Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)
L 85 Bilag 4
Offentligt
2693584_0001.png
Justitsministeren
Pia Olsen Dyhr, Inger Støjberg, Alex Vanopslagh, Søren Pape Po-
ulsen, Mai Villadsen, Martin Lidegaard, Pernille Vermund, Fran-
ciska Rosenkilde og Morten Messerschmidt
Kopi til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
Dato:
Dok.:
19. april 2023
2792257
Kære Pia Olsen Dyhr, Inger Støjberg, Alex Vanopslagh, Søren Pape Poul-
sen, Mai Villadsen, Martin Lidegaard, Pernille Vermund, Franciska Ro-
senkilde og Morten Messerschmidt
Tak for jeres opfølgende brev af 29. marts 2023, hvor I tilkendegiver jeres
opfattelse af, hvordan den kommende undersøgelseskommission om hjem-
sendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste bør til-
rettelægges.
Først og fremmest vil jeg gerne gentage, at jeg grundlæggende deler jeres
ønske om af hensyn til vores efterretningstjenesterne at undgå politisering
af sagen.
Som anført i mit brev af 9. februar 2023 er det bl.a. på den baggrund, at
regeringen i regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark
har tilkendegivet, at
der skal nedsættes en undersøgelseskommission til undersøgelse af beslut-
ningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretning-
stjeneste.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen – i respekt for den
verserende straffesag – tage stilling til behovet for en yderligere undersø-
gelseskommission og drøfte det med Folketinget, når sagen er afsluttet.
Som også anført i mit brev af 9. februar 2023 er uafhængighed og uvildighed
naturligvis af afgørende betydning, når der gennemføres en kommissions-
undersøgelse. Som det fremgår af det lovforslag om nedsættelse af undersø-
gelseskommissionen, som jeg fremsatte den 29. marts 2023, skal undersø-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Orientering om brev af 19. april 2023 vedrørende lovforslaget, fra justitsministeren
gelseskommissionens medlemmer samt kommissionens udspørger og øv-
rige medhjælpere være uvildige og uafhængige af de myndigheder, personer
mv., hvis forhold undersøges. Undersøgelseskommissionen vil skulle gen-
nemføre undersøgelsen i fuldstændig uafhængighed, og regeringen vil ikke
have mulighed for at påvirke undersøgelseskommissionens konklusioner.
Det ændrer ikke herpå, at undersøgelseskommissionen formelt vil blive ned-
sat af mig som justitsminister efter indstilling fra præsidenten for Vestre
Landsret.
Som I bemærker i jeres brev, fremgår det af det fremsatte lovforslag, at den
kommende undersøgelseskommission bør tilrettelægge sit arbejde, således
at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse
senest et år efter, at kommissionen er nedsat. Tidsrammen for kommissio-
nens undersøgelse er således udvidet i forhold til den version af lovforslaget,
som blev udsendt i offentlig høring.
Jeg har i den forbindelse noteret mig jeres ønske om at udvide afgrænsnin-
gen af undersøgelseskommissionens opgaver, og at der afholdes politiske
forhandlinger herom.
Der lægges med det fremsatte lovforslag op til, at afgrænsningen af under-
søgelseskommissionens opgaver fastsættes i loven. I forbindelse med be-
handlingen af lovforslaget vil der være lejlighed til at drøfte de spørgsmål,
som I rejser i jeres brev, ligesom jeg naturligvis står til rådighed for at be-
svare spørgsmål under udvalgsarbejdet. Jeg ser frem til de videre drøftelser
af lovforslaget i Folketinget.
Med venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2