L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 84 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ansættelsesbeviser

og visse arbejdsvilkår

Marts 2023

J.nr. 2021 - 9687

CAIJ

Indledning

Lovforslaget blev sendt i høring den 15. august 2022 med frist den 12 september

2022. Da det ikke var muligt at angive økonomiske og administrative konsekvenser

på daværende tidspunkt, har der været gennemført en supplerende høring herover

fra den 28. februar til den 6. marts 2023. I denne høringsnotat behandles de mod-

tagne høringssvar på baggrund af begge høringer

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar til høring med

frist den 12. september 2022, hvor der har været bemærkninger til lovforslaget:

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Akademikerne (AC), Centralorganisati-

onernes Fællesudvalg (CFU), FOA, Forhandlingsfællesskabet, Dansk Sygepleje-

råd, Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening (FA), Danske Regioner (DR), Kommunernes Lands-

forening (KL), Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (Medst), ITD Arbejdsgiver

(ITD), Dansk Teater og Danske Rederier samt Lederne.

Der er desuden modtaget høringssvar til denne høring fra Ankestyrelsen, Anke-

nævnet for ATP, Arbejdsretten og CO-Søfart, hvor der ikke har været bemærknin-

ger til lovforslaget.

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar til den supple-

rende høring, hvor der har været bemærkninger til lovforslaget:

DA, Danske Rederier, FA og Forhandlingsfællesskabet.

Der er desuden modtaget høringssvar til den supplerende høring fra Ankestyrelsen,

KL og CO-Søfart, hvor der ikke har været bemærkninger til lovforslaget.

I dette høringsnotat gengives først hovedpointer i de enkelte høringssvar og der-

næst kommenteres de enkelte elementer i høringssvarene hver for sig.

1. Hovedpunkter i høringssvar fra lønmodtagerside

FH anfører overordnet, at Beskæftigelsesministeriets implementeringsforslag re-

spekterer princippet om minimumsimplementering, som der er tradition for ved im-

plementering af EU-direktiver. FH har dog flere konkrete bemærkninger til lov-

forslaget.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

FH ønsker præciseringer i lovforslagets bemærkninger om muligheden for overens-

komstimplementering, jf. § 1, stk. 4 og 5. Det anføres således, at Beskæftigelsesmi-

nisteriet bedes forholde sig til en situation, hvor de formelle rettigheder er overens-

komstimplementeret, mens betingelserne for at fravige de materielle rettigheder

ikke er opfyldt.

FH ønsker forskellige elementer af oplysningspligten uddybet i de specielle be-

mærkninger (§ 3, stk. 2, nr. 6, 11 og 12) og i forhold til de materielle bestemmelser

anføres det om prøvetid (§ 6), at undtagelsen for lovfunktionærer bør tages ud af

lovforslaget, og det efterspørges, at Beskæftigelsesministeriet i forhold til prøvetid

forholder sig til tjenestemænd. FH anbefaler desuden præciseringer i forhold til §§

7 og 10, idet det gøres gældende, at det ikke følger af direktivet, at den mere be-

tryggende ansættelsesform skal findes på virksomheden.

Endelig ønsker FH bemærkningerne til kompetencebestemmelsen i § 12 præciseret

og FH erklærer sig enig med DA i, at en ikrafttræden for lovforslaget den 1. juli

2023 er hensigtsmæssig.

Akademikerne bemærker indledningsvis, at man overordnet støtter op om lov-

forslaget, og det er særligt positivt, at lønmodtagere med en løsere tilknytning til

arbejdsmarkedet får mere gennemsigtige og forudsigelige vilkår. I den forbindelse

anføres, at det er uforståeligt, at tilkaldevikarer ikke omfattes fuldt ud af lovforsla-

get uanset det antal timer, som de arbejder, jf. også direktivets præambelbetragt-

ning (12).

Vedrørende § 1, stk. 5, bemærkes, at man ikke har forholdt sig til, om de relevante

overenskomster sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende lønmodta-

gere.

Herudover anfører Akademikerne om prøvetid (§ 6), at der ikke grundlag for at

undtage funktionærer i tidsbegrænsede stillinger og at funktionærlovens § 2b bør

ændres. Der bør også tages stilling til tjenestemænd i relation til bestemmelsen om

prøvetid. Vedrørende sideløbende ansættelse anføres, at stk. 2 er unødvendigt, og

at fristen for at give et nyt ansættelsesbevis efter anmodning fra en person, der er

ansat ved lovforslagets ikrafttræden, bør være 7 dage.

CFU er generelt positivt indstillet i forhold til formålet med lovforslaget. Vedrø-

rende § 1, stk. 5, bemærkes, at man ikke har forholdt sig til, om de relevante over-

enskomster sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende lønmodtagere.

Herudover anfører CFU om prøvetid (§ 6), at der ikke grundlag for at undtage

funktionærer i tidsbegrænsede stillinger og at funktionærlovens § 2b bør ændres.

Der bør også tages stilling til tjenestemænd i relation til bestemmelsen om prøve-

tid. Vedrørende sideløbende ansættelse anføres, at stk. 2 er unødvendigt, og at fri-

sten for at give et nyt ansættelsesbevis efter anmodning fra en person, der er ansat

ved lovforslagets ikrafttræden, bør være 7 dage. Tilkaldevikarer bør omfattes fuldt

ud af lovforslaget.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

FOA bemærker i relation til, at tilkaldevikarer ikke nødvendigvis efter lovforslaget

omfattes af undtagelsen i § 1, stk. 3, at det enkleste vil være at lade loven gælde for

alle lønmodtagere uanset timetal. Vedrørende § 1, stk. 5, anføres, at en overens-

komstpart, som mener, at en eksisterende overenskomst sikrer den overordnede be-

skyttelse af lønmodtagerne, som det kommer til udtryk i artiklerne 8-13, må - i til-

fælde af uenighed med overenskomstmodparten

–

dokumentere dette i en evt. fag-

retlig sag.

Forhandlingsfællesskabet er overordnet tilfreds med de forbedringer af vilkår for

lønmodtagere, der ligger i lovforslaget, og udtrykker tilfredshed med, at der vil

være mulighed for aftaleimplementering af direktivet. Forhandlingsfællesskabet

udtrykker forundring over, at tilkaldevikarer tilsyneladende ikke omfattes af lov-

forslaget, og der opfordres til, at det tydeliggøres, at tilkaldevikarer omfattes af lov-

forslaget og undtagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 3. Endelig efterspørger Forhand-

lingsfællesskabet en stillingtagen i forhold tjenestemandsansatte og prøvetid.

Forhandlingsfællesskabet bemærker i forhold til den

supplerende høring,

at man

ikke selv har bemærkninger, men henviser til eventuelle høringssvar fra Akademi-

kerne og FH. Endvidere anføres, at det ud fra et principielt synspunkt ikke er i or-

den, at et lovforslag, desuagtet det tidligere har været i høring, sendes i høring med

så kort varsel.

Dansk Sygeplejeråd skriver om tilkaldevikarer, at det i bemærkningerne bør tyde-

liggøres, at tilkaldevikarer, som ikke er forpligtede til at tage en tilkaldevagt, om-

fattes af loven. I forhold til § 7 om sideløbende ansættelse udtrykkes bekymring

for, at opregningen i stk. 2 ikke er udtømmende.

Krifa bemærker overordnet, at det er generelt positivt, at der med direktivet og lov-

forslaget indføres bedre regulering af ansættelsesvilkårene for lønmodtagerne. Ind-

førelsen af materielle bestemmelser og afskedigelsesbeskyttelse er en klar forstærk-

ning af lønmodtagernes retsstilling. Krifa er glade for, at det med § 13, stk. 3, § 14,

stk. 2 og § 15, stk. 4.bliver muligt at få en prøvelse af overenskomstbestemmelser

ved de civile domstole.

Krifa anfører om § 1, stk. 4 og 5, at der er tale om forskelsbehandling af fagfor-

eninger, når fagspecifikke fagforeninger fritages fra at følge dele af loven. I rela-

tion til oplysningspligten bemærker Krifa, at det er uhensigtsmæssigt, at der er to

frister for at give oplysninger, og at der i forbindelse med § 3, stk. 4, om, at oplys-

ninger kan gives gennem henvisning til en kollektiv overenskomst, ikke tages stil-

ling til adgangen til at få kollektive aftaler at se, jf. direktivets artikel 5, stk. 3. Med

hensyn til godtgørelsesniveauet bemærkes, at der i praksis anvendes faste takster,

hvilket der ikke ses at være taget stilling til i lovforslaget.

2. Hovedpunkter i høringssvar fra arbejdsgiverside

DA kvitterer for, at lovforslaget lægger sig tæt op ad den forståelsesaftale, der er

indgået mellem FH og DA om implementering af arbejdsvilkårsdirektivet.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

DA anfører, at det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2023 giver an-

ledning til væsentlige administrative udfordringer. Dels vil dette ikrafttrædelses-

tidspunkt give virksomhederne meget kort tid til at indrette sig på de nye regler, og

dels vil det være særdeles svært for parterne at få ændringerne af oplysningspligten

implementeret i overenskomsterne rettidigt. På den baggrund foreslår DA, at lov-

givningen skal træde i kraft den 1. juli 2023, hvilket vil give mulighed for at for-

handle ændringer i overenskomsterne på plads i forbindelse med OK23 og give

virksomhederne tid til implementere ændringerne på virksomhedsniveau.

DA bemærker i forhold til den

supplerende høring,

at det er DA’s opfattelse, at re-

geringen væsentligt har undervurderet lovforslagets administrative omkostninger,

når omstillingsomkostningerne estimeres kun til at være ca. 900 mio. kr. og de lø-

bende omkostninger kun vurderes at udgøre ca. 3,4 mio. kr. årligt. Det er særligt de

løbende årlige omkostninger, hvor DA finder, at regeringens estimat ligger betyde-

lig under, hvad de reelle årlige administrative omkostninger vil blive.

DA har tidligere beregnet, at arbejdsvilkårsdirektivet påfører private og offentlige

virksomheder en administrativ byrde på 2,2 mia. kr. i første år samt en løbende år-

lig udgift på knap 500 mio. kr. Regeringens økonomiske beregninger viser dog, på

lige fod med DA’s egne beregninger, at lovforslaget vil medføre betydelige admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

FA anfører, at lovforslaget udgør en afbalanceret udmøntning af arbejdsvilkårsdi-

rektivet og at der finder minimumsimplementering sted, hvilket FA tilslutter sig.

FA efterspørger oplysning om, hvilke andre former for fravær med løn end ferie,

der omfattes af § 3, stk. 2, nr. 8. FA finder det vigtigt, at der fastsættes en rimelig

frist i forhold til at oplyse efter de nye regler i forhold til medarbejdere, som alle-

rede er ansat ved reglernes ikrafttræden. Endelig gør FA opmærksom på de admini-

strative byrder for virksomhederne, der er en følge af lovforslaget.

FA bemærker i forhold til den

supplerende høring,

at FA er bekymret for, at rege-

ringen væsentligt undervurderer lovforslagets administrative omkostninger, men

noterer, at regeringen også vurderer, at lovforslaget vil indebære betydelige admi-

nistrative omkostninger for erhvervslivet, og der

henvises herudover til DA’s svar

på den supplerende høring. FA påpeger, at det er uhensigtsmæssigt med en hø-

ringsfrist på 6 dage til den supplerende høring.

DR finder det positivt, at der med lovforslaget fortsat er mulighed for aftaleimple-

mentering. Med hensyn til tilkaldevikarer finder Regionerne, at det bør præciseres,

at lovforslaget ikke omfatter tilkaldevikarer uden pligt til at give møde, idet så-

danne tilkaldevikarer er at betragte som lønmodtager ved arbejdstidens start.

I forhold til § 6 om prøvetid peger Regionerne på, at der er mulighed for op til 2 års

prøvetid for tjenestemænd, og der bør også være opmærksomhed i forhold til tjene-

stemænd i relation til bibeskæftigelse. I forhold til § 10 om mere trygge og forudsi-

gelige arbejdsvilkår bør det præciseres, hvordan bestemmelsen håndteres i samspil

med opslagsbekendtgørelsen.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

KL anfører, at man er enig i beskrivelsen i relation til tilkaldevikarer i lovforslagets

bemærkninger, og det pointeres, at det er helt afgørende for KL, at der ikke ændres

i mulighederne for at anvende tilkaldevikarer uden mødepligt.

Vedrørende § 3, stk. 2, nr. 8, opfordrer KL til, at lovforslaget tilpasses, så det ud-

formes i overensstemmelse med princippet om minimumsimplementering. I for-

hold til § 6 finder KL, at der bør tage højde for de særlige regler om prøvetid på

tjenestemandsområdet, og med hensyn til tidsbegrænset ansatte finder KL, at det er

problematisk i forhold til lønmodtagere, der ved aftale er tillagt funktionærrettighe-

der, at prøvetiden højst kan udgøre en fjerdedel af ansættelsestiden. Endelig ønsker

KL bemærkningerne til § 9 om tilkaldevikarer tydeliggjort.

Medst. ønsker muligheden i direktivets artikel 8, stk. 3, udnyttet, så der i lovforsla-

gets § 6 fastsættes en mulighed for at undtager tjenestemænd fra reglen om, at prø-

vetid højst kan være 6 måneder.

ITD bemærker, at det er forkert, når det alene er overenskomster, der er indgået af

de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, der kan gøre, at §§ 6-11 ikke finder

anvendelse, jf. lovforslagets § 1, stk. 5. ITD mener, at det bør være tilstrækkeligt,

at der stilles krav om, at overenskomsten er landsdækkende, så andre parter, såsom

ITD, har samme muligheder som andre arbejdsmarkedsparter.

Dansk Teater anfører, at de materielle rettigheder i lovforslagets §§ 7-10 samt § 15

om afskedigelsesbeskyttelse i den forbindelse, vil udgøre en udfordring på teater-

området på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende her.

Danske Rederier har alene bemærkninger til lovforslagets § 19, som implementerer

de dele af direktivets mindsterettigheder mv., der finder anvendelse for søfarende, i

lov om søfarende ansættelsesforhold mv. Danske Rederier finder, at ordlyden i for-

slaget til § 3 e, som er en undtagelsesbestemmelse til forslagets § 3 a - 3 d, ikke er

hensigtsmæssig af hensyn til håndhævelsen af bestemmelsen og foreslår en ændret

ordlyd og deraf følgende ændringer i lovforslagets bemærkninger.

Danske Rederier har endvidere en række mindre forslag til præciseringer i be-

mærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Danske Rederier henviser i forhold til den

supplerende høring

til DA’s hørings-

svar.

3. Hovedpunkter i øvrige høringssvar

Lederne anfører, at funktionærlovens § 15 bør nævnes i bemærkningerne til lov-

forslagets § 7, og at ordlyden af § 10 præciseres, så det fremgår, at der kan anmo-

des om mere forudsigelige og trygge vilkår, når lønmodtageren har udstået en

eventuel

prøvetid.

4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser i relation til de enkelte elementer i

høringssvarene

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

4.1. Lovforslagets anvendelsesområde

§ 1, stk. 3

I forhold til det om tilkaldevikarer anførte (Akademikerne, CFU, FOA, Forhand-

lingsfællesskabet, Dansk Sygeplejeråd og KL samt Regionerne) bemærkes, at hvis

der ikke er indgået en aftale om udførelse af arbejde mod vederlag, hvor mindst en

af aftaleparterne har forpligtet sig, er der ikke etableret et ansættelsesforhold. Hvis

en person fx indgår en aftale med en anden person om, at denne må ringe og tele-

fonisk tilbyde en arbejdsopgave, og dette tilbud frit kan afslås eller accepteres, er

der ikke herved tale om en ansættelse. Der er ikke tale om en relation omfattet af

undtagelsen fra 3-timersgrænsen, jf. direktivets artikel 1, stk. 4, eller lovens § 1,

stk. 3. Hvis der ringes og tilbuddet om arbejde mod vederlag accepteres, er der

herved etableret et ansættelsesforhold, der som udgangspunkt må antages at være

ophørt igen, når den pågældende arbejdsopgave er afsluttet. Er der således aftalt

en bestemt mængde arbejde på den måde

–

fx en vagt på 6 timer - er undtagelsen i

§ 1, stk. 3, heller ikke relevant.

At det ikke følger af direktivet, at ansættelse på tilkaldebasis skal være løbende, og

at undtagelsen til 3-timersgrænsen ved sådanne ansættelser altid vil være relevant,

kan blandt andet støttes på præambelbetragtning (12)

– ”visse med kontrakter på

tilkaldebasis”

–

og direktivets artikel 11, b). Det vil således bero på en konkret

vurdering af, hvad der er aftalt eller faktisk er gældende, om undtagelsesbestem-

melsen finder anvendelse eller ej. Er der fx etableret et ansættelsesforhold, hvor

lønmodtager har forpligtet sig til at møde ved tilkald, mens arbejdsgiver ikke har

forpligtet sig til noget, vil undtagelsesbestemmelsen finde anvendelse, idet der er

tale om en såkaldt ”0-timerskontrakt”.

Det bemærkes i relation til tilkaldevikarer, at disse under alle omstændigheder vil

have ret til oplysning om ansættelsesvilkårene, hvis de arbejder mere end tre timer

ugentligt over en periode på 4 uger. Der er således ikke tale om, at tilkaldevikarer

er undtaget fra lovforslaget; de omfattes af hovedreglen (3-timersgrænsen), men

kun i nogle tilfælde af undtagelsen fra hovedreglen.

§ 1, stk. 4 og 5

I forhold til det af FH anførte bemærkes, at det allerede fremgår af lovbemærknin-

gerne, at loven ikke finder anvendelse i det omfang de pågældende direktivbestem-

melser er overenskomstimplementeret, og hvordan dette skal forstås.

I forhold til det af FOA anførte om, at det er arbejdsgiver, som skal påvise, at be-

tingelserne i lovforslagets § 1, stk. 5, er opfyldt, kan det anføres, at hvis der er ind-

gået en aftale om fagretlig behandling og eventuelt faglig voldgift i relation til

spørgsmålet om, hvorvidt overenskomsten sikrer de pågældende den overordnede

beskyttelse, vil det tillige være op til aftaleparterne at fastsætte rammerne for

denne behandling. Er det i fravær af en sådan aftale Arbejdsretten, der, jf. § 12,

stk. 3, skal tage stilling til spørgsmålet, vil det være de almindelige principper for

bevisbyrde og bevisbedømmelse, der finder anvendelse. I lyset af den danske ar-

bejdsmarkedsmodel, hvor fastlæggelse af løn- og arbejdsvilkår i meget høj grad er

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

et anliggende for arbejdsmarkedets parter, er det således Beskæftigelsesministeri-

ets vurdering, at der ikke, jf. den af FH og DA indgåede forståelsesaftale af 30.

juni 2022 og det i bemærkningerne til bestemmelsen anførte, ses at være grundlag

for at fravige almindelige bevisbyrderegler i relation til dette spørgsmål. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det er overenskomsten som helhed, der skal tages stil-

ling til, og ikke specifikt de overenskomstmæssige vilkår i relation til de rettighe-

der, der reguleres i lovforslagets §§ 6-11.

Vedrørende § 1, stk. 5, og det forhold, at det alene er ved overenskomster indgået

af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, direktivets artikel 8-13 kan fravi-

ges (Krifa, ITD), bemærkes, at det direktivmæssigt er et krav, at den overordnede

beskyttelse af arbejdstagere respekteres i forbindelse med en eventuel fravigelse,

hvilket er baggrunden for, at det er de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter,

der via deres landsdækkende overenskomster kan fravige artikel 8-13 i direktivet.

4.2. Oplysningspligten

De relativt få bemærkninger i relation til bestemmelser om oplysningspligten (FH,

FA og KL) er søgt efterkommet. Der er således uddybet i de specielle bemærknin-

ger som ønsket af FH, og med hensyn til § 3, stk. 2, nr. 8, er bestemmelsen omfor-

muleret, så den står mere direktivnært.

I forhold til det af Krifa anførte i relation til § 3, stk. 4, om adgang til at få over-

enskomsten at se bemærkes, at det i medfør af direktivets artikel 5, stk. 3, alene er

alment gældende kollektive overenskomster, der skal gøres tilgængelige. Sådanne

overenskomster anvendes ikke i Danmark.

4.3. De materielle rettigheder

§6

Ønsket om, at det tages ud af bestemmelsen om prøvetid, at funktionærlovens § 2,

stk. 5 og 6 ikke berøres (FH, Akademikerne, CFU), kan ikke imødekommes. Funkti-

onærer er ansat i en tjenestestilling og der ses ikke at være grundlag for

–

heller

ikke i den af FH og DA indgåede forståelsesaftale

–

at implementeringen af ar-

bejdsvilkårsdirektivet skal medføre funktionærretlige ændringer, der endda går ud

over princippet om minimumsimplementering. Omvendt ses der heller ikke at være

grundlag for at fastsætte, at lønmodtagere, der aftalemæssigt er tillagt funktionær-

rettigheder, kan have en længere prøvetid end en fjerdedel af ansættelsestiden.

Med hensyn til det anførte om funktionærlovens § 2b (Akademikerne, CFU) be-

mærkes, at prøvetid og beskyttelse mod urimelig afskedigelse er to forskellige ret-

tigheder, og der ses ikke at være grundlag for at ændre funktionærlovens § 2b.

Vedrørende tjenestemænd mv. (FH, Akademikerne, CFU og Regionerne, KL samt

Medst.) bemærkes, at lovforslaget er udbygget med et nyt stk. 4 til § 6, så mulighe-

den i direktivets artikel 8, stk. 3, udnyttes og de gældende regler om prøvetid for

tjenestemænd mv. ikke berøres.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

§7

FH’s ønske om præcisering i lovbemærkningerne imødekommes, så det

skrives ind

vedrørende stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse ved forhold ”af den nævnte ka-

rakter”.

Det samme gælder den af Lederne foreslåede præcisering.

§ 10

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det følger af direktivet, at den mere

betryggende ansættelsesform skal findes på virksomheden, jf. ”hvor en sådan fin-

des” i direktivets artikel 12. Der henvises endvidere

til præambelbetragtning (36),

og FH’s ønske om at tage ”på virksomheden” ud af bestemmelsen kan

på den bag-

grund ikke efterkommes.

De af Lederne og Regionerne fremsatte ønsker om præciseringer er søgt imøde-

kommet.

4.4. De horisontale bestemmelser

Med hensyn til § 16, der udgør lovforslagets ikrafttrædelses- og overgangsbestem-

melse, er DA’s ønske,

som FH har tilsluttet sig, om, at lovgivningen skal træde i

kraft den 1. juli 2023, efterkommet. For så vidt angår fristen for at efterkomme en

anmodning fra en allerede ansat om et nyt ansættelsesbevis, jf. § 16, stk. 3, kan det

anføres, at 8-ugersfristen er et led i den mellem DA og FH indgåede forståelsesaf-

tale om implementering af direktivet, og derfor imødekommes ønsket (Akademi-

kerne, CFU) om en kortere frist ikke.

4.5. Søfarende

Danske Rederiers forslag til en ændret formulering af forslaget til § 3 e i lov om

søfarendes ansættelsesvilkår mv. imødekommes, ligesom forslagene til præciserin-

ger i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser imødekommes.

4.6. Økonomiske og administrative konsekvenser

Det bemærkes, at der med lovforslaget er tale om minimumsimplementering af det

for lovforslaget tilgrundliggende direktiv, og de administrative byrder, som følger

af lovforslaget, er derfor direktivbestemte. Med hensyn til den foretagne vurdering

af de omkostninger for erhvervslivet, som lovforslaget vil indebære, bemærkes, at

estimatet er udarbejdet i overensstemmelse med sædvanlig praksis herfor i Er-

hvervsstyrelsen.