Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
L 8
Offentligt
fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning 2022-23 (2. samling)
Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi-
anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor-
syning, lov om Energinet og lov om elforsyning
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. december 2022
J nr.
2022 - 3973
Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi-
anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor-
syning, lov om Energinet og lov om elforsyning har i brev af 20. december stillet
mig følgende spørgsmål 4 til L8, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 4
Hvilke tekniske forhold lægger ministeren til grund for følgende sætning: »Som tek-
nologi anses carbon capture and storage (CCS) for at have stort potentiale til at
imødekomme klimaudfordringerne« (s. 22 i bemærkningerne til lovforslaget)? Tek-
nologien er omdiskuteret og kontroversiel. Er der nogle succesfulde CSS-projekter,
som vi kan lægge til grund for, at det er muligt, at vi kan nå de danske klimamål
med denne slags teknologi? Det nævnes f.eks. også, at markedet er under udvik-
ling, at den samlede værdikæde ikke er velafprøvet i Danmark, og at virksomhe-
derne kan blive udfordrede.
Svar
Både FN’s klimapanel (IPCC), Det Internationale Energiagentur (IEA) og Klimarå-
det fastslår, at CCS er et centralt virkemiddel for at afbøde klimaforandringerne. I
IPCCs sjette hovedrapport er CCS fx en essentiel klimateknologi til at nedbringe
koncentrationen af CO
2
i atmosfæren.
Teknologien har et stort potentiale for CO
2
-reduktioner i Danmark. Energistyrelsens
punktkildeanalyse vurderer, at fangstpotentialet fra punktkilder i 2040 udgør 4,5-9
mio. ton. Derudover er dele af den danske undergrund særdeles velegnet til lagring
af CO
2.
CO
2
-fangst og lagring finder allerede sted flere steder i verden – blandt andet i
Norge, hvor man har lagret CO
2
siden 1997. I Danmark anvendes fangstteknolo-
gien fx til at separere CO
2
på mere end 50 biogasanlæg for at opgradere biogas til
gasnettet. Det er korrekt, at den samlede værdikæde ikke er velafprøvet i Danmark.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/1