Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 83 Bilag 4
Offentligt
Ændringsforslag
Til
Lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier
L 83
Til § 3
1) I
stk. 2
indsættes efter ”forsørgelsesydelser”: ”og andre indkomst-
og formueafhængige offentlige
ydelser”.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Af lovforslagets § 3, stk. 2, fremgår det, at i 2023 indgår inflationshjælp efter § 1 ikke i tildelingen eller
beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, og medfører ikke fradrag i disse ydelser for
ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.
Det foreslås, at det efter forsørgelsesydelser tilføjes ”og andre indkomst-
og formueafhængige offentlige
ydelser”.
Forslaget skal sikre, at inflationshjælpen i 2023 heller ikke skal indgå i andre offentlige ydelser, som er
indkomst- og formueafhængige, f.eks. ansøgning om hjælp i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik.