele vejen. Det forebygger nemlig også konflikter.
Og så er der endelig noget så sjældent som en enighed fra højre til venstre – og der tænker jeg ikke politisk, men fra forskere og over til politiet og klubber – om forslagene, og det synes jeg er rigtig vigtigt. Så lad os bare skynde os at få vedtaget dem.
Til sidst vil jeg sige, at jeg også synes, at Det Kriminalpræventive Råd har en pointe i forhold til behovet for evaluering – ikke af karantæner i almindelighed, som de påpeger, men af hele området. Jeg synes faktisk, at vi har brug for mere viden om den voldelige adfærd, og hvordan vi forebygger den. Der var også engang, hvor vi troede, at vi ikke kunne forebygge partnervold, men da vi fik det kigget efter, åbenbarede der sig en hel masse muligheder for at gøre netop det, og derfor synes jeg også, at vi skal øve os i at få øje på de muligheder her. Tak for ordet.