Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 80
Offentligt
2701035_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. maj 2023
J nr.
2022 - 3149
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 18. april stillet mig følgende
spørgsmål 1, L 80, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 1
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsfor-
slag, som sikrer, at ministeren forud for brug af de i lovforslaget foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelser f.eks. i forhold til naturbeskyttelse, renovering af rør m.v. ori-
enterer et af Folketinget nedsat udvalg herom?
Svar
Jeg forstår spørgerens spørgsmål således, at der ønskes teknisk bistand til at ud-
forme ændringsforslag, som sikrer, at ministeren forud for brug af de i lovforslaget
foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, herunder men ikke begrænset til de be-
stemmelser, der vedrører naturbeskyttelse og renovering af rør, orienterer et af Fol-
ketinget nedsat udvalg herom.
Et udkast til ændringsforslag med dette indhold er vedlagt.
Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at jeg generelt støtter, at der i forbin-
delse med anvendelse af bemyndigelser af politisk væsentlighed sikres en stor grad
af åbenhed i den parlamentariske proces.
Det er i den forbindelse da også helt sædvanlig praksis, at Klima-, Energi- og Forsy-
ningsudvalget orienteres ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelser på Klima-
, Energi- og Forsyningsministeriets område, som er af politisk væsentlighed. Dette
gælder uanset, at der ikke er et krav herom i den pågældende bemyndigelse.
L 80 indeholder seks nye bemyndigelser; de foreslåede § 1 a, § 3 f, og § 6, stk. 3, i
rørledningsloven, den foreslåede § 4 a i kontinentalsokkelloven og de foreslåede §
10 a og § 28 a i undergrundsloven.
Da den foreslåede bemyndigelse i rørledningslovens § 6, stk. 3, allerede indeholder
en forpligtelse for ministeren til at forelægge udmøntningen af denne bemyndigelse
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 80 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at ministeren forud for brug af de i lovforslaget foreslåede bemyndigelsesbestemmelser orienterer et af Folketinget nedsat udvalg herom
for et af Folketinget nedsat udvalg, ser jeg ikke anledning til at stille ændringsforslag
herom.
Den foreslåede bemyndigelse i rørledningslovens § 1 a er en generel bemyndigelse
til implementering af EU-regulering. En sådan bemyndigelse ses tilsvarende i den
gældende undergrundslov og kontinentalsokkellov. Derudover findes de foreslåede
bemyndigelser i rørledningslovens § 3 f, kontinentalsokkellovens § 4 a og under-
grundslovens § 28 a, som alle er bemyndigelser til implementering af naturbeskyttel-
sesdirektiverne. Naturbeskyttelsesdirektiverne er allerede implementeret i under-
grundsloven, kontinentalsokkelloven og offshorekonsekvensvurderingsbekendtgø-
relsen. Med de nye bemyndigelser samles implementeringen af naturbeskyttelsesdi-
rektiverne i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen og vil gælde for projekter
i både undergrundsloven, kontinentalsokkelloven og rørledningsloven, for at sikre en
mere smidig og ensrettet implementering af direktiverne. Naturbeskyttelsesdirekti-
verne er allerede delvist implementeret i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgø-
relsen.
Jeg anser disse fire bemyndigelser for i al væsentlighed at være uden politisk væ-
sentlighed, idet der primært er tale om EU-implementering. Jeg kan derfor ikke bakke
op om ændringsforslagene for så vidt angår disse bemyndigelser. Udgangspunktet
om, at udvalget i overensstemmelse med sædvanlig praksis orienteres, såfremt der
skulle være tale om politisk relevante udmøntninger fastholdes naturligvis.
Den foreslåede bemyndigelse i undergrundslovens § 10 a vedrører muligheden for,
at kunne fastsætte regler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud mod ruti-
nemæssig afbrænding af kulbrinter. Jeg anerkender, at der her er tale om et område
med politisk bevågenhed. Jeg kan derfor bakke op om ændringsforslaget til denne
bestemmelse, som er ændringsforslag nr. 4.
Jeg kan for god ordens skyld orientere om, at der parallelt med lovprocessen er ud-
arbejdet udkast til ændring i den eksisterende offshorekonsekvensvurderingsbe-
kendtgørelse og udarbejdet udkast til bekendtgørelse om afbrænding af kulbrinter.
Bekendtgørelserne er i offentlig høring indtil den 10. maj 2023. Jeg vil sikre, at be-
kendtgørelsen om afbrænding af kulbrinter oversendes til Klima-, Energi- og Forsy-
ningsudvalget inden udstedelse i overensstemmelse med ændringsforslaget.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2