L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)
L 85 Bilag 1
Offentligt

29. marts 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-

mussen

Sagsnr.: 2022-750-0910

Dok.:

2727326

Dato:

Kontor:

KOMMENTERET OVERSIGT

Forslag til lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af le-

dende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. februar 2023 til den 6.

marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Akademikerne (AC), Amnesty Internati-

onal, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsretten, Ase Lønmodtager,

Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Danmarks Frie Fagfor-

ening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Journalist-

forbund, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsy-

net, De Frie Funktionærer, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Særlige Klageret, Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed, Det Faglige Hus, Det Juridiske Fakultet,

Københavns Universitet, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Djøf,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvalt-

ningsjurister, FTF, Gadejuristen, HK Danmark, Oxfam IBIS, Institut for

Menneskerettigheder, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Uni-

versitet, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Institut for

Statskundskab, Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab, Aalborg

Universitet, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Internationale

Rehabilitation Center for Torture Victims, Juridisk Institut, Syddansk

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus

Universitet, Justitia, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-

satte, Kraka, Kristelig Fagforening (Krifa), Københavns Retshjælp, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),

Lederne, Ligebehandlingsnævnet, Nordisk Ministerråd, Offentligt Ansattes

Organisationer, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Procesbevillings-

nævnet, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, samtlige byretter, samtlige

kommuner, samtlige regioner, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlings-

fællesskab, Familieretshuset, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten, Ve-

ron, Vestre Landsret og Østre Landsret.

II. Høringssvarene til lovforslaget

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg,

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den

Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Djøf,

Familieretshuset, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menne-

skerettigheder, KL, Ligebehandlingsnævnet, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening, Rigsrevisionen, Tinglysningsretten, Vestre Landsret og Østre

Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i

kursiv.

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Regioner, Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed, Familieretshuset, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, KL

Politiforbundet

har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening, Ligebehandlingsnævnet, Rigsrevisionen

Tinglysningsretten

har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

Side 2/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

2. Om bisiddernes rettigheder, vidneførsel mv.

Advokatrådet

bemærker, at det kan give anledning til retssikkerhedsmæs-

sige betænkeligheder,

at vidneførsel søges begrænset til det ”strengt nød-

vendige”.

Som det fremgår af pkt. 1 i bemærkningerne til lovforslaget, gør der sig efter

regeringens opfattelse helt særlige omstændigheder gældende i forbindelse

med nedsættelsen af en undersøgelseskommission vedrørende efterretnings-

tjenesternes forhold. Særligt hensynet til at beskytte de klassificerede oplys-

ninger, som vil kunne indgå i undersøgelsen, medfører behov for at etablere

en særlig undersøgelsesform, som på en række punkter afviger fra undersø-

gelseskommissioner nedsat efter lov om undersøgelseskommissioner og

granskningskommissioner.

Det er således efter regeringens opfattelse nødvendigt bl.a., at der ved fast-

læggelsen af rammerne for undersøgelseskommissionen og dens opgaver

såvel som ved kommissionens gennemførelse og tilrettelæggelse af under-

søgelsen foretages en afvejning mellem på den ene side hensynet til ikke at

udbrede kendskabet til klassificerede oplysninger mere end strengt nødven-

digt og på den anden side hensynet til at skabe klarhed over centrale spørgs-

mål i det undersøgte forløb, herunder med henblik på at drage læring heraf

og skabe grundlag for at vurdere, om der foreligger forhold, der kan give

anledning til at søge et ansvar gjort gældende, eller om der ikke er anled-

ning hertil.

Rammerne for den foreslåede undersøgelseskommission vil på den bag-

grund tage afsæt i den undersøgelsesform, der blev benyttet ved lov nr. 1938

af 15. december 2020 om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsva-

rets Efterretningstjeneste. Undersøgelseskommissionen vil således på til-

svarende vis tage sit afsæt i den ordning, der gælder efter lov om undersø-

gelseskommissioner og granskningskommissioner, men på en række punk-

ter, hvor den nævnte hensynsafvejning tilsiger det, vil den afvige herfra.

Det fremgår på denne baggrund af den foreslåede bestemmelse i lovforsla-

gets § 7, stk. 1, at undersøgelseskommissionen kan anmode en person om at

afgive forklaring for kommissionen som vidne, hvis det ikke har været muligt

at få belyst et spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer, at det

er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.

Side 3/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

Som anført i bemærkninger til bestemmelsen skal dette ses i lyset af lov-

forslagets § 4, stk. 1, 2. pkt., om, at undersøgelsen skal tilrettelægges og

gennemføres på en sådan måde, at forholdet til fremmede magter, hensynet

til statens sikkerhed, sagens opklaring eller til tredjemand ikke skades. Den

foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at sagsoplysningen i undersøgel-

seskommissionen i videst muligt omfang vil skulle ske på grundlag af det

foreliggende skriftlige materiale.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at undersøgelseskommissionen

–

for at få

et spørgsmål tilstrækkeligt belyst

–

finder det nødvendigt, at der afgives for-

klaring om spørgsmålet, og den foreslåede bestemmelse vil derfor give mu-

lighed for, at der kan gennemføres afhøringer, hvis det ikke har været muligt

at få belyst et givet spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer,

at det er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.

Den foreslåede bestemmelse er således udtryk for, at undersøgelseskommis-

sionen ved tilrettelæggelsen af sin undersøgelse skal foretage en afvejning

af på den ene side hensynet til en tilstrækkelig undersøgelse af de forhold,

der omfattes af undersøgelsen, og på den anden side det tungtvejende hen-

syn til at begrænse udbredelsen af kendskabet til det klassificerede materi-

ale, der vil kunne indgå i undersøgelsen.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere

lovforslaget på dette punkt.

Danske Advokater

bemærker, at den ret, som bisidderen har efter lov om

undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner til at overvære

alle vidneforklaringer med deraf følgende mulighed for at gennemføre kon-

traafhøring, også bør gælde for denne undersøgelse.

Djøf

bemærker, at bisidderrettigheder og adgangen til vidneførsel er ind-

skrænket mere, end hensynet til beskyttelsen af klassificerede oplysninger

kan begrunde, henset til, at kommissionsmedlemmer, udspørger, sekretari-

atsmedlemmer og bisiddere alle skal være sikkerhedsgodkendt til højeste

sikkerhedsniveau. Djøf mener ikke, at den justering, der blev vedtaget i for-

bindelse med Folketingets behandling af lovforslag nr. L 53 om undersø-

gelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste i forhold

til bisidderens mulighed for at overvære andre forklaringer end sin egen kli-

ents, etablerer den nødvendige balance i forhold til retssikkerheden for de

personer, der er omfattet af undersøgelsen.

Side 4/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

Danske Advokater

Akademikerne

har tilsluttet sig Djøfs bemærknin-

ger.

Som anført ovenfor gør der sig efter regeringens opfattelse helt særlige om-

stændigheder gældende i forbindelse med nedsættelsen af en undersøgelses-

kommission vedrørende efterretningstjenesternes forhold. Særligt hensynet

til at beskytte de klassificerede oplysninger, som vil kunne indgå i undersø-

gelsen, medfører behov for at etablere en særlig undersøgelsesform, som på

en række punkter afviger fra undersøgelseskommissioner nedsat efter lov

om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.

Som det fremgår af pkt. 2.2.6 i bemærkningerne til lovforslaget, bygger ud-

formningen af bisidderordningen i lovforslaget på en afbalancering af hen-

synet til at sikre, at kendskab til de ofte meget fortrolige oplysninger ikke

udbredes mere end absolut nødvendigt, over for hensynet til, at bisidderne

skal have mulighed for på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde at va-

retage deres klienters interesser i forbindelse med undersøgelsen.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 1, 1.

pkt., at bisidderen har ret til at overvære afhøringer af sin klient i undersø-

gelseskommissionen. Efter forslaget vil en bisidder som udgangspunkt alene

have adgang til at overvære afhøringer af sin egen klient. Denne ret vil være

ubetinget.

Det fremgår derudover af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12,

stk. 1, 2. pkt., at undersøgelseskommissionen kan give bisidderen adgang til

at overvære afhøringer af andre, hvis væsentlige hensyn til bisidderens mu-

lighed for at varetage sin klients interesser taler for det. Der sigtes herved

til tilfælde, hvor der efter kommissionens opfattelse i lyset af det, der hidtil

er fremkommet i undersøgelsen, kan blive spørgsmål om at afgive bela-

stende ansvarsvurderinger af en persons forhold.

Der skal ved beslutningen om, hvorvidt væsentlige hensyn til bisidderens

mulighed for at varetage sin klients interesser taler for, at bisidderen kan

gives adgang til at overvære afhøringer af andre, desuden ske en afvejning

over for hensynet til at sikre, at kendskab til de klassificerede oplysninger

spredes mindst muligt.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere

lovforslaget på dette punkt.

Side 5/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

Advokatrådet

bemærker, at bisidderens adgang til materiale begrænses til

”det materiale, der er af betydning for den pågældendes klient”. Advokatrå-

det foreslår, at det i bemærkningerne præciseres, at alt materiale, som klien-

ten historisk har eller kan have haft adgang til, er omfattet, ligesom adgan-

gen naturligvis må omfatte alt materiale, som udspørgeren kan overveje at

anvende, og at bisidderen bør gives en videre adgang til udskrifter, end hvad

der lægges op til i lovforslagets § 12, stk. 2.

Som anført ovenfor gør der sig efter regeringens opfattelse helt særlige om-

stændigheder gældende i forbindelse med nedsættelsen af en undersøgelses-

kommission vedrørende efterretningstjenesternes forhold. Særligt hensynet

til at beskytte de klassificerede oplysninger, som vil kunne indgå i undersø-

gelsen, medfører behov for at etablere en særlig undersøgelsesform, som på

en række punkter afviger fra undersøgelseskommissioner nedsat efter lov

om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.

Om bisidderes adgang til materiale fremgår det af den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 12, stk. 2, 1. pkt., at undersøgelseskommissionen skal

give bisidderen adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, der er af

betydning for den pågældendes klient.

Det er forudsat, at det relevante materiale i praksis stilles til rådighed i sik-

rede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndigheder på Forsvarsmini-

steriets område. På den baggrund er bisidderens ret til at gøre sig bekendt

med materialet ikke formuleret som en ret til at få det udleveret. Bisidderen

vil i stedet skulle gøre sig bekendt med det relevante materiale ved at gen-

nemgå materialet i de sikrede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndig-

heder på Forsvarsministeriets område, som forudsættes stillet til rådighed

for undersøgelseskommissionen.

Det fremgår derudover af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12,

stk. 2, 2. pkt., at bisidderen har ret til at gøre sig bekendt med udskrift af

forklaringer afgivet af klienten og af forklaringer afgivet af andre i det om-

fang, bisidderen har haft adgang til at overvære disse efter stk. 1, 2. pkt.

Bisidderen vil således som udgangspunkt alene have adgang til at gøre sig

bekendt med udskrifter af forklaringer afgivet af bisidderens egen klient. I

det omfang, bisidderen efter den foreslåede § 12, stk. 1, 2. pkt., har haft

adgang til at overvære andre forklaringer, fordi væsentlige hensyn til bisid-

derens mulighed for at varetage sin klients interesser taler for det, vil

Side 6/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

bisidderen endvidere efter forslaget have adgang til at gøre sig bekendt med

udskrifter af sådanne forklaringer.

Der henvises også for så vidt angår bisidderens adgang til at gøre sig be-

kendt med udskrifter af forklaringer til bemærkningerne til lovforslagets §

5, hvorefter det er forudsat, at det relevante materiale stilles til rådighed i

sikrede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndigheder på Forsvarsmi-

nisteriets område, som undersøgelseskommissionen råder over. Dette vil så-

ledes også i relevant omfang gælde udskrifter af forklaringer fra møder i

undersøgelseskommissionen. Der henvises endvidere til den generelle for-

udsætning i forslagets § 4, stk. 1, 2. pkt., om, at undersøgelsen skal tilrette-

lægges og gennemføres på en sådan måde, at forholdet til fremmede magter,

hensynet til statens sikkerhed, sagens opklaring eller til tredjemand ikke

skades.

Justitsministeriet mener på denne baggrund, at de foreslåede regler om bi-

sidderes adgang til materiale på en passende måde balancerer hensynet til

at sikre, at kendskab til de ofte meget fortrolige oplysninger ikke udbredes

mere end absolut nødvendigt, og hensynet til, at bisidderne skal have mu-

lighed for på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde at varetage deres

klienters interesser i forbindelse med undersøgelsen. Justitsministeriet har

på den baggrund ikke fundet anledning til at justere lovforslaget på dette

punkt.

3. Om afgrænsningen af kommissionens opgaver

Retspolitisk Forening

anbefaler, at kommissionens arbejdsopgaver udvi-

des, således at kommissionen får mandat til også at fremkomme med forslag

til styrkelse af beføjelserne for de respektive kontrolorganer, herunder især

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1,

vil undersøgelseskommissionen have til opgave at undersøge forløbet ved-

rørende tjenestefritagelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterret-

ningstjeneste, der fandt sted i august 2020. Kommissionen skal i den forbin-

delse undersøge, om der i forbindelse med tjenestefritagelsen blev varetaget

usaglige hensyn.

Undersøgelseskommissionen vil skulle undersøge forløbet vedrørende tje-

nestefritagelsen af de fem medarbejdere, der blev tjenestefritaget på

Side 7/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

baggrund af den kritik, der blev rejst af Tilsynet med Efterretningstjene-

sterne i august 2020.

Justitsministeriet offentliggjorde den 8. juni 2022 en rapport om erfarin-

gerne med PET-loven. Det fremgår bl.a. af rapporten, at der er anledning

til at overveje, om der på visse områder bør foretages ændringer af de ram-

mer, PET-loven sætter. Det gælder bl.a. i forhold til rammerne for tilsyn og

kontrol med PET. Forsvarsministeriet arbejder desuden på en revision af

FE-loven, hvor der vil blive set på rammerne for tilsyn og kontrol med For-

svarets Efterretningstjeneste. Regeringen ser frem til at drøfte bl.a. de ram-

mer, der skal gælde for tilsyn og kontrol med efterretningstjenesterne, med

Folketingets partier.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere

lovforslaget på dette punkt.

4. Om kommissionens adgang til materiale

Advokatrådet

anbefaler, at det tilføjes til bemærkningerne, at relevante

myndigheder på eget initiativ bør forsyne undersøgelseskommissionen med

sådant materiale, som efter myndighedens egen opfattelse er eller kan være

relevant, at kommissionen kan anmode vidner om at udlevere materiale,

som ikke tilhører myndighederne, og at den enkelte myndighed skal oplyse

over for kommissionen, hvilket materiale myndigheden har adgang til.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 1, 1. pkt.,

at enhver har pligt til at stille dokumenter og andet foreliggende materiale

til rådighed for undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder

om det.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, har

den til formål at sikre, at undersøgelseskommissionen kan få alle relevante

oplysninger frem. Det forudsættes, at kommissionen alene fremsætter an-

modning om udlevering af materiale, hvis kommissionen finder, at det er

relevant for undersøgelsen.

Det forudsættes i den forbindelse, at man i de myndigheder, der bliver an-

modet om at udlevere materiale, foretager en forholdsvis bred afgrænsning

af det materiale, der skønnes relevant for undersøgelsen, således at der også

medtages materiale, hvor det kan give anledning til tvivl, hvorvidt

Side 8/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

materialet er af betydning for undersøgelsen. Det forudsættes endvidere, at

medarbejdere i de berørte myndigheder, der er anmodet om materiale, her-

efter bistår kommissionen med at gennemgå og sortere materialet med hen-

blik på mere præcist at fastlægge, hvilket materiale der er relevant for un-

dersøgelsen.

Hvis kommissionen bliver bekendt med, at der eksisterer relevant materiale,

som ikke indgår i det materiale, der allerede er stillet til rådighed, vil kom-

missionen specifikt kunne fremsætte en anmodning vedrørende sådant ma-

teriale.

Udtrykket materiale skal, i overensstemmelse med, hvad der gælder efter

lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, forstås i

meget vid betydning. Det omfatter ikke blot dokumenter i traditionel for-

stand, herunder i elektronisk form, men også f.eks. lyd- og videooptagelser

og lignende.

Som det videre fremgår af bemærkningerne, omfatter den foreslåede be-

stemmelse alt foreliggende materiale, herunder interne dokumenter, hånd-

skrevne notater mv. Den foreslåede bestemmelse omfatter også personlige

eller private papirer som f.eks. dagbøger eller lignende, i det omfang sådant

materiale er relevant for undersøgelsen.

I lyset af det klassificerede materiale, som vil kunne indgå i den foreslåede

undersøgelse, forudsættes det

–

af hensyn til at undgå risiko for utilsigtet

spredning af materialet

–

at sådant materiale i praksis vil skulle stilles til

rådighed i sikrede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndigheder på

Forsvarsministeriets område, som undersøgelseskommissionen råder over.

Lokalerne vil skulle sikres i overensstemmelse med relevante forskrifter her-

for, herunder cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbe-

skyttelse af informationer (sikkerhedscirkulæret).

Der er ikke med den foreslåede bestemmelse taget nærmere stilling til, hvor-

dan sådant materiale i praksis skal stilles til rådighed. Det må således over-

lades til kommissionen efter drøftelse med de berørte myndigheder, der an-

modes om at stille materiale til rådighed, at træffe nærmere beslutning

herom.

Justitsministeriet kan i tilknytning hertil oplyse, at det fremgår af bemærk-

ningerne til lovforslagets § 5, stk. 1, 2. pkt., at det materiale, der er relevant

Side 9/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

for undersøgelsen, som det helt klare udgangspunkt vil være myndigheds-

materiale, dvs. materiale, der er indgået til eller udarbejdet af en myndighed

eller af ministre og embedsmænd i embeds medfør. Såfremt private opteg-

nelser mv. måtte have betydning for undersøgelsen, gælder pligten til at

stille materiale til rådighed også for sådant privat materiale.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af lovforslagets § 6,

stk. 1, at undersøgelseskommissionen kan give pålæg om, at materialet stil-

les til rådighed for kommissionen, hvis den pligt, der er nævnt i § 5, stk. 1,

ikke opfyldes.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere

lovforslaget på dette punkt.

5. Om kommissionens ansvarsvurderinger

Advokatrådet

bemærker, at der er helt særlige grunde til forsigtighed i den

eventuelle vurdering af enkeltpersoner, jf. § 3, stk. 2, i en undersøgelsesform

som den foreliggende sammenlignet med undersøgelseskommissioner i al-

mindelighed, blandt andet ud fra den fysiske gennemførelse af undersøgel-

sen, at vidneførelse begrænses til, hvad det er ”strengt nødvendigt”, og at

bisidderens adgang til materiale er begrænset.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets 3, stk. 2, at under-

søgelseskommissionen på grundlag af kommissionens undersøgelse skal ud-

tale sig om, hvorvidt der foreligger grundlag for, at det offentlige søger no-

gen draget til ansvar.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, at den i stk. 2 nævnte

udtalelse alene skal afgives i det omfang, ingen af undersøgelseskommissi-

onens medlemmer finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Dette gælder tilsvarende efter lov om undersøgelseskommissioner og

granskningskommissioner.

Beslutningen om, hvorvidt det er forsvarligt at foretage retlige vurderinger,

skal træffes på grundlag af en vurdering af de eventuelle problemer vedrø-

rende de involverede personers retssikkerhed. F.eks. kan den inkvisitoriske

procesform føre til, at medlemmerne efter en konkret vurdering mener, at

det vil være uforsvarligt at udtale sig

–

selv i forsigtige vendinger

–

Side 10/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

retlige spørgsmål, fordi medlemmerne finder, at der er risiko for, at proces-

formen har haft indflydelse på bevisvurderingen eller på fremlæggelsen af

de retlige spørgsmål, og at denne indflydelse kan gøre det retssikkerheds-

mæssigt betænkeligt, at medlemmerne, der har stået for undersøgelsen, også

skal foretage den retlige vurdering.

Det vil selvsagt også være muligt for en bisidder at rejse dette spørgsmål,

hvis bisidderen mener, at der er anledning til det. Medlemmernes beslutning

kan også gå ud på, at der foretages en retlig vurdering, men at den er be-

grænset i forhold til, hvad kommissionen er blevet anmodet om. Man kan

også forestille sig, at medlemmerne finder, at der i forhold til nogle af de

berørte personer kan foretages retlige vurderinger i videre omfang end i

forhold til andre personer.

Det forudsættes, at alle medlemmerne er enige om, at der bør foretages ret-

lige vurderinger. Finder blot ét af medlemmerne, at sådanne vurderinger

ikke bør foretages, skal de øvrige medlemmer rette sig efter det.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere

lovforslaget på dette punkt.

6. Om kommissionens afgivelse af beretning mv.

Advokatrådet

bifalder, at der tilsigtes en større grad af offentlighed om be-

retningen, end det var tilfældet med lov nr. 1938 af 15. december 2020. Ad-

vokatrådet foreslår, at det i bemærkningerne tilføjes, at den offentliggjorte

beretning inden for det muliges rammer skal indeholde en beskrivelse af

sagsoplysning.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 22, stk. 1, 1.

pkt., at undersøgelseskommissionen afgiver en beretning om resultatet af

sin undersøgelse.

Beretningen skal indeholde en tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål,

som undersøgelseskommissionen efter forslagets § 3, stk. 1, skal undersøge.

Det er imidlertid samtidig vigtigt, at efterretningstjenestens aktuelle og

fremtidige virkemuligheder, herunder i forhold til udenlandske samarbejds-

partnere, ikke skades.

Side 11/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere

lovforslaget på dette punkt.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at lovforslaget ændres, såle-

des at Tilsynet med Efterretningstjenesterne sikres en ret til indsigt i en

eventuel klassificeret beretning, såfremt undersøgelseskommissionen udar-

bejder en sådan.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1,

vil undersøgelseskommissionen have til opgave at undersøge forløbet ved-

rørende tjenestefritagelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterret-

ningstjeneste, der fandt sted i august 2020. Kommissionen skal i den forbin-

delse undersøge, om der i forbindelse med tjenestefritagelsen blev varetaget

usaglige hensyn.

Undersøgelseskommissionen vil skulle undersøge forløbet vedrørende tje-

nestefritagelsen af de fem medarbejdere, der blev tjenestefritaget på bag-

grund af den kritik, der blev rejst af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i

august 2020.

Som anført ovenfor gør der sig efter regeringens opfattelse helt særlige om-

stændigheder gældende i forbindelse med nedsættelsen af en undersøgelses-

kommission vedrørende efterretningstjenesternes forhold. Særligt hensynet

til at beskytte de klassificerede oplysninger, som vil kunne indgå i undersø-

gelsen, medfører behov for at etablere en særlig undersøgelsesform, som på

en række punkter afviger fra undersøgelseskommissioner nedsat efter lov

om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.

Bl.a. har det givet anledning til særlige overvejelser i relation til undersø-

gelseskommissionens beretning og offentliggørelse heraf. Det er vigtigt, at

beretningen indeholder en fyldestgørende redegørelse for de spørgsmål,

som undersøgelseskommissionen efter forslagets § 3, stk. 1, skal undersøge.

Det er imidlertid samtidig vigtigt, at efterretningstjenestens aktuelle og

fremtidige virkemuligheder, herunder i forhold til udenlandske samarbejds-

partnere, ikke skades.

Af hensyn til at skabe mulighed for offentlighed om resultaterne af undersø-

gelseskommissionens undersøgelse følger det af den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 22, stk. 1, at undersøgelseskommissionens beretning

vil skulle udarbejdes og offentliggøres i en form, som ikke indeholder

Side 12/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter, statens

sikkerhed eller tredjemand.

Såfremt kommissionen vurderer, at en sådan beretning ikke indeholder en

tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål, som undersøgelseskommission

skal undersøge, vil kommissionen kunne udarbejde en yderligere beretning,

som vil skulle afgives til justitsministeren.

Kommissionen bør dog bestræbe sig på at give en tilstrækkelig redegørelse

i den beretning, som vil skulle udarbejdes og offentliggøres i en form, som

ikke indeholder informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede

magter, statens sikkerhed eller tredjemand.

Der bør derfor alene udarbejdes en yderligere beretning til justitsministe-

ren, hvis kommissionen vurderer, at det er nødvendigt at beskrive informa-

tioner, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed

eller tredjemand, for at give en tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål,

som undersøgelseskommission skal undersøge.

Hvad angår spørgsmålet om Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang

til kommissionens eventuelle yderligere beretning, bemærkes det, at der ikke

med lovforslaget er taget stilling til, om Tilsynet skal have adgang til beret-

ningen. Hvis Tilsynet, når kommissionsundersøgelsen er afsluttet, ønsker at

få adgang til beretningen, vil der som udgangspunkt blive set positivt på et

sådant ønske.

7. Om udpegningen af kommissionens medlemmer mv.

Vestre Landsret

bemærker, at undersøgelseskommissionen skal bestå af tre

landsdommere fra Vestre Landsret, og at tre landsdommere som udgangs-

punkt svarer til en landsretsafdeling. Vestre Landsret har i den forbindelse

anført, at landsretten

–

ligesom domstolene i øvrigt

–

har for lange sagsbe-

handlingstider, og at landsretten derfor forudsætter, at der kan findes en ord-

ning for kompensation af landsretten som følge af, at der på ny afgives tre

dommere til en undersøgelseskommission. Vestre Landsret ønsker i øvrigt

ikke at udtale sig om udkastet.

Østre Landsret

har tilsluttet sig Vestre Landsrets bemærkninger, og ønsker

i øvrigt ikke at udtale sig om udkastet.

Side 13/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

Den Danske Dommerforening

har tilsluttet sig Vestre Landsrets bemærk-

ninger, og ønsker i øvrigt ikke at udtale sig nærmere om udkastet. Den Dan-

ske Dommerforening bemærker dog, at dommeres og andre domstolsansat-

tes deltagelse i kommissionsundersøgelser udgør en naturlig og

–

som de

senere år har vist

–

regelmæssig del af domstolenes samlede virke. Den Dan-

ske Dommerforening har videre anført, at selv om der i sagens natur er tale

om midlertidige opgaver, og selv om der typisk også afsættes midler til at

dække de involverede dommeres fravær fra deres hovedstillinger, indebærer

kommissioner ikke desto mindre et ikke ubetydeligt ressourcetræk såvel for

de embeder, som stiller medarbejdere til rådighed, som for domstolene som

sådan. Den Danske Dommerforening har i den forbindelse bemærket, at de

dommere, der udpeges til undersøgelseskommissioner sædvanligvis er er-

farne landsdommere. Endelig anfører Den Danske Dommerforening, at det

er vigtigt, at der tages højde for dette

–

både i det konkrete tilfælde og på

mere overordnet plan.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne og har stor forståelse for

situationen ved Vestre Landsret. Justitsministeriet har noteret sig behovet

for at finde en passende ordning til imødekommelse af de nævnte behov.

III. Lovforslaget

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til at foretage ændringer

i lovforslaget.

Som det fremgår af justitsministerens brev af 23. februar 2023, som samme

dag blev oversendt til Udvalget for Forretningsordenen (Alm. del, bilag 47),

fremgik det af det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring, at

undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde, således at den så

vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest

seks måneder, efter at kommissionen er nedsat.

Som det videre fremgår af brevet, vil der i lyset af den debat, der har været

om den kommende undersøgelse, blive lagt op til at fastsætte en længere

frist for kommissionens arbejde i det lovforslag, som vil blive fremsat for

Folketinget.

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der

derfor foretaget en ændring i bl.a. bemærkningerne til lovforslagets § 22,

således at det nu fremgår, at undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge

Side 14/15

L 85 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt

sit arbejde, således at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet

af sin undersøgelse senest et år efter, at kommissionen er nedsat.

Der er herudover foretaget visse ændringer af sproglig, lovteknisk og redak-

tionel karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.

Side 15/15