L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 84 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 257912 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Ankestyrelsen ] --

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

L 84 - Bilag 1

Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Departementet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.:

230161).

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

23. august 2022

J.nr. 22-36529

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 2 -- [ Aktdokument ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Postenheden ([email protected])

Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Anders Levy ([email protected])

ATP - Anders Østergaard ([email protected])

Sv: Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring

23-08-2022 10:35

Vedr. BM's j. nr. 2021-9687

Ankenævnet for ATP m.m. har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse

arbejdsvilkår.

Venlig hilsen

Anders Østergaard

Sekretær

Ankenævnet for ATP m.m.

Advokatrådet ([email protected]), Akademikerne ([email protected]), Ankenævnet foor

Søfartsforhold ([email protected]), Ankestyrelsen ([email protected]), ATP ([email protected]), Business

Danmark ([email protected]), Business Danmark Centralorganisationens Fællesudvalg

([email protected]), CO-søfart ([email protected]), DANMARKS FRIE FAGFORENING

ADMINISTRATIONEN ([email protected]), Dansk Erhverv (høring ([email protected]), Danske

Advokater ([email protected]), Danske Rederier ([email protected]), Danske Regioner

([email protected]), Datatilsynet ([email protected]), DEN DANSKE DOMMERFORENING

([email protected]), DI Byggeri ([email protected]), Erhvervsstyrelsen ([email protected]),

finanssektorens arbejdsgiverforening ([email protected]), FORENINGEN DANSKE REVISORER ([email protected]),

Forhandlingsfællesskabet ([email protected]), Færdselsstyrelsen ([email protected]),

GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE ([email protected]), HK Service

([email protected]), Indenrigs- og Boligministeriet ([email protected]), Kommunernes Landsforening

([email protected]), Kooperationen ([email protected]), Lederne Søfart ([email protected]),

Lærernes Centralorganisation ([email protected]), Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ([email protected]),

S/I Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd ([email protected]), SMV Danmark ([email protected]),

Team Effektiv Regulering ([email protected]), Udbetaling Danmark ([email protected]), Udbetaling

Danmark ([email protected]), 3F ([email protected]), 3F Privat Service, Hotel og

Restauation ([email protected]), 3F Sømændene ([email protected]), ATP's Ankenævn ([email protected]),

Arbejdsretten ([email protected]), Kristian Bak ([email protected]), Bolig- og Planstyrelsen

([email protected]), Danmarks Fiskeriforening (mail ([email protected]), Danmarks Pelagiske

Producentorganisation ([email protected]), Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Dansk Metal ([email protected]), Det Faglige Hus - A-kasse ([email protected]),

Digitaliseringsstyrelsen ([email protected]), 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse ([email protected]),

Fagbevægelsens Hovedorganisation ([email protected]), Faglig Fælles Forbund 3F ([email protected]), Finansministeriets

postkasse ([email protected]), Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ([email protected]), Fiskernes Forbund

([email protected]), FOA - fag og arbejde ([email protected]), Forsvarsministeriet ([email protected]), Frie

Funktionærer ([email protected]), IDT Arbejdsgiver ([email protected]), Kristelig Fagbevægelse KRIFA

([email protected]), Landbrug & Førevarer ([email protected]), LEDERNE ([email protected]),

Maskinmestrenes Forening ([email protected]), Skatteministeriet ([email protected]), Social- og Ældreministeriet

([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), Transportministeriet ([email protected]), UFM FP DEP - UFM

Departement ([email protected])

Postenheden ([email protected])

Fra:

Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring

Titel:

E-mailtitel:

Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161)

15-08-2022 14:28

Sendt:

Til:

Hermed fremsendes Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring.

Venlig hilsen

Sagsstyringsenheden

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20 | 1060 København K

T 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk

Ministry of Employment

Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen

T +45 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 3 -- [ Arbejdsretten - Vedr. Høring Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i… --

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Postenheden ([email protected])

Arbejdsretten ([email protected])

Arbejdsretten - Vedr. Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring

Arbejdsretten - Vedr. Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.:

230161)

07-09-2022 14:24

Fra:

Tine Vuust <[email protected]>

Sendt:

7. september 2022 11:27

Til:

Arbejdsretten <[email protected]>

Emne:

SV: Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161)

Ingen bemærkninger…

Med venlig hilsen

Tine Vuust, landsdommer

Sekretariatsleder

Telefon 33956721

[email protected]

Sådan behandler vi personoplysninger

Fra:

Postenheden <[email protected]>

Sendt:

15. august 2022 14:28

Til:

3F <[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauation <[email protected]>; 3F

Sømændene <[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikerne <[email protected]>;

Ankenævnet foor Søfartsforhold <[email protected]>; Post ATP-Anke <[email protected]>; Ankestyrelsen

<[email protected]>; Arbejdsretten <[email protected]>; ATP <[email protected]>; Kristian Bak <[email protected]>; Bolig-

og Planstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; Business Danmark <[email protected]>; Business

Danmark Centralorganisationens Fællesudvalg <[email protected]>; CO-søfart <[email protected]>; Danmarks

Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; DANMARKS FRIE FAGFORENING ADMINISTRATIONEN <[email protected]>;

Danmarks Pelagiske Producentorganisation <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk

Erhverv (høring) <[email protected]>;

[email protected];

Dansk Metal <[email protected]>; Danske

Advokater <[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; Danske Regioner

<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; DEN DANSKE DOMMERFORENING

<[email protected]>; Det Faglige Hus - A-kasse <[email protected]>; DI Byggeri

<[email protected]>; FM Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse

<[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; Faglig Fælles

Forbund 3F <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; finanssektorens arbejdsgiverforening

<[email protected]>; Fiskeriets Arbejdsmiljøråd <[email protected]>; Fiskernes Forbund <[email protected]>; FOA - fag

og arbejde <[email protected]>; FORENINGEN DANSKE REVISORER <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet

<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>;

Færdselsstyrelsen <[email protected]>; GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; HK

Service <[email protected]>; IDT Arbejdsgiver <[email protected]>; Indenrigs- og Boligministeriet

<[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Kooperationen <[email protected]>; Kristelig

Fagbevægelse KRIFA <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; LEDERNE <[email protected]>;

Lederne Søfart <[email protected]>; Lærernes Centralorganisation <[email protected]>; Maskinmestrenes

Forening <[email protected]>; MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen <[email protected]>; S/I Handelsflådens

Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd <[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; SMV Danmark

<[email protected]>; Social- og Ældreministeriet <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; Team Effektiv

Regulering <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Udbetaling Danmark

<[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>; UFM FP DEP - UFM

Departement <[email protected]>

Emne:

Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161)

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Hermed fremsendes Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring.

Venlig hilsen

Sagsstyringsenheden

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20 | 1060 København K

T 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk

Ministry of Employment

Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen

T +45 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 4 -- [ 22-0161.3 ] --

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 5 -- [ Akademikernes høringssvar til forslag til Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsv… --

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

J.nr. 2021-9687

Akademikernes høringssvar til forslag til Lov om ansættel-

sesbeviser og visse arbejdsvilkår

Akademikerne støtter overordnet op om lovforslaget, som har til formål

at implementere Arbejdsvilkårsdirektivet (EU 2019/1152) i dansk lov-

givning.

Akademikerne finder det særligt positivt, at der med direktivet og lov-

forslaget sigtes mod at forbedre arbejdsvilkårene ved at fremme mere

gennemsigtige og forudsigelig ansættelse, og at dette også har til hen-

sigt at blive udbredt til lønmodtagere med en løsere tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. I den forbindelse bør det dog bemærkes, at tilkaldevika-

rer i mange situationer er at henregne til gruppen med løsere tilknytning

og befinder sig i en særlig sårbar situation, og derfor er det uforståeligt,

at disse ikke omfattes af lovforslaget fuldt ud, uanset det antal timer de

faktisk arbejder - der kan i den forbindelse henvises til direktivets præ-

ambelbemærkning 12.

Mere konkret skal det bemærkes til de enkelte bestemmelser:

Lovforslagets § 1, stk. 5.

Lovforslaget lægger op til, at direktivets materielle rettigheder ikke fin-

der direkte anvendelse for lønmodtagere, der er omfattet af kollektive

overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative parter i

Danmark, og som dækker hele det danske område, og sikrer den over-

ordnede beskyttelse af de pågældende lønmodtagere jf. direktivets arti-

kel 14.

Akademikerne skal i den forbindelse bemærke, at arbejdsmarkedspar-

terne på akademikerområdet endnu ikke har forholdt sig til, om akade-

mikeroverenskomsterne sikrer den overordnede beskyttelse i direktivets

forstand i forhold til de materielle bestemmelser i direktivets kapitel 3

og i henhold til direktivets formål.

Det følger af lovforslagets bemærkninger, at FH og DA har drøftet ind-

holdet af arbejdsvilkårsdirektivets kapitel 3 (art. 8-13) i forhold til de

overenskomster, der er indgået af FH's medlemmer og DA's medlemmer

samt medlemmer heraf. Det fremgår endvidere, at ved vurderingen af

Den 8. september 2022

Sagsnr. S-2022-926

Dok.nr. D-2022-48188

jdj/bef

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

hvorvidt overenskomsterne respekterer den overordnede beskyttelse af

lønmodtageren ved fastsættelse af arbejdsvilkår, der er forskellige fra

dem, som er fastlagt i art. 8-13 og direktivets formål, som udtrykt i art.

1, stk. 1, er FH og DA enige om, at en række nærmere oplistede ele-

menter kan indgå.

Akademikerne må tage et forbehold for, om de oplistede elementer er

relevante i forhold til vurderingen på akademikerområdet, indtil dette

har været drøftet med arbejdsgivermodparterne på akademikerområdet.

Tilsvarende må tages et forbehold for udfaldet af disse drøftelser i for-

hold til om overenskomsterne sikrer den overordnede beskyttelse i di-

rektivets forstand, eller om bestemmelserne i direktivets kapitel 3 skal

implementeres i overenskomsterne helt eller delvist.

§ 6 Prøvetid

Akademikerne finder det vanskeligt at opretholde funktionærlovens § 2,

stk. 5 og stk. 6 i forhold til tidsbegrænsede ansættelsesforhold, når det

fremgår af direktivet, at det skal sikres, at prøvetiden står i et rimeligt

forhold til kontraktens varighed. Akademikerne skal derfor foreslå, at

også tidsbegrænsede ansatte funktionærer omfattes af reglen om, at

prøvetiden højst kan udgøre en fjerdedel af ansættelsestiden, dog mak-

simalt 3 måneder.

Akademikerne skal desuden henstille til, at der i forbindelse med imple-

menteringen af direktivets artikel 8 tillige sker konsekvensændringer i

Funktionærlovens § 2b, så 1-års grænsen nedsættes til 6 måneder.

Funktionærer er i realiteten prøvetidsansatte i det første år, når funktio-

nærloven ikke giver adgang til godtgørelse for urimelig afskedigelse, før

man har været ansat i et år. Dette er ikke i overensstemmelse med di-

rektivets artikel 8, der indfører et maksimum på 6 måneder for prøvetid.

I § 6, stk. 3 foreslås det, at der ikke kan aftales yderligere prøvetid i

forbindelse med forlængelse eller fornyelse af et tidsbegrænset ansæt-

telsesforhold. I direktivets artikel 8, stk. 2 nævnes fornyelse af en kon-

trakt vedrørende samme funktion og opgaver. Akademikerne skal derfor

foreslå, at der ikke kan indføres ny prøvetid ved en genansættelse inden

for 6 måneder i en stilling med samme funktion eller opgaver, som man

allerede har bestået prøvetiden i ved en tidligere ansættelse.

§ 7 Sideløbende ansættelse

Akademikerne finder, at de nævnte uforenelighedsbegrænsninger i lov-

forslagets § 7, stk. 2 er unødvendige, og risikerer at føre til en ind-

skrænkning af den direktivsikrede ret til sideløbende ansættelse.

I stedet kan der henvises til den almindelige loyalitetsforpligtelse i et

ansættelsesforhold samt lov om forretningshemmeligheder og markeds-

føringslovens regler om beskyttelse af forretningshemmeligheder, som

sikrer mod uberettiget videregivelse eller udnyttelse af forretningshem-

Side 2 af 3

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

meligheder, hvilket bør være tilstrækkeligt til, at der er behov for at

anvende yderligere uforenelighedsbegrænsninger.

Hensynet til ”integriteten i den offentlige forvaltning” må antages allere-

de i dag at være reguleret af decorumkravet for offentlige ansatte samt

habilitetsregler og tavshedsbestemmelser i forvaltningsloven m.v. Det

må derfor tydeliggøres i lovforslaget, at der ikke med lovforslagets § 7,

stk. 2 indføres en yderligere indskrænkning af retten til sideløbende an-

sættelse, end der allerede gælder for offentligt ansatte.

§ 16 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Lovforslagets § 16, stk. 3, fastsætter, at arbejdsgiver alene skal udleve-

re eller supplere dokumenter for allerede ansatte den 1. januar 2023,

når det sker efter anmodning. Anmodningen skal efterkommes senest

efter 8 uger.

Fristen bør følge lovens almindelige udgangspunkt, dvs. 7 dage hhv. 1

måned, afhængigt af hvilke oplysninger, der er tale om.

Lovforslaget kunne desuden godt tydeliggøre, hvordan man skal forhol-

de sig til de materielle rettigheder i lovens §§ 6-11 i forhold til de an-

sættelseskontrakter, hvor der ved lovens ikrafttrædelse er aftalt vilkår,

der er ringere end lovens §§ 6-11, og hvor ansættelsesforholdet ikke er

omfattet af en kollektiv overenskomst. Eksempelvis bør det sikres enten

i lovteksten eller i bemærkningerne til lovudkastets § 7, jf. § 16, at for-

buddet i § 7 mod, at arbejdsgiveren søger at hindre lønmodtageren i at

tage sideløbende beskæftigelse, træder i kraft umiddelbart samtidig med

lovens ikrafttræden og med den virkning, at et eksisterende forbud

f.eks. i en ansættelseskontrakt mod bibeskæftigelse er ugyldigt.

Endelig skal det bemærkes, at direktivet skulle have været implemente-

ret i national ret den 1. august 2022. Lovforslaget mangler derfor at

forholde sig til, hvordan lønmodtagere i perioden fra den 1. august og

frem til lovforslagets foreslåede ikrafttrædelse den 1. januar 2023 får

adgang til deres direktivsikrede rettigheder i det omfang, at de ikke alle-

rede har dem.

Tjenestemænd

Akademikerne savner i øvrigt, at lovforslaget tager stilling til de særlige

regler for tjenestemænd fx om prøveansættelse.

Med venlig hilsen

Jesper David Jensen

D: 22495862

E: [email protected]

Side 3 af 3

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 6 -- [ SV Høring Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring j.nr. 2021 … --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Anders Levy ([email protected])

Heidi Hovmann Nonbo ([email protected])

Per Dyrholm ([email protected])

SV: Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring j.nr. 2021 - 9687

09-09-2022 10:01

Krifa har følgende bemærkninger til udkastet om implementering arbejdsvilkårsdirektivet.

Det er generelt positivt, at der med direktivet og lovforslaget indføres bedre regulering af ansættelsesvilkårene for

lønmodtagerne.

Indførelsen af materielle bestemmelser og afskedigelsesbeskyttelse er en klar forstærkning af lønmodtagernes

retsstilling.

§1, stk. 4-5 Forskelsbehandling af Fagforeninger

Der er i lovforslaget lagt op til en de facto forskelsbehandling mellem de fagspecifikke og de tværfaglige

fagforeninger. Tværfaglige fagforeninger tegner også overenskomster, men vil alt andet lige yderst sjældent være de

mest repræsentative.

Loven lægger op til en meget snæver reguleringsmulighed for de tværfaglige i stk.4 og en reel fritagelse for at følge

dele af loven for de fagspecifikke i stk. 5. Denne forskelsbehandling bygger angivelig på den antagelse at fagspecifikke

overenskomster er gode fordi de er indgået af ”rigtige” fagforeninger og tværfaglige overenskomster er dårlige fordi

de er indgået af de ”forkerte”. Det er et usagligt princip, at det afgørende for implementeringen via overenskomster,

er hvem der er parter i en kollektiv aftale, og ikke indholdet i aftalen.

Dette vil, som vi har set det så ofte før, gøre det mindre attraktivt for virksomheder at tegne overenskomster med

f.eks. Krifa. Krifa og andre fagforeninger vil gerne have lige muligheder og kan ikke acceptere, at lovgiver igen og igen

indfører den slags bestemmelser, der gør det vanskeligere at lave sammenhængende overenskomster.

Vi har set dette talrige gange – senest i ferieloven, men havde også diskussionen under vedtagelsen af

godskørselsloven. Her lykkedes det først i sidste øjeblik at undgå et rent 3F monopol på godstransport.

Bestemmelsen er et ublu forsøg på at bære yderligt brænde til bålet, hvor nogle fagforeninger synes i deres ret til at

bekæmpe andre via lovgivning og alle andre metoder. Et frit fagforeningsvalg indebærer også en lige adgang for

fagforeninger til at virke i Danmark.

I ansættelsesbevisloven fandtes denne sondring ikke.

Begrundelse for at undtage noget af oplysningspligten fra 7 dages-fristen jf. § 3, stk. 1 2. pkt. (§ 3, stk. 2, nr.

6,8,9,13-15)

Det virker uoverskueligt og gør det svært for både lønmodtager og arbejdsgiver at agere i, at skulle overholde 2

forskellige frister for oplysningspligten. Især henset til, at oplysningerne ofte gives i en samlet kontrakt.

En sådan differentiering – om end den er overensstemmende med arbejdsvilkårsdirektivets artikel 5 - fremmer

hverken gennemsigtighed eller forudsigelighed.

Der synes heller ikke at være en objektiv begrundelse - ud over arbejdstidsdirektivets artikel 5 - for, hvorfor en

lønmodtagers ret til betalt fravær, opsigelsesvarsler eller kendskab til gældende overenskomst er mindre vigtige at få

klarlagt for lønmodtageren end de øvrige vilkår.

§ 3, stk. 4 – Lønmodtagernes adgang til kollektive aftaler:

§ 3, stk. 4 bygger på en antagelse om at lønmodtageren har adgang til de pågældende dokumenter, men der

forekommer i praksis, at en lang række overenskomster og lokale aftaler ikke er offentligt tilgængelige for

lønmodtageren. Direktivet forudsætter, at alle skal have reel og uhindret adgang til oplysningerne om

ansættelsesforholdet jf. artikel 5, stk. 3

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Kollektive aftaler:

Med bestemmelsen undtages arbejdsgiver - i disse ofte forekommende situationer - for at udlevere væsentlige

oplysninger om ansættelsesforholdet f.eks. arbejdstid, løn og opsigelsesvarsler til lønmodtageren i situationer, hvor

lønmodtageren ikke har mulighed for at gøre sig bekendt med aftalerne på anden vis.

Der ses ikke i forlængelse af lovforslaget eller i bemærkningerne taget skridt mod at opfylde arbejdsvilkårsdirektivets

artikel 5 nr. 3. for så vidt angår tilgængeligheden af kollektive overenskomster, hvilket må anses for en væsentlig

forudsætning for, at henvisning til de pågældende aftaler giver fornøden klarhed for lønmodtageren.

Manglende mulighed for at fremfinde kollektive overenskomster via en generel internetsøgning stiller

udenforstående lønmodtagere væsentligt ringere end organiserede lønmodtagere. Situationer som i praksis giver

anledning til en lang række tvister, da arbejdsgivere på forespørgsel ofte heller ikke er villige til at udlevere de

pågældende oplysninger, når lønmodtageren spørger efter dette.

I situationer, hvor lønmodtageren ikke er medlem af den overenskomstbærende organisation, er lønmodtageren de

facto forhindret i at få oplysninger, som er væsentlige for ansættelsesforholdet. Dermed stilles de dårligere som

medlemmer af Krifa. Nogle fagforeninger gør overenskomsterne offentligt tilgængeligt, herunder Krifa, men det er

ikke alle.

Lokalaftaler:

I forhold til lokalaftaler, som udarbejdes med henvisning til kollektive aftaler, og som i betydeligt omfang regulerer

væsentlige ansættelsesvilkår, ses disse hverken nævnt eller reguleret i lovforslaget eller bemærkningerne.

I praksis udgør disse aftaler en stor del af aftalegrundlaget for ansættelsesforholdet, men ofte sker det, at disse ikke

udleveres til/stilles til rådighed for lønmodtageren.

Henset til den udvidede materielle beskyttelse der er indlagt i loven, virker dette nu mere uhensigtsmæssig end efter

den nugældende lov.

Disse aftaler bør ikke sidestilles med kollektive aftaler, hvilket også underbygges af arbejdsvilkårsdirektivets artikel 5

nr. 3. om almen og gratis offentlig tilgængelighed.

Det skaber uklarhed om denne særlige aftaletype, at den ikke er nævnt i loven.

For både kollektive overenskomster og lokalaftaler bør det derfor gælde, at de skal være let tilgængelige for

lønmodtager – uafhængigt af foreningsforhold.

Undtagelse af kollektivt regulerede områder fra loven

Udenforstående lønmodtagere, som ikke kan påberåbe sig organisationernes bodsbestemmelser, må uanset det

kollektive element kunne påberåbe sig lovens godtgørelsesbestemmelser af hensyn til den effektive håndhævelse af

direktivets bestemmelser, og anmode om prøvelse ved de civile domstole

Dette er nu præciseret med § 13, stk. 3, § 14, stk. 2 og § 15, stk. 4. Det er vi glade for, da det sidestiller

udenforstående lønmodtagere med organiserede lønmodtagere og understøtter det frie fagforeningsvalg.

Godtgørelsesniveauet.

Lovens bestemmelser om godtgørelsesniveauet for manglende oplysningspligt er ikke ændret i forhold til den

nugældende lov.

Domstolenes praksis ved afgørelser om godtgørelsesniveauet harmonerer ikke med lovens ordlyd, da godtgørelser i

praksis ikke udmåles efter ugelønninger men i nærmest faste takster på mellem 2.500 og 10.000 kr. med 2.500 kr.

interval.

Det kan undre, at man ikke ved indførelsen af ny lovgivning forsøger at skabe harmoni mellem loven og gældende

praksis på området, eller i bemærkningerne kommenterer på, hvorfor man trods gældende domstolspraksis ønsker

at fastholde ordlyden fra ansættelsesbevisloven.

Venlig hilsen

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Per Dyrholm

politisk konsulent

[email protected]

Tlf: 72277144

Mobil: 25444093

Kommunikation - Samfund

Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N

krifa.dk

facebook

persondatapolitik

Mål din eller dit teams arbejdslyst og sammenlign med landsresultater

her

Fra:

Lars Stig Madsen <[email protected]>

På vegne af

Krifa Kommunikation

Sendt:

15. august 2022 15:18

Til:

Per Dyrholm <[email protected]>

Emne:

VS: Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161)

Fra:

Postenheden <[email protected]>

Sendt:

15. august 2022 14:28

Til:

3F <[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauation <[email protected]>; 3F

Sømændene <[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikernes

Centralorganisation <[email protected]>; Ankenævnet foor Søfartsforhold <[email protected]>; Ankenævnet for ATP

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejdsretten <[email protected]>; ATP <[email protected]>;

Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Bolig- og Planstyrelsen <[email protected]>; Business Danmark

<[email protected]>; Business Danmark Centralorganisationens Fællesudvalg <[email protected]>; CO-

søfart <[email protected]>; Danmarks Fiskeriproducent Organisation <[email protected]>; DANMARKS FRIE

FAGFORENING ADMINISTRATIONEN <[email protected]>; Danmarks Pelagiske Producentorganisation

<[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Erhverv (høring

<[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; Dansk Metal <[email protected]>; Danske

Advokater <[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; Danske Regioner

<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; DEN DANSKE DOMMERFORENING

<[email protected]>; Det Faglige Hus - A-kasse <[email protected]>; DI Byggeri

<[email protected]>; Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>; Erhvervsministeriet <[email protected]>;

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; 3F <[email protected]>;

Finansministeriet FM <[email protected]>; finanssektorens arbejdsgiverforening <[email protected]>; Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

<[email protected]>; Fiskernes Maritim Forbund <[email protected]>; FOA - fag og arbejde <[email protected]>;

FORENINGEN DANSKE REVISORER <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet <[email protected]>;

Forsvarsministeriet <[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>; Færdselsstyrelsen <[email protected]>;

GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; HK Service <[email protected]>; IDT

Arbejdsgiver <[email protected]>; Indenrigs- og Boligministeriet <[email protected]>; Kommunernes Landsforening

<[email protected]>; Kooperationen <[email protected]>; Krifa Kommunikation <[email protected]>; Landbrug og

fødevarer <[email protected]>; LEDERNE <[email protected]>; Lederne Søfart <[email protected]>; Lærernes

Centralorganisation <[email protected]>; Maskinmestrenes Forening <[email protected]>; Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen <[email protected]>; S/I Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd <[email protected]>;

Skatteministeriet <[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Social- og Ældreministeriet <[email protected]>;

Statsministeriet <[email protected]>; Team Effektiv Regulering <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>;

Udbetaling Danmark <[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>;

Uddannelses- og Forskningsministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161)

Hermed fremsendes Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Venlig hilsen

Sagsstyringsenheden

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20 | 1060 København K

T 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk

Ministry of Employment

Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen

T +45 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar FOA ] --

Beskæftigelsesministeriet

Sendt pr. mail til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar til Forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår

j.nr. 2021 - 9687

Indledningsvist skal FOA henvise til de bemærkninger til lovforslaget, som er

afgivet af FH som hovedorganisation for FOA og af Forhandlingsfællesskabet som

forhandlingsorganisation for FOA vedrørende generelle løn- og arbejdsvilkår.

FOA ønsker supplerende at afgive et høringssvar til det nu foreliggende lovudkast.

Lønmodtagere antaget på tilkaldebasis

FOA konstaterer, at man i direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og

forudsigelige arbejdsvilkår henviser til en lang række betragtninger om forbedring

af arbejdsforhold for arbejdstagere. I betragtning 2 til direktivteksten anføres det,

at ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår, skal forhindres, bl.a. ved

at forbyde misbrug af atypiske kontrakter. Videre hedder det i direktivets

betragtning 4, at det er hensigten med direktivet, at arbejdstagere udstyres med

minimumsrettigheder, som har til formål at fremme tryghed og forudsigelighed.

Særligt i forhold til arbejdstagere med løs tilknytning til arbejdsmarkedet fremgår

det af betragtning 12, at ”Arbejdstagere

uden en garanteret arbejdstid, herunder

personer uden et fast timetal og visse med kontrakter på tilkaldebasis, befinder sig

i en særlig sårbar situation. Derfor bør bestemmelserne i dette direktiv finde

anvendelse på dem, uanset det antal timer de rent faktisk arbejder.”

I betragtning 35 fremhæves det, at der i forhold til tilkaldevikarer er et særligt

behov for at forebygge misbrug: ”Ansættelseskontrakter

på tilkaldebasis,

herunder kontrakter uden fast timetal, i henhold til hvilke arbejdsgiveren har

fleksibilitet til at kalde arbejdstageren på arbejde, når der er behov for det, er

særligt uforudsigelige for arbejdstageren. Medlemsstater, der tillader sådanne

kontrakter, bør sikre, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forhindre, at

de misbruges. Sådanne foranstaltninger kan tage form af begrænsninger i

anvendelsen og varigheden af sådanne kontrakter, af en afkræftelig formodning

om, at der forefindes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold med et

garanteret antal betalte timer baseret på præsterede arbejdstimer i en

forudgående referenceperiode, eller af andre tilsvarende foranstaltninger, der

sikrer effektiv forebyggelse af misbrug.”

Hensynene i disse betragtninger kommer til udtryk i direktivets artikel 1, stk. 4,

som fastslår, at direktivet finder anvendelse på ansættelsesforhold, hvor

arbejdstageren ikke er garanteret en mængde betalt arbejde, før

Dato:

09-09-2022

Dokumentnummer:

21/362781-85

Ref.:

Ettie Trier Petersen

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Telefon:

46972626

www.foa.dk

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-2-

ansættelsesforholdet begynder, også selvom medlemsstaten har undtaget

arbejdstagere i ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte og faktiske

arbejdstid udgør eller er mindre end gennemsnitligt tre timer i en

referenceperiode på 4 uger.

FOA bemærker, at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe, som har

udarbejdet en rapport til brug for medlemslandenes implementering af direktivet.

Rapporten, som er udgivet i juni 2021, indeholder dermed bidrag til den danske

forståelse og fortolkning af, hvordan de enkelte bestemmelser skal

implementeres.

Det vil efter FOAs opfattelse derfor være naturligt, at der i bemærkningerne til

lovudkastet henvises til ekspertgruppens rapport, idet FOA forudsætter, at

Beskæftigelsesministeriet ikke vil tilsidesætte den fortolkning, som kommer til

udtryk i rapporten.

Direktivet lægger op til at skulle gælde alle arbejdstagere, men åbner mulighed

for at medlemslandene kan bestemme, at direktivet ikke skal finde anvendelse på

ansættelsesforhold med en aftalt og faktisk arbejdstid på under 3 timer ugentligt

i en referenceperiode på 4 på hinanden følgende uger. Denne undtagelse har

Beskæftigelsesministeriet foreslået implementeret i dansk lovgivning. Det

bemærkes, at så snart timegrænsen overskrides, vil en arbejdstager være

omfattet af direktivet – også selv om vedkommendes timetal senere igen falder til

under grænsen. (Betragtning 11 og Rapporten pkt. 1.3.1).

FOA bemærker, at arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører

samme virksomhed, koncern eller enhed skal medregnes ved beregning af den

gennemsnitlige arbejdstid, lovudkastet § 1, stk. 2.

Beskæftigelsesministeriet har formuleret følgende på side 37 i bemærkningerne

til § 1: ”Hvis

en lønmodtager i en periode på fire uger arbejder mere end tre timer

i gennemsnit om ugen, har lønmodtageren krav på oplysning om arbejdsvilkårene

fra arbejdsgiver, uanset hvad der måtte være aftalt på forhånd vedrørende

arbejdstiden. Pligten til at oplyse om arbejdsvilkårene udløses, så snart det står

klart, at der arbejdes mere end tre timer om ugen i en periode på fire uger.”

Ifølge lovudkastets § 1, stk. 3 finder loven anvendelse ”for

lønmodtagere med et

ansættelsesforhold, hvor der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde

betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse”;

det betyder med andre ord,

at de helt løst ansatte

ikke

skal opfylde den fastsatte timegrænse på

gennemsnitlig 3 timers arbejde over en fire-ugers periode for at blive omfattet af

lovens bestemmelser.

FOA finder det på den baggrund højst bemærkelsesværdigt og i strid med

direktivet, at Beskæftigelsesministeriet i lovudkastet side 38 giver udtryk for den

opfattelse, at lønmodtagere, der tilkaldes til arbejde uden at have en pligt til at

møde frem, ikke vil være omfattet af reglen i § 1, stk. 3. Ifølge

Beskæftigelsesministeriet vil § 1, stk. 3 alene kunne finde anvendelse på 0-timers

kontrakter forstået som en kontrakt, hvor arbejdstageren uden at være garanteret

arbejde har forpligtet sig til at møde frem ved tilkald. En sådan kontrakt ville

indebære, at arbejdstageren eksempelvis ikke ville kunne stå til rådighed for

arbejdsmarkedet uanset at vedkommende ikke havde krav på anden indtægt.

Det er FOAs opfattelse, at direktivets rettigheder netop skulle tilgodese

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-3-

lønmodtagere, der møder op efter tilkald ved pludseligt opstået behov på

uforudsigelige vilkår, hvor arbejdsgiver tilkalder dem, når der er arbejde til dem,

eller hvor løntager selv tilbyder at tage vagter i et system, hvor arbejdsgiver

tilbyder vagterne. Disse arbejdstagere har en højst usikker ansættelse, uanset om

der er en decideret pligt til fremmøde ved arbejdsgivers tilkald. Det er FOAs

opfattelse, at netop disse arbejdstagere er i en særlig sårbar situation, og at

beskyttelsen af sådanne tilkaldevikarer er et kerneområde for direktivet, jf. også

det ovenfor anførte. Ekspertgruppens rapport henviser i punkt 1.4.1 til

betragtning 12, som er citeret ovenfor, og anfører videre: ”In other words, the

possibility to exempt marginal employment relationships under Article 1(3) does

not apply to employment relationships without any guaranteed hours. ..”

Rapporten bruger udtrykket ”Zero-hours contracts” i relation til direktivets artikel

1, stk. 4 og som en delmængde af de arbejdstagere, der ikke har nogen garanteret

arbejdstid. I den danske oversættelse af direktivets indledende betragtninger er

”zero-hour contract” i betragtning 12 oversat til ”personer uden et fast timetal”.

Der er efter FOAs opfattelse ikke grundlag for Beskæftigelsesministeriets

indskrænkende definition af, hvem der omfattes af lovudkastets § 1, stk. 3 og det

bør tydeligt fremgå, at også tilkaldevikarer uden pligt til fremmøde er omfattet af

loven.

Sammenfattende er det FOAs opfattelse, at det havde været administrativt lettere

at lade loven gælde alle arbejdstagere jf. direktivets artikel 1, stk. 2. Ved at gøre

brug af direktivets undtagelsesbestemmelse i artikel 1, stk. 3, hvorefter loven ikke

finder anvendelse på ansættelsesforhold på gennemsnitligt tre timers arbejde

eller mindre ugentligt, har det været nødvendigt at indsætte en bestemmelse i

lovens § 1, stk. 3, som en undtagelse til den danske hovedregel.

Den foreslåede ordning, hvor tilkaldevikarer uden pligt til fremmøde først ville få

rettigheder, når de opfyldte beskæftigelseskravet på over

tre timers

gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse, vil desuden indebære en væsentlig risiko

for manglende efterlevelse af reglerne. Da løst tilknyttede lønmodtagere typisk vil

blive tilkaldt til vagter flere gange inden for en 4 ugers referenceperiode, vil

arbejdsgiver skulle holde øje med, hvornår lønmodtagerens faktiske arbejdstid

udgør mere end gennemsnitligt tre timer ugentligt, da pligten til at give

oplysninger efter loven indtræder, så snart det står klart, at der arbejdes mere end

tre timer om ugen i en periode på fire uger for samme arbejdsgiver, jf.

lovudkastets § 1, stk. 2. Beskæftigelsesministeriet slutter således afsnittet af med

at fastslå, at ”I

tilfælde af, at lønmodtagere som netop nævnt

(tilkaldevikarer uden

pligt til fremmøde, Min bemærkning)

faktisk arbejder mere end tre timer ugentlig

i gennemsnit, vil de kunne have ret til oplysning om ansættelsesvilkårene i medfør

af hovedreglen i det foreslåede stk. 1.”

Det er FOAs opfattelse, at lønmodtageren

ikke blot ”vil kunne have” ret til oplysning om ansættelsesvilkår men rent faktisk

har denne ret.

FOA skal på denne baggrund foreslå den enklere løsning at lade loven gælde alle

lønmodtagere uanset timetal.

Mindstekrav vedrørende arbejdsvilkår – direktivets artikel 8-13

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-4-

I overensstemmelse med dansk implementeringspraksis fastslås det i lovens § 1,

stk. 4 og stk. 5, at loven viger for kollektive overenskomster, hvis de indeholder

regler, der svarer til reglerne og beskyttelsesniveauet i direktivet.

I forhold til § 1, stk. 5 er det foreslået, at lovens §§ 6-11 ikke finder anvendelse på

lønmodtagere, som er omfattet af kollektive overenskomster, som sikrer den

overordnede beskyttelse i forhold til de materielle rettigheder i direktivet.

Beskæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse til en forståelsesaftale på FH-

DA området.

Det bemærkes i denne forbindelse, at FH og DA i deres forståelsesaftale er enige

om, at

en overenskomstpart konkret kan tage spørgsmålet om det generelle

beskyttelsesniveau op med deres modpart.

Der henvises i den forbindelse til EU-

Kommissionens svar til FH af 11. marts 2022 og parterne anfører:

Det følger heraf,

at en kollektiv overenskomst, som indeholder regler med et lavere

beskyttelsesniveau end fastlagt i art. 8-13, skal sikre, at det overordnede

beskyttelsesniveau for arbejdstagerne ikke er sænket. Overenskomsten skal

indeholde andre tiltag eller fordele for lønmodtagerne, som er i overensstemmelse

med formålet med direktivet, som det kommer til udtryk i art. 1, stk. 1, og som

opretholder et niveau for beskyttelse af lønmodtagerne som svarer til det

beskyttelsesniveau, som lønmodtagere omfattet af art. 8-13 er sikret.

(Udkast til

lovforslag side 28 n.)

FOA lægger i den forbindelse vægt på Kommissionens opfattelse, der indebærer,

at der skal foretages en analyse af arbejds- og ansættelsesforholdene som

reguleret ved en kollektiv overenskomst sammenlignet med beskyttelsesniveauet

i artiklerne 8-13. En overenskomstpart, som mener, at en eksisterende

overenskomst sikrer den overordnede beskyttelse af lønmodtagerne, som det

kommer til udtryk i artiklerne 8-13, må - i tilfælde af uenighed med

overenskomstmodparten – dokumentere dette i en evt. fagretlig sag.

Afslutningsvist skal FOA opfordre Beskæftigelsesministeriet til at indsætte

henvisninger til direktivets bestemmelser i bemærkningerne til alle

lovbestemmelser, idet det kun er visse steder, der er henvist til den relevante

bestemmelse i direktivet.

Venlig hilsen

Ettie Trier Petersen

Chefjurist

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 8 -- [ Høring - lov om ansættelsesbeviser og visse vilkår ] --

Att.:

[email protected], [email protected]

og [email protected]

Vermlandsgade 65

2300 København S

T 3283 3283

www.lederne.dk

Beskæftigelsesministeriets j.nr. 2021-9687 –

Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse

arbejdsvilkår

Lederne har modtaget lovforslag om

ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i

høring ved henvendelse af 16. august 2022.

Lovforslaget giver anledning til følgende

bemærkninger;

Bemærkninger til lovforslagets § 7

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 7

om lønmodtageres adgang til at tage sideløbende

arbejde, at dette forhold ikke er ”generelt

reguleret i gældende ansættelsesretlig lovgivning”,

hvorefter der er fremhævet et enkelt eksempel fra

lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere.

Det foreslås, at bestemmelsen i Funktionærlovens §

15, om funktionærers ret til at påtage sig hverv

uden for tjenesten uden arbejdsgivers forudgående

samtykke, nævnes i bemærkningerne, da denne

bestemmelse må anses for at være ”en generel

regulering i gældende lovgivning”, som favner en

betydelig mængde af danske lønmodtagere.

Lovforslagets § 10

Det fremgår af forslaget til bestemmelsen, at ”En

lønmodtager, der har været ansat i 6 måneder, og

som har udstået sin prøvetid…”. Ordlyden indikerer,

at der er to betingelser, der skal være opfyldt,

idet der er et anciennitetskrav

et krav om at

lønmodtageren har udstået sin prøvetid.

Som bekendt, er det ikke en betingelse for f.eks.

funktionærer, at de underlægges en prøvetid i deres

ansættelse, da prøvetid alene er gældende, når det

aftales mellem parterne – og en stringent

ordlydstolkning af den foreslåede § 10 vil

udelukke, at funktionærer ansat uden prøvetid, har

København 8. september 2022

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

ret til at anmode om en mere forudsigelig og tryg

ansættelsesform.

Det formodes, at det ikke er intentionen at

udelukke disse lønmodtagere, hvorfor det foreslås,

at bestemmelsen formuleres, så den gælder, når

lønmodtagere har udstået en

eventuel

prøvetid.

Med venlig hilsen

Rikke Agervig Helles

Teamchef og advokat

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 9 -- [ CFU høringssvar til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår ] --

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Beskæftigelsesministeriet

Sendt pr. mail

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 96

www.cfu-net.dk

[email protected]

CVR: 15247002

12. september 2022

22-00300 02.01.05.

LM/LM

Ref.: J.nr: 2021

–

9687. Høring vedr. forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse

arbejdsvilkår

CFU skal hermed afgive høringssvar til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse

arbejdsvilkår.

CFU er generelt positivt indstillet overfor direktivets og lovforslagets formål med at

sikre, at ansættelsesvilkår bliver mere gennemsigtige og forudsigelige og at visse

minimumsrettigheder sikres.

I relation til lovforslagets

§ 1, stk. 5,

hvor lovens materielle rettigheder ikke finder

anvendelse for lønmodtagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, som er

indgået af de mest repræsentative parter i Danmark, og som dækker hele det danske

område og sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende lønmodtagere, skal

CFU bemærke, at vi ikke har vurderet, om de kollektive aftaler, som CFU har indgået

med Skatteministeriet, opfylder minimumskravene, og CFU har heller ikke indgået en

aftale svarende til FH/DA aftalen (citeret i afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger)

med Skatteministeriet.

CFU har derfor heller ikke et grundlag for at vurdere, hvorvidt de elementer, som

FH/DA-aftalen nævner som elementer, der kan indgå i vurderingen af, om der er en

overordnet beskyttelse af lønmodtagerne, som forudsat i lovens §1, stk. 5, kan indgå i

en vurdering af, hvorvidt de indgåede kollektive aftaler

på CFU’s område sikrer den

overordnede beskyttelse af lønmodtagerne efter direktivets artikel 8 - 13.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Prøvetid - § 6

CFU finder, at direktivets sikring af, at prøvetiden skal stå i et rimeligt forhold til

kontraktens varighed (artikel 8) også skal gælde for funktionærer. CFU kan ikke se, at

direktivet hjemler den adgang til at undtage funktionærer, som lovforslagets § 6, stk. 2

fastlægger.

Undtagelsen af funktionærer bør således udgå af loven, så tidsbegrænset ansatte

funktionærers prøvetid højst kan udgøre en fjerdedel af ansættelsestiden, dog

maksimalt 3 måneder.

CFU skal desuden henstille til, at der sker konsekvensændringer i Funktionærlovens §

2b, så 1-års grænsen nedsættes til 6 måneder. Funktionærer er i realiteten

prøvetidsansatte i det første år, når funktionærloven ikke giver adgang til godtgørelse

for urimelig afskedigelse, før man har været ansat i et år. Dette er ikke i

overensstemmelse med direktivets artikel 8, der indfører et maksimum på 6 måneder

for prøvetid.

Sideløbende ansættelse - § 7

CFU finder, at de nævnte eksempler på uforenelighedsbegrænsninger i lovforslagets §

7, stk. 2 er unødvendige og at de risikerer at føre til en indskrænkning af den

direktivsikrede ret til sideløbende ansættelse for offentligt ansatte.

Hensynet til ”integriteten i den offentlige forvaltning” må antages allerede i dag at

være reguleret af decorumkravet for offentligt ansatte samt habilitetsregler og

tavshedsbestemmelser i forvaltningsloven mv. Hvis formuleringen opretholdes, bør

det tydeliggøres i lovforslaget, at der ikke med lovforslagets § 7, stk. 2 indføres en

yderligere indskrænkning af retten til sideløbende ansættelse, end der allerede gælder

for offentligt ansatte.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser - § 16

Lovforslagets § 16, stk. 3, fastsætter, at arbejdsgiver alene skal udlevere eller supplere

dokumenter for allerede ansatte den 1. januar 2023, når det sker efter anmodning.

Anmodningen skal efterkommes senest efter 8 uger.

Fristen bør følge lovens almindelige udgangspunkt, dvs. 7 dage hhv. 1 måned,

afhængigt af hvilke oplysninger, der er tale om.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Lovens anvendelse på tilkaldevikarer - § 1

CFU skal opfordre til, at direktivets formål med at sikre en passende grad af

gennemsigtighed og forudsigelighed i ansættelsesvilkårene og at sikre visse

minimumsrettigheder også opfyldes i loven for tilkaldevikarer, som ikke formelt er

forpligtet til at tage en tilbudt vagt.

Som det umiddelbart, men dog uklart, fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 3 (side

38) er disse tilkaldevikarer, som der - også på offentlige arbejdspladser i Danmark - er

et udpræget brug af, ikke omfattet af § 1, stk. 3.

CFU skal opfordre til, at også tilkaldevikarer, som ikke er forpligtede til at tage en

mulig tilkaldevagt, er omfattet af § 1, stk. 3 og dermed af lovforslaget.

Tjenestemænd

CFU savner i øvrigt, at lovforslaget tager stilling til de særlige regler for tjenestemænd

fx om prøveansættelse.

CFU skal i øvrigt henvise til høringssvar afgivet at Akademikerne Fagbevægelsens

Hovedorganisation samt eventuelle høringssvar fra disses medlemsorganisationer.

Med venlig hilsen

Lene Maigaard

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar om forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår ] --

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

J.nr. 2021-9687

Høringssvar om forslag til lov om ansættel-

sesbeviser og visse arbejdsvilkår

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 15. august 2022 modtaget hø-

ring om forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.

DA vil først og fremmest gerne kvittere for, at lovudkastet lægger sig tæt

op ad den forståelsesaftale, som er indgået mellem FH og DA om imple-

mentering af arbejdsvilkårsdirektivet. Derudover vil DA også gerne kvit-

tere for præciseringen af, at nachfrist fortsat kan finde anvendelse i over-

enskomstsystemet.

Ikrafttrædelse

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt, som er angivet til den 1. januar 2023,

giver dog anledning til væsentlige administrative udfordringer.

For det første vil ikrafttrædelsestidspunktet generelt efterlade utrolig kort

tid til at indrette sig på de nye regler, da lovforslaget, som DA har forstået

det, først forventes endeligt vedtaget i december 2022.

For det andet er oplysningspligten indarbejdet i en lang række overens-

komster på det private område. Disse skal fornyes i starten af 2023. Det vil

være særdeles svært for parterne at forhandle en implementering på

plads, så ændringen kan træde i kraft under igangværende overenskomst-

forhandlinger.

DA skal derfor anmode om, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2023.

Denne ikrafttrædelsesdato vil give overenskomstparterne mulighed for at

forhandle justeringer på plads ved OK 2023 og samtidig give tid til, at

ændringerne kan implementeres på virksomhedsniveau, inden loven træ-

der i kraft.

12. september 2022

SGJ

Dok ID: 197232

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 2/2

Stine Graaskov Lemke

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar ] --

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Bemærkningerne er sendt til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Jeres ref.:

2021 - 9687

Dato: 12. september 2022

Høringssvar til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår

ITD Arbejdsgiver takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen.

ITD Arbejdsgiver arbejder for ordentlige forhold inden for transportbranchen, herunder gennem sin

overenskomst med Krifa. Det er derfor væsentligt for ITD Arbejdsgiver, at foreningen sikres samme

muligheder som øvrige arbejdsmarkedsparter.

ITD Arbejdsgiver finder det derfor forkert, at lovforslagets § 1, stk. 5 alene omhandler de kollektive

overenskomster, der er indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Der kan ikke

være noget i vejen for, at man i stedet blot henviser til

kollektiv overenskomst, som gælder på hele det

danske område.

På den måde får øvrige seriøse arbejdsmarkedsparter end lige netop de mest

repræsentative også mulighed for at fastsætte ordninger for arbejdstageres arbejdsvilkår, som er

forskellige fra dem, der er omhandlet i artikel 8-13, jf. muligheden i arbejdsvilkårsdirektivets artikel 14.

Dette burde være ubetænkeligt, da såvel direktivets artikel 14 som lovforslagets § 1, stk. 5 fastslår, at

den overordnede beskyttelse af arbejdstagere fortsat skal respekteres. Samtidig er det i tråd med

lovforslagets gengivelse på side 26 nederst af, at det i forståelsesaftalen mellem DA og FH er fremhævet,

at det er afgørende, at overenskomstparterne på det private område sikres de videst mulige rammer for

en aftalemæssig gennemførelse af direktivet. ITD Arbejdsgiver tilslutter sig parternes holdning til dette.

ITD Arbejdsgiver står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog i henhold til ovenstående.

Med venlig hilsen

ITD Arbejdsgiver

Jakob Kjær Thorborg

Chefjurist

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 12 -- [ KL’s høringssvar til udkast til lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår ] --

NOTAT

KL’s høringssvar til udkast til lovforslag om

ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår

Beskæftigelsesministeriet har den 15. august 2022 sendt udkast til lovforslag

til ”Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår” i offentlig høring med

høringsfrist 12. september 2022.

KL takker for muligheden for at afgive bemærkninger.

KL har følgende bemærkninger til enkeltbestemmelser i lovforslaget:

Arbejdsgiver § 1, stk. 2

KL bemærker, at definitionen af

”enhed”

i § 1, stk. 2 ikke indeholder

bemærkninger relateret til det offentlige arbejdsmarked. KL lægger

derfor til grund, at enhed skal forstås som filial, afdeling eller

institution. Dette bør fremgå af bemærkningerne.

Tilkaldevikarer § 1, stk. 3

KL noterer sig lovforslagets bemærkninger om tilkaldevikarer, som de

fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3.

KL er enig i beskrivelsen, som udtrykker gældende ret.

Tilkaldevikar er et fast indarbejdet begreb på det kommunale

arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt for KL, at det fortsat står klart, at

en tilkaldevikar, som ikke har mødepligt, er lønmodtager fra det

tidspunkt, hvor personen indtræder i ansættelsesforholdet, nemlig ved

vagtens start.

Det er helt afgørende for KL, at der ikke ændres i kommunernes

adgang til at anvende tilkaldevikarer uden mødepligt på bl.a. de

borgernære områder som ældre- og børneområderne.

Oplysning om fravær med løn § 3, stk. 2, nr. 8

Der er efter KL’s vurdering tale om en overimplementering.

Af direktivets 4, stk. 2, litra i, fremgår, at der skal oplyses om

varigheden af det fravær med løn, som arbejdstageren har ret til.

Af lovforslaget fremgår, at lønmodtageren skal have oplysninger om

rettighederne med hensyn til betalt ferie og fravær og ikke kun om

varigheden. Der er ikke redegjort for dette forhold i bemærkningerne

til bestemmelsen og en sproglig fortolkning af bestemmelsen kan

derfor give anledning til misforståelser.

Dato: 22. august 2022

Sags ID: SAG-2022-03394

Dok. ID: 3244498

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3778

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

NOTAT

KL opfordrer til, at lovforslaget tilpasses, så det overholder de

gældende principper for Danmarks implementering af EU-regulering,

herunder princippet om minimumsimplementering.

Lovforslagets §§ 6-11

Det er KL’s vurdering, at de materielle rettigheder i lovforslagets §§ 6-

11 ikke vil finde anvendelse på lønmodtagere ansat på KL’s område.

Det skyldes, at KL’s overenskomster er indgået med de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som dækker hele

det danske område og indholdet i overenskomsterne sikrer den

overordnede beskyttelse af lønmodtagerne i henhold til direktivet.

Uanset dette har KL valgt at afgive bemærkninger til de

bestemmelser, der implementerer de materielle rettigheder i direktivet,

og som fremgår af lovforslagets §§ 6-11.

•

§ 6, stk. 1 om prøvetid

Direktivet giver mulighed for i artikel 8, stk. 3, at medlemsstaterne kan

fastsætte længere prøvetider, hvor dette er begrundet i

beskæftigelsens art.

KL opfordrer til, at lovforslaget tager højde for, at der på

tjenestemandsområdet er krav om, at første varige ansættelse sker

efter prøveansættelse og at der i henhold til bekendtgørelse nr. 96 af

20. marts 1972 gælder et udgangspunkt om, at prøvetiden er to år.

•

§ 6, stk. 2 om prøvetid for tidsbegrænset ansatte

KL finder, at der er tale om en overimplementering, og reglen er efter

KL’s opfattelse problematisk ift. aftalte funktionærer.

Det forekommer ikke velbegrundet at gøre forskel på funktionærer ex

lege og aftalte funktionærer med begrundelse i arbejdets art, idet

medarbejderne netop har samme rettigheder i ansættelsen.

Der er tale om en ulogisk nyskabelse, som der ikke er grundlag for i

direktivet. Desuden vil bestemmelsen medføre administrative

udfordringer i kommunerne.

Der henvises til de gældende principper for Danmarks implementering

af EU-regulering, herunder princippet om minimumsimplementering.

KL foreslår, at begrænsningen i prøvetidens længde skal gælde for

ansættelser af mere end et års varighed.

•

§ 9 om tilkaldevikarer

Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 3.

KL ønsker på den baggrund, at det tydeligt fremgår af lovforslagets

bemærkninger til § 9 om tilkaldevikarer, at der er forskel på

tilkaldevikarer med og uden mødepligt. For at undgå begrebsforvirring

bør det fremgå, at bestemmelsen alene angår lønmodtagere, som er

Dato: 22. august 2022

Sags ID: SAG-2022-03394

Dok. ID: 3244498

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3778

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

NOTAT

ansat på tilkaldebasis med mødepligt fx på de såkaldte 0-timers

kontrakter.

Dato: 22. august 2022

Sags ID: SAG-2022-03394

Dok. ID: 3244498

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3778

DUT

Det er KL’s vurdering, at lovforslaget vil medføre forhøjede

administrative byrder for kommunerne, og at der vil være økonomiske

konsekvenser, fordi kommunerne vil skulle udlevere og eller supplere

flere ansættelsesbeviser, og at disse skal indeholde flere oplysninger.

KL skal derfor anmode om en økonomisk høring af lovforslaget.

KL tager forbehold for politisk godkendelse af høringssvaret i KL.

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 13 -- [ FA høringssvar om Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring … --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Anders Levy ([email protected])

Merete Preisler ([email protected]), David Luxhøj-Pedersen ([email protected])

Claus Ryde ([email protected])

FA høringssvar om Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring, j.nr. 2021-9687

FA høringssvar om Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161), j.nr.

2021-9687

12-09-2022 13:05

FA takker for høringen om Forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.

FA finder, at lovforslaget er afbalanceret i forhold til udmøntning af direktivet om gennemsigtige og forudsigelige

arbejdsvilkår, og at der med dette lovforslag foretages en minimumsimplementering af direktivet. FA tilslutter sig

beslutningen om en minimumsimplementering og har iøvrigt følgende bemærkninger til forslagets indhold:

I forslagets § 3, stk. 2, nr. 8, udvides kravet om oplysninger om lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt

ferie til også at omfatte ”andet fravær med løn”. Det fremgår af bemærkningerne til dette punkt, at ”Det skal således

udspecificeres, at der fx er ferieret og betaling under ferie efter pågældende kollektiv overenskomst eller ferie efter

ferieloven, hvori lønmodtageren har mulighed for at gøre sig bekendt med sin retsstilling.” Det fremgår også af

bemærkningerne, at oplysningspligten kan opfyldes ved at henvise til fx kollektive overenskomster. Derimod fremgår

det hverken af lovteksten eller bemærkningerne, hvilke andre former for fravær, hvor lønmodtager modtager løn,

bestemmelsen omfatter. Indebærer bestemmelsen, at andre former for fravær med løn end fx

overenskomstbestemte feriedage, skal omfattes, bør også dette oplyses. Gælder bestemmelsen således

overenskomsternes eventuelle bestemmelser om omsorgsdage eller seniorfridage?

Lovforslagets § 7 gennemfører direktivets bestemmelse om ret til sideløbende beskæftigelse. FA finder det fortsat

uheldigt, at disse begrænsninger indføres, men noterer, at det i bemærkningen til bestemmelsen slås fast, at det

fortsat er muligt at fastsætte saglige og proportionelle, objektivt begrundede begrænsninger af muligheden for

sideløbende beskæftigelse.

FA finder det vigtigt, at lovforslaget rummer en rimelig frist for opfyldelse af de nye krav for medarbejdere, der

allerede er ansat, når de nye regler træder i kraft 1. januar 2023. Forslaget har sat denne frist til 8 uger, der regnes

fra at medarbejderen beder om nyt ansættelsesbevis. Lovforslaget indebærer et omfattende arbejde med at

gennemgå ansættelsesbeviser, og tilføje de krævede, nye oplysninger. Dette omfattende arbejde påhviler således

virksomhederne i forhold ansættelsesbeviserne for alle eksisterende medarbejdere ved lovens ikrafttrædelse.

FA skal således gøre opmærksom på den administrative byrde, der pålægges virksomhederne med udvidelsen af

kravene til ansættelsesbeviser, særligt ved overgangen. Dette bør medtages i beskrivelsen af forslagets økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. FA skal i den forbindelse udtrykke forundring over, at

høringsudgaven af forslaget ikke beskriver disse konsekvenser.

Med venlig hilsen

Claus Ryde

Seniorkonsulent, DPO

[email protected]

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1614

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Amaliegade 7

1256 København K

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Besøg os på

www.fanet.dk

og abonnér på

vores nyhedsmail

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar120922 ] --

FAGBEVÆGELSENS

HOVEDORGANISATION

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt til: [email protected], [email protected], [email protected]

Sagsnr. 19-2705

Vores ref. MABU

Deres j.nr. 2021 - 9687

Den 12. september 2022

Høringssvar Forslag til Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår

FH kvitterer for modtagelsen af Beskæftigelsesministeriets høring, og anerkender det store og

vanskelige arbejde, der følger med implementering af et andengenerationsdirektiv som arbejds

vilkårsdirektivet.

FH finder overordnet, at Beskæftigelsesministeriets implementeringsforslag respekterer princip

pet om minimumsimplementering, som der er tradition for ved implementering af EU-direktiver.

Der er dog nogle af de specielle bemærkninger, hvor der efter FH's opfattelse er behov for

præciseringer, ændringer og/eller tilføjelser.

Som følge heraf har FH flere konkrete bemærkninger, der vil blive uddybet herunder.

Konkrete bemærkninger

§ 1, stk. 4 og 5 - overenskomstimplementering

De specielle bemærkninger til § 1, stk. 5 om kombinationsanvendelse af § 1 stk. 4 og stk. 5, er

svære at forstå, og det er FH's opfattelse, at de kan give vanskeligheder med at overenskomst

implementere korrekt.

Det er derfor behov for at gøre det lettere forståeligt, hvordan der kan ske implementering i

overenskomsterne. Beskæftigelsesministeriet opfordres til at forholde sig til den situation, hvor

en overenskomst har implementeret bestemmelserne knyttet til de formelle rettighederne, men

en eller flere af betingelserne for at fravige de materielle rettigheder i loven ikke er opfyldt.

Finder loven derved anvendelse i sin helhed, eller vil de formelle rettigheder være reguleret af

overenskomsten og de materielle rettigheder af loven - i givet fald også uden en overenskomst

henvisning til lovens bestemmelser om materielle rettigheder?

FH foreslår desuden følgende tilføjelse på side 39, næstsidste afsnit:

”1 § 1, stk. 5, foreslås, at §§ 6-11 ikke finder anvendelse i forhold til lønmodtagere, der er om

fattet af kollektive overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkeds

parter i Danmark, som dækker hele det danske område, og som sikrer den overordnede beskyt

telse af de pågældende lønmodtagere i overensstemmelse med direktivets artikel 1, stk. 1 os

artikel 14. Herved udnyttes den mulighedforfravigelse af arbejdsvilkårsdirektivets artikel 8-13,

som findes i arbejdsvilkårsdirektivets artikel 14. Der er, jf. det i de almindelige bemærkninger

anførte, indgået en forståelsesaftale mellem FH og DA, hvor parterne blandt andet har anbefalet

en implementering af artikel 14, som har været væsentlig i forbindelse medudformn ing af nær

værende lovforslag. ”

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

§ 3, stk. 2 - arbejdsgivers oplysningspligt

Der er enkelte oplysninger oplistet i § 3, stk. 2, som Beskæftigelsesministeriet opfordres til at

præcisere anvendelsen af i de specielle bemærkninger.

§ 3, stk. 2, nr. 6

Af § 3, stk. 2, nr. 6 følger det, at når det drejer sig om vikaransatte, omfatter arbejdsgiverens

oplysningspligt brugervirksomhedens identitet, når og så snart denne er kendt. Dette er endvi

dere en oplysning, som efter § 3, stk. 1 skal gives senest 1 måned efter, at ansættelsesforholdet

er påbegyndt.

Beskæftigelsesministeriet opfordres til at forholde sig til sammenhængen mellem de to frister i

de specielle bemærkninger til § 3, stk. 2, nr. 6.

§ 3, stk. 2, nr. 11

Bestemmelsen angår arbejdstid for forudsigeligt arbejde.

Af de specielle bemærkninger til § 3, stk. 2, nr. 11, s. 48, 2. afsnit, foreslår FH følgende præci

sering:

"Oplysningspligten for så vidt angår den ugentlige og daglige arbejdstid vii kunne opfyldes ved

angivelse af en årsnorm, som det fx er tilfældet på nogle områder i undervisningssektoren, en

absolut ugentlig arbejdstid eller ved angivelse af fremmøde- og sluttidspunkt, medmindre der

er tale om et helt eller overvejende uforudsigeligt arbejdsmønster som nævnt i den foreslåede

§3, stk. 2, nr. 12."

§ 3, stk. 2, nr. 12, litra c (§ 8, stk. 3 om kompensation ved annullering af arbejdsopgave)

FH finder det nødvendigt, at Beskæftigelsesministeriet forholder sig til § 3, stk. 2, nr. 12, litra c,

i sammenhæng med § 8, stk. 3.

Det følger af § 3, stk. 2, nr. 12, litra c, at hvis arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforud

sigeligt, skal arbejdsgiveren underrette lønmodtageren om den minimumvarslingsperiode, som

lønmodtageren er berettiget til, før en arbejdsopgave påbegyndes, samt en eventuel frist for

annullering af arbejdsopgaven.

Den sidste del af bestemmelsen om fristen for annullering af arbejdsopgaven bliver ikke be

handlet i de specielle bemærkninger. Bestemmelsen hænger sammen med § 8, stk. 3, hvorefter

der skal betales kompensation til arbejdstageren af arbejdsgiver ved annullering efter udløbet

af en rimelig frist.

Af rapporten udarbejdet af kommissionens ekspertgruppe fremgår følgende på s. 53 om kom

pensation ved annullering af en arbejdsopgave:

"In such cases, the Member State shall take the measures necessary, In accordance with national

law, collective agreements or practice, to ensure that the worker is entitled to compensation if

the employer cancels, after a specified reasonabte deadline. The "reasonable deadline"needs

to be specified in the written statement."

Beskæftigelsesministeriet bør derfor i de specielle bemærkninger forholde sig til oplysningen om

den rimelige frist i ansættelsesbeviset. At fristen fremgår af ansættelsesbeviset er også i over

ensstemmelse med direktives formål om at sikre forudsigelige arbejdsvilkår.

Side 2 af 5

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Da den rimelige frist ikke er "eventuel", hvis en arbejdsopgave kan annulleres, opfordres Be

skæftigelsesministeriet endvidere til, at ordet "eventuel" flyttes af hensyn til forståelsen, således

at ordlyden bliver følgende ".v

samt en eventuel frist for eventuel annullering af arbejdsopga

ven."

§ 6 - prøvetid

Bemærkninger angående funktionærer

FH foreslår og ønsker sætningen om funktionærloven i § 6, stk. 2

'idet funktionærlovens § 2,

stk. 5 og 6, dog ikke berøres herved”

fjernet.

FH forstår bestemmelsen således, at funktionærer maksimalt kan have en prøvetid på 3 måne

der, men i tilfælde af tidsbegrænset ansættelse er der ikke krav om, at prøvetiden skal udgøre

maksimalt en fjerdedel.

Følgende fremgår af præambelbetragtning 28:

...Undtagelsesvis bør prøvetid kunne vare længere end seks måneder, hvor dette er begrundet

i beskæftigelsens art, såsom for ledelses- eller topledelsesstillinger eller offentlige stillinger, eller

hvor dette er i arbejdstagerens interesse, såsom i forbindelse med specifikke foranstaltninger ti!

fremme af varig ansættelse, navnlig for unge arbejdstagere... I tilfælde af tidsbegrænsede an

sættelsesforhold på under 12 måneder bør medlemsstaterne sikre, at varigheden afprøvetiden

er passende og står i et rimeligt forhold ti! kontraktens forventede varighed og ti! arbejdets art.

Hvor det er fastsat i national ret eller praksis, bør arbejdstagere kunne optjene arbejdstagerret

tigheder under prøvetiden ".

I præambelbetragtning 28 nævnes ledelses- eller topledelsesstillinger eller offentlige stillinger,

som eksempler på stillinger, som efter sin art kan begrunde en længere prøvetid. Henvisningen

til ledelses- eller topledelsesstillinger må forstås således, at beskæftigelsens art indbefatter et

stort ansvar og typisk vil indebære store omkostninger for virksomheden - også i en fratrædel

sessituation. Henvisningen til offentlige stillinger må forstås som en henvisning til stillinger i det

offentlige med samme karakteristika som ledelses- eller topledelsesstillinger.

Lovfunktionærer omfatter en meget bred gruppe af arbejdstagere med vidt forskellige typer

arbejdsopgaver og ansvarsgrader. Langt størstedelen er ikke ansat i ledelses- eller topledelses

stillinger, og FH finder det vanskeligt at forene undtagelsen af lovfunktionærer med de snævre

undtagelsesmuligheder i præambelbetragtning 28, og det klare udgangspunkt i direktivet, hvor

efter arbejdstagere i tidsbegrænsede ansættelsesforhold skal have en prøveperiode, som er

passende og står i rimeligt forhold til arbejdets forventede varighed og art.

Det fremgår ikke af de specielle bemærkninger, hvad det er ved funktionærarbejdets art, der

nødvendiggør, at prøvetiden for tidsbegrænset ansatte funktionærer kan være af en længere

varighed end en fjerdedel af ansættelsesperioden.

Ved at undtage tidsbegrænset ansatte lovfunktionærer fra den maksimale prøveperiode for tids

begrænset ansatte undtages en meget stor andel af de danske arbejdstagere1, og det vil efter

FH's opfattelse give anledning til uklarhed.

Af de grunde bør undtagelsen af lovfunktionærer fjernes.

1 Ifølge undersøgelser fra 2007 udgør ca. 64 % af arbejdsstyrken (1,3 mio.) funktionærer. Se nærmere

Steen Scheuer i Funktionærloven 80 år, Djøfs forlag s. 567. Alle antagelser peger på, at det tal er steget

siden 2007.

Side 3 af 5

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

FH finder det endvidere væsentligt at bemærke, at det ikke er nødvendigt at foretage ændringer

i funktionærloven ved, at lovfunktionærer omfattes af § 6, stk. 2.

Tidsbegrænset ansatte lovfunktionærer vil få reguleret den maksimale prøvetid af § 6, stk. 2 i

samspil med funktionærlovens § 2, stk. 5.

Det vil være tilstrækkeligt at anføre i de specielle bemærkninger til § 6, at funktionærlovens §

2, stk. 5, stadig regulerer den maksimale varighed af prøvetid for funktionærer, men at prøve

tiden for tidsbegrænset ansatte funktionærer dog ikke kan overstige en fjerdedel af ansættel

sestiden.

Bemærkninger angående tjenestemænd

De specielle bemærkninger forholder sig ikke til prøvetid for tjenestemænd, hvis prøvetid er

længere end 6 måneder. Beskæftigelsesministeriet bør efter FFIs opfattelse forholde sig til dette

i de specielle bemærkninger.

§ 7 - sideløbende ansættelse

Af de specielle bemærkninger til § 7, stk. 2, s. 56 i lovforslaget følger det, at de nævnte eksem

pler i § 7, stk. 2 ikke er udtømmende eksempler, og at forskellige forhold kan gøre, at retten til

at tage sideløbende ansættelse må vige.

FFI finder, at det bør præciseres, at de nævnte forhold skal være af samme karakter, som de

opregnede i bestemmelsen.

Beskæftigelsesministeriet bør indskrive følgende tilføjelse:

"I § 7, stk. 2, foreslås, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis omstændighederne ved det pågæl

dende arbejde, såsom hensyn tii sundhed og sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmelighe

der, integriteten i den offentlige forvaltning eller at undgå interessekonflikter, indebærer, at

beskæftigelse som nævnt i stk. 1 er uforenelig med det bestående ansættelsesforhold. Der kan

være tale om forskellige forhold af den nævnte karakter, som gør, at retten ti! at tage sidelø

bende ansættelse må vige, og de eksempler, som er nævnt i den foreslåede bestemmelse er

ikke udtømmende."

§ 10 - overgang til anden form for ansættelse

Det følger af bestemmelsen, at en lønmodtager, som har udstået sin prøvetid og har været

ansat i 6 måneder kan anmode om en mere tryg og forudsigelig ansættelsesform, hvis en sådan

ansættelsesform findes på virksomheden.

Det bemærkes, at direktivet ikke begrænser den mere trygge og forudsigelige ansættelsesform

til at være en der findes på virksomheden, hvor arbejdstageren er ansat. FFI opfordrer derfor

Beskæftigelsesministeriet til at fjerne "på virksomheden" fra bestemmelsen.

I § 10, stk. 4 følger det, at hvor arbejdsgiver er en fysisk person, eller hvor antallet af ansatte

er mindre end 35, er fristen for at besvare en anmodning 3 måneder. Beskæftigelsesministeriet

opfordres til at præcisere, hvad der forstås ved "fysiske personer", og om det indbefatter en

keltmandsvirksomheder.

§ 12 - kompetencespørgsmål

I de specielle bemærkninger til § 12, stk. 3, s. 60 og 61 er følgende afsnit:

Side 4 af 5

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

"Er der ikke indgået en aftale mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter om, at

spørgsmålet om, hvorvidt den overordnede beskyttelse af lønmodtagere sikres via overenskom

sten, afgøres ved fagretlig behandling og eventuelt faglig voldgift, kan Arbejdsretten ved prø

velsen heraf lægge vægt på, om det godtgøres, at overenskomsten er mangelfuld, så den ud

fra en samlet vurdering ikke sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende lønmodta

gere. "

FH finder, at den pågældende bestemmelses formål er at fastlægge kompetencen til at træffe

afgørelse om spørgsmål angående overholdelse af betingelserne i § 1, stk. 5. Det er derfor ikke

hensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne blandes bevisbyrdebetragtninger ind i bestemmel

sen, idet dette bør overlades til Arbejdsretten/en faglig voldgiftsret at afgøre. Yderligere bør det

fremgå, hvad rammen er for vurderingen af den overordnede beskyttelse af lønmodtagere.

FFI foreslår følgende ændring af afsnittet:

"Er der ikke indgået en aftale mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter om, at

spørgsmålet om, hvorvidt den overordnede beskyttelse af lønmodtagere sikres via overenskom

sten, afgøres ved fagretlig behandling og eventuelt faglig voldgift, kan Arbejdsretten ved prø

velsen heraf lægge vægt på, om det godtgøres, at overenskomsten er mangelfuld, så den ud

fra en samlet vurdering ikke sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende lønmodta

gere i overensstemmelse med direktivets art. 1, stk. 1 og art. 14."

§ 16 - ikrafttrædelsestidspunkt

FFI er enige med DA i, at det er hensigtsmæssigt at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes til den

1. juli 2023.

Med venlig hilsen

Anne Gausland

Side 5 af 5

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 15 -- [ Danske Regioners høringssvar over lov om ansættelsesbeviser j.nr. 2021-9687 ] --

Beskæftigelsesministeriet

09-09-2022

EMN-2022-01032

1572872

Malene Vestergaard

Sørensen

Beskæftigelsesministeriet har den 15. august 2022 sendt udkast til forslag til lov

om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring med frist for afgivelse af

høringssvar den 12. september 2022.

Lovforslaget skal implementere EU-direktivet

forudsigelige arbejdsvilkår fra 2019.

om gennemsigtige og

Det bemærkes indledningsvist, at området for ansættelsesbeviser og

arbejdsvilkår er reguleret i aftale mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet i

efter den gældende lov om ansættelsesbeviser. Og det er positivt, at der med

lovforslaget lægges op til, at der fortsat skal ske aftaleimplementering frem for

direkte lovregulering. Det er vigtigt i forhold til at kunne understøtte den

danske aftalemodel i en situation med EU-regulering.

De aftalte bestemmelser på området sikrer generelt medarbejdere bedre

vilkår, end bestemmelserne i lovgivningen. Lovforslaget giver dog anledning til

en række bemærkninger, som er centrale i forhold til at kunne implementere

dem efterfølgende via en aftale.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven skal finde anvendelse på alle lønmodtagere

med forudbestemt eller faktisk arbejdstid på tre timer ugentligt i en

referenceperiode på fire på hinanden følgende uger. Dvs. at flere lønmodtagere

sikres minimumsrettighederne i form af de oplysninger og vilkår ved ansættelse

der følger af loven, herunder om løn, ferie og arbejdssted mv.

I forhold til gældende lov, hvor timegrænsen er otte timer ugentligt, og

hensigten er, at ansættelsen skal vare mindst en måned, vil der være er tale om

en udvidelse af personkredsen, der er omfattet af loven, og som derfor skal

have et ansættelsesbevis. Dette har i udgangspunktet ikke nogen konsekvenser

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

på det regionale område, da medarbejdere med færre end otte timer ugentligt

også som udgangspunkt får ansættelsesbeviser med de relevante oplysninger.

Der er dog usikkerhed om bestemmelserne for så vidt angår tilkaldevikarer.

Danske Regioner lægger vægt på, at regionernes mulighed for at anvende

tilkaldevikarer uden mødepligt ikke begrænses med forslaget. Derfor bør det

præciseres, at forslaget ikke omfatter tilkaldevikarer uden pligt til at give møde.

Der er forskel på, om en vikar har mødepligt eller kan afslå at møde frem. I en

situation med mangel på arbejdskraft, og der er medarbejdere, der gerne stiller

sig til rådighed, når det passer ind i deres hverdag, bør der ikke ske

lovgivningsmæssige hindringer herfor. Danske Regioner mener, at en

tilkaldevikar, som ikke har mødepligt, er at betragte som lønmodtager ved

arbejdstids start.

Danske Regioner vil dog understrege, at regionerne generelt foretrækker at

kunne ansætte medarbejdere med et fast timeantal, så der både for

medarbejdere og arbejdsgiver en sikkerhed for, hvad der kan planlægges efter.

Lovens bestemmelser om mindsterettigheder forventes som følge af aftale og

de kollektive overenskomster mellem parterne på området i vidt omfang ikke

at få virkning på det regionale arbejdsmarked, der, jf. det ovenfor anførte,

indeholder en række af de rettigheder og vilkår, som lønmodtagere skal

informeres om.

Det bemærkes dog, at det fremgår af lovforslagets § 6, at en prøvetid ikke kan

vare længere end 6 måneder. Det er efter Danske Regioners opfattelse ikke

foreneligt med nyansættelse på tjenestemandsvilkår, hvor prøvetiden er op til

to år. Tilsvarende bør der være opmærksomhed på samspillet med

tjenestemandsreglerne for så vidt angår bibeskæftigelse.

Til forslagets § 10, hvorefter en lønmodtager kan anmode om en

ansættelsesform med mere forudsigelige og trygge arbejdsvilkår, bør det

præciseres, hvorledes bestemmelsen håndteres i samspil med

opslagsbekendtgørelsen, der tilsiger eksternt opslag og at stillinger på det

offentlige arbejdsmarked skal besættes med den bedst kvalificerede.

Direktivets bestemmelser om beskyttelse fremgår af forslagets § 15, hvorefter

lønmodtagere er beskyttet mod ugunstig behandling, herunder afskedigelse,

og at overtrædelse kan udløse en godtgørelse.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Danske Regioner noterer sig, at det af bemærkningerne fremgår, at der ikke

ved siden af en godtgørelse efter den bestemmelse, kan opnås godtgørelse for

usaglig afskedigelse efter anden lovgivning.

Endelig tager Danske Regioner forbehold for de økonomiske konsekvenser af

loven, afhængig af hvordan de konkrete bestemmelser konkretiseres.

Høringssvaret afgives med forbehold for godkendelse i Danske Regioners

bestyrelse ved møde den 29. september 2022.

Med venlig hilsen

Anders Kühnau

Formand

Stephanie Lose

Næstformand

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar - Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår ] --

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt pr. mail til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar over lovforslag om ansættelsesbeviser og visse ar-

bejdsvilkår.

Tak for det ved e-mail af 15. august 2022 fremsendte høringsmateriale.

I det følgende er det alene lovforslagets § 19 – implementeringen af de

dele af direktivets mindsterettigheder mv., der finder anvendelse for sø-

farende – der vil blive berørt.

Lovforslaget indeholder overordnet gode elementer i forhold til at skulle

implementere vilkår, der generelt ikke synes anvendelige inden for sø-

ens særlige forhold, og hvor det – efter det for os oplyste – ikke vil være

muligt at implementere korrekt ved at undlade at implementere vilkår

(f.eks. vilkåret om prøvetid) under henvisning til ’umulighed’.

Ordlyden i § 3 e giver dog anledning til særlige bemærkninger, ligesom

de særlige bemærkninger til de respektive bestemmelser giver anled-

ning til en række kommentarer.

Ordlyden i § 3 e

Ordlyden i § 3 e er ikke hensigtsmæssig i forhold til indholdet – og

håndhævelsen – af bestemmelsen. Vi foreslår derfor, at bestemmelsens

ordlyd ændres til følgende, hvilket vil give den nødvendige klarhed over

bestemmelsens indhold og udstrækning:

§ 3 e. Ansatte, der er omfattet af overenskomster indgået af de

mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og som dækker det

danske område inden for søfart eller fiskeri, hvorved den over-

ordnede beskyttelse, jf. arbejdsvilkårsdirektivets artikel 14, sik-

res, er ikke omfattet af §§ 3 a – 3 c.

12. september 2022

Sagsnummer:

EMN-2021-00170

1/4

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Som følge heraf skal punkt 3.5.2 i de almindelige bemærkninger og de

særlige lovbemærkninger til bestemmelsen konsekvensrettes som føl-

ger:

•

Under punkt 3.5.2 i de almindelige bemærkninger skal næstsid-

ste afsnit på side 33 ændres til følgende:

Samtidig foreslås det med hensyn til anvendelse af arbejdsvil-

kårsdirektivets artikel 14 at indsætte en bestemmelse om, at i det

omfang den ansatte er omfattet af overenskomster indgået af de

mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, der dækker det dan-

ske område inden for søfart eller fiskeri, hvorved den overord-

nede beskyttelse, jf. arbejdsvilkårsdirektivets artikel 14, er sikret,

er den ansatte ikke omfattet af de bestemmelser, som implemen-

terer direktivets artikel 8, 11 og 13

•

Første afsnit under de særlige lovbemærkninger (lovforslagets

side 74) skal ændres til følgende:

Det foreslås, at der som ny § 3 e i loven indsættes, at ansatte,

der er omfattet af overenskomster indgået af de mest repræsen-

tative arbejdsmarkedsparter, der dækker det danske område in-

den for søfart eller fiskeri, hvorved den overordnede beskyttelse,

jf. arbejdsvilkårsdirektivets artikel 14, er sikret, ikke er omfattet af

de foreslåede §§ 3 a – 3 c, der gennemfører direktivets artikel 8,

11 og 13.

•

Sidste afsnit under de særlige lovbemærkninger (lovforslagets

side 75) skal ændres til følgende:

Med hensyn til de direktivmæssige rettigheder, som gennemfø-

res med forslaget til §§ 3 a – 3 c, jf. lovforslagets § 19, nr. 3, er

det ikke et krav, at de nævnte overenskomster specifikt fastsæt-

ter regulering heraf, idet det er tilstrækkeligt, at det pågældendes

arbejde dækkes af de mest repræsentative overenskomster.

Baggrunden herfor er, at de kollektive overenskomster, som

2/4

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-

mark inden for søfart og fiskeri, generelt må anses for betryg-

gende for de af overenskomsterne omfattede ansatte, selvom de

ikke nødvendigvis indeholder regulering, som direkte svarer til

det i direktivets artikel 8, 11 og 13 fastsatte.

Ændres bestemmelsen ikke i overensstemmelse med ovenstående vil

det – efter vores opfattelse – føre til en uhensigtsmæssig retstilstand,

hvor der ikke er meget hjælp at hente i lovbemærkningerne, hvis der se-

nere måtte blive sat spørgsmålstegn ved indholdet og udstrækningen af

bestemmelsen, ligesom håndhævelsesmuligheden samt retningslin-

jerne for prøvelse af et eventuelt spørgsmål om, hvornår en overens-

komst opfylder de i bestemmelsen fastsatte betingelser er meget uklare.

De særlige lovbemærkninger

De særlige bemærkninger til de respektive bestemmelser giver anled-

ning til følgende bemærkninger:

•

Til § 3 a – Det er svært at gennemskue, hvordan andet punktum i

næstsidste afsnit på side 69 og andet punktum i tredje afsnit på

side 70 hænger sammen med ordlyden i lovbestemmelsen, da

der i lovbestemmelsen ikke er adgang til at aftale ny prøvetid ved

forlængelse af en tidsbegrænset aftale.

Til § 3 c – Der henvises i første afsnit på side 73 til, at bestem-

melsen ikke forventes at få praktisk betydning, hvilket vi er enige

i. Det bør dog tilføjes, at dette også skyldes, at vi ikke har sådan

uddannelse, der omfattes af bestemmelsen.

Til § 3 d – I forhold til godtgørelsesniveauet henvises der i næst-

sidste afsnit på side 73 til sømandslovens § 43, når niveauet skal

fastsættes for officerer. Dette må bero på en fejl. For menige

henvises der til lovens § 18, når godtgørelsesniveauet skal fast-

sættes. Sømandslovens § 45 er officerernes pendant til lovens §

18, hvorfor der også skal henvises til den – og ikke § 43.

•

3/4

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Ændres dette ikke, vil godtgørelsesniveauerne skulle fastsættes

på to forskelligartede måder – alt efter om det er en menig eller

en officer – hvilket ikke kan have været meningen, og som vil

medføre en uhensigtsmæssig og uklar retstilstand.

I sidste punktum i første afsnit på side 74 henvises der desuden

til, at en degradering kan udgøre et eksempel på en ’tilsvarende

foranstaltning’. Dette må bero på en fejl, når godtgørelsesni-

veauet fastsættes på baggrund af reglerne om uberettiget af-

sked.

En degradering er en anden og væsentlig mindre indgribende

foranstaltning end afsked, og kan/skal således ikke sidestilles i

relation til godtgørelsesniveauet. Denne sætning bør derfor tages

ud, eller erstattes med, at den tilsvarende foranstaltning skal

have samme retsvirkning for den søfarende, som hvis vedkom-

mende bliver afskediget. Ændres dette ikke, vil det føre til en

uhensigtsmæssig og fejlagtig retsstilling, der risikeres udbredt til

de ’almindelige’ ansættelsesretlige situationer, hvor en degrade-

ring og en afsked – i dag – ikke har (og ikke skal have) samme

retsvirkning for den søfarende. Dette skal der ikke risikeres ryk-

ket ved på baggrund af et – efter vores opfattelse – forkert ek-

sempel.

•

Til § 3 e – Det fremgår øverst på side 75, at ved tvivlstilfælde om,

hvem der er de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, skal

dette afgøres i det arbejdsretlige system. Denne formulering er

uklar, da det arbejdsretlige system indeholder ’flere muligheder’.

Det bør i stedet præciseres, at det er Arbejdsretten der skal af-

gøre, hvilke parter der er de mest repræsentative.

I må endelig kontakte os, hvis vores høringssvar giver anledning til

spørgsmål eller kommentarer, eller hvis vi skal uddybe nærmere.

Med venlig hilsen

Frederik Rindom Korch

4/4

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd Forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse a… --

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt pr. mail til følgende modtagere:

[email protected]

Den 9. september 2022

Ref.: AH/ELH

Sagsnr.: 21/08786

J.nr. 2021-9687 – Høringssvar over forslag til lov om ansættelses-

beviser og visse arbejdsvilkår

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-

16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

www.dsr.dk

[email protected]

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at komme med be-

mærkninger til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejds-

vilkår

Dansk Sygeplejeråd kan generelt støtte op om Arbejdsvilkårsdirek-

tivets overordnede formål, der er at sikre lønmodtagere forbedrede

arbejdsvilkår i form af større krav til gennemsigtighed og forudsige-

lighed i ansættelsen.

Idet der i øvrigt henvises til høringssvar fra Fagbevægelsens Hoved-

organisation og Forhandlingsfællesskabet har Dansk Sygeplejeråd

yderligere bemærkninger til lovens anvendelse på tilkaldevikarer og

mulighederne for bibeskæftigelse for deltidsansatte.

Lovens anvendelse for tilkaldevikarer

Dansk Sygeplejeråd finder det uheldigt, at lovforslaget skaber tvivl

om, hvorvidt tilkaldevikarer, som ikke er forpligtede til at tage en

tilkaldevagt, er omfattet af loven.

Ved en umiddelbar læsning af § 1, stk. 3, synes tilkaldevikarer om-

fattet af loven, men ved læsning af bemærkningerne til bestemmel-

sen, jf. side 38, er dette uklart. Derfor opfordrer Dansk Sygeplejeråd

til, at det i bemærkningerne tydeliggøres, at tilkaldevikarer, der ikke

er forpligtet til at tage en tilkaldevagt, er omfattet af loven, så denne

gruppe, der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, sikres lo-

vens beskyttelse.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Mulighed for bibeskæftigelse for deltidsansatte

Flere sygeplejersker er ansat på deltid. Grunden kan både være et

personligt ønske men også, at arbejdsgiverne ikke slår stillingerne

op som fuldtidsstillinger, da det giver en fleksibilitet i forhold til at

kunne pålægge merarbejde.

Derfor er flere sygeplejersker tvunget til at have en bibeskæftigelse

for at sikre deres indtægtsgrundlag.

Det er derfor bekymrende, at det af bemærkningerne til § 7, stk. 2,

jf. side 56, fremgår, at de nævnte eksempler i bestemmelsen ikke er

udtømmende.

Dansk Sygeplejeråd opfordrer derfor til, at det præciseres, at de for-

hold, der kan begrunde en indskrænkning af retten til bibeskæftigelse

skal have samme karakter, som de, der er opregnet i bestemmelsen.

Grete Christensen

Formand

Side 2 af 2

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar til forslag om lov om ansættelsesbeviser og visse ansættelsesvilkår - jr.n… --

Høringssvar over forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår

12/09/2022

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1069 København K

12. september 2022

Fremsendt pr. e-mail til

[email protected], [email protected]

[email protected]

med angivelse af journalnummer

2021 – 9687.

Høringssvar over forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår

Dansk Teater takker for muligheden for at afgive høringssvar over forslag til lov om ansættelsesbe-

viser og visse ansættelsesvilkår.

Dansk Teater er branche- og arbejdsgiverorganisation for 82 professionelle teatre /scenekunstpro-

ducenter i Danmark – lige fra Det Kongelige Teater og de store landsdelsscener til egnsteatre, små

storbyteatre og til de mindre projektteatre. Dansk Teater er arbejdsgiverpart i 18 kollektive overens-

komster med de relevante faglige organisationer, der dækker forskellige medarbejdergrupper på

teatrene (skuespillere, teknikere, musikere, administrative medarbejdere, instruktører, scenografer

m.fl)

Det ligger Dansk Teater på sinde og er en del af foreningens strategi, at assistere teatrene med at

sikre gode arbejdsforhold for ansatte på teatrene. Herunder så vidt det er muligt at skabe gennem-

sigtighed og forudsigelighed i de medvirkende lønmodtageres vilkår, som også er direktivets og lov-

forslagets sigte.

Dog vækker dele af forslaget bekymring for scenekunstområdet. Særligt forudser vi, at de materielle

mindstekrav til fremtidige ansættelser i lovforslagets §§ 7-10 kommer til at udfordre den praksis

præget af bl.a. mange tidsbegrænsede opgave/projektansættelser, som teaterbranchen i årtier har

benyttet i forbindelse med ansættelser til de mange og meget forskelligartede teaterproduktioner. Vi

frygter, at forslaget, hvis det vedtages med sin nuværende ordlyd og indhold vil udfordrer scene-

kunstbranchen massivt, da netop denne branche har nogle af de kendetegn, som direktivet itale-

sætter (løsere tilknytning til arbejdspladsen, korttidsansættelser, skiftende arbejdstider m.v.). Ele-

menter som vi mener fortsat bedst aftales og håndteres i dialog og forhandlinger mellem branchens

overenskomstparter.

Der er tale om forskellige specialistfunktioner i branchen, som bliver hyret ind til den enkelte teater-

produktion/forestilling, hvor prøve- og spilleforløb er dynamiske processer, der ofte undergår æn-

dringer undervejs og derfor også stiller krav om fleksibilitet i rammevilkår som f.eks. de kollektive

overenskomster indgået på området.

Dansk Teater

Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K

Direktør Peter Lundberg

30 52 68 59

[email protected]

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Høringssvar over forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår

12/09/2022

I teaterbranchen er ansættelsesformerne ofte atypiske på den måde at der kun i begrænset omfang

er tale om fastansættelser, men derimod tidsbegrænsede ansættelser (freelancere) skæve arbejds-

tider, og specialiserede fagligheder. Typisk vil en lønmodtager arbejde på flere forskellige teatre

samtidigt. Altså markant forskelligt fra den traditionelle fastansættelse på fuld tid hos en enkelt ar-

bejdsgiver.

I de følgende afsnit fremgår Dansk Teaters bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget,

der giver anledning til bekymring for den danske scenekunstbranche.

Til § 7 – Lønmodtagerens ret til anden beskæftigelse

Teatrene i den danske scenekunstbranche tilgodeser gerne en lønmodtagers ønske og behov for

ansættelse på en anden arbejdsplads; dette gælder sågar i adskillige af Dansk Teaters overens-

komster, som specifikt regulerer spørgsmålet. Dog kræver overenskomsterne, at beskæftigelse på

en anden arbejdsplads skal godkendes konkret af teaterledelsen. Ved indførelsen af lovforslagets §

7 vil der blive vendt op og ned på teaterbranchens hidtidige praksis.

I bestemmelsens 2. led fremgår det, at lønmodtagerens anden beskæftigelse er tilladt, medmindre

det er i uoverensstemmelse med arbejdsgiverens fastlagte tidsplan. Ofte er det umuligt for teatrene

at fastlægge en eksakt og ufravigelig tidsplan for lønmodtageren, når de aftaler ansættelsen. Dette

skyldes, at teatre indgår ansættelseskontrakter helt op til to år inden selve ansættelsens begyndelse,

fordi repertoiret planlægges flere sæsoner i forvejen.

Det er Dansk Teaters frygt, at bestemmelsen kommer til at betyde, at en kommende ansat på et

teater kræver prøve- og spilletider planlagt allerede ved kontraktens indgåelse, det vil sige

to år før

den pågældende sæson.

Hvis ikke teatret er i stand til dette, risikerer det, at den ansatte vælger at

tage andet arbejde i samme periode, og at teatret enten står uden den ansatte, når prøve- og spil-

leperioder går i gang eller risikerer at blive sanktioneret for at forhindre lønmodtagerens sideløbende

beskæftigelse.

Til § 8 – Minimumsforudsigelighed i arbejdet

Dansk Teater mener, at det er uklart, hvilket varsel, der er er tale om. Bestemmelsen henviser til

lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 12, litra c, som kalder det et ”minimumsvarsel”, men denne bestemmelse

uddyber ej heller, hvor dette ”minimum” ligger.

Dansk Teater mener desuden, at varsler typisk forhandles af arbejdsmarkedets parter, eller i mangel

på samme indeholdes varsler i ledelsesretten.

Vi ønsker derfor redegørelse af, hvad der skal forstås ved minimumsvarsel, og om det fremover kan

forhandles ved kollektiv overenskomst.

Til § 9 – Formodning for, at en lønmodtager ansat på tilkaldebasis er ansat på minimumsantal

betalte timer

Dansk Teater

Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K

Direktør Peter Lundberg

30 52 68 59

[email protected]

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Høringssvar over forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår

12/09/2022

Som vi tidligere har redegjort for i dette høringsbrev, benytter teatrene sig i stor grad af korttidsan-

sættelser, og lønmodtagerne har ofte sidebeskæftigelse på mange forskellige teatre og på film/tv-

området. Da lovforslaget ikke nærmere definerer, hvordan begrebet ”tilkaldebasis” skal forstås, er vi

i Dansk Teater bekymrede for, at vores branche med vores mange atypiske og kortvarige ansættel-

ser, rammes uforholdsmæssigt hårdt af denne bestemmelse.

Der er tale om nye regler, som kan gribe ind i den måde, hvorpå den danske scenekunstbranche

længe har virket, og dette skaber naturligvis bekymring hos os på vegne af vores medlemsteater.

Dansk Teater anmoder derfor Ministeriet om en præcisering af begrebet ”tilkaldebasis” og nærmere

oplysning af, hvilke lønmodtagergrupper der nyder beskyttelse efter bestemmelsen.

Til § 15 – Beskyttelse mod afskedigelse og bevisbyrde ved afskedigelse

Med denne bestemmelse indføres der en lønmodtagerret til at modtage en skriftlig begrundelse for

afskedigelse eller den anden ugunstig foranstaltning fra arbejdsgivers side, hvis lønmodtageren har

påberåbt sig sine rettigheder i henhold til lovforslaget. Dette er en ny minimumsrettighed for lønmod-

tageren, og Dansk Teater ønsker blot at understrege, at spørgsmålet om skriftlig begrundelse ved

afskedigelse traditionelt forhandles mellem arbejdsmarkedets parter i Danmark igennem de kollek-

tive overenskomster

I samme bestemmelses stk. 3 bemærker vi, at der med det nye lovforslag indføres en ny bevisbyr-

deregel om delt bevisbyrde, som træder i stedet for den nuværende ligefremme bevisbyrde.

Der er her tale om en fravigelse af den traditionelle juridiske hovedregel om ligefrem bevisbyrde, og

vi er bekymrede for, at teatrene rammes uforholdsmæssigt hårdt og ofte af sanktionering – ikke fordi

de faktisk har forbrudt sig mod nogen bestemmelser, men fordi de nu også skal løfte bevisbyrden.

Med venlig hilsen

Dansk Teater

Peter Mark Lundberg, direktør

Spørgsmål kan rettes til

Adea Basha, juridisk konsulent. T: 31 12 28 85 E:

[email protected]

Charlotte Bach, chefkonsulent. T: 53 77 62 25 E:

[email protected]

Dansk Teater

Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K

Direktør Peter Lundberg

30 52 68 59

[email protected]

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar - lov om ansættelsesbeviser (MEDST) ] --

Beskæftigelsesministeriet

Sendt pr. e-mail til

[email protected], [email protected],

[email protected]

Den 13. september 2022

J.nr. 2021 - 2011

Landgreven 4

Postboks 2193

1017 København K

Telefon +45 35 27 13 13

Mail [email protected]

www.medst.dk

Høringssvar vedrørende

j.nr. 2021 – 9687 – lov om ansættelsesbeviser og visse

arbejdsvilkår

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal indledningsvist kvittere for modtagelsen af

Beskæftigelsesministeriets høring over forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse ar-

bejdsvilkår.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har enkelte bemærkninger til bestemmelserne, jf.

straks nedenfor.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har noteret ift. lovforslagets § 1, stk. 2, at det

fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved beregning af tretimersgennemsnittet

efter stk. 1 medregnes arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører samme

virksomhed, koncern eller enhed, samt at et moder- og et datterselskab, der er koncern-

forbundne, betragtes i denne sammenhæng som én virksomhed, uanset om de hver især

betragtes som en selvstændig juridisk person. Dette må anses som en væsentlig ændring,

der kan være vanskelig at håndtere administrativt.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har endvidere noteret ift. lovforslagets § 6 om

prøvetid, at Beskæftigelsesministeriet ikke har valgt at implementere arbejdsvilkårsdirekti-

vets artikel 8, stk. 3, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte længere prøvetider, hvor

dette er begrundet i beskæftigelsens art eller er i arbejdstagerens interesse.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal hertil bemærke, at det fremgår af § 5 i be-

kendtgørelse nr. 96 af 20. marts 1972 om ansættelse som tjenestemand på prøve i staten

med senere varig ansættelse for øje, at ved første varige ansættelse som tjenestemand er

prøvetjenestens længde 2 år, samt at der for enkelte grupper af tjenestemænd ved aftale

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

med vedkommende forhandlingsberettigede organisation er fastsat en længere prøvetje-

neste end 2 år.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal på den baggrund anmode Beskæftigelsesmini-

steriet om at benytte muligheden i arbejdsvilkårsdirektivets artikel 8, stk. 3, som nærmere

defineret i præambelbetragtning (28), og give hjemmel til at der kan fastsættes regler om

længere prøvetider for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte.

Såfremt Beskæftigelsesministeriet ikke fastsætter sådan hjemmel, vil de nugældende regler

om prøvetjeneste for tjenestemænd og tjenestemandslignende være ulovlige, hvilket vil

medføre store administrative og juridiske udfordringer, herunder i den nugældende ud-

dannelse af fængselsbetjentelever og politibetjentelever.

Med venlig hilsen

Martin Herss

Fuldmægtig

JUP – Jura og Pension

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

-- AKT 257912 -- BILAG 20 -- [ Høring Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, j.nr. 2021-9687 ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Anders Levy ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Emilie Munch Ohlsen ([email protected])

Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, j.nr. 2021-9687

12-09-2022 17:00

Til Beskæftigelsesministeriet,

CO-Søfart har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.

Med venlig hilsen

Emilie Munch Ohlsen

Juridisk Konsulent

Metal Maritime/CO-Søfart

Molestien 7

2450 København SV

Tlf.: 36365585

Dir.: 36365592