L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 84 Bilag 1
Offentligt

LIGESTILLINGSVURDERING

AF LOVFORSLAG

Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejds-

vilkår

29. marts 2023

J.nr. 2023 - 720

CAIJ

Baggrund

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske

Union (arbejdsvilkårsdirektivet) i dansk lovgivning.

Implementeringen af arbejdsvilkårsdirektivet har efter sædvanlig praksis på det ar-

bejdsretlige område været drøftet i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsud-

valg. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) har i den forbindelse indgået en forståelsesaftale af 30. juni 2022 om imple-

mentering af arbejdsvilkårsdirektivet, hvori der tages stilling til, hvordan forskellige

af arbejdsvilkårsdirektivets elementer vil kunne implementeres lovgivningsmæssigt.

Ifølge arbejdsvilkårsdirektivet har arbejdsmarkederne undergået vidtrækkende for-

andringer som følge af den demografiske udvikling og digitaliseringen siden vedta-

gelsen af Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt

til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelses-

forholdet (herefter ansættelsesbevisdirektivet). Dette har ført til, at der er skabt nye

ansættelsesformer, som har medført usikkerhed om gældende rettigheder og social

beskyttelse, og der er derfor et øget behov for, at arbejdstagerne underrettes fuldt om

deres væsentlige arbejdsvilkår.

Lovforslaget omhandler arbejdsgivers pligt til at oplyse lønmodtager om vilkårene i

et ansættelsesforhold og visse materielle arbejdsvilkår. I den forbindelse fastsættes

regler om tvistløsning, bevisbyrde og sanktion mv. Lovforslaget erstatter den gæl-

dende ansættelsesbevislov, men kan ses som en udvidelse eller udbygning af ansæt-

telsesbevisloven.

Formål

Lovforslaget, som implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, har bl.a. til formål at fast-

sætte minimumskrav til oplysninger om de væsentlige punkter i ansættelsesforholdet

for at sikre alle arbejdstagere i Den Europæiske Union en passende grad af gennem-

sigtighed og at tilvejebringe større forudsigelighed for så vidt angår deres arbejds-

vilkår.

Lovforslaget indeholder overordnet to former for rettigheder for arbejdstagere. Den

ene form for rettigheder, de formelle rettigheder, omhandler krav på oplysninger om

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

vilkår i ansættelsesforholdet. Den anden form for rettigheder, de materielle rettighe-

der, omhandler forskellige vilkår ved selve ansættelsen, fx et maksimum over en

eventuel prøvetids længde.

Lovforslagets udvidelse af oplysningspligten i forhold til gældende regler, vil i sær-

deleshed komme de lønmodtagere til gode, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er

begrænset eller marginal, herunder lønmodtagere, hvis ansættelsesform adskiller sig

fra traditionel ansættelse, forstået som tidsubegrænset og på fuld tid.

Indførelsen af visse materielle rettigheder vil også i særdeleshed komme lønmodta-

gere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er begrænset eller marginal, til gode, idet

flere af disse rettigheder først og fremmest vil have betydning for sådanne lønmod-

tagere. Eksempelvis angår visse af rettighederne lønmodtagere, hvis arbejdsmønster

er helt eller overvejende uforudsigeligt, eller lønmodtagere, der er ansat på tilkalde-

basis.

På Søfartsområdet gælder direktivets oplysningspligter i vidt omfang allerede og di-

rektivets materielle rettigheder implementeres ved ændringer i lov om søfarendes

ansættelsesforhold m.v. med en tilsvarende bestemmelse som i lovforslaget i forhold

til overenskomstdækning. Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. gælder for en-

hver person, som er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et dansk skib, og som

ikke udelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn.

Den primære målgruppe

•

Lønmodtagere med et ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske

arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt tre timer pr. uge i en referenceperiode

på fire på hinanden følgende uger.

Lønmodtagere med et ansættelsesforhold, hvor der ikke på forhånd er fastsat en

garanteret mængde betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse (“0-ti-

mers kontrakter”).

Alle private og offentlige danske arbejdsgivere

Arbejdsmarkedets parter

De sekundære målgrupper

•

Det bemærkes, at loven ikke finder anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgi-

veren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet samt de mate-

rielle rettigheder følger af kollektiv overenskomst og denne indeholder regler, der

som minimum svarer til de pågældende bestemmelser i direktivet. For lønmodtagere,

der er omfattet af overenskomster indgået mellem de mest repræsentative arbejds-

markedsparter, og som dækker hele det danske område, og som sikrer en overordnet

beskyttelse, finder de materielle bestemmelser i loven ikke anvendelse.

Samlet vurdering

Ifølge tal fra registreret Beskæftigelse for Lønmodtagere var der i november måned

i perioden 2019-2021 gennemsnitligt registreret 2.605.231 personer i et ansættelses-

forhold med en arbejdstid på mere end gennemsnitligt 3 timer om ugen i mindst 4

uger. Af disse personer var fordelingen 48 pct. kvinder og 52 pct. mænd.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Der vil således være tæt på lige mange mænd og kvinder, som omfattes af lovforsla-

get. Lovforslaget vurderes således ikke at have negative ligestillingsmæssige konse-

kvenser, idet der ikke er forskel på lovforslagets konsekvenser for henholdsvis en

mand eller en kvinde

–

hverken direkte eller indirekte.

Ifølge tal fra registreret Beskæftigelse for Lønmodtagere var der i november måned

i perioden 2019-2021 gennemsnitligt registreret 151.217 personer i et ansættelses-

forhold, med en arbejdstid på mindre end gennemsnitligt 3 timer om ugen i mindst

4 uger. Af disse personer var fordelingen 54 pct. kvinder og 46 pct. mænd. Det be-

mærkes, at ansættelser på 0-timers kontrakter ikke indgår i opgørelsen.

Der vil således være tæt på lige mange mand og kvinder, som ikke omfattes af lov-

forslaget, og der er derfor ikke grundlag for at vurdere at én gruppes stilles væsentligt

ringere end den anden.

Lovforslaget vurderes således samlet set ikke at have ligestillingsmæssige konse-

kvenser.