Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv drift, gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, bemyndigelse vedrørende forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, tilladelse til forundersøgelser for visse rørledningsanlæg m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 29.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til den første ordfører, fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og jeg er topklar til det her gode lovforslag. For det, som vi besluttede med Nordsøaftalen, var jo i virkeligheden at tage et første skridt mod et grønt Nordsøeventyr, altså at sætte en slutdato på indvinding af olie og gas i 2050 og være et af de lande, som virkelig går foran her.

Det lovforslag, vi så behandler i salen i dag, har jo også til hensigt at tage dele af de elementer, vi blev enige om i Nordsøaftalen, og føre dem ud i livet. Og noget af det, som jeg selv synes er vigtigt, er dels det her med, at vi får skabt et forbud mod rutinemæssig flaring, altså at man brænder den her naturgas af, som vi har set eksempler på. Det er selvfølgelig uacceptabelt, når ikke det handler om sikkerhed; det er både spild af energi og dårligt for vores klima. Det får vi styr på med lovforslaget her.

Så kan man sige, at i forhold til det grønne Nordsøeventyr er det jo meget illustrativt, at vi med loven her moderniserer lovgivningen på en sådan måde, at hvor vi før i tiden skabte rammerne for at udbygge olie- og gasindvindingen, så gør vi nu det, at vi skaber rammerne for, at olieproduktionen i Nordsøen i fremtiden kan afvikles. Så hvor rørledningen i dag – altså den fra Nordsøen til Fredericia – transporterer råolie, ja, så vil vi altså skabe rammerne for, at vi med tiden kan få den rørledning væk og skabe det grønne eventyr, som vi også lige nu sidder og forhandler om på hele havvindsdelen.

Så er der nogle andre, mindre ting i forhold til klagebestemmelser og andet, som jo også handler om den hurtigere sagsbehandling, som vi har talt meget om på det her område, hvor vi skal sætte tempoet op i den grønne omstilling, og der ligger også en bedre implementering i forhold til naturbeskyttelsesdirektiverne. Så alt i alt er det her et godt forslag, som bringer os i den rigtige retning, og derfor bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg byder velkommen til den næste ordfører i rækken, som er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet. Som det fremgår af lovforslaget, er der behov for, at produktionen i Nordsøen tilpasses den nuværende situation. Vi synes, det her er et rigtig godt forslag. Det handler om mere effektiv produktion og på den måde også en mere klimavenlig produktion, og så handler det om at få omstillet os til den faldende olieproduktion i Nordsøen.

Det første aspekt af lovforslaget er et forbud mod rutinemæssig flaring. Det er en uacceptabel praksis, og selv om det sker sjældent, er det vigtigt, at vi gør det helt klart, at det ikke kan hænge sammen med den virkelighed, vi står i. Samtidig tilpasser vi lovgivningen til, hvordan situationen i Nordsøen er i dag: Mindre og mindre olie skal transporteres, så rørledningen skal jo tilpasses og på sigt afvikles.

Lovforslaget vil også ændre klagebestemmelser, hvilket kan skabe færre byrder for virksomhederne, og så skal det sikre, at et direktiv om naturbeskyttelse bliver implementeret korrekt. Vi synes, det er godt, at de her ting bliver opdateret, og vi støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg byder velkommen til den næste ordfører i rækken, som er fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for det. Det her er så endnu et lovforslag, der skal støtte op om den grønne omstilling, selv om det her nok ikke er et af de lovforslag, der kommer til at batte helt vildt. Men det er trods alt et skridt i den rigtige retning, for det handler om, at vi skal gøre lovgivningen klar til, at vi kan få afviklet transport af olie gennem rørene.

Desuden indføres der et forbud mod flaring, som det allerede er blevet nævnt. Flaring er det, man gør, når man brænder gas af uden anden grund end bare for at slippe af med den, og det kan vi selvfølgelig ikke have i den situation, klimaet er i i dag. Så det er jo helt naturligt, at det bliver forbudt. Det er som sådan ikke noget, man bruger nogen steder i dag, fordi alle virksomhederne også er klar over, at det her bestemt ikke er en god praksis, men det skader ikke at få skrevet ind i lovgivningen, at det er forbudt, hvis nogen lige pludselig skulle få lyst til det alligevel. Så alt i alt er det et godt forslag, der støtter op om omstillingen, og som Moderaterne støtter.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg byder velkommen til den næste ordfører, fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Jeg kan også indledningsvis sige, at SF bakker op om forslaget. Jeg synes ligesom, at der er tre væsentlige nedslag.

Det ene handler jo om at få afviklet den rørstruktur, der er i olie-gas-virksomhederne. Den bliver lukket ned. Jeg har sådan kunnet høre, at der har været lidt mukken i krogene nogle steder hos nogle af de store aktører om, om den installation ikke kunne blive stående, så man eventuelt kunne bruge den til CCS. Det synes jeg ikke er en mulighed med den risiko, der jo er, for, at vi ender med at have installationer til at stå ude i vores havmiljø, som ikke bliver pillet ned og derfor på en eller anden måde lidt bliver sådan en skrotbunke, der skal ligge ude i havet. Det synes jeg ikke vi kan være tilfredse med, og derfor er det vigtigt, at der er en bestemmelse om, at det bliver pillet ned igen. Jeg synes også, det er fornuftigt, at man får skrevet nogle havnaturbestemmelser i forhold til klageadgang osv. ind.

Så er der den del, der handler om at få et stop for rutinemæssig flaring. Jeg vil bare sige, at det er vigtigt, at det endelig kommer til lovbehandling. Det var jo en sag, der faktisk blev afdækket af EnergiWatch og til min store forundring noget, der ikke har været holdt ordentligt øje med. Den forundring er jo altså også båret af, at metan er en aggressiv drivhusgas. Jeg vil dog sige, at jeg ærgrer mig over – vel vidende, at det her jo har været en debat, vi har haft i noget tid – at forbuddet først træder i kraft i 2024. Hvis det var praktisk muligt at få det til at træde i kraft før, havde jeg hellere set det. Det er jo altså sådan, at man bl.a. i Norge ikke har rutinemæssig flaring.

Så samlet set bakker vi op om lovforslaget i SF med de her faldne kommentarer, og så skal jeg hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør de også.

Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren. Hr. Morten Messerschmidt.

Tak. Der gennemføres jo en række bemyndigelser med den her lov, hvor ministeren fremover kan agere, bl.a. netop i interaktion med de private virksomheder, som driver infrastrukturen. Der kunne vi i Dansk Folkeparti godt tænke os som led i lovbehandlingen her at pålægge ministeren, når der er den slags bemyndigelser, som han benytter sig af, pligt til at orientere forligskredsen, sådan at vi, der er en del af energiforliget og står bag det her, også bliver orienteret løbende om, hvordan ministeren så forvalter den bemyndigelse, den magt, han får med den her lov. Kunne SF være enig med os i, at vi sender et signal til ministeren om, at når det sker, skal vi orienteres i forligskredsen?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en fornuftig og væsentlig overvejelse, hr. Morten Messerschmidt har gjort sig, så lad os endelig få kigget på det i den videre behandling af lovforslaget. Det er selvfølgelig væsentligt, at vi i den aftalekreds, der er omkring det her, også følger, hvordan bemyndigelsen bliver brugt. Det synes jeg er en relevant indvending.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Signe Munk. Jeg byder velkommen til fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Det her lovforslag indeholder jo ændringer af tre love, altså rørledningsloven, kontinentalsokkelloven og undergrundsloven. Rørledningsloven regulerer den olierørledning, der transporterer olie fra Gormplatformen i Nordsøen til et raffinaderi i Fredericia. Den foreslåede ændring går ud på at tilpasse lovgivningen til situationen i Nordsøen, hvor produktionen af råolie jo er for nedadgående, og hvor rørledningen er blevet ældre. Grundet rørledningens alder forventes der et behov for tilpasninger til det fremtidige behov for transport af råolie og kondensat. Derfor foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren i takt med fremtidens faldende olieproduktion får bemyndigelse til at godkende ændringer af rørledningen og til at fastsætte regler til beskyttelse af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af arter og deres levesteder i overensstemmelse med naturbeskyttelsesdirektiverne.

Så er der kontinentalsokkelloven. Den regulerer forhold på den danske kontinentalsokkel, bl.a. udforskning af naturforekomster og nedlægning af elkabler og rørledninger. Det foreslås, at tilladelser til udforskning af havbunden eller havbundens undergrunds mineralske og ikkelevende forekomster kan meddeles for dansk søterritorium. I dag er anvendelsesområdet alene det danske kontinentalsokkelområde, så der er tale om en udvidelse, når man ændrer anvendelsesområdet til dansk søterritorium.

Undergrundsloven regulerer bl.a. indvinding af råstoffer fra den danske undergrund samt lagring og anden udnyttelse af undergrunden. Det foreslås at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om afbrænding af kulbrinter, herunder om at forbyde rutinemæssig afbrænding af kulbrinter.

Desuden sker der nogle enkelte ændringer i klagebestemmelserne i de tre love. Bl.a. udvides klageadgangen i undergrundsloven for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer til også at omfatte muligheden for at klage over væsentlighedsvurderinger.

Danmarksdemokraterne bakker op om det her forslag, så lovgivningen tilpasses de forhold, der gør sig gældende i dag og i fremtiden i forhold til olieproduktionen i Danmark, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lise Bech. Og jeg byder velkommen til den næste ordfører i rækken, som er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Vi synes, det er fornuftigt at modificere reguleringen på området. Det gælder ikke mindst afviklingen, i takt med at olieproduktionen falder og der sker en tilpasning i omstillingen af Nordsøen til et grønt eventyr. Og så vil jeg anerkende hr. Morten Messerschmidts fornuftige input; det vil vi gerne tage med videre til behandling.

LA støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund. Og jeg byder nu velkommen til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Så længe vi har råolie, der skal transporteres, skal der selvfølgelig også være rør til det. Og det er det, lovforslaget primært handler om, nemlig at modernisere reguleringen af rørledningen, at fastsætte regler for rutinemæssig afbrænding af uønsket gas og at sikre hjemmel i forhold til ændringer af infrastrukturen, der transporterer råolie fra Nordsøen til Fredericia, men også at kunne afvikle den i forhold til det vedtagne stop for olieproduktion.

Jeg noterer mig, at de to høringsparter, som også er de centrale, nemlig TotalEnergies EP Danmark A/S og Danish Oil Pipe A/S, har påpeget relevante ændringer, og at ministeren har lyttet dertil.

Dermed har Konservative ikke noget at indvende, og vi stemmer for forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mona Juul, og jeg giver nu ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Der har jo flere gange været debat om, om der kunne foregå noget rutinemæssig afbrænding af gas i den danske Nordsø, og det er jo helt vildt, at det har været tilladt. På den måde er det godt, at det her lovforslag fastlægger, at nu kan det blive ulovligt. Derudover er det godt, at lovforslaget har med, at vi også skal forholde os til den virkelighed, at den fossile infrastruktur skal nedlægges, og at der skal være regler for det. Det synes vi er godt at der gås videre med.

Jeg kan godt følge det der med, som Dansk Folkeparti har nævnt, at når der gives sådan nogle bemyndigelser, hvordan tager vi så hånd om det? Det kunne jo også godt være, man skulle overveje, om det simpelt hen skal ind i lovforslaget, at der skal være tilbagemeldinger om de bemyndigelser, og hvordan de anvendes af ministeren. Og der synes jeg egentlig, det ville være bedre, at det er til hele Folketinget frem for en forligskreds, for det er nogle gange lidt tilfældigt, hvem der er med i det ene og det andet forlig, og alle har nok en interesse i det her. Så jeg vil egentlig gerne have belyst i udvalgsbehandlingen, hvordan vi følger op på de bemyndigelser, som lovforslaget afstikker. Men Enhedslisten støtter lovforslaget, som det ligger nu.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen, og jeg byder nu velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. I Danmark kan vi være stolte af igennem mange år at have været en gas- og olieproducerende nation. Det har ikke bare skabt grundlag for vækst og arbejdspladser. Det har også skabt finansiering for det gode velfærdssamfund, som vi alle sammen ønsker at udvikle. Derudover har det jo gjort, at verdensmarkedet er blevet beriget med noget af den grønneste olie og gas.

Derfor er vi også i Dansk Folkeparti tilfredse med, at den Nordsøaftale, der nu er lavet, muliggør, at der helt frem til 2056 stadig væk vil blive hevet olie og gas op af undergrunden i Nordsøen. Det er ikke nødvendigvis til dansk forbrug, for vi tror sådan set, at længe inden vi rammer 2056, vil den grønne omstilling i hele energisektoren være på plads. Men der kan være andre lande rundtomkring i verden, hvor man ikke er lige så hurtig og ikke er lige så optaget af den grønne omstilling, og der er det alt andet lige bedre, at man bruger dansk olie og dansk gas end f.eks. det, man kan hive op nede i Mellemøsten, både fordi det er bedre, at de penge kommer ind i den danske statskasse end i en eller anden arabisk terrorrede, men også fordi den danske gas og den danske olie er grønnere. Så derfor er vi egentlig glade for den her aftale, og vi er også tilfredse med den del af det, der behandles nu, hvor vi så sikrer hjemmel til, at man løbende både kan udvikle, men, når den tid kommer, også afvikle infrastrukturen.

Som det har været nævnt – og jeg er glad for, at der er flere ordførere, der har taget teten selv, så jeg ikke har måttet spørge om det – har vi i Dansk Folkeparti, og det har egentlig ikke noget med den siddende energiminister at gøre som sådan, ikke personligt i hvert fald, en opfattelse af den udøvende magt, hvor det er godt, at vi i Folketinget har nogle nedskrevne beføjelser til at holde øje med, hvad der foregår. Det giver god mening, når det handler om at godkende ændringer af rør og naturbeskyttelsesområder osv. osv., at det selvfølgelig er den udøvende magt, personificeret ved ministeren, der træffer den slags afgørelser. Men det er også en god idé, at ministeren pålægges at rådføre sig med de partier, som har taget ansvaret for at lægge rammen for den danske energiproduktion.

Derfor håber jeg, at vi i udvalgsbehandlingen måske kan finde sammen om et ændringsforslag, som også regeringen vil kunne støtte, hvor man gør det til en naturlig del af det her arbejde, at Folketinget er med på råd, hvad enten det så er forligskredsen eller Folketinget som sådan. Umiddelbart er jeg nok mest tilhænger af, at det er forligskredsen, hvor vi jo er vant til i forskellige fora at kunne dele også fortrolige oplysninger og oplysninger, der har betydning for markedet og for prisdannelse osv. Men i hvert fald håber jeg, at vi kan blive enige om en formulering om, at Folketinget i en eller anden sammenhæng selvfølgelig er med på råd, når ministeren anvender de nu udvidede beføjelser, som han måtte få.

Så med de ord indstiller vi det her til vedtagelse. Tak, formand.

Tak for det. Og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Theresa Scavenius fra Alternativet.

Tak. Det her er et eksempel på et lovforslag, som er ret svært at forstå, så jeg har ikke helt forstået implikationerne af det. Men noget af det, jeg vil bruge tid på de næste par uger, er at sætte mig ind i detaljerne. For jeg noterer mig, at der er rigtig mange, der ser det her som en afvikling af den fossile infrastruktur. Jeg er ikke helt sikker på, at det faktisk er det, der er implikationen af det her lovforslag, så det vil jeg sætte mig bedre ind i. Og generelt er jeg, i forhold til det her med at centralisere mere magt hos ministeren og i ministeriet, også grundlæggende imod. Jeg tror ikke, det er det, der er behov for. Det sker i forvejen alt for meget. Og det her med, at det kun er forligskredsen, der skal orienteres, er slet ikke tilstrækkeligt. Det her handler selvfølgelig om, at det er noget grundlæggende infrastruktur. Det er nogle meget fundamentale ting, som selvfølgelig skal blive i det her hus. Det er Folketinget, der bør have viden om det. Det her med, at man i ministeriet laver aftaler med nogle brancheaktører, er ligesom at sælge alt vores sølvtøj, så at sige, i staten. Og det, der også er vigtigt at bemærke, er det her med, at Nordsøforligskredsen jo netop lige har givet tilladelse til, at vi udvider og netop skal søge efter mere i Nordsøen. Så jeg er faktisk grundlæggende lidt forvirret omkring, hvad det her betyder. Men det er noget af det, jeg vil sætte mig ind i fremadrettet og håber at få mere styr på de næste par uger.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Theresa Scavenius, og jeg giver nu ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Lad mig indledningsvis takke for bemærkningerne fra ordførerne til lovforslaget. Som flere har nævnt, er formålet med lovforslaget at fastsætte regler for stop for rutinemæssig flaring samt tilpasning af lovgivningen i Nordsøen til den fremtidige situation. Som nævnt kommer der nu et forbud mod rutinemæssig flaring af kulbrinter. Det er jeg glad for. Nogle har nævnt, at det er mærkeligt, at det ikke er kommet før. Det kan jeg ikke rigtig tage ansvar for, men nu kommer det.

Rutineflaring sker kun helt undtagelsesvist i den danske del af Nordsøen, men i en tid, hvor klimahensyn og energiforsyning er blevet en del af vores hverdagssprog, står det klart, at rutinemæssig flaring er helt uacceptabelt. Forbuddet sikrer også, at der ikke foregår unødvendigt spild af råstoffer. Produktionen skal foregå så effektivt og klimavenligt som muligt. Den anden del af forslaget handler om tilpasning af den nuværende og fremtidige situation i Nordsøen, hvor produktionen jo falder og ultimativt skal lukke.

Den består af tre elementer. I takt med at olieproduktionen afvikles, vil rørledningen fra Nordsøen og ind til land skulle tilpasses, ligesom rørledningen også skal afvikles, når den ikke længere er i brug. Med dette lovforslag skabes der grundlag for det. Der indgår også i lovforslaget, at der sker en mindre ændring i klagebestemmelserne, og endelig sikres der en korrekt implementering af naturbeskyttelsesdirektiverne og en udvidet klageadgang for miljøorganisationer efter de internationale habitatregler. Jeg vil afslutningsvis gerne takke for interessen for lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Og der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Klima- og energiministeren er jo en magtfuld mand. Nu bliver han en lille smule mere magtfuld, i hvert fald når majestæten har underskrevet det her, forventeligt vedtagne, lovforslag, og derfor er vi jo nogle, der her har drøftet muligheden for, at ministeren så vil dele lidt af den magt med Folketinget, måske forligskredsen. Så derfor vil jeg spørge, om ministeren vil stille sit embedsapparat til rådighed for at udarbejde et ændringsforslag, som i loven kan indramme, at når bemyndigelsen fra ministeren benyttes i forhold til f.eks. naturbeskyttelse og renovering af rør osv., så rådfører ministeren sig med forligskredsen, selvfølgelig med forbehold for de fortrolige og markedspåvirkende oplysninger, der måtte ligge.

Ministeren.

Først tak for, at ordføreren nævner majestæten. Det varmer altid mit hjerte, når det sker, og dernæst: Ja, jeg vil meget gerne se på at skabe transparens omkring, hvordan bemyndigelserne i lovforslaget benyttes. Det er generelt godt med transparens og gennemsigtighed, så det støtter jeg i udgangspunktet. Så ja, jeg vil gerne, som ordføreren foreslår, bede mit system kigge på, hvordan den problemstilling, der rejses, om øget transparens i udnyttelse af bestemmelserne, kan tilgodeses.

Tak for det. Og der er yderligere en kort bemærkning. Fru Theresa Scavenius, Alternativet.

Ministeren nævner det her med, at det er en afvikling af den fossile infrastruktur, men ministeren har netop givet tilladelse til en ny udbudsrunde i Nordsøen, så hvordan hænger det sammen? Jeg vil gerne bede ministeren om at kommentere på det.

Ministeren.

Jamen det hænger helt perfekt sammen. Den miniudbudsrunde, som sættes i gang nu, er inden for rammerne af Nordsøaftalen. Den ændrer ikke på sigtet om, at produktionen i Nordsøen skal udfases og være væk i 2050, så det hænger fuldstændig sammen med de planer og de aftaler, der ligger i Nordsøaftalen.

Fru Theresa Scavenius.

Jeg har også et andet spørgsmål: Synes ministeren, at det er transparens, at man kun i et lukket rum i ministeriet i en forligskreds diskuterer vigtige ting, frem for at det var i et åbent rum ovre i Folketinget?

Ministeren.

Altså, forligstraditionen er sådan, at man diskuterer emner med forligskredsen, og i det omfang, det så kræver lovgivning, orienteres og involveres Folketinget fuldt ud. Det opfatter jeg som fuldstændig normalt. De betingelser, som lovgivningen så giver, for, at en minister bemyndiges til at træffe forskellige beslutninger, er jo givet af Folketinget. Så det ser jeg ikke noget som helst mærkværdigt i, og hvis der henvises til spørgsmålet om miniudbudsrunden, er der også her sendt en redegørelse til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, der gør, at der også her er transparens om den beslutning, der er truffet. Og den står det jo enhver frit for at kommentere efterfølgende.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.